I oktober og november 2023 bragte 24syv i en podcastserie to udsendelser med omtale af straffesager mod to navngivne personer. 24syv oplyste i udsendelserne, at anklagemyndigheden mente, at den ene klager skulle udvises ved dom, og at klagernes familie ejede en vandpibecafé. 24syv fjernede efterfølgende oplysningerne fra udsendelserne og bragte en rettelse i programteksten til udsendelsen med oplysningen om ejerskabet af vandpibecaféen. De to navngivne personer klagede til Pressenævnet over, at de pågældende oplysninger var ukorrekte.

Nævnet udtalte kritik af 24syv for så vidt angår oplysningen om udvisning og lagde i den forbindelse vægt på, at oplysningen var ukorrekt, og at 24syv ikke havde foretaget en behørig berigtigelse af denne ved ikke at have bragt en særskilt nyhed om rettelsen i et efterfølgende afsnit i podcastserien.

B.T. bragte i marts en artikel, som omtalte udfaldet af en retssag, der omhandlede offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I B.T.s artikel indgik et link til Ekstra Bladets artikel, samt et citat af samme mailkorrespondance, og det fremgik endvidere af artiklen, at Ekstra Bladets afsløring af den tidligere dirigents mail endte med, at en virksomhed udbetalte erstatning til 28 tidligere kormedlemmer, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.
Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og privatlivskrænkende information, samt at B.T. ikke havde forelagt og berigtiget den ukorrekte information eller slettet linket til Ekstra Bladets artikel.
Nævnet fandt, at B.T. ved at citere den private mailkorrespondance havde krænket den tidligere dirigents privatliv, ligesom nævnet fandt, at det var i strid med god presseskik at linke til den af Pressenævnet kritiserede artikel i Ekstra Bladet. Nævnet udtalte også kritik af B.T. for at have bragt den ukorrekte og krænkende oplysning om, at afsløringen af den tidligere dirigents mail førte til, at en virksomhed betalte erstatning til tidligere kormedlemmer. Endelig kritiserede nævnet B.T. for ikke at have forelagt og have berigtiget oplysningen om sammenhængen mellem mailen og virksomhedens erstatningsudbetaling samt for ikke at hindret tilgængeligheden af linket til Ekstra Bladets artikel.

Ritzau bragte i april et telegram, der omtalte landsrettens afgørelsen i en sag mod en kunstner, der var dømt for blandt andet overtrædelse af navneforbud. Kunstneren klagede til Pressenævnet over, at omtalen indeholdt en række faktuelle fejl om indholdet af dommen. Uanset Ritzau havde berigtiget de ukorrekte oplysninger, fandt Pressenævnet det kritisabelt, at Ritzau havde bragt oplysningerne uden forinden at have kontrolleret, om de var korrekte.

I artikler bragt i april 2022 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for at have påført sit nyfødte barn alvorlige skader. I omtalen nævnte Fyens Stiftstidende den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde nævnt hans navn i artiklerne i strid med kravet om en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage. Pressenævnet udtalte kritik af Fyens Stiftstidende og lagde vægt på, at avisen i den konkrete sag ikke havde fulgt mediets faste praksis om ikke at nævne navn på den dømte i sager om alvorlige overgreb på børn, hvis den dømtes navn kan tjene til identificering af ofret, som var tilfældet i den omtale straffesag.

En person klagede til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes afvisning af at anonymisere en artikel fra 2011. Af artiklen fremgik, at personen i 2011 blev idømt et års fængsel for uagtsomt manddrab efter en trafikulykke. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at det ville være rimeligt at foretage en anonymisering af personens navn i artiklen. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 11 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en betroet eller fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Nævnet udtalte på den baggrund kritik af Fyens Stiftstidende.

B.T. bragte i december 2021 en artikelserie, som indeholdt kritisk omtale af et privat parkeringsselskab, herunder en række parkanters oplevelser med opkrævning af kontrolafgifter. Selskabet klagede til Pressenævnet og henviste til, at B.T. havde afvist at bringe selskabets genmæle over for en række ukorrekte oplysninger, der var egnet til at påføre parkeringsselskabet økonomisk skade eller anden skade af betydning. Nævnet fandt, at B.T. ikke havde bragt faktuelt forkerte oplysninger, der kan berettige til at få et genmæle, og allerede af den grund udtalte nævnet ikke kritik af B.T.

A4 Arbejdsmiljø bragte i marts måned en artikel, hvor arbejdsmiljøet på landets apoteker blev kritiseret. Som illustration til artiklen var bragt et billede af en apoteker, der på billedet var fuldt genkendelig. Apotekeren henvendte sig herefter til A4 Arbejdsmiljø, og billedet blev samme dag fjernet og erstattet af et andet. Apotekeren klagede til Pressenævnet over, at billedet af ham var bragt uden hans samtykke. Pressenævnet fandt, at billedet kunne give det fejlagtige indtryk, at kritikken af arbejdsmiljøet på apotekerne blandt andet var rettet mod apotekeren på billedet, og udtalte kritik.

Ritzaus Bureau bragte i november 2021 en artikel, som gengav oplysninger fra en udsendelse bragt på 24syv (daværende Radio Loud) dagen forinden. Det fremgik af artiklen, at en kunstner havde modtaget støtte fra Statens Kunstfond til at føre valgkamp i forbindelse med kommunalvalget, som blev afholdt samme dag, som artiklen blev offentliggjort. Kunstneren klagede til Pressenævnet, som udtalte kritik af, at artiklen havde indeholdt forkerte oplysninger, og at Ritzaus Bureau ikke havde forelagt artiklens oplysninger for kunstneren inden offentliggørelsen.

Forud for klagen til Pressenævnet havde kunstneren rettet henvendelse til Ritzaus Bureau, som havde udsendt en korrektion til artiklen. Pressenævnet fandt, at Ritzaus Bureau i den korrigerede artikel havde redegjort korrekt for sagens faktisk forhold. Da Ritzaus Bureau samtidig havde gjort tilstrækkeligt for at gøre sine kunder opmærksomme på rettelserne til artiklen, pålagde nævnet ikke Ritzaus Bureau at offentliggøre nævnets kritik.

En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

Nordjyske Stiftstidende bragte i februar måned en artikel om den hospitalsbehandling, en patient havde fået, før han var gået bort. De pårørende til patienten fortalte om behandlingen til avisen, og der blev i den forbindelse taget et billede fra den afdøde patients gravsted. Selv om det efterfølgende var aftalt med de pårørende, at billedet fra gravstedet ikke skulle bringes i avisen, blev billedet bragt ved en fejl, og de pårørende klagede til Pressenævnet over dette. Nævnet fandt, at billedet ikke udgjorde en krænkelse af de pårørendes privatliv, men fandt samtidig, at de pårørende, på baggrund af aftalen med avisen, havde en berettiget forventning om, at billedet ikke ville blive bragt. Nævnet udtalte derfor kritik. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at pålægge Nordjyske Stiftstidende at offentliggøre kritikken.

I efteråret 2021 bragte Frihedens Stemme en reportage fra en politisk begivenhed. Reportagen indeholdt flere letgenkendelige billeder af unge drenge, som var mødt op til begivenheden. De følgende dage bragte Frihedens Stemme en række artikler om én af de unge drenge. Disse artikler indeholdt flere krænkende udsagn og private oplysninger om drengen og hans mor. Samtidig indeholdt artiklerne mange billeder, hvor drengen var let genkendelig og fremstillet i krænkende situationer.

Pressenævnet fandt, at artiklerne udgjorde en grov tilsidesættelse af god presseskik, fordi artiklerne samlet set fremstod som et forsøg fra Frihedens Stemme på at kritisere drengens mor ved at bringe krænkende omtale af drengen. Konkret kritiserede nævnet Frihedens Stemme for ikke at have forelagt artiklernes krænkende oplysninger om drengen for drengens forældre inden offentliggørelsen. Nævnet kritiserede også Frihedens Stemme for at have bragt let genkendelige og krænkende fotos af drengen uden forinden at have indhentet forældrenes samtykke hertil, samt for at have krænket drengens privatlivs fred ved at have bragt private oplysninger om ham. Endelig kritiserede nævnet Frihedens Stemme for at have afvist at slette artiklernes oplysninger om og fotos af drengen.

Berlingske bragte i september måned et debatindlæg, som blandt andet indeholdt nogle faktiske oplysninger om, hvad en forsker havde udtalt i en tv-udsendelse. Oplysningerne var ikke gengivet korrekt. Uanset, at Berlingske havde rettet og beklaget dette, udtalte Pressenævnet kritik af Berlingske for ikke at have kontrolleret oplysningerne, inden de blev bragt i debatindlægget.

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor personen var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Personen fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage afindeksering af artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

I artikler og indslag bragt i marts 2021 omtalte TV 2 Nord tvangsopløsningen af et museums fond, herunder en advokats rolle som likvidator. Af omtalen fremgik blandt andet, at barnebarnet efter museets nu afdøde stifter havde klaget til skifteretten over varetagelsen af likvidationen. Den omtalte likvidator og et advokatfirma klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen grundlæggende byggede på den forkerte præmis, at efterkommeren til en af fondsstifterne havde juridisk interesse i tvangsopløsningen, og at TV 2 Nord ikke havde udvist kildekritik ved valget af en navngiven advokat som ekspertkilde i omtalen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen korrekt var gengivet, at der i museets fonds vedtægter ikke står noget om, hvem der skal arve i tilfælde af en opløsning af fonden, og at et eventuelt overskud efter opløsningen går til staten. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik, hvem der udtalte sig, og at udtalelserne fra kilden fremstod som kildens vurdering. Nævnet udtalte dog kritik af, at TV 2 Nords svar til klagerne ikke havde været ledsaget af en klagevejledning.

I en artikel bragt på tv2.dk i august 2020 omtalte TV 2 kritik rettet mod en kendt influencer, som på de sociale medier havde delt konspirationsteorier vedrørende coronavaccinen. I artiklen blev der nævnt andre eksempler på tilfælde, hvor offentlige personer havde modtaget kritik for opslag, de havde delt på sociale medier. Ét af eksemplerne vedrørte en læge, som havde udtalt sig kritisk omkring regeringens håndtering af coronavirussen. Lægen klagede til Pressenævnet over at være blevet associeret med de konspirationsteorier, der blev omtalt i artiklen. Pressenævnet fandt, at TV 2 havde handlet inden for mediets redigeringsret ved at vælge at omtale lægen i artiklen. Da det samtidig fremstod klart, at lægen ikke havde delt konspirationsteorier, udtalte nævnet ikke kritik.

Politiken bragte i november 2019 omtale af en demonstration i forbindelse med en mindehøjtidelighed for ofrene for Krystalnatten, herunder en beskrivelse af arrangøren af demonstrationens ageren. Den omtalte arrangør klagede til Pressenævnet over, at Politiken i artiklen blandt andet havde angivet, at han holdt en moddemonstration, idet han rettelig holdt en støttedemonstration, samt at han ikke havde haft mulighed for at forholde sig til oplysningen forud for offentliggørelsen. Politiken bragte efter offentliggørelsen en beklagelse som en selvstædig artikel i den løbende nyhedsstrøm på Politikens netavis med et link til den påklagede artikel, som Politiken samtidig bragte en rettelse i. Nævnet fandt, at den ukorrekte oplysning om, at arrangøren holdt en moddemonstration til den omtalte mindehøjtidelighed, kan virke agtelsesforringende for ham og udtalte på den baggrund kritik af Politiken for at have bragt den ukorrekte oplysning, samt for manglende forelæggelse.

Gråsten Avis bragte i juni 2018 omtale af en politikers engagement i forbindelse med tilblivelsen af et regulativ. Politikeren klagede blandt andet over, at overskriften er misvisende og mangler dækning samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Gråsten Avis. Politikeren anmodede nævnet om genoptagelse grundet nævnets ukorrekte gengivelse af to artiklers rækkefølge. Eftersom det ikke kunne udelukkes, at den ukorrekte gengivelse af artiklernes rækkefølge kan have været af betydning for sagens afgørelse, genoptog nævnet behandlingen af klagen. Nævnet fandt under den fornyede behandling af klagen, at overskriftens formulering er misvisende og krænkende for politikeren, og udtalte på den baggrund kritik af Gråsten Avis blandt andet for manglende forelæggelse. Henset til, at politikeren i en efterfølgende artikel fik lejlighed til at udtale sig i Gråsten Avis, fandt nævnet dog ikke anledning til at pålægge Gråsten Avis offentliggørelse af nævnets kritik.

Ritzaus Bureau udsendte i januar måned et telegram vedrørende en byretssag, hvor en advokat var blevet kendt skyldig i dokumentfalsk, bedrageri og mandatsvig. Advokaten klagede til Pressenævnet, som udtalte kritik af, at telegrammet indeholdt forkerte oplysninger om dommen, og at det ikke fremgik af telegrammet, at advokaten nægtede sig skyldig, og at sagen var anket til landsretten.

Forud for klagen til Pressenævnet havde advokaten rettet henvendelse til Ritzaus Bureau, som havde udsendt et korrigeret telegram og et ”infoflash” til sine kunder, hvor de faktuelle fejl var blevet rettet, og et nyt afsnit vedrørende advokatens stillingtagen til skyldsspørgsmål og anke var blevet tilføjet. Pressenævnet fandt herefter, at Ritzaus Bureau havde gjort tilstrækkeligt for at gøre sine kunder opmærksomme på rettelserne til telegrammet, som herefter fandtes at være i overensstemmelse med god presseskik. Nævnet pålagde derfor ikke Ritzaus Bureau at offentliggøre nævnets kritik.

Et vidne klagede over en artikel bragt i Politiken vedrørende en skudepisode på Nørrebro. Af artiklen fremgik vidnets fulde navn. Pressenævnet fandt, at Politiken ikke havde udvist det størst mulige hensyn over for vidnet. Nævnet udtalte derfor kritik af Politiken for at bringe vidnets navn.

JydskeVestkysten skrev i april måned, at et ”Privat firma førte hånden for kommunen” og ”Direktør i firma førte kommunal notat-hånd”.
Det private firma, Commocean A/S, og direktøren klagede til Pressenævnet.

Notatet var kommunens svar vedrørende forbrug af kommunikationsfirmaer. Både direktøren i det private firma og kommunaldirektøren afviste, at Commocean eller direktøren skulle have skrevet notatet for kommunen. Pressenævnet fandt, at JydskeVestkystens beskyldninger om, at firmaet havde skrevet kommunens notat, var udokumenterede. Nævnet udtalte kritik af, at avisen ikke indhentede klagernes kommentarer forud for avisens omtale, så svarene på angrebene kunne have fremgået i sammenhæng med beskyldningerne.

JydskeVestkysten bragte dagen efter en forsideartikel med klagernes synspunkter og bragte to dage efter en rettelse på en tilsvarende placering i lokalsektionen som den påklagede artikel. Pressenævnet fandt herefter, at JydskeVestkystens læserne fik den fornøden mulighed for at blive opmærksom på rettelsen. Nævnet pålagde derfor ikke JydskeVestkysten at offentliggøre nævnets kritik.