Pressenævnet udtalte ikke kritik af Horsens Folkeblad i en sag, hvor to personer havde klaget over, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at de var blevet politianmeldt for chikane. Pressenævnet lagde i afgørelsen vægt på, at oplysningen om politianmeldelsen var tilstrækkeligt solidt underbygget på publiceringstidspunktet, da oplysningen kom fra en troværdig kilde, og kritiserede derfor ikke omtalen. Klagerne anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen med den begrundelse, at de kunne godtgøre, at de ikke var blevet politianmeldt. Pressenævnet fandt, at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse og bemærkede i den forbindelse, at det er forholdene på publiceringstidspunktet, der ligger til grund for nævnets presseetiske afgørelse. Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.
Berlingske får ikke kritik for omtale af selskab
31/01/2025Berlingske bragte i februar og marts 2024 kritisk omtale af nedskrivningen af værdien af et selskab. Det omtalte selskab klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte, skadelige og agtelsesforringende oplysninger, som ikke blev forelagt selskabet i rimelig tid. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn fremstod som Berlingskes sammenfattende vurderinger på baggrund af selskabets udtalelser og regnskabsmateriale, at selskabet fik fornøden mulighed for at kommentere artiklernes indhold, og at Berlingske havde gengivet selskabets citater i artiklerne.
DR får ikke kritik for dokumentarudsendelse om politiet
29/01/2025DR bragte i oktober 2023 dokumentarudsendelsen ”Forfulgt af politiet?”, som omhandlede en familie, der følte sig chikaneret af politibetjente fra en bestemt politikreds. I udsendelsen blev der vist en række optagelser, som familien selv havde optaget af deres møder med politiet. Politiforbundet klagede på vegne af de omtalte politibetjente til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelsen indeholdt udokumenterede anklager mod politibetjentene. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af udsendelsen, hvilken relation familiemedlemmerne havde til de omtalte politibetjente, at de var kritiske over for politiet, og at seerne efter nævnets opfattelse fik tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed i DRs udsendelse. Nævnet lagde også vægt på, at politiinspektøren for politikredsen var kommet til orde i udsendelsen, hvor han forholdt sig til udtalelserne og svarede delvist eller afviste at svare.
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for artikel om lokal uenighed i forbindelse med et musikarrangement
29/01/2025I en artikel bragt i juli 2024 omtalte Fyens Stiftstidende en lokal uenighed i forbindelse med et musikarrangement, der havde været afholdt i et beboelsesområde. I artiklen havde en medindehaver af en restaurant blandt andet udtalt sig i kritiske vendinger om to indkomne klager over musikken i et Facebook-opslag, der var blevet bragt i artiklen. Klagerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Fyens Stiftstidende ikke havde udvist den fornødne kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at læserne på baggrund af artiklen havde haft tilstrækkelig mulighed for at vurdere troværdigheden af kildens udtalelser, og at klagerne ikke kunne anses for at være identificerbare for en bredere kreds.
Kristeligt Dagblad får ikke kritik for omtale af nødhjælpsorganisation
24/01/2025Kristeligt Dagblad omtalte i april 2024, at nødhjælp til Gaza, indsamlet af private indsamlere, kunne havne hos Hamas. I artiklen blev blandt andet en navngiven mindre dansk NGO og dennes samarbejdspartnere omtalt. NGOen klagede herefter til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om NGOens samarbejdspartnere, selv om organisationen forinden havde oplyst journalisten om, hvem NGOen havde samarbejde med. Nævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen og lagde blandt andet vægt på, at organisationen på sin hjemmeside havde oplyst om en samarbejdspartner, og at journalisten på forespørgsel ikke kunne få yderligere oplysninger om den omtalte samarbejdspartner.
Horsens Folkeblad får ikke kritik for at afvise at slette navn og billede
23/01/2025En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad havde afvist at slette eller afindeksere hans navn og billede i en artikel bragt i 2023 med omtale af embedsværket i en loge. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Horsens Folkeblad. Nævnet lagde vægt på, at logen til Horsens Folkeblad havde indsendt billedet og en pressemeddelelse, hvor hans navn og logetitel fremgik, samt offentliggjort dette på logens hjemmeside.
Randers Amtsavis får ikke kritik for at afvise sletning af billede
23/01/2025En person klagede over, at Randers Amtsavis ikke ville slette et billede af ham bragt i en navneomtale i 2008, som var taget i anledning af hans bryllup. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at billedet ikke kunne anses for følsomt eller privat, og at billedet blev taget på et offentligt tilgængeligt sted af en fotograf fra en fotovirksomhed, som herefter sendte billedet til Randers Amtsavis. Det forhold, at personen efterfølgende blev skilt fra sin ægtefælle, kunne ikke føre til en anden vurdering.
TV 2 får ikke kritik for at afslå genmæle
17/12/2024TV 2 bragte i maj og juni programserien ”Den sorte svane”, hvor der i to af udsendelserne indgik omtale af en persons tidligere virke som talsmand for en rockergruppering. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde afvist at bringe hans genmæle. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af TV 2 for at have afvist at bringe personens genmæle. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i genmæleteksten ikke var klart angivet hvilke faktiske oplysninger, der ønskes genmæle overfor, og at teksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer til omtalen af personen i TV 2s programserie.
LIXEN får ikke kritik for artikel om mediers behandling af anklageskrifter
17/12/2024I en artikel bragt i marts 2024 omtalte LIXEN et medies offentliggørelse af gerningsbeskrivelser i anonymiseret form fra et anklageskrift i en offentligt omtalt straffesag. I artiklen havde en professor i jura udtalt sig om reglerne ved offentliggørelser af anklageskrifter. Den ansvarshavende chefredaktør for det omtalte medie klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at LIXEN ikke havde udvist kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at formuleringerne havde dækning i de faktiske forhold, at det fremgik af artiklen, hvem der udtalte sig, og at udtalelserne fra professoren fremstod som hans faglige vurderinger og erfaringer på området.
B.T. får ikke kritik for omtale af plastikkirurg
17/12/2024I en artikel bragt i juni 2024 omtalte B.T., at en plastikkirurgisk virksomhed i Sverige var gået konkurs. B.T. havde i denne sammenhæng omtalt en dansk plastikkirurg, som havde været ansat på klinikken. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke fik rimelig tid til at svare på B.T.s forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at B.T. i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde den omtalte plastikkirurg bekendt med kritikpunkterne i artiklen, at han fik fornøden mulighed for at kommentere artiklens indhold, og at B.T. havde gengivet hans citater i artiklen.
TV 2 får ikke kritik for udsendelse om LSD-forsøg
17/12/2024TV 2 bragte i november 2023 en udsendelse om LSD-forsøg på Frederiksberg Hospital i 1960’erne, herunder med omtale af en journalist og hans research på området. Journalisten klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det fejlagtigt fremstod som om, at han var ophavsmand til rygter om, at lægerne på Frederiksberg Hospital gav patienter LSD med økonomisk støtte fra CIA. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at omtalen ikke kunne anses for at efterlade seerne med et ukorrekt indtryk og lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af udsendelsen, at CIA havde lavet LSD-forsøg siden 1950’erne, og at journalisten først undersøgte påstanden i 1980’erne.
Sjællandske Nyheder får ikke kritik for brug af konkret journalist
13/12/2024Sjællandske Nyheder omtalte i juni måned en nabokonflikt, hvor en nabo til en minigolfpark var utilfreds med etableringen af denne. Mediet omtalte blandt andet, at brandvæsenet over for mediet havde oplyst, at brandvæsenet fremover gerne ville have politiet med, hvis de igen blev tilkaldt til den pågældende adresse. Naboen klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, at han ikke var kommet til orde, og at den konkrete journalist havde til hensigt at skade ham. Pressenævnet fandt, at der ikke forelå omstændigheder der sandsynliggjorde, at der mellem klager og den pågældende journalist forelå en interessekonflikt af en sådan karakter, at der var grundlag for at kritisere mediet for at anvende den konkrete journalist. Nævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at kritisere omtalen.
B.T. får ikke kritik for omtale af selskab
13/12/2024I maj bragte B.T. en artikel med omtale af et selskab, herunder selskabets økonomiske situation. Selskabet klagede til Pressenævnet over blandt andet, at B.T. fremstillede selskabet på en ukorrekt og negativ måde, og at artiklens overskrift var ukorrekt og misvisende. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at overskriftens formulering i sammenhæng med B.T.s valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskred rammerne for redigering. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften var udtryk for B.T.s subjektive vurdering, der havde dækning i de faktiske forhold og artiklens brødtekst, samt at selskabets direktør var kommet orde i artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
Folketidende får ikke kritik for omtale af fodboldspiller
13/12/2024I oktober bragte Folketidende en artikel med omtale af en fodboldspiller, der efter en fodboldkamp fik ni spilledages karantæne. Fodboldspilleren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Folketidende havde vinklet sagen, således at han fremstod negativt, hvilket skadede hans personlige og professionelle omdømme. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Folketidende ikke havde overskredet rammerne for redigering, og at omtalen ikke indebar en krænkelse af hans privatliv. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kendelsen, hvori fodboldspilleren blev tildelt ni spilledages karantæne, var gengivet korrekt, og at omtalen vedrørte hans ageren ved en offentlig fodboldkamp og ikke hans private forhold. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.
Folketidende får ikke kritik for at afvise sletning af artikel
13/12/2024En person klagede til Pressenævnet over, at Folketidende ikke ville slette en artikel bragt i 2022, som omhandlede personens straffedom på 15 måneders fængsel for med vold eller trussel om vold at have tvunget en person til at forsøge at overføre penge samt for røveri eller røveriforsøg. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Folketidende for at afvise anmodningen om sletning.
TV 2 får ikke kritik for at afvise anonymisering og sletning af artikel
13/12/2024En person klagede til Pressenævnet over, at TV 2 ikke ville slette eller anonymisere en artikel bragt i 2015, som omhandlede personens straffedom på tre års fængsel for flere røverier og tyverier. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af karakter og alvor sammenholdt med den tid, der var gået, ikke anledning til at udtale kritik af TV 2 for at afvise anmodningen om sletning eller anonymisering.
Anmodning om genoptagelse afvist
09/12/2024Pressenævnet udtalte ikke kritik af Berlingske i en sag, hvor mediet Økonomisk Ugebrev havde klaget over blandt andet, at artikler med omtale af Økonomisk Ugebrev indeholdt en række udokumenterede påstande, som Berlingske havde viderebragt i ond tro, at historierne var vinklet på en måde, der var skadelig for Økonomisk Ugebrev, at overskrifterne var misvisende, og at kilderne i artiklen havde udtalt sig på et ufuldstændigt grundlag. Klager anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med henvisning til blandt andet, at nævnet ikke havde taget stilling til en række klagepunkter. Pressenævnet fandt, at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.
Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af virksomhed
04/12/2024Ekstra Bladet bragte i april en artikel med kritisk omtale af en virksomhed og dennes ejere. Ejerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Ekstra Bladet havde bragt en ukorrekt oplysning om, at de havde lavet en ”lovstridig manøvre”, som ikke var forelagt dem i forbindelse med den påklagede artikel. Nævnet fandt, at oplysningen, der havde dækning i en udtalelse fra Erhvervsstyrelsen, havde en sådan skadelig og krænkende karakter, at den principielt burde være forelagt ejerne. Nævnet fandt samtidig, at Ekstra Bladet i forbindelse med en anden artikel havde forelagt den konkrete oplysning for klagerne, som hverken havde reageret på Ekstra Bladets forelæggelse eller tidligere offentliggørelse af oplysningen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
TjekDet får ikke kritik for omtale af forskere
04/12/2024I april bragte TjekDet en artikel med omtale af forskeres økonomiske forbindelse til en medicinalvirksomhed. Et center og to forskere klagede til Pressenævnet over blandt andet artiklens vinkling, og at TjekDet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet artiklens oplysninger. Nævnet fandt, at omtalen ikke kunne efterlade læserne med et ukorrekt indtryk, og at TjekDet i væsentlig grad havde efterprøvet artiklens oplysninger ved i rimelig tid at forelægge oplysningerne for klagerne. Nævnet udtalte ikke kritik.
Berlingske skal ikke slette artikler efter informationsdatabaseloven
04/12/2024En person klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde handlet i strid med lov om massemediers informationsdatabaser ved at have afvist at slette to artikler, hvor hun var omtalt. Pressenævnet havde tidligere udtalt kritik af Berlingske for at have handlet i strid med god presseskik ved at have bragt kritisk omtale i de to artikler uden tilstrækkeligt grundlag. Pressenævnet fandt under hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytrings- og informationsfrihed, at sletning af artiklerne var uproportional og udtalte ikke kritik. Nævnet bemærkede, at nævnets kritik fremgik af artiklerne.