I en artikel bragt i december 2021 omtalte Dagens.dk en mindre køkkenbrand i Vejle. Artiklen var en citathistorie fra Vejle Amts Folkeblad. Det fremgik af artiklen, at en kvinde, som kom ud af lejligheden, ikke måtte få hjælp af mandlige beredskabsfolk, og at modstanden mod hjælp angiveligt var religiøst eller kulturelt motiveret. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det var ukorrekt og krænkende, som angivet i artiklen, at hun ikke måtte få hjælp af mænd, at Dagens.dk ikke havde forelagt påstanden for hende, samt at artiklens overskrift ikke havde dækning. Pressenævnet fandt det ikke dokumenteret, at kvinden ikke måtte få hjælp af mænd, og nævnet udtalte kritik af Dagens.dk for den manglende forelæggelse og for overskriftens formulering.
Search Results For: kritik for manglende forelæggelse (173)
Vejle Amts Folkeblad får kritik for omtale af køkkenbrand
17/03/2022I en artikel bragt i december 2021 omtalte Vejle Amts Folkeblad en mindre køkkenbrand i Vejle. Det fremgik af artiklen, at en kvinde, som kom ud af lejligheden, ikke måtte få hjælp af mandlige beredskabsfolk, og at modstanden mod hjælp angiveligt var religiøst eller kulturelt motiveret. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det var ukorrekt og krænkende, som angivet i artiklen, at hun ikke måtte få hjælp af mænd, at avisen ikke havde forelagt påstanden for hende, samt at artiklens overskrift og omtale ikke havde dækning. Pressenævnet fandt det ikke dokumenteret, at kvinden ikke måtte få hjælp af mænd, og nævnet udtale kritik af Vejle Amts Folkeblad for den manglende forelæggelse og for formuleringerne i overskriften og mellemrubrikken.
24syv får kritik for alvorlig beskyldning om straffesag
16/03/202224syv bragte i november 2021 en udsendelse i radioprogrammet ”BABYLON” om sikkerhed på filmset i forbindelsen med håndtering af filmvåben, hvor blandt andre en direktør for en special effects-virksomhed medvirkede. I udsendelsen udtalte radioværten, at Rigspolitiet havde oplyst, at der lå en straffesag mod virksomheden. Oplysningen var forkert. Direktøren klagede til Pressenævnet over, at 24syv ikke forud for udsendelsen forelagde ham oplysningen, og at 24syv havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at oplysningen om, at der forelå en straffesag mod virksomheden, var en alvorlig beskyldning mod direktøren, og nævnet udtalte kritik af 24syv for den manglende forelæggelse. Nævnet fandt også grundlag for at give direktøren et genmæle over for oplysningen.
Den Uafhængige får ikke kritik for satirisk udsagn under live-udsendelse
15/12/2021Den Uafhængige bragte i en live-udsendelse en omtale af en happening i forbindelse med en kunstudstilling, som en dansk kunstner havde deltaget i. I forbindelse med omtalen kom studieværten ind på andre af kunstnerens tidligere kunstværker og omtalte i den forbindelse kunstneren som et ”vanvidsmenneske”.
Kunstneren klagede til Pressenævnet over, at Den Uafhængige i udsendelsen havde betegnet ham som et ”vanvidsmenneske” uden at have givet ham mulighed for at forholde sig hertil. Pressenævnet fandt, at udsagnet i sammenhængen fremstod som en satirisk vurdering og kommentar til de af kunstnerens kunstinstallationer, som blev omtalt i udsendelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af den manglende forelæggelse.
Ej kritik af Sjællandske for at omtale utilfredshed med lægeklinik
14/05/2021Direktøren for en lægeklinik klagede til Pressenævnet over Sjællandskes omtale af klinikken. Artiklen omtalte en række klager fra utilfredse patienter, som havde ytret sig i en lokal Facebook-gruppe. Direktøren klagede over, at Sjællandske ikke havde udvist den fornødne kildekritik samt over manglende forelæggelse. Direktøren klagede desuden over, at der ikke var dækning for artiklens overskrift. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Sjællandske for brugen af kilder eller for manglende forelæggelse, og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at det klart fremgik af artiklen, at denne var skrevet på baggrund af utilfredse patienters ytringer på Facebook, samt at klager forud for artiklen havde fået tilsendt link til den omtalte Facebook-tråd og fik mulighed for at komme til orde. Pressenævnet fandt også, at der var tilstrækkelig dækning for overskriftens formulering om, at der var tale om ”mange” utilfredse patienter.
Dagbladet Ringkøbing-Skjern får kritik for misvisende overskrift
16/04/2021I artikler og i et Facebook-opslag bragt i september 2020 omtalte Dagbladet Ringkøbing-Skjern et stillingsopslag som turistdirektør. I forbindelse med omtalen blev den forhenværende turistdirektørs fratrædelse nævnt. Turistdirektøren klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling, manglende forelæggelse, og at onlineartiklens overskrift ”Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” er groft krænkende. Pressenævnet udtalte kritik af Dagbladet Ringkøbing-Skjern for overskriftens misvisende formulering, som kan efterlade et indtryk af, at turistdirektøren har haft intelligensmæssige udfordringer, mens hun bestred stillingen som turistdirektør. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Netavisen Pio får ikke kritik for omtale af parti
15/02/2021Netavisen Pio bragte i september 2020 en artiklen med omtale af et partis værdigrundlag som forklaring på, at partiet ikke kunne leje kursusejendommen Ankersminde. Partiet og partiets leder klagede over, at artiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Netavisen Pio for artiklen og lagde i den forbindelse vægt på, at omtalen ikke er egnet til at være skadeligt eller krænkende.
Villabyerne får ikke kritik for mediets kommentar til debatindlæg
15/01/2021En person klagede til Pressenævnet over en kommentar, der var indsat i forlængelse af hendes debatindlæg i Villabyerne. Personen klagede over, at kommentaren indeholdt ukorrekt information, som hun ikke havde fået forelagt forud for offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af den påklagede formulering og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at formuleringen klart fremstår som en subjektiv vurdering, der ikke ikke er egnet til at være skadelig eller krænkende for klager. På den baggrund fandt nævnet heller ikke anledning til udtale kritik af den manglende forelæggelse.
Kritisk omtale af parkeringsselskab i DR Kontant får ikke kritik
21/12/2020DR Kontant bragte i maj 2019 omtale af en række parkeringsselskaber. Det primært omtalte selskab klagede til Pressenævnet. Parkeringsselskabet klagede navnlig over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, at der var tale om manglende eller utilstrækkelig forelæggelse, samt at DR uberettiget gjorde brug af skjulte lydoptagelser. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet nævnet blandt andet lagde vægt på, at DR og parkeringsselskabet løbende havde været i dialog, og at parkeringsselskabet således havde haft lejlighed til at komme til orde, ligesom nævnet fandt at der var dækning for de i udsendelsen fremsatte påstande. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik, herunder heller ikke for brugen af de skjulte lydoptagelser.
Ej kritik af TV 2 Østjylland for kritisk omtale af vandforsyningsselskab
23/11/2020I et indslag bragt i maj måned omtalte TV 2 Østjylland et vandforsyningsselskab, som gennem en årrække har overfaktureret kunderne og den statslige tilsynsmyndighed, herunder politianmeldelse mod blandt andet den tidligere kommunaldirektør for manglende indgriben i vandforsyningsselskabets uberettigede opkrævninger. Den omtalte tidligere kommunaldirektør klagede til Pressenævnet over, at der blev vist billeder af ham i indslaget, indslagets vinkling, samt at indslaget indeholdt et misvisende citat. Kommunaldirektøren klagede desuden over utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at billederne ikke viste kommunaldirektøren i en privat eller krænkende situation, men som led i hans arbejde som kommunaldirektør, at citatet ikke fremstod forvansket, og at anmeldelsernes synspunkter og kommunaldirektørens kommentar var gengivet i indslaget.
Pressenævnet kritiserer Frihedens Stemme for manglende forelæggelse
26/10/2020Frihedens Stemme bragte i maj en artikel, hvori der spekuleredes i, hvorvidt en politisk aktiv person skulle stå bag en voldelig hændelse.
Personen klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt de beskyldninger, der var rettet mod ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at oplysninger i artiklen var af krænkende og skadelig karakter, og udtalte kritik for ikke at have foretaget tilstrækkelige udfoldelser for at forelægge oplysningerne i artiklerne inden offentliggørelsen, således at personen kunne kommentere de skadelige udsagn og i sammenhæng hermed besvare beskyldningerne.
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for artikler om vandværk
25/06/2020Fyens Stiftstidende bragte i december 2019 en række artikler vedrørende forurening hos et vandværk.
Formanden for vandværkets bestyrelse klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og over manglende forelæggelse af den aktindsigt hos kommunen, der blev inddraget i artiklen. Formanden klagede desuden over brugen af anonyme kilder og det billede, der var indsat af ham i artiklen. Nævnet udtalte ikke kritik og lagde blandt andet vægt på, at formanden selv havde valgt at stille op til interview og i den forbindelse også havde samtykket til, at der blev taget billeder af ham til artiklen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere for manglende forelæggelse og inddragelsen af anonyme kilder.
Fyens Stiftstidende får kritik for artikel om svømmeklub
25/06/2020Fyens Stiftstidende bragte i januar 2020 en artikel om forholdene i en svømmeklub, herunder kritik af svømmeklubbens formand. Formanden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var blevet forelagt den kritik, som var rettet mod ham i artiklen, og at han ikke havde fået mulighed for at udtale sig i sammenhængen. Nævnet fandt, at oplysningerne i artiklen var egnede til at være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for formanden og udtalte kritik af den manglende forelæggelse. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at Fyens Stiftstidende to dage efter havde bragt et interview med formanden, idet han skulle have haft mulighed for at besvare kritikken i sammenhæng med, at den blev fremsat.
POV International får kritik for artikel om tvangsfjernelse
08/06/2020Point of View International bragte i november 2019 en artikel på deres netavis, der omhandlede tvangsfjernelse af et barn og Haagerkonventionens anvendelse i den forbindelse. En person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt oplysninger, der krænker hendes privatliv. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse, samt over, at POV International ikke imødekom hendes ønske om sletning af artiklen. Uanset personen ikke var nævnt ved navn i artiklen, fandt nævnet på grund af de anvendte benævnelser i sammenhæng med de konkrete oplysningers karakter, at POV International ikke var berettiget til at bringe oplysningerne uden personens samtykke. Nævnet udtalte endvidere kritik af POV International for at bringe oplysningerne uden at give personen mulighed for at komme til orde i forbindelse med offentliggørelsen. Derimod fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere POV Internationals afvisning af at slette artiklen, da personens navn ikke fremgår af artiklen, og da POV International efterfølgende har ændret benævnelserne i omtalen.
TV 2 får ikke kritik for kritisk dokumentar om daginstitutioner
04/06/2020TV 2 bragte i maj 2019 en kritisk dokumentarudsendelse om forholdene for børnene i to daginstitutioner, som navnlig var indhentet med skjult kamera under TV 2s muldvarps virke som pædagog. En række medarbejdere i en af daginstitutionerne klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde bragt optagelserne uden at have indhentet deres samtykke hertil, og at TV 2 havde afvist at bringe deres genmæle. En af medarbejderne klagede desuden over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, det har klar samfundsmæssig interesse at belyse pædagogisk kvalitet og normeringer i daginstitutioner, at hensynet til medarbejderne ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for kritisable forhold i den omtalte daginstitution uden brug af skjult kamera, samt at TV 2 har sikret en effektiv sløring af medarbejderne. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik for den manglende forelæggelse og lagde i den forbindelse vægt på, at optagelsen ikke kunne betragtes som værende krænkende, skadelig eller agtelsesforringende over for medarbejderen. Nævnet fandt derudover ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om genmæle.
Ikke kritik af A4 Nu for omtale af stridigheder i en forening
27/04/2020A4 Nu bragte i november 2019 omtale af stridigheder i en forening. Formanden for foreningen udtalte, at flere personer var ekskluderet som følge af trusler og chikane. En person, som i artiklen var omtalt som et af foreningens ’tidligere medlemmer’, klagede til Pressenævnet. Personen var ikke omtalt ved navn i artiklen, men var nævnt i et opslag af formanden i foreningens Facebook-gruppe. Personen klagede over, at artiklen ikke indeholdt korrekt information, overskriftens dækning samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt, at A4 Nu på tilstrækkelig vis havde gjort det klart, at de påklagede udsagn var formandens subjektive vurderinger afgivet under et interview med avisen. Da klager derudover ikke var direkte identificeret i artiklen, fandt Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at udtale kritik af A4 Nu.
Ikke kritik af A4 Nu for omtale af stridigheder i en forening
27/04/2020A4 Nu bragte i november 2019 omtale af stridigheder i en forening. Formanden for foreningen udtalte, at flere personer var ekskluderet som følge af trusler og chikane. En person, som i artiklen var omtalt som et af foreningens ’tidligere medlemmer’, klagede til Pressenævnet. Personen var ikke omtalt ved navn i artiklen, men var nævnt i et opslag af formanden i foreningens Facebook-gruppe. Personen klagede over, at artiklen ikke indeholdt korrekt information, samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt, at A4 Nu på tilstrækkelig vis havde gjort det klart, at de påklagede udsagn var formandens subjektive vurderinger afgivet under et interview med avisen. Da klager derudover ikke var direkte identificeret i artiklen, fandt Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at udtale kritik af A4 Nu.
Ej kritik af Saab Klub Danmark for referat i medlemsbladet ”9’eren”
27/04/2020Et tidligere medlem af Saab Klub Danmark klagede til Pressenævnet over, at han er omtalt i klubbens medlemsblad ”9’eren”. Personen er omtalt i et referat fra klubbens generalforsamling, og af referatet fremgår det blandt andet, at personen har indklaget klubben for Datatilsynet. Personen klagede over, at omtalen udgør en krænkelse af hans privatliv samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke, at der er tale om en krænkelse af personens privatliv og lagde i den forbindelse blandt vægt på, at der er tale om en uredigeret gengivelse af referatet, at klubben selv er part i den omtalte klagesag, og at klagen ikke omhandler private forhold. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik for manglende forelæggelse.
Lokalavisen Solrød får kritik for beskyldninger i lederartikel
24/04/2020Lokalavisen Solrød bragte i november 2019 en artikel og en lederartikel med omtale af et borgermøde, der var blevet afholdt for at diskutere opførelsen af et transportcenter. I lederartiklen var der fremsat udsagn om, at en teknisk chef i en kommune i forbindelse med sit hverv ”lyver” og er ”løgnagtig”. Den omtalte tekniske chef og kommunen klagede til Pressenævnet over, at artiklen og lederartiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet udtalte ikke kritik af omtalen i artiklen, navnlig da omtalen fremstod som Lokalavisen Solrøds vurdering af de faktiske forhold. Nævnet fandt imidlertid grundlag for at udtale kritik for manglende forelæggelse af lederartiklen, idet udsagnene i denne fremstod som faktiske oplysninger, der kan være krænkende og skadelige for klagerne. Beskyldningerne burde derfor have været forelagt forud for lederartiklens offentliggørelse.
Ej kritik af B.T. for omtale af kommunes udgifter til advokatbistand
01/04/2020B.T. omtalte i to kritiske artikler, hvordan en forvaltning i en kommune havde indkøbt advokatydelser uden dokumentation for timeforbruget. Beløbene fremgik også af artiklerne. Forvaltningen klagede til Pressenævnet over, at oplysningerne ikke var korrekte og over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik, og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at B.T. havde været i dialog med forvaltningen forud for de påklagede artikler blev bragt, og at forvaltningen kommer til orde i artiklerne.