I artikler bragt i marts 2023 omtalte B.T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Se og Hør og Viborg Stifts Folkeblad, at en politiker var blevet udelukket fra at indrejse i Storbritannien på grund af planer om koranafbrænding i en britisk by. I artiklerne omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik i fem af artiklerne, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet at have ført hetz mod en folkegruppe. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at det var ukorrekt, at han var blevet sigtet i Sverige, idet han alene var ”misstänkt”.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at benævnelsen ”aktivist” fremstod som mediernes vurdering på baggrund af politikerens handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum. I forhold til oplysningen om sigtelsen fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist. Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.

I en artikel bragt i oktober 2022 omtalte Viborg Stifts Folkeblad en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for blandt andet at have skaffet sig adgang til sin ekskones Facebook-konto og netbank. I omtalen nævnte Viborg Stifts Folkeblad den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Viborg Stifts Folkeblad havde nævnt hans navn i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Viborg Stifts Folkeblad i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom ved første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at Viborg Stifts Folkeblad derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske regler punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde, herunder at der var tale om mange og grove forhold.

Viborg Stifts Folkeblad bragte i juli måned en artikel om en straffesag, hvor en kvinde var blevet idømt to års fængsel i byretten. Kvinden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hun var nævnt ved navn i artiklen, og at artiklen indeholdt ukorrekt information. Nævnet fandt, at Viborg Stifts Folkeblad i artiklen havde fulgt en klar og saglig linje for omtale af navne på dømte personer, og at de oplysninger, der fremgik i artiklen, havde dækning i faktiske forhold. Nævnet udtalte ikke kritik.

Viborg Stifts Folkeblad bragte i april måned et portrætinterview af en borger fra lokalområdet. Af artiklen fremgik det blandt andet, at borgeren havde hjulpet en anden person i lokalområdet. Denne person klagede herefter til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt krænkende og ukorrekte oplysninger om pågældende. Pressenævnet udviste forståelse for, at klageren kunne opfatte omtalen stødende, men fandt ikke anledning til at udtale kritik. Pressenævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne var bragt for at tegne et portræt af en anden, og at klager, der ikke var nævnt ved navn, ikke var identificerbar for personer, som ikke i forvejen havde kendskab til personen.

En person klagede over en artikel, hvor Viborg Stifts Folkeblad omtalte hans navn i sammenhæng med offentliggørelse af adresseoplysninger på en ejendom, der var til salg. Af artiklen fremgik, at klager muligvis var køber af ejendommen. Personen klagede blandt andet over, at avisen havde bragt krænkende oplysninger og ikke havde udvist kildekritik. Pressenævnet fandt, at der ikke var tale om krænkende, skadelige eller agtelsesforringende oplysninger, og udtalte ikke kritik.

To personer klagede over en række artikler med kritik af deres virksomhed bragt i Fyens Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Dagbladet Ringkøbing Skjern og Folkebladet Lemvig samt på theworldnews.net.

Klagen var indbragt efter udløbet af 12-ugers klagefristen i forhold til disse medier og blev derfor afvist uden nærmere behandling.
Klagen over artiklerne bragt på theworldnews.net blev afvist uden behandling, da hjemmesiden ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet, hvorfor Pressenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.

Klagerne klagede over, at bladet havde bragt billeder fra deres bryllup, da bladet forinden var gjort bekendt med, at brudeparret ønskede, at brylluppet skulle være et privat anliggende. Billederne var taget i bestemte områder på det slot, hvor klagerne havde valgt at holde deres bryllup. Pressenævnet fandt, at da bladet inden brylluppet af klagerne var […]