TV 2 har til brug for et afsnit af programserien ”Operation X” haft en journalist ansat hos en stutterivirksomhed, som har foretaget skjulte optagelser på virksomhedens private ejendom. De skjulte optagelser skal i et vist omfang indgå i en udsendelse, som forventes udsendt på TV 2 i efteråret 2023. Stutterivirksomheden klagede til Pressenævnet over TV 2s handlemåde i forbindelse med indhentelsen af de skjulte optagelser.

Pressenævnet afviste at behandle klagen, da der ikke var sket en offentliggørelse af de skjulte optagelser. Der forelå derfor ikke et sådant indhold i medieansvarslovens forstand, at Pressenævnet efter den tillagte kompetence kunne tage stilling til, om de skjulte optagelser måtte være i overensstemmelse med god presseskik.

TV 2 bragte i april 2022 en udsendelse i Station 2, som handlede om, hvor de våben, der bliver brugt i skudepisoder i Danmark, kommer fra. I udsendelsen omtalte TV 2 en våbenmekaniker, som blev idømt 7½ års fængsel for at have ombygget og solgt våben. Våbenmekanikeren havde på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse anket dommen til frifindelse. Den omtalte våbenmekaniker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde omtalt straffesagen mod ham og nævnt hans fulde navn, og at der i udsendelsen blev vist et billede af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde, herunder at der var tale om mange og grove forhold, at billedet af våbenmekanikeren ikke viste ham i en privat eller en krænkende situation, og at det fremgik af udsendelsen, at han på stedet ankede dommen til frifindelse.

TV 2 bragte i maj 2022 en udsendelse og artikel om et ægtepar, som bliver udsat for chikane og stalking. Udsendelsen indeholder blandt andet interviewoptagelser af ægteparret og beboere i området, samt parrets egne videooptagelser. Parret havde inden offentliggørelse af udsendelsen underskrevet en ”medvirkendekontrakt”, hvor der blev aftalt ret til gennemsyn. Det omtalte par klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 ikke havde overholdt aftalen om medvirken med dem, idet de ikke fik udsendelsen til gennemsyn inden offentliggørelsen, og at en kommende principiel retssag skulle indgå i udsendelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at parret havde fået rimelig tid og fornøden mulighed for at deltage i et gennemsyn af udsendelsen forud for offentliggørelsen, og at det ikke var dokumenteret over for nævnet, at parternes aftale om, at parret ville få udsendelsen til gennemsyn, ligeledes indebar en ret for parret til at betinge, at offentliggørelsen af udsendelsen skulle afvente en afgørelse i parrets retssag.

TV 2 bragte i februar 2022 en udsendelse i Operation X og en efterfølgende artikel, som handlede om de såkaldte ”beneficial owner”-sager. I udsendelsen og artiklen bragte TV 2 kritisk omtale af en dansk forretningsmand, som havde grundlagt og solgt en it-virksomhed, og af hans far, som på et senere tidspunkt overtog direktørposten i selskabet. Den omtalte forretningsmand og hans far klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens og artiklens vinkling. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen korrekt var gengivet, at SKAT anlagde sag mod forretningsmanden, at TV 2 havde gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og sagens tvist, og at det fremgik klart af omtalen, at der endnu ikke er afsagt dom.

TV 2 bragte i februar 2022 en udsendelse i Operation X, som handlede om retssagerne mod et teleselskabs tidligere ejere og kapitalfondes metoder til at undgå beskatning. Udsendelsen fokuserede særligt på en dansk erhvervspersons rolle i konsortiet, som var hovedaktionær i teleselskabet. I udsendelsen blev erhvervspersonen omtalt som tidligere direktør for konsortiet, og der blev vist optagelser fra TV 2s konfrontation med ham. Den omtalte erhvervsperson klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 uberettiget konfronterede ham på åben gade, uden forinden at have bedt ham om et interview, og at TV 2 i udsendelsen havde omtalt ham på en måde, der gav seerne et indtryk af, at han indtog en styrende og operativ rolle i konsortiet og i de verserende skattesager, hvilket ikke var korrekt. Nævnet udtalte kritik af TV 2 for konfrontationsoptagelsen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 ikke inden konfrontationen havde forsøgt at kontakte erhvervspersonen med henblik på at stille ham de spørgsmål, som TV 2 ønskede at få svar på ved konfrontationen, og at der ikke fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt på optagelserne, som belyste den konkrete sag. Nævnet udtalte også kritik af TV 2s anvendelse af stillingsbetegnelsen direktør.

En person klagede til Pressenævnet over TV 2s afvisning af at hindre tilgængeligheden af en Station 2-udsendelse, hvor personen medvirkede. Pressenævnet fandt, at der ikke lå tungtvejende grunde for, at TV 2 burde have imødekommet anmodningen om at hindre tilgængeligheden af udsendelsen. Nævnet lagde vægt på, at emnet for udsendelsen har klar almen interesse, at personens navn ikke fremgår af udsendelsen, og at personen er sløret på en sådan måde, at han ikke fremstår identificerbar for en bredere kreds.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af TV 2 i en sag, hvor en person havde klaget over omtale i en Operation X-udsendelse om konkursfinter. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, fordi ét af Pressenævnets medlemmer efter hans opfattelse var inhabil i sagens behandling. Pressenævnet afviste anmodningen om genoptagelse, da nævnsmedlemmet ikke repræsenterede et massemedie, som var part i den pågældende sag, og da der ikke var en sådan relation eller et dokumenteret personligt modsætningsforhold mellem nævnsmedlemmet og personen, at det kunne medføre inhabilitet.

TV 2 bragte i maj 2021 en udsendelse i Operation X om et håndværkerfirma, herunder en række kunders erfaringer med firmaet, og firmaets konkurs og overførsel af aktiver til et nyt selskab. Den omtalte direktør for håndværkerfirmaet klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens vinkling, og at TV 2 ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at direktøren fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om kritikken fremsat af blandt andre tidligere kunder hos håndværkerfirmaet, og at det fremgik klart af udsendelsen, hvilken relation en omtalt kilde havde haft til håndværkerfirmaet.

TV 2 bragte i maj 2021 en udsendelse i Operation X, hvor TV 2s journalist under dække af at være direktør i et nødlidende selskab henvendte sig til en konkursrådgiver med henblik på at få rådgivning om sine muligheder. I rådgivningen udpegede konkursrådgiveren en vurderingsmand til at foretage en vurdering af det fiktive selskabs aktiver. Den omtalte konkursrådgiver klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens vinkling, og at TV 2 mødte uanmeldt op og foretog et tv-interview med ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at konkursrådgiveren fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om den overordnede kritik vedrørende sin rådgivning, at konkursrådgiveren under konfrontationen, der foregik på en neutral lokalitet, valgte at svare på visse spørgsmål, samt den samfundsmæssige interesse i afdækningen.

En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

TV 2 bragte i juni 2019 en artikel, som omhandlede en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 havde bragt en begrænset omtale af politianmeldelsen for brud på tavshedspligten, og at TV 2 havde indsat en opfølgning i begyndelsen af artiklen, så læsere kunne blive gjort bekendt med sagens afslutning. Da TV 2 ikke havde omtalt politianmeldelsen og den efterfølgende sigtelse for tyveri fandt nævnet, at TV 2s afvisning af at omtale frifindelsen for tyveri faldt inden for redaktørens redigeringsret.

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021. Artiklerne omtalte
ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

Brancheorganisationen Danske Medier anmodede på vegne af række medier Pressenævnet om at få genoptaget behandlingen af seks sager, hvor nævnet udtalte kritik af medierne for ikke at afindeksere artikler fra 2005. Danske Medier henviste, at det er mediernes opfattelse, at nævnet havde lagt en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig. Med Danske Mediers oplysninger på vegne af medierne er der tilgået sagen nye oplysninger om grundlaget for afgørelserne om afindeksering og virkningen heraf. Nævnet besluttede at genoptage behandlingen af klagesagerne, da det ikke kunne udelukkes, at de nye oplysninger om den tekniske virkning af en afindeksering kunne have været af betydning for sagernes afgørelse. Klagesagerne skal derfor realitetsbehandles på ny af nævnet.

TV 2 bragte i september 2021 en udsendelse om et friplejehjem for mennesker med svær demens. I udsendelsen følger man en række af beboerne med demens i forskellige hverdagssituationer, hvor de optrådte uslørede. En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde krænket de medvirkende plejehjemsbeboeres privatliv ved at have filmet dem og bragt optagelserne, selv om de ikke var i stand til at give et informeret samtykke til deres medvirken. Personen er ikke selv omtalt eller afbildet i udsendelsen. Henset til den samfundsmæssige interesse i at afdække den presseetiske grænse for, i hvilke situationer et medie kan vise uslørede optagelser af demente personer i en udsendelse, fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen over udsendelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at optagelserne af beboerne ikke viste personlige og intime forhold af en sådan karakter, at optagelserne ikke kunne offentliggøres med samtykke fra beboerne, som havde svækkede kognitive funktioner, og fra eventuelle værger og pårørende. Nævnet fandt på denne baggrund, at TV 2 ud fra en presseetisk betragtning havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for de medvirkende beboere i forbindelse med udsendelsen.

TV 2 bragte i august 2021 en udsendelse om en drabssag fra 2002, hvori blandt andet datteren af gerningspersonen gav et interview. I udsendelsen ringede journalisten til en advokat, som havde skrevet til TV 2, at han repræsenterede blandt andet datteren af gerningspersonen, og at hun ikke ønskede at deltage i udsendelsen, hvilket ikke var tilfældet. Journalisten konfronterede advokaten om klientrepræsentationen. Den omtalte advokat klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde anvendt en båndet telefonsamtale med ham uden hans samtykke. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at journalisten ved samtalen præsenterede sig og oplyste, at hun ringede fra TV 2, at optagelsen ikke vedrørte advokatens private forhold, men relaterede sig til hans erhvervsmæssige virke som advokat, samt at der efter nævnets opfattelse ikke var tale om en skjult lydoptagelse.

I en artikel bragt i september 2021 omtalte TV 2 et konsulentfirmas kritik af et byggefirmas opførelse af to parkeringskældre. Af omtalen fremgik også, at byggefirmaet var blevet politianmeldt af Københavns Kommune, fordi kommunen havde mistanke om, at der var blevet svindlet med fundamentet under et højhus. Det omtalte byggefirma klagede til Pressenævnet med henvisning til, at politianmeldelsen mod selskabet var blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng, idet selskabet var politianmeldt for ikke at overholde en tidsfrist. Nævnet fandt, at omtalen i sammenhængen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af politianmeldelsen mod byggefirmaet, og udtalte derfor ikke kritik.

TV 2 bragte i juni 2021 en udsendelse om tre kvinders individuelle oplevelser af at have levet i et psykisk voldeligt parforhold med en mand. Den omtalte mand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde krænket hans ret til privatlivets fred, idet han ikke var tilstrækkeligt anonymiseret i udsendelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet fandt, at omtale af psykisk vold i nære relationer har klar almen interesse og lagde blandt andet vægt på, at TV 2 havde sløret mandens ansigt og navn, så han ikke fremstod identificerbar for en bredere kreds, medmindre man på forhånd havde kendskab til ham.

TV 2 bragte i maj 2021 en udsendelse i Operation X og en efterfølgende artikel om konkursrådgivning, hvor TV 2s journalist under dække af at være direktør i et nødlidende selskab henvendte sig til en vurderingsmand med henblik på at få foretaget en vurdering af det fiktive selskabs aktiver. Vurderingsmandens vurdering var væsentligt lavere end gennemsnittet af to forhandleres vurderinger. Den omtalte vurderingsmand klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens og artiklens vinkling. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at vurderingsmandens vurdering var gengivet korrekt, og at han fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om den overordnede kritik vedrørende sin vurderingsrapport, herunder om de forudsætninger, der lå til grund for vurderingen.

TV 2 bragte i april en udsendelse om en kvindes bortførelse af sin søn, som fandt sted kort tid efter, at kvinden blev dømt for som rugemor at have bedraget tre par. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt tilkendegivelser fra TV 2s journalister, som ikke var objektive, samt at TV 2 ikke havde foretaget en effektiv sløring af hendes hus. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som journalisternes vurderinger af kvindens ageren i forbindelse med den omtalte børnebortførelsessag, samt at kvindens husnummer, der umiddelbart ville kunne medføre identificering af hende, var sløret, ligesom oplysninger om husets nærmere placering ikke fremgik.