TV 2 bragte en artikel om et højhusbyggeri. Entreprenøren klagede over, at artiklen indeholdt urigtige fortolkninger og redigerede citater, der var vinklet på en sådan måde, at det ikke gav et retvisende billede af en eventuel nedstyrtningsfare. Pressenævnet fandt, at vinklingen lå inden for redaktørens redigeringsret, og at det var gengivet i artiklen, hvor informationerne kom fra, ligesom selskabet var blevet forelagt kritikken og kommet til orde i artiklen.

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor personen var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Personen fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage afindeksering af artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

En medarbejder, som fremgik på skjulte optagelser vist i TV 2’s dokumentarudsendelse ”Plejehjemmene bag facaden”, klagede til Pressenævnet. Der blev i udsendelsen rejst kritik af den kommunale ældrepleje bl.a. på baggrund af de skjulte optagelser, som medarbejderen medvirkede i, og hun klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var blevet tilstrækkeligt sløret på de viste optagelser i udsendelsen. Medarbejderen oplyste, at hun var blevet genkendt i udsendelsen af venner, kollegaer, naboer og familie, og at hun havde modtaget chikanerende beskeder efter udsendelsen. Pressenævnet fandt, at TV 2 havde foretaget en tilstrækkelig sløring af medarbejderen på de viste optagelser. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at medarbejderens stemme og ansigt var sløret, og at hun derfor ikke fremstod identificerbar for en bredere kreds, medmindre man i forvejen havde kendskab til medarbejderne på det omtalte plejecenter.

En virksomhed klagede over TV 2s afvisning af en klage over en udsendelse. Klagen var indgivet til TV 2 efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Klager henviste til, at det er normal praksis at fraregne juli måned ved beregning af frister, og at der var tale om en kompleks og dermed arbejdstung sag. Pressenævnet afviste klagen uden nærmere behandling med bemærkning om, at der efter medieansvarsloven ikke er hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

TV 2 bragte i juli 2021 et nyhedsindslag om demonstrationerne i Cuba mod det kommunistiske styre. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at indslaget var tendentiøst. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i indslaget, og derfor ikke har retlig interesse.

TV 2 bragte i juni 2020 en udsendelse om debatten og de deraf følgende konsekvenser efter byrettens afgørelse i en retssag, hvor den tiltalte var frifundet for tiltale om voldtægt. Udsendelsen indeholdt blandt andet interviewoptagelser af parterne i sagen, herunder også et konfrontationsinterview mellem dem. Forud for offentliggørelsen af udsendelsen meddelte den forurettede i sagen over for TV 2, at hun ønskede at trække sit samtykke til medvirken tilbage, hvilket TV 2 ikke imødekom. Den forurettede klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 undlod at efterkomme hendes ønske om at tilbagekalde sit samtykke. Nævnt fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 i tilstrækkeligt omfang havde gjort den forurettede opmærksom på, hvad udsendelsen ville omhandle, herunder udsendelsens vinkel, at udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet hende i udsigt, og at præmissen for udsendelsen således efter nævnets opfattelse ikke ændrede sig undervejs.

TV 2 bragte i april 2020 et nyhedsindslag og en artikel om vanvidskørsel og vanvidsbilisme, herunder regeringens udspil om bekæmpelse af vanvidskørsel. I den forbindelse omtalte TV 2, at en 60-årig mand, som var dømt for blandt andet spirituskørsel og fik frakendt sit kørekort, fortsat kørte rundt i det lokale villakvarter uden kørekort. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det var ukorrekt, at han blev koblet til vanvidskørsel og dermed blev omtalt som en vanvidsbilist. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personens synspunkter var gengivet tilstrækkeligt i nyhedsindslaget og artiklen, herunder personens oplysninger om, at han uretmæssigt fik frakendt sit kørekort, at han aldrig har kørt spirituskørsel, og at han altid drikker, når han bliver stoppet af politiet, ligesom det i artiklen korrekt var gengivet, at personen var dømt for en række færdselsforseelser.

I en artikel bragt på tv2.dk i august 2020 omtalte TV 2 kritik rettet mod en kendt influencer, som på de sociale medier havde delt konspirationsteorier vedrørende coronavaccinen. I artiklen blev der nævnt andre eksempler på tilfælde, hvor offentlige personer havde modtaget kritik for opslag, de havde delt på sociale medier. Ét af eksemplerne vedrørte en læge, som havde udtalt sig kritisk omkring regeringens håndtering af coronavirussen. Lægen klagede til Pressenævnet over at være blevet associeret med de konspirationsteorier, der blev omtalt i artiklen. Pressenævnet fandt, at TV 2 havde handlet inden for mediets redigeringsret ved at vælge at omtale lægen i artiklen. Da det samtidig fremstod klart, at lægen ikke havde delt konspirationsteorier, udtalte nævnet ikke kritik.

TV 2 bragte i maj 2019 en kritisk dokumentarudsendelse om forholdene for børnene i to daginstitutioner, som navnlig var indhentet med skjult kamera under TV 2s muldvarps virke som pædagog. En række medarbejdere i en af daginstitutionerne klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde bragt optagelserne uden at have indhentet deres samtykke hertil, og at TV 2 havde afvist at bringe deres genmæle. En af medarbejderne klagede desuden over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, det har klar samfundsmæssig interesse at belyse pædagogisk kvalitet og normeringer i daginstitutioner, at hensynet til medarbejderne ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for kritisable forhold i den omtalte daginstitution uden brug af skjult kamera, samt at TV 2 har sikret en effektiv sløring af medarbejderne. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik for den manglende forelæggelse og lagde i den forbindelse vægt på, at optagelsen ikke kunne betragtes som værende krænkende, skadelig eller agtelsesforringende over for medarbejderen. Nævnet fandt derudover ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om genmæle.

TV 2 bragte i maj 2019 en trailer til en kritisk dokumentarudsendelse om forholdene for børnene i to daginstitutioner, som navnlig var indhentet med skjult kamera under TV 2s muldvarps virke som pædagog. En medarbejder i en af daginstitutionerne klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde bragt optagelserne i traileren uden at have indhentet hendes samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, det har klar samfundsmæssig interesse at belyse pædagogisk kvalitet og normeringer i daginstitutioner, at hensynet til medarbejderen ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for kritisable forhold i den omtalte daginstitution uden brug af skjult kamera, samt at TV 2 havde sikret en effektiv sløring af medarbejderen.

TV 2 bragte i maj 2019 en kritisk dokumentarudsendelse om forholdene for børnene i to daginstitutioner, som navnlig var indhentet med skjult kamera under TV 2s muldvarps virke som pædagog. Et af børnenes forældre klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde bragt optagelserne uden at have indhentet deres samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse pædagogisk kvalitet og normeringer i daginstitutioner, at hensynet til barnet ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for kritisable forhold i den omtalte daginstitution uden brug af skjult kamera, samt at TV 2 har sikret en effektiv sløring af barnet.

I en artikel bragt i november 2019 omtalte TV 2 ”Operation Greed”-sagen om skattesvindel og hvidvask, herunder blev nævnt faktureringsbeløb fra 103 selskaber. Et af selskaberne og direktøren herfor klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det i artiklen fremstår som om, at klagerne er ”involveret” i den omtalte svindelsag, samt afvisning på sletning og genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnet ”involveret” klart fremstod som TV 2s vurdering på baggrund af de faktiske omstændigheder, og at klagerne har fået lejlighed til at forholde sig til oplysningerne, ligesom klagernes svar er gengivet i artiklen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at imødekomme klagernes anmodning om sletning og genmæle.

TV 2 bragte i november 2019 omtale af økonomisk kriminalitet begået af svogeren til direktøren i et selskab. Direktøren for selskabet klagede til Pressenævnet over, at blandt andet overskriften og omtalen, som klager mente var udeladt væsentlige oplysninger, fik det til at fremstå som om, at det var ham, der havde været med til at begå svindel. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2. Nævnet lagde vægt på, at overskriften var udtryk for mediets vurdering af de faktiske forhold, og at klagers synspunkter var gengivet tilstrækkeligt i artiklen, ligesom anvendelsen af ekspertudsagn lå inden for redaktørens ret til redigering.

TV 2 bragte et indslag optaget med skjult kamera, hvor en journalist fra TV 2 havde indfundet sig på området foran en persons hus i et forsøg på at få svar på nogle oplysninger om overførsler af store pengebeløb. Personen klagede til Pressenævnet over, at TV 2 bragte indslaget, selvom hun havde modsat sig dette. Nævnet fandt, at oplysningen om overførsler af store pengebeløb har offentlig interesse, men nævnet fandt imidlertid ikke, at oplysningerne, som blev tilvejebragt via de skjulte optagelser, havde bragt sådanne nye oplysninger til sagen, at TV 2 havde dokumenteret, at det var berettiget til at bringe dem uden samtykke. Nævnet udtalte derfor kritik af TV 2.

Lederen af en religiøs bevægelse klagede til Pressenævnet over en dokumentar, som han havde medvirket i på TV 2. Lederen klagede over, at dokumentaren ikke havde det indhold, han havde aftalt med TV 2, og at han først blev opmærksom på dokumentarens reelle indhold, da den blev offentliggjort. Lederen klagede også over, at TV 2 i dokumentaren havde fremstillet ham og hans bevægelse på en misvisende måde. Pressenævnet fandt, at TV 2 ikke havde oplyst lederen af den religiøse bevægelse nok om dokumentarens reelle indhold, og nævnet udtalte kritik. Nævnet fandt herudover ikke anledning til at udtale kritik af dokumentaren.

TV 2 omtalte i juni 2018, at Københavns Kommune havde udtrykt kritik af en chef i et boligselskab. Kritikken omhandlede chefens forhold til en lokal bande. Chefen klagede til Pressenævnet over, at kritikken mod ham blev fremsat på baggrund af et høringsbrev afsendt af en kommunal forvaltning. Pressenævnet fandt, at artiklens indhold havde klar offentlig interesse. Nævnet fandt samtidig, at det klart fremgik af artiklen, at de gengivne oplysninger stammede fra det offentligt tilgængelige høringsbrev, og at indholdet af høringsbrevet var loyalt gengivet i artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af TV 2 for at have bragt artiklen.

TV 2 bragte i oktober 2018 et indslag i magasinet Presselogen om, hvorvidt medierne bør tage større ansvar for det indhold, der bliver publiceret på mediernes hjemmesider og sociale medier. En person klagede til Pressenævnet over, at indslaget indeholdt krænkende og skadelige oplysninger om hende, samt at hendes blogindlæg, som blev vist i indslaget, blev fejlciteret af en paneldeltager. Personen klagede også over, at TV 2 havde afvist hendes anmodning om genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at den påklagede udtalelse måtte anses for at sammenfatte paneldeltagerens subjektive vurdering af personens blogindlæg, og at værten ikke burde have grebet ind under den direkte udsendelse. Nævnet fandt heller ikke grundlag for genmæle.

TV 2 bragte i november 2018 et indslag i magasinet Go’ Morgen Danmark om, at flere influencere køber sig til at få mange følgere og likes på Instagram. En person klagede til Pressenævnet over, at indslaget indeholdt ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger om hende, samt at hendes Instagram-profil blev vist i indslaget uden hendes samtykke. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af visningen af Instagram-profilen. Nævnet lagde vægt på, at TV 2 havde sikret en effektiv sløring af personens Instagram-profil, idet det alene var Instagram-profilens antal opslag, følgere og fulgte, der kunne ses.

TV 2 bragte en artikel med omtale af et møde mellem folketingets gruppeformænd om at hindre fake news. Omtalen indeholdt blandt andet oplysninger om, at russere havde hacket stemmesystemer og forsøgt at påvirke de amerikanske vælgere til at stemme på Donald Trump ved at sprede fake news i forbindelse med valget i USA i 2016. Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt TV 2 havde tilsidesat god presseskik ved at referere oplysninger om, russere hackede stemmesystemer under den amerikanske valgkamp i 2016, ikke er oplyst på en sådan måde og ikke har en sådan karakter, at der er grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.