Retningslinjer for god presseskik

Print

Pressenævnets introduktion til retningslinjerne

Danske Medier og Dansk Journalistforbund har henholdsvis den 15. november 2023 og 30. oktober 2023 vedtaget nye retningslinjer for god presseskik, som en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra DR, TV 2, Dansk Journalistforbund og Danske Medier har udarbejdet. Retningslinjerne fremgår nedenfor.

Det følger af forarbejderne til medieansvarsloven*, at det er Pressenævnet, der fastlægger og videreudvikler god presseskik. I den forbindelse er det forudsat, at Pressenævnets skøn ikke er ganske ubundet, men at de vejledende regler for god presseskik, som Medieansvarsudvalget i deres betænkning havde foreslået, og som blev optrykt som bilag til lovforslaget til medieansvarsloven, skal være grundlaget for det nærmere indhold af begrebet ”god presseskik”. Det er også forudsat, at Pressenævnets praksis herefter vil være et væsentligt bidrag til at udbygge og konkretisere indholdet af de generelle principper, som er grundlaget for generalklausulens norm »god presseskik«, ligesom denne praksis i sig selv vil være vejledende etiske retningslinjer.

Efter forarbejderne til medieansvarsloven er det således Pressenævnet, der ved nævnets afgørelser konkretiserer og udbygger det nærmere indhold af begrebet ”god presseskik”.

Nævnet finder, at de nye retningslinjer i væsentligt omfang er en kodificering af nævnets praksis, og at de i øvrigt ikke stiller potentielle klagere dårligere. Nævnet vil derfor fremover henvise til de nye retningslinjer i sine afgørelser for så vidt angår offentliggørelser mv. fra 1. januar 2024.

*) Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A, alm. bemærkninger pkt. 6.5, spalte 3127- 3128.

Retningslinjer for god presseskik

Grundlæggende synspunkter

Sikringen af ytringsfriheden i Danmark står i tæt forbindelse med mediernes frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt. Den frie kommentar er en del af ytringsfriheden. Medierne skal anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for integritet og privatlivets fred og skal beskytte borgeren mod uberettiget krænkelse både ved research og offentliggørelse. Medierne skal på alle platforme tydeligt vejlede om, hvordan der kan klages over disses indhold og handlemåde.

Med til god presseskik hører, at medierne ikke må hindre offentliggørelse af information af væsentlig betydning for offentligheden eller lade sig presse af krav fra andre, der kan rejse tvivl om mediernes frie og uafhængige position. Det er brud på god presseskik, hvis en journalist pålægges opgaver, som er i strid med de presseetiske retningslinjer, vedkommendes samvittighed eller overbevisning.

Retningslinjerne omfatter redaktionelt stof, herunder debat, analyser, kommentarer og lignende på alle platforme. Retningslinjerne omfatter ud over traditionelt frembragt redaktionelt stof også redaktionelle elementer, der helt eller delvist er frembragt ved brug af kunstig intelligens.

Retningslinjerne omfatter også annoncer og reklamer på alle mediets platforme i det omfang, disse ikke er omfattet af andre regler.

Retningslinjerne omfatter omtalte eller afbildede personer, herunder også afdøde personer og juridiske personer.

Retningslinjerne omfatter ikke konkrete brugerkommentarer og lignende, som ikke har været underkastet redaktionel behandling. Her skal der være synlige og klare retningslinjer for brugernes bidrag til debatten og gives effektiv adgang til at klage til mediet over indlæg. Mediet skal behandle sådanne klager hurtigst muligt, som udgangspunkt inden for et døgn.

Retningslinjernes indhold

A. Korrekte meddelelser

  1. Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
  2. Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
  3. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.
  4. Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
  5. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.
  6. Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.
  7. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser. Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl.

B. Adfærd i strid med god presseskik

  1. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale.
  2. Hvis selvmord eller selvmordsforsøg omtales, skal der tages størst muligt hensyn.
  3. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. Ved indsamling og formidling af billeder og kommentarer skal der vises hensynsfuldhed og takt. Der fordres skærpet opmærksomhed ved formidling i realtid. Ved omtale af gidseltagning skal der endvidere tages ekstraordinære hensyn til ønsker, der udtrykkes af dem, der handler på gidslets vegne.
  4. Annoncer og annoncørbetalt indhold skal tydeligt adskilles fra redaktionelt indhold og klart deklareres.
  5. Der skal udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken. Ved offentliggørelse skal forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler for det.
  6. Ved indsamling eller offentliggørelse af information må andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes.
  7. Offentliggørelse af skjulte optagelser må kun ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde.

C. Retsreportage

  1. De under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer gælder også for retsreportagen.
  2. Retningslinjerne for retsreportagen gælder også sagernes forberedelse, herunder straffesagers behandling hos politi og anklagemyndighed.
  3. Retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten skal mediet tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter. En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.
  4. Familiemæssige forhold, race, etnicitet, nationalitet, tro, seksuel orientering eller organisationsforhold bør alene nævnes, når det er relevant for sagen.
  5. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.
  6. Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.
  7. Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse.
  8. En sigtet, tiltalt eller domfældt person skal forskånes for at få fremdraget pågældendes tidligere straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden sammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales.

D. Anonymisering, afindeksering og afpublicering

  1. Meddelelser offentliggjort i digitale medier vil ofte være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik

Vejledende presseetiske regler fra 1992 (PDF)

Vejledende presseetiske regler fra 2013 (PDF)

Historisk udvikling

1960 Regelsættet ”God presseskik ved omtale af straffesager” vedtages af Danske Dagblades Fællesrepræsentation.

Reglerne omfatter navnlig rets- og kriminalstof. Derudover indeholder regelsættet retningslinier for ulykkesreportage, herunder indsamling og gengivelse af billedmateriale, samt regler for omtalen af selvmord og selvmordsforsøg.

1964 Dansk Pressenævn nedsættes.

På Danske Dagblades Fællesrepræsentations foranledning nedsættes et nævn til at påse, at de i 1960 vedtagne regler overholdes. Dansk Pressenævn består af fire medlemmer med en jurist som formand og tre faglige medlemmer, der alle er udpeget af Danske Dagblades Fællesrepræsentation.

1968 Dansk Pressenævns kompetence udvides.

Dansk Pressenævns kompetence udvides til også at omfatte alvorlige krænkelser uden for den egentlige kriminalreportage. Danske Dagblades Fællesrepræsentation vedtager reglerne på baggrund af anbefaling fra Pressenævnet.

1974 Revidering af regelgrundlaget påbegyndes.

Danske Dagblades Fællesrepræsentation nedsætter et udvalg til at revidere regelgrundlaget på baggrund af Straffelovrådets udtalelser om privatlivets fred (betænkning nr. 601/1971). Udvalget består af formanden, højesteretssagfører Børge Koch, samt repræsentanter fra fællesrepræsentationen, Dansk Journalistforbund og Danmarks Radio. Dansk Journalistforbund ønsker, at der opstilles regler ”der kan sikre ytringsfrihedens forudsætninger, den frie adgang til at indsamle og offentliggøre information og nyheder”, samt regler til sikring af journalisters integritet i forbindelse med udførelsen af deres opgaver.

1977 Betænkningen ”Angående og udkast til regler for god presseskik og for Pressenævnets virksomhed” afgives.

Det i 1974 nedsatte udvalg afgiver betænkningen. Betænkningen indeholder udkast til vejledende presseetiske regler og Pressenævnets virksomhed. Det foreslås, at Pressenævnet etableres med 6 medlemmer; 1 formand udpeget af præsidenten fra Højesteret, 1 medlem udpeget af Danske Dagblades Fællesrepræsentation, 1 medlem udpeget af Danmarks Radio, 2 medlemmer udpeget af Dansk Journalistforbund, og 1 repræsentant fra offentligheden udpeget af Folketingets Ombudsmand.

1981 Danske Dagblades Forening (tidligere Danske Dagblades Fællesrepræsentation) vedtager udvalgets forslag til presseetiske regler ”God Presseskik”.

Dansk Journalistforbund og Danske Dagblades Forening kan ikke opnå enighed vedrørende udvalgets forslag om principperne for ”noninformation” og journalisters integritet, hvorfor kun Danske Dagblades Forening tilslutter sig ordningen vedrørende Pressenævnet. Reglerne er vejledende og indeholder tre afsnit: Korrekte meddelelser, Adfærd i strid med god presseskik og Retsreportage.

1985 Mediekommissionens slutbetænkning nr. 1029/1985 afgives.

Kommissionens overvejelser indeholder forslag om indførelse af ensartede presseetiske regler og oprettelse af et fælles klagenævn for alle massemedier. Nævnet skal kunne udstede påbud om offentliggørelse af berigtigelser, irettesættelser m.v.

1986 Medieansvarsudvalget nedsættes.

Udvalget skal bl.a. se på muligheden for at oprette et nyt organ, der kan varetage opgaver, som hidtil har hørt under Berigtigelsesnævnet, Pressenævnet og Radionævnet. Udvalget består af formand, højesteretsdommer Else Mols, og repræsentanter fra Dansk Fagpresses forening, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Danske Dagblades Forening, Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet, Dansk Journalistforbund, Danmarks Radio, TV 2, Advokatrådet, Justitsministeriet og Statsministeriet.

1990 Medieansvarsudvalget afgiver betænkning nr. 1205/1990 med ”Vejledende regler for god presseskik”.

Udvalget fremhæver i betænkningen, at detaljerede etiske regler ikke bør indarbejdes direkte i loven. De er udtryk for branchens egen etiske standard. Der kan opstå nye situationer, og en etisk standard er påvirkelig af skiftende tiders opfattelse. Endelig bør etiske forskrifter kun være vejledende. Derfor foreslog udvalget, at loven skulle indeholde en generalklausul, hvorefter mediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det skal overlades til Pressenævnet at skønne, om der i et konkret tilfælde er handlet i strid med god presseskik. Skønnet skal ikke være ganske ubundet, idet udvalgets forslag til ”Vejledende regler for god presseskik” skal være grundlag for det nærmere indhold af ”god presseskik”. Udvalgets forslag til vejledende regler tog udgangspunkt i de regler, som Danske Dagblades Forening havde vedtaget i 1981, men indarbejdede de principper for ”noninformation” og journalisters integritet, som Dansk Journalistforbund havde ønsket reglerne udbygget med.

1991 Medieansvarsloven vedtages (lov nr. 348 af 6. juni 1991). Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

2013 Dansk Journalistforbund og Danske Medier vedtager en justering af de vejledende regler for god presseskik.

2013 Ændring af medieansvarsloven.

L 10 “Forslag til lov om ændring af medieansvarsloven. (Forlængelse af klagefrist og opbevaringsperiode)” vedtages den 19. december 2013 med ikrafttræden 1. januar 2014 og medfører blandt andet, at klagefristen til Pressenævnet forlænges fra 4 til 12 uger fra offentliggørelsen. Herudover forlænges perioden for mediernes opbevaringspligt.

2018 Ændring af medieansvarsloven.

L 20 “Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.)”, vedtages den 19. december 2018 med ikrafttræden 1. januar 2019 og medfører blandt andet, at foretagender, der udgiver massemedier som nævnt i medieansvarslovens § 1, nr. 3, og modtager redaktionel produktionsstøtte eller projektstøtte efter lov om mediestøtte, er omfattet af loven, uanset om de har indgivet anmeldelse til Pressenævnet.

2022 Medieansvarsudvalget nedsættes.

Udvalget skal undersøge, hvordan rammerne omkring mediernes ansvar kan gøres mere tidssvarende med henblik på at styrke borgernes retssikkerhed i en digital virkelighed. Udvalget skal overveje, om de nuværende rammer for Pressenævnets virke er tidssvarende, og hvordan nævnets rolle skal se ud fremover.

2023 Dansk Journalistforbund og Danske Medier vedtager ”Retningslinjer for god presseskik”.