Frihedsbrevet bragte i april 2024 en artikel med kritisk omtale af formanden for en organisation, som hjælper sårbare og udsatte kvinder. Det fremgik af omtalen, at flere havde rettet beskyldninger mod formanden om udnyttelse, trusler og kontrol. Frihedsbrevet bragte også en annoncevideo som en del af Frihedsbrevets kampagne ”Operation 5000” om kampagnemål for nye medlemmer. I videoen udtalte Frihedsbrevets ansvarshavende chefredaktør, at formanden ”udsætter kvinder for social kontrol” og ”gerne lige [vil] have massage af dem”. Den omtalte formand og organisationen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Frihedsbrevet havde bragt ukorrekte og krænkende oplysninger, som mediet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet. Pressenævnet kritiserede Frihedsbrevet for at bringe udsagnene i annoncevideoen, som indeholdt journalistisk materiale, og som havde en faktisk og grov karakter og dermed overskred de vide rammer for annoncer. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Kritik af Økonomisk Ugebrev for utilstrækkelig forelæggelse
25/03/2025Økonomisk Ugebrev bragte i juni 2024 en analyse, der omtalte forholdene omkring en investeringsfond, som et selskab havde stiftet. Det omtalte selskab klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt beskyldninger, som ikke var forelagt tilstrækkeligt. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt sådanne beskyldninger, herunder mistanke om en pyramide-lignende forretningsmodel, som ikke var blevet forelagt, og kritiserede derfor mediet for utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Magasinet Ridehesten får kritik for manglende forelæggelse
20/03/2025Magasinet Ridehesten bragte i juli 2024 et læserbrev, hvori skribenten fremsatte sin kritik af den fremgangsmåde, som en hestepraksis og en dyrlæge havde udvist i forbindelse med behandlingen af hendes hest. Kritikken omhandlede specifikt deres forretningsstrategi og den manglende gennemsigtighed i forhold til prissætningen på dyrlægeydelsen. Den omtalte hestepraksis og dyrlæge klagede med nogle brancheorganisationer til Pressenævnet blandt andet over, at læserbrevet indeholdt ukorrekte oplysninger, der ikke var forelagt dem, og som var skadelige for klagerne og dyrlægebranchen som helhed. Pressenævnet fandt, at skribentens udsagn fremstod som vurderinger af faktisk karakter, der kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for den omtalte hestepraksis og dyrlæge, og kritiserede Magasinet Ridehesten for manglende forelæggelse. Pressenævnet udtalte ikke kritik i forhold til de øvrige klagepunkter.
The People Press får kritik for at bringe ukorrekt information
10/02/2025The People Press bragte i april 2024 en artikel med omtale af en boligforening som en aprilsnar. Boligforeningen og tre medarbejdere klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at boligforeningen skiftede navn og logo, og at medarbejdernes udtalelser var fabrikerede. Pressenævnet fandt, at de videre rammer for frisprog var overskredet, da artiklens indhold overvejende fremstod som chikanøs omtale af enkeltpersoner. Pressenævnet udtalte på denne baggrund kritik af People Press for at bringe oplysningerne, herunder at det fejlagtigt fremstod som om, at de pågældende medarbejdere havde udtalt sig til artiklen.
B.T. får kritik for utilstrækkelig forelæggelse af udsagn
30/01/2025I en podcastudsendelse og en artikel bragt i juni 2024 omtalte B.T. en dokumentar om sexisme, herunder kilders udsagn om, at en musiker selv skulle have sat en seksuel tone med en eksplicit fortælling om hendes sexliv. Produktionsselskabet bag dokumentaren og musikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at B.T. ikke havde forelagt udsagnet om musikeren. Pressenævnet fandt, at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse af udsagnet og lagde blandt andet vægt på udsagnets eksplicitte karakter, og at B.T. ikke i tilstrækkelig grad havde gjort det klart for musikeren, hvad hun konkret skulle have fortalt. Nævnet udtalte kritik.
JydskeVestkysten får kritik for misvisende omtale af en voldgiftskendelse
24/01/2025I en artikel, der blev bragt i august måned, omtalte JydskeVestkysten en kendelse i en voldgiftssag, hvor en tidligere rektor havde anlagt sag mod et gymnasium, da hun mente, at hun var blevet usagligt afskediget. Avisen omtalte i den forbindelse, at gymnasiet havde tabt sagen. Direktøren for gymnasiet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om voldgiftssagen. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for en upræcis gengivelse af voldgiftssagens faktum og udfald.
Kritik af Sjællandske Nyheder for brug af billede
23/01/2025Sjællandske Nyheder omtalte i august 2024 en nabokonflikt, hvor en nabo ytrede utilfredshed med etableringen af en minigolfbane ved siden af hans grund. Den omtalte nabo klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet sammen med omtalen havde bragt et billede, hvor man kunne se det meste af hans ansigt på trods af, at mediet tidligere havde oplyst, at det påklagede billede ikke længere ville blive brugt. Nævnet fandt, at brugen af billedet var i strid med god presseskik og lagde i den forbindelse vægt på, at mediet i forbindelse med en tidligere klagesag i Pressenævnet havde oplyst klager og nævnet om, at billedet ikke længere ville blive anvendt. Nævnet udtalte derfor kritik af Sjællandske Nyheder.
Kritik af Frihedsbrevet for redigering og udeladelse af oplysninger
20/12/2024Frihedsbrevet bragte i maj måned en kritisk artikel om, hvorvidt en virksomhed, der havde modtaget støtte fra Erhvervsstyrelsen til et projekt, der skulle hjælpe kvindelige iværksættere i gang, levede op til kravene for modtagelse af støtte. Virksomheden klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om deltagerne i projektet og deres virksomheder, at mediet havde redigeret i et citat, og at væsentlige oplysninger var udeladt. Pressenævnet fandt, at mediet havde overskredet rammerne for redigering ved at omtale en vurdering fra en tidligere afgørelse fra Erhvervsstyrelsen uden i sammenhængen at omtale resultatet af afgørelsen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik på de øvrige klagepunkter.
Kritik for utilstrækkelig forelæggelse af beskyldning i lederartikel
13/12/2024Bornholm.nu bragte i april måned en lederartikel, der beskyldte Rønne Havn for falsk regnskabsaflæggelse. Rønne Havn klagede til Pressenævnet over, at omtalen i lederartiklen indeholdt ukorrekt information, og at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse. Pressenævnet fandt, at den alvorlige beskyldning om falsk regnskabsaflæggelse ikke var forelagt på en sådan måde, at Rønne Havn på til strækkelig vis havde mulighed for at få klarhed over, hvilke beskyldninger, der ville blive fremsat mod selskabet, ligesom forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid forud for offentliggørelsen. Nævnet udtalte kritik.
Politiken får kritik for at afvise sletning af debatindlæg (dissens)
05/12/2024Politiken bragte i marts 2014 på politiken.dk et debatindlæg på baggrund af en kommentar, der var givet i forbindelse med en tidligere bragt artikel i den trykte avis. Personen bag kommentaren klagede til Pressenævnet over Politikens afvisning af at slette debatindlægget. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt det rimeligt at hindre tilgængeligheden af debatindlægget, idet kommentaren var taget ud af den kontekst, den oprindeligt var bragt i, således at kommentaren fremstod som et selvstændigt debatindlæg indsendt af klageren, og fandt derfor anledning til at udtale kritik. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt efter en samlet vurdering ikke anledning til at kritisere Politiken for at afvise sletning af debatindlægget. Da der var stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og nævnet udtalte herefter kritik af Politiken for ikke at have imødekommet klagerens anmodning om sletning.
Sjællandske Nyheder får kritik for manglende forelæggelse
26/11/2024I en artikel bragt i marts 2024 omtalte Sjællandske Nyheder to brødres udlejning af deres barndomshjem. Det fremgik af artiklen, at lejerne havde misligholdt ejendommen, og at det tydede på, at lejerne havde dyrket hash i ejendommen. Lejerne havde på tidspunktet for artiklens offentliggørelse navne- og adressebeskyttelse, og Sjællandske Nyheder kunne derfor ikke få kontaktoplysninger på dem via folkeregisteret. De omtalte lejere klagede til Pressenævnet over, at de ikke var blevet forelagt oplysningerne inden offentliggørelsen. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for den manglende forelæggelse, da Sjællandske Nyheder ikke havde dokumenteret, at mediet foretog sig tilstrækkeligt for at opnå kontakt til lejerne inden offentliggørelsen af artiklen, og at Sjællandske Nyheder på anden vis burde have forelagt oplysningerne for lejerne.
Kritik af Berlingske for utilstrækkelig forelæggelse
22/11/2024Berlingske omtalte i februar måned forholdene på en skole i København. En forælder kritiserede i et interview en række forhold på skolen, herunder skolens økonomi, hvor det blev omtalt, at der var ”økonomisk rod” på skolen, og at skolen havde ”millionunderskud”. Forvaltningen og skolelederen klagede til Pressenævnet over blandt andet utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet fandt, at forvaltningen ved parternes korrespondance forud for offentliggørelsen havde fået forelagt kernen i kritikken, og at forvaltningen havde accepteret, at forelæggelse alene skulle ske til skolelederen. Nævnet fandt, at den forelæggelse, der havde fundet sted over for skolelederen, var utilstrækkelig, da de konkrete beskyldninger om skolens økonomi ikke var forelagt for ham.
Avisen.nu får kritik for manglende forelæggelse
05/11/2024Avisen.nu bragte i februar en artikel om en forening og dennes stifter, herunder med oplysning om, at foreningens stifter var blevet anmeldt til diverse myndigheder af hans ekskærester, og med udtalelser fra stifteren herom. Ekskæresterne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at de ikke havde fået mulighed for at kommentere omtalen. Pressenævnet fandt, at omtalen havde en sådan faktisk og krænkende karakter, at ekskæresterne burde være forelagt omtalen, så de havde haft mulighed for at besvare omtalen i den sammenhæng, den blev bragt. Nævnet udtalte herefter kritik.
Sjællandske Nyheder får kritik for at offentliggøre navnet på en dømt person
30/10/2024I en artikel bragt i februar 2024 omtalte Sjællandske Nyheder en straffesag, hvor en person blev idømt en behandlingsdom. I omtalen nævnte Sjællandske Nyheder den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Sjællandske Nyheder havde nævnt hans navn i artiklen i strid med kravet om en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at offentliggøre navnet på personen, da Sjællandske Nyheder i den konkrete sag ikke havde fulgt egen fast praksis om ikke at nævne navne på personer, som idømmes behandlingsdomme. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Ærø Dagblad får kritik for manglende forelæggelse
25/10/2024I marts bragte Ærø Dagblad en artikel med omtale af anmeldelser af borgere på Ærø, herunder at tre navngivne personer var blandt de mest aktive anmeldere. En af personerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at han ikke var blevet forelagt artiklen, og at han ikke havde fået mulighed for at kommentere denne. Nævnet fandt, at oplysningen om, at han var en af de mest aktive anmeldere af borgere på Ærø kunne anses for skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham og burde derfor være forelagt ham, således at han havde mulighed for at kommentere oplysningen i den sammenhæng, den blev bragt. Nævnet udtalte herefter kritik.
Dansk Musikpædagogisk Forening får kritik for manglende forelæggelse
25/09/2024Dansk Musikpædagogisk Forening bragte i oktober 2023 en artikel om en skoles arbejds- og ansættelsesvilkår med kritiske udtalelser fra en musikunderviser. Skolen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Dansk Musikpædagogisk Forening ikke havde forelagt musikunderviserens udtalelser for skolen. Pressenævnet fandt, at flere af musikunderviserens udtalelser kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for skolen og derfor burde være forelagt den. Nævnet udtalte herefter kritik af Dansk Musikpædagogisk Forening for manglende forelæggelse.
Eftertryk Magasin får kritik for manglende forelæggelse
20/09/2024Eftertryk Magasin bragte i februar en analyse af DR og en militæranalytikers dækning af krigen i Ukraine. Militæranalytikeren klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt artiklen forud for offentliggørelsen, så han ikke var kommet til orde i sammenhængen. Pressenævnet fandt, at omtalen af militæranalytikeren og hans fremstillinger af krigen var udtryk for mediets vurdering, men at omtalens karakter og omfang samt artiklens samlede indtryk havde en sådan faktisk og skadelig karakter, at den burde være forelagt for militæranalytikeren. Nævnet udtalte herefter kritik.
Tipsbladet får kritik for ukorrekt information og manglende forelæggelse
20/09/2024Tipsbladet bragte i februar en artikel om en freelance sportsjournalist, herunder med oplysning om, at sportsjournalisten ofte går agenters ærinde og får sine informationer derfra, og at et selskab bag sportsjournalisten har kontaktet klubber med et tilbud om, at de kan købe sig til omtale. Sportsjournalisten klagede blandt andet over, at oplysningerne var ukorrekte, og at han ikke var blevet forelagt oplysningerne inden artiklens offentliggørelse. Pressenævnet fandt, at oplysningerne kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og at oplysningen om, at et selskab bag sportsjournalisten har kontaktet klubber med et tilbud om, at de kan købe sig til omtale, kunne efterlade læseren med et ukorrekt indtryk. Nævnet udtalte herefter kritik.
Se og Hør får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og utilstrækkelig rettelse
18/09/2024Se og Hør bragte i februar 2024 en artikel med omtale af en straffesag mod en tidligere realitydeltager. Det fremgik af artiklen, at den tidligere realitydeltager var blevet dømt for blandt andet vold mod sine ekskærester, hvilket ikke var korrekt. Den omtalte tidligere realitydeltager klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør havde bragt den ukorrekte oplysning. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at bringe den ukorrekte oplysning af agtelsesforringende og skadelig karakter og for utilstrækkelig rettelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
JydskeVestkysten får kritik for manglende sløring af medarbejder
23/08/2024JydskeVestkysten bragte i november 2023 en artikel, som indeholdt en video med optagelser af tvangsanbringelsen af en 17-årig pige fra sit hjem. På optagelserne optrådte en socialrådgiver fra kommunen, hvis ansigt ikke var sløret på optagelserne. Socialrådgiverens ansigt blev efterfølgende sløret på optagelserne. Kommunen og socialrådgiveren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde bragt optagelser af socialrådgiveren. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for den manglende sløring, da socialrådgiveren var en ikke-ledende medarbejder. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.