Ejeren af en udlejningsejendom klagede over Vandpostens omtale. Ejeren havde forud for omtalen fået medhold i en sag anlagt mod et vandværk. Vandposten mente, at dommen var forkert og omtalte dommen. Vandposten mente, at dommen var forkert, og at der ikke var tale om ”en ny retstilstand”. Nævnet fandt som udgangspunkt ejeren berettiget til et genmæle over for Vandpostens udsagn om retstilstanden. Da udfaldet af dommen imidlertid fremgik af artiklen, ville et genmæle være en gentagelse af artiklens gengivelse af dommen. Pressenævnet pålagde derfor ikke offentliggørelse.

Sjællandske omtalte i december 2016, at et kunstnerpar var fraflyttet en tildelt legatbolig før udløbet af legatperioden. Kunstnerparret var ikke enige i avisens beskrivelse af forløbet omkring fraflytningen. Pressenævnet kritiserer Sjællandske for ikke at indhente en kommentar fra kunstnerparret vedrørende årsagen til fraflytningen. Da Sjællandske havde rettet fejlen på mediets platforme, blev avisen ikke pålagt at offentliggøre nævnets kritik.

En person klagede over, at SE OG HØR på ny omtalte klagers syv år gamle bøde i en artikel om ”De ti kendte krimikvinder”. Klager var i 2010 blevet idømt en bøde på 20.000 kroner. De øvrige ni kvinder i artiklen havde begået betydeligt alvorligere kriminalitet. Pressenævnet udtaler kritik af SE OG HØR for på ny at omtale dommen i den krænkende sammenhæng.

Personen havde også klaget over, at en række medier havde afvist at slette artikler fra 2010 – 2013. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere medierne for ikke at slette disse artikler. Nævnet lagde ved vurderingen navnlig vægt på, at kvinden selv har udtalt sig offentligt om dommen i 2010, at hun også herefter har optrådt i medierne, og at hun må anses for at være en offentlig kendt person. Det bemærkes, at BT og dagbladet Børsen selv valgte at henholdsvis afindeksere og anonymisere nogle artikler. Kendelserne kan læses nedenfor.

BT bragte en artikel, hvoraf det fremgik, at klager skulle have udtalt sig til et tysk medie som citeret i BT. BT erkendte imidlertid, at citatet ikke fremgik af den tyske artikel, og nævnet kritiserede BT for citatet. BT havde selv rettet artiklen, og da nævnet fandt rettelsen inde i artiklen tilstrækkelig, blev BT ikke pålagt at offentliggøre nævnets kendelse i den løbende nyhedsstrøm.

I en notits på siden ”KORT & småt” (avisens side 3) var bragt forkerte oplysninger, som ugeavisen havde rettet i førstkommende udgave. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse. Nævnet fandt videre, at rettelsen på side 6 var så fremtrædende, at der ikke var grundlag for at kritisere placeringen eller opsætningen.

Lolland-Falsters Folketidendes journalist udgav sig for at være turist og henvendte sig til klager på en nedlagt campingplads. Klager blev efterfølgende beskyldt for at drive ”sort campingplads”. Pressenævnet kritiserer, at avisen ikke forelagde klager beskyldningerne, så svaret kunne være bragt i samme udgave af avisen. Nævnet udtalte ikke kritik af brugen af den ”falske” identitet som turist.

I Kontant-programmet ”Alternativ behandler tilbyder livsfarlig sultekur” var gengivet dele af et interview. I DR’s udsendelse var to udtalelser byttet rundt og sat dem i forlængelse af hinanden. Det gav et forkert indtryk af klagers udtalelse, og nævnet udtalte kritik. Der var andre dele af DR’s omtale, der ikke blev kritiseret.

Århus Stiftstidende omtalte en udsendelse fra et andet medie. I den udsendelse var klagers udtalelse klippet sammen, så det fremstod som om klager havde påstået, at han ikke havde spist siden 2013. Klager havde ikke spist i tre uger i 2013. Pressenævnet kritiserede, at Århus Stiftstidende ikke selvstændigt havde kontrolleret oplysningen inden offentliggørelse. Omtale af andre forhold blev ikke kritiseret.

Sydsjællands Tidende klagede over en artikel bragt i Sjællandske, hvor det fremgik, at Sydsjællands Tidende angiveligt skulle have ændret en annonce til en redaktionel artikel om et borgermøde. Oplysningen, som kunne være skadelig, blev ikke forelagt Sydsjællands Tidende forud for offentliggørelsen. Pressenævnet udtaler kritik af Sjællandske, men fordi Sjællandske efterfølgende bragte en rettelse, er der ikke pålagt offentliggørelse af nævnets kritik.

Gråsten Avis omtalte i en notits, at en person havde fået kræft. Klager var ikke en offentlig person. Avisen oplyste, at man havde fundet informationen på Facebook. Det var ikke over for Pressenævnet oplyst, om klager selv havde omtalt sin sygdom på Facebook. Uanset, om det var tilfældet, udtalte Pressenævnet kritik af omtalen, da der ikke var en så væsentlig interesse i klagers helbredsoplysninger, at der var grundlag for at omtale dem uden klagers samtykke.