Weekendavisen omtalte i maj 2024 en injuriesag, anlagt af en journalist mod en debattør. Weekendavisen anmodede i den forbindelse debattøren om en kommentar. Debattøren informerede journalisten om, at det ikke var muligt for hende at komme med en kommentar inden den fastsatte tidsfrist, og artiklen blev bragt uden en kommentar fra debattøren. Denne debatør klagede efterfølgende til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og anklager, som avisen ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet. Pressenævnet fandt, at Weekendavisen i den konkrete situation i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort debattøren bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at hun havde fået fornøden mulighed for at kommentere disse. Pressenævnet lagde blandt andet vægt på, at spørgsmålene havde en karakter, som det for debattøren burde have været muligt at besvare uden længere forberedelsestid.
Omtale af bog var ikke i strid med god presseskik
18/12/2023Weekendavisen omtalte i april måned en bog og den kritik, som bogen var blevet mødt med fra anden side. Forfatteren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde bragt ukorrekt information, som avisen ikke havde berigtiget, ved blandt andet at omtale bogens målgruppe forkert og ikke at gengive forfatterens citater korrekt. Pressenævnet fandt, at Weekendavisen ved omtalen af bogen ikke havde tilsidesat god presseskik og lagde i blandt andet vægt på, at forfatteren var kommet til orde i artiklen.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
03/10/2023Weekendavisen bragte i juli 2023 en leder om det forsvindende liv i vandet, og hvilke forhold der er skyld i dette. En person, der er jordbruger, klagede til Pressenævnet navnlig over, at lederen ukorrekt giver landbruget skylden for alt det onde, der sket med vandet igennem tiden. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at klagen ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse.
Forening får ret til genmæle i Weekendavisen
25/08/2023Weekendavisen bragte i september 2022 en kommentar om forbindelsen mellem ”wokeismen” og islam, hvor en forening i Danmark blev nævnt som et eksempel på en rettighedsfokuseret organisation, der har et ”woke” udtryk. Det fremgik af kommentaren, at en tyrkisk tænketank har været tidligere samarbejdspartner til foreningen, og at foreningen har et personoverlap med den tyrkiske tænketank. Weekendavisen bragte en rettelse af oplysningen om personoverlappet med tænketanken ved en opdatering af online-artiklen og med en rettelse i den trykte udgave.
Den omtalte forening klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde afvist at bringe et fyldestgørende genmæle over for en række oplysninger, som foreningen mener er faktuelt forkerte, at Weekendavisen havde foretaget en utilstrækkelig berigtigelse, og at Weekendavisen ikke havde forelagt oplysningerne for foreningen.
Pressenævnet fandt grundlag for at give foreningen delvist genmæle over for skadelige oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige. Nævnet udtalte også kritik af Weekendavisen for utilstrækkelig rettelse og manglende forelæggelse, fordi Weekendavisen ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at kommentaren var blevet rettet, og fordi Weekendavisen ikke havde forelagt foreningen de skadelige oplysninger.
Weekendavisen får ikke kritik for kritisk omtale af tidligere advokat
04/03/2022I en artikel bragt i juli 2021 omtalte Weekendavisen Advokatnævnets afgørelser mod en tidligere advokat, herunder hans ageren i konkrete sager. Den tidligere advokat klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at forelæggelsen ikke fandt sted i rimelig tid. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, at det burde have været muligt at besvare Weekendavisens henvendelse uden længere forberedelsestid, og at Weekendavisen havde gengivet dele af den tidligere advokats synspunkter i artiklen
Kritik af Weekendavisen for ikke at forelægge krænkende og private udsagn
17/12/2021Weekendavisen bragte i september måned en artikel, hvori dele af en advokatundersøgelse af anklager mod en politiker om seksuelle overgreb og krænkelser blev offentliggjort. Tre kvinder, som havde medvirket i advokatundersøgelsen, klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde offentliggjort dele af deres forklaringer afgivet i forbindelse med undersøgelsen. Kvinderne klagede også over Weekendavisens vinkling af artiklen, og at de ikke havde fået forelagt artiklens indhold, herunder politikerens bemærkninger til deres forklaringer, inden offentliggørelsen.
Pressenævnet fandt, at Weekendavisen i sin udvælgelse og gengivelse af uddragene fra advokatundersøgelsen havde fremstillet klagerne på en måde, som kunne være skadende og krænkende for dem. Pressenævnet kritiserede derfor Weekendavisen for at have bragt politikerens kommentarer om kvinderne, som vedrører meget private forhold, uden at have givet klagerne mulighed for at forholde sig hertil inden offentliggørelsen.
Weekendavisen får ikke kritik for gengivelse af anonymiseret forklaring (Dissens)
17/12/2021Weekendavisen bragte i september måned en artikel, som gengav dele af en advokatundersøgelse vedrørende anklager om seksuelle krænkelser og overgreb mod en politiker. En kvinde, som havde deltaget i undersøgelsen, klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde offentliggjort hendes forklaring fra advokatundersøgelsen, selv om hun i forbindelse med undersøgelsen var blevet oplyst om, at det alene var undersøgelsens parter, som ville få adgang til at læse den.
Pressenævnet (flertallet) fandt, at artiklen indeholdt meget private oplysninger om kvinden, men at hun var blevet anonymiseret tilstrækkeligt i artiklen til, at offentliggørelsen af oplysningerne ikke i presseetisk forstand udgjorde en krænkelse af hendes privatlivs fred. Et mindretal fandt, at kvinden ikke var blevet tilstrækkeligt anonymiseret i artiklen, hvorfor Weekendavisen, efter mindretallets opfattelse, havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af kvindens forklaring.
Weekendavisen får ikke kritik for at undlade forelæggelse
15/10/2021Weekendavisen bragte i maj måned en artikel med en analyse om investeringer i grøn energi. Det var ikke fremhævet, at der var tale om en analyse. Et selskab, der var omtalt i artiklen, klagede til Pressenævnet over, at artiklen ikke var deklareret som en analyse, at den indeholdt faktuelt forkerte oplysninger, og at indholdet derfor burde være blevet forelagt for selskabet inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at det generelt er hensigtsmæssigt, at indhold deklareres tydeligt. Pressenævnet fandt dog, at det fremgik tilstrækkelig tydeligt af indholdet, at skribenten kom med sin personlige, subjektive analyse i artiklen. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af, at indholdet ikke var forelagt for selskabet inden offentliggørelsen.
Weekendavisen får ikke kritik for manglende forelæggelse
21/09/2021I artikler bragt i januar 2021 omtalte Weekendavisen Den Hirschsprungske Samlings køb af et portræt som Danmarks hidtil dyreste maleri af en kvindelig kunstner, foranlediget af en pensioneret kunsthistorikers kritik af købet på Facebook. Den omtalte kunsthistoriker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var blevet hørt forud for offentliggørelsen af den ene artikel. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at artiklens omtale ikke kunne betragtes som værende skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringede for kunsthistorikeren, og at oplysningerne taget fra hans Facebook-profil ikke var bragt ude af den kontekst, som de oprindelig var skrevet.
Kritik af Weekendavisen for at bringe ukorrekte oplysninger
23/04/2021En kommune klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde bragt ukorrekte oplysninger om kommunens rolle i forbindelse med projekt Dark Sky. Kommunen klagede desuden over, at det ikke fremstod klart af artiklen, hvad der var faktiske oplysninger, og hvad der var kommentarer. Weekendavisen erkendte, at den bragte omtale ikke gav et retvisende billede af kommunens rolle i forbindelse med projektet og berigtigede herefter oplysningerne. Pressenævnet fandt, at det klart fremgik, hvad der var faktiske oplysninger, men udtalte kritik af Weekendavisen for at have bragt ukorrekt information, der ikke blev berigtiget rettidigt. Pressenævnet lagde i den forbindelse vægt på oplysningernes karakter samt det tidsrum, der gik, fra Weekendavisen blev gjort bekendt med de ukorrekte oplysninger, til berigtigelsen fandt sted.
Weekendavisen får kritik for artikel om journalists folkeskoletid
21/12/2018Weekendavisen bragte i juni måned en artikel om en journalists skolegang og byudviklingen på Vesterbro. I artiklen blev der gengivet et møde, som journalisten havde haft med sine klassekammerater fra folkeskoletiden. I artiklen var indsat et klassebillede fra den omtalte folkeskoleklasse. En person, som var med til det omtalte møde, og som fremgik af artiklen og klassebilledet, klagede til Pressenævnet. Nævnet kritiserede Weekendavisen for ikke at have indhentet samtykke forud for brugen af klassebilledet samt for manglende forelæggelse af artiklens oplysninger vedrørende klageren.
Kritik af Weekendavisen for artikel om leder af forskningscenter
24/10/2018En professor klagede over artiklen ”Håret i den medicinske suppe” bragt af Weekendavisen. I artiklen blev der fra flere kilder rettet kritik mod professoren. Der blev klaget over flere udsagn i artiklen samt manglende forelæggelse og utilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet kritiserede Weekendavisen for manglende forelæggelse af én kildes udsagn samt for ikke at indsætte klagerens svar i sammenhæng med en anden kildes udsagn.
Weekendavisen får kritik for manglende forelæggelse vedr. familiefond
13/09/2018To personer (mor og søn) klagede over artiklen ”Det bliver ikke i familien” bragt af Weekendavisen. Artiklen omhandlede især den ene af klagerne, herunder dennes uenigheder med sine søskende om den anden klagers (moderens) formue. Der blev klaget over flere udsagn i artiklen samt manglende forelæggelse. I artiklen blev det blandt andet omtalt, at den ene klagers søskende havde klaget til Civilstyrelsen over hans administration af en familiefond, og at de i den forbindelse beskyldte ham for at sammenblande egne og fondens økonomiske forhold. Pressenævnet kritiserede Weekendavisen for ikke at give den omtalte klager mulighed for at komme med sine bemærkninger til sine søskendes beskyldning mod ham.
Weekendavisen får ikke kritik for kritisk kommentar
20/06/2018En person klagede over en kommentar bragt i Weekendavisen, hvori chefredaktøren udtalte sig kritisk om personens ageren ved deltagelse i den offentlige debat om omskæring. Personen klagede blandt andet over, at kommentaren udgjorde et angreb på hans personlige anseelse, og at han burde have fået mulighed for at kommentere disse angreb, inden kommentaren blev offentliggjort. Pressenævnet fandt, at kommentaren klart fremstod som chefredaktørens subjektive vurdering af klageren. Dertil fandt nævnet, at klageren selv havde anvendt et kontant sprog i debatten. Efter en samlet vurdering fandt nævnet herefter, at de vide rammer for frisprog i en kommentar ikke var overskredet.
METROSAG 2: Berlingske kritiseres for at bringe udokumenterede beskyldninger om indblanding i organiseret narkotikahandel
01/02/2017En række medier omtalte, at fagforeningen 3F havde politianmeldt nogle entreprenører på metrobyggeriet i København og på letbanen i Århus. Metroselskaberne CMT og Salini, der ikke var politianmeldt, klagede over omtalen. Pressenævnet kritiserer Berlingske for at bringe udokumenterede beskyldninger mod selskaberne, uden at selskaberne fik mulighed for at udtale sig.
METROSAG 1: Weekendavisen kritiseres for manglende forelæggelse om indblanding i organiseret narkotikahandel
01/02/2017En række medier omtalte, at fagforeningen 3F havde politianmeldt nogle entreprenører på metrobyggeriet i København og på letbanen i Århus. Metroselskaberne CMT og Salini, der ikke var politianmeldt, klagede over omtalen. Pressenævnet kritiserer Weekendavisen for at bringe krænkende beskyldninger mod selskaberne, uden at selskaberne fik mulighed for at udtale sig.
Der udtales ikke kritik i sag om forelæggelse af beskyldning om journalists plagiat
20/05/2016En freelancejournalist bosiddende i USA klagede over en artikel bragt i Weekendavisen. I artiklen blev det omtalt, at hun var blevet opsagt af flere medier for at skrive af uden at kildeangive, og at dele af hendes artikler var plagiat. Journalisten klagede bl.a. over, at de krænkende oplysninger ikke blev forelagt i rimelig tid inden offentliggørelse. Hun havde modtaget Weekendavisens materiale omkring midnat lokal tid (om morgenen kl. 06.18 dansk tid), hvor hun befandt sig. I materialet tilsendt af journalisten havde Weekendavisen ikke angivet en svarfrist, men hun valgte selv at sende sine bemærkninger til avisen næste morgen lokal tid (kl. 14.04 dansk tid). Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere forelæggelsen.
Manglende samtykke fra forældre til skolebarn
29/01/2016Pressenævnet kritiserer Weekendavisen for at offentliggøre interview med 8-årigt skolebarn uden forældrenes samtykke. Journalisten troede givetvis, at skolelederen havde indhentet tilladelsen.
Omtale af erindringsbog
29/01/2016Klagers erindringsbog var omtalt i artiklen ”Anonyme ældre mænds erindringer”. Ikke kritik af Weekendavisen for omtalen.
Anmodning om genoptagelse afvist
07/01/2016Weekendavisen bragte en kritisk boganmeldelse i 2014. Ifølge avisens anmelder opfyldte klagers bog blandt andet ikke kriterierne for historisk videnskabelig metode. Pressenævnet udtalte ikke kritik i 2014, da boganmeldelsen var et udtryk for anmelderens subjektive vurdering af bogen. Klager anmodede i 2015 om genoptagelse og uddybede sin oprindelige klage fra 2014 og henviste til nogle artikler, men nævnet fandt ikke, at der var nye oplysninger af væsentlig betydning, som kunne medføre en genoptagelse af sagen.