Pressenævnet udtalte ikke kritik af TV 2 i en sag, hvor en journalist havde klaget over en udsendelse om LSD-forsøg på Frederiksberg Hospital i 1960’erne med omtale af journalisten og hans research på området. Journalisten anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med henvisning til, at nævnet har truffet afgørelse på et forkert grundlag. Pressenævnet fandt, at journalisten ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.

TV 2 omtalte i en artikel en ulykke, hvor en fisker var faldet over bord i Nordsøen og senere var fundet omkommet. I artiklen blev det blandt andet beskrevet, at den omtalte fisker tidligere havde fisket i Limfjorden, og at han havde følt sig truet. I artiklen fremkom venner af den afdøde fisker med deres syn på omstændighederne omkring hans død. Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation klagede til Pressenævnet over blandt andet, at overskriften var misvisende, og at artiklen indeholdt ukorrekt information. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for overskriften og omtalen og udtalte ikke kritik.

TV 2 bragte i maj og juni programserien ”Den sorte svane”, hvor der i to af udsendelserne indgik omtale af en persons tidligere virke som talsmand for en rockergruppering. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde afvist at bringe hans genmæle. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af TV 2 for at have afvist at bringe personens genmæle. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i genmæleteksten ikke var klart angivet hvilke faktiske oplysninger, der ønskes genmæle overfor, og at teksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer til omtalen af personen i TV 2s programserie.

TV 2 bragte i november 2023 en udsendelse om LSD-forsøg på Frederiksberg Hospital i 1960’erne, herunder med omtale af en journalist og hans research på området. Journalisten klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det fejlagtigt fremstod som om, at han var ophavsmand til rygter om, at lægerne på Frederiksberg Hospital gav patienter LSD med økonomisk støtte fra CIA. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at omtalen ikke kunne anses for at efterlade seerne med et ukorrekt indtryk og lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af udsendelsen, at CIA havde lavet LSD-forsøg siden 1950’erne, og at journalisten først undersøgte påstanden i 1980’erne.

En person klagede til Pressenævnet over, at TV 2 ikke ville slette eller anonymisere en artikel bragt i 2015, som omhandlede personens straffedom på tre års fængsel for flere røverier og tyverier. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af karakter og alvor sammenholdt med den tid, der var gået, ikke anledning til at udtale kritik af TV 2 for at afvise anmodningen om sletning eller anonymisering.

TV 2 bragte i september 2023 en udsendelse i programserien ”Den bitre smag af Michelin”, som omhandlede arbejdsmiljøet på en række anerkendte restauranter i Danmark. I udsendelsen afdækkede TV 2 problematiske arbejdsforhold for de ansatte, arbejdsvilkårene for udenlandske ansatte og tonen på arbejdspladsen, og der indgik skjulte optagelser inde fra en af restauranterne foretaget af TV 2s muldvarp, som var ansat som tjener hos restauranten. Restauranten klagede til Pressenævnet blandt andet over TV 2s brug af skjulte optagelser. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse arbejdsmiljøet i restaurationsbranchen, at optagelserne belyste arbejdsforholdene og arbejdskulturen hos restauranten, herunder ejernes adfærd og håndtering i deres erhvervsmæssige virke, og at ejerne af restauranten alene optrådte på optagelserne i arbejdsmæssige situationer.

TV 2 har til brug for et afsnit af programserien ”Operation X” haft en journalist ansat hos en stutterivirksomhed, som har foretaget skjulte optagelser på virksomhedens private ejendom. De skjulte optagelser skal i et vist omfang indgå i en udsendelse, som forventes udsendt på TV 2 i efteråret 2023. Stutterivirksomheden klagede til Pressenævnet over TV 2s handlemåde i forbindelse med indhentelsen af de skjulte optagelser.

Pressenævnet afviste at behandle klagen, da der ikke var sket en offentliggørelse af de skjulte optagelser. Der forelå derfor ikke et sådant indhold i medieansvarslovens forstand, at Pressenævnet efter den tillagte kompetence kunne tage stilling til, om de skjulte optagelser måtte være i overensstemmelse med god presseskik.

TV 2 bragte i april 2022 en udsendelse i Station 2, som handlede om, hvor de våben, der bliver brugt i skudepisoder i Danmark, kommer fra. I udsendelsen omtalte TV 2 en våbenmekaniker, som blev idømt 7½ års fængsel for at have ombygget og solgt våben. Våbenmekanikeren havde på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse anket dommen til frifindelse. Den omtalte våbenmekaniker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde omtalt straffesagen mod ham og nævnt hans fulde navn, og at der i udsendelsen blev vist et billede af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde, herunder at der var tale om mange og grove forhold, at billedet af våbenmekanikeren ikke viste ham i en privat eller en krænkende situation, og at det fremgik af udsendelsen, at han på stedet ankede dommen til frifindelse.

TV 2 bragte i maj 2022 en udsendelse og artikel om et ægtepar, som bliver udsat for chikane og stalking. Udsendelsen indeholder blandt andet interviewoptagelser af ægteparret og beboere i området, samt parrets egne videooptagelser. Parret havde inden offentliggørelse af udsendelsen underskrevet en ”medvirkendekontrakt”, hvor der blev aftalt ret til gennemsyn. Det omtalte par klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 ikke havde overholdt aftalen om medvirken med dem, idet de ikke fik udsendelsen til gennemsyn inden offentliggørelsen, og at en kommende principiel retssag skulle indgå i udsendelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at parret havde fået rimelig tid og fornøden mulighed for at deltage i et gennemsyn af udsendelsen forud for offentliggørelsen, og at det ikke var dokumenteret over for nævnet, at parternes aftale om, at parret ville få udsendelsen til gennemsyn, ligeledes indebar en ret for parret til at betinge, at offentliggørelsen af udsendelsen skulle afvente en afgørelse i parrets retssag.

TV 2 bragte i februar 2022 en udsendelse i Operation X og en efterfølgende artikel, som handlede om de såkaldte ”beneficial owner”-sager. I udsendelsen og artiklen bragte TV 2 kritisk omtale af en dansk forretningsmand, som havde grundlagt og solgt en it-virksomhed, og af hans far, som på et senere tidspunkt overtog direktørposten i selskabet. Den omtalte forretningsmand og hans far klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens og artiklens vinkling. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen korrekt var gengivet, at SKAT anlagde sag mod forretningsmanden, at TV 2 havde gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og sagens tvist, og at det fremgik klart af omtalen, at der endnu ikke er afsagt dom.

TV 2 bragte i februar 2022 en udsendelse i Operation X, som handlede om retssagerne mod et teleselskabs tidligere ejere og kapitalfondes metoder til at undgå beskatning. Udsendelsen fokuserede særligt på en dansk erhvervspersons rolle i konsortiet, som var hovedaktionær i teleselskabet. I udsendelsen blev erhvervspersonen omtalt som tidligere direktør for konsortiet, og der blev vist optagelser fra TV 2s konfrontation med ham. Den omtalte erhvervsperson klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 uberettiget konfronterede ham på åben gade, uden forinden at have bedt ham om et interview, og at TV 2 i udsendelsen havde omtalt ham på en måde, der gav seerne et indtryk af, at han indtog en styrende og operativ rolle i konsortiet og i de verserende skattesager, hvilket ikke var korrekt. Nævnet udtalte kritik af TV 2 for konfrontationsoptagelsen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 ikke inden konfrontationen havde forsøgt at kontakte erhvervspersonen med henblik på at stille ham de spørgsmål, som TV 2 ønskede at få svar på ved konfrontationen, og at der ikke fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt på optagelserne, som belyste den konkrete sag. Nævnet udtalte også kritik af TV 2s anvendelse af stillingsbetegnelsen direktør.

En person klagede til Pressenævnet over TV 2s afvisning af at hindre tilgængeligheden af en Station 2-udsendelse, hvor personen medvirkede. Pressenævnet fandt, at der ikke lå tungtvejende grunde for, at TV 2 burde have imødekommet anmodningen om at hindre tilgængeligheden af udsendelsen. Nævnet lagde vægt på, at emnet for udsendelsen har klar almen interesse, at personens navn ikke fremgår af udsendelsen, og at personen er sløret på en sådan måde, at han ikke fremstår identificerbar for en bredere kreds.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af TV 2 i en sag, hvor en person havde klaget over omtale i en Operation X-udsendelse om konkursfinter. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, fordi ét af Pressenævnets medlemmer efter hans opfattelse var inhabil i sagens behandling. Pressenævnet afviste anmodningen om genoptagelse, da nævnsmedlemmet ikke repræsenterede et massemedie, som var part i den pågældende sag, og da der ikke var en sådan relation eller et dokumenteret personligt modsætningsforhold mellem nævnsmedlemmet og personen, at det kunne medføre inhabilitet.

TV 2 bragte i maj 2021 en udsendelse i Operation X om et håndværkerfirma, herunder en række kunders erfaringer med firmaet, og firmaets konkurs og overførsel af aktiver til et nyt selskab. Den omtalte direktør for håndværkerfirmaet klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens vinkling, og at TV 2 ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at direktøren fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om kritikken fremsat af blandt andre tidligere kunder hos håndværkerfirmaet, og at det fremgik klart af udsendelsen, hvilken relation en omtalt kilde havde haft til håndværkerfirmaet.

TV 2 bragte i maj 2021 en udsendelse i Operation X, hvor TV 2s journalist under dække af at være direktør i et nødlidende selskab henvendte sig til en konkursrådgiver med henblik på at få rådgivning om sine muligheder. I rådgivningen udpegede konkursrådgiveren en vurderingsmand til at foretage en vurdering af det fiktive selskabs aktiver. Den omtalte konkursrådgiver klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens vinkling, og at TV 2 mødte uanmeldt op og foretog et tv-interview med ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at konkursrådgiveren fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om den overordnede kritik vedrørende sin rådgivning, at konkursrådgiveren under konfrontationen, der foregik på en neutral lokalitet, valgte at svare på visse spørgsmål, samt den samfundsmæssige interesse i afdækningen.

En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

TV 2 bragte i juni 2019 en artikel, som omhandlede en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 havde bragt en begrænset omtale af politianmeldelsen for brud på tavshedspligten, og at TV 2 havde indsat en opfølgning i begyndelsen af artiklen, så læsere kunne blive gjort bekendt med sagens afslutning. Da TV 2 ikke havde omtalt politianmeldelsen og den efterfølgende sigtelse for tyveri fandt nævnet, at TV 2s afvisning af at omtale frifindelsen for tyveri faldt inden for redaktørens redigeringsret.

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021. Artiklerne omtalte
ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

Brancheorganisationen Danske Medier anmodede på vegne af række medier Pressenævnet om at få genoptaget behandlingen af seks sager, hvor nævnet udtalte kritik af medierne for ikke at afindeksere artikler fra 2005. Danske Medier henviste, at det er mediernes opfattelse, at nævnet havde lagt en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig. Med Danske Mediers oplysninger på vegne af medierne er der tilgået sagen nye oplysninger om grundlaget for afgørelserne om afindeksering og virkningen heraf. Nævnet besluttede at genoptage behandlingen af klagesagerne, da det ikke kunne udelukkes, at de nye oplysninger om den tekniske virkning af en afindeksering kunne have været af betydning for sagernes afgørelse. Klagesagerne skal derfor realitetsbehandles på ny af nævnet.