Pressenævnet har afvist at behandle en klage over TV 3, da tv-kanalen ikke har dansk sendetilladelse. Tv-kanalen er derved ikke underlagt Pressenævnets kompetence, men sandsynligvis den britiske tilsynsmyndighed Office for Communications (Ofcom).
TV 3 er uden for Pressenævnets område
17/05/2016En person har klaget over TV 3’s udsendelse ”Helvedes Hus”, da udsendelsen ifølge klager indeholder forkerte og skadelige oplysninger om hans virksomhed. Da TV 3 ikke har dansk sendetilladelse, er tv-kanalen ikke omfattet af medieansvarsloven. Pressenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle klagen, som dermed afvises.