Sjællandske Nyheder bragte i juli 2024 to debatindlæg, hvori to byrådsmedlemmer hver især forholdt sig til en afstemning under et byrådsmøde. Ved byrådsmødet skulle byrådets medlemmer blandt andet tage stilling til, om kommunen skulle være medrejser på en fredningssag sammen med Dansk Naturfredningsforening. Det ene byrådsmedlem klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Nyheder havde redigeret overskrifterne på de to debatindlæg, så substansen af hans indlæg fremstod forvansket. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Sjællandske Nyheders redigering af debatindlæggene var i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens redigeringsret

Sjællandske Nyheder bragte i juni 2024 et debatindlæg, hvor et byrådsmedlem forholdt sig kritisk til en politisk modparts fremgangsmåde i forbindelse med en afstemning under et byrådsmøde. Ved byrådsmødet skulle byrådets medlemmer blandt andet tage stilling til, om kommunen skulle være medrejser på en fredningssag sammen med Dansk Naturfredningsforening. Klager, der er byrådsmedlem, klagede til Pressenævnet blandt andet over debatindlæggets vinkling, at debatindlægget indeholdt ukorrekte oplysninger, og at klager ikke havde fået oplysningerne forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der i forhold til debatindlæg må indrømmes en høj grad af frisprog. Nævnet lagde endvidere vægt på, at debatindlægget ikke rummede udsagn, der i presseetisk forstand kunne anses for at være skadelige, krænkende eller som kunne virke agtelsesforringende for klager som person.

Sjællandske Nyheder omtalte i august 2024 en nabokonflikt, hvor en nabo ytrede utilfredshed med etableringen af en minigolfbane ved siden af hans grund. Den omtalte nabo klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet sammen med omtalen havde bragt et billede, hvor man kunne se det meste af hans ansigt på trods af, at mediet tidligere havde oplyst, at det påklagede billede ikke længere ville blive brugt. Nævnet fandt, at brugen af billedet var i strid med god presseskik og lagde i den forbindelse vægt på, at mediet i forbindelse med en tidligere klagesag i Pressenævnet havde oplyst klager og nævnet om, at billedet ikke længere ville blive anvendt. Nævnet udtalte derfor kritik af Sjællandske Nyheder.

Sjællandske Nyheder omtalte i juni måned en nabokonflikt, hvor en nabo til en minigolfpark var utilfreds med etableringen af denne. Mediet omtalte blandt andet, at brandvæsenet over for mediet havde oplyst, at brandvæsenet fremover gerne ville have politiet med, hvis de igen blev tilkaldt til den pågældende adresse. Naboen klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, at han ikke var kommet til orde, og at den konkrete journalist havde til hensigt at skade ham. Pressenævnet fandt, at der ikke forelå omstændigheder der sandsynliggjorde, at der mellem klager og den pågældende journalist forelå en interessekonflikt af en sådan karakter, at der var grundlag for at kritisere mediet for at anvende den konkrete journalist. Nævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at kritisere omtalen.

I en artikel bragt i marts 2024 omtalte Sjællandske Nyheder to brødres udlejning af deres barndomshjem. Det fremgik af artiklen, at lejerne havde misligholdt ejendommen, og at det tydede på, at lejerne havde dyrket hash i ejendommen. Lejerne havde på tidspunktet for artiklens offentliggørelse navne- og adressebeskyttelse, og Sjællandske Nyheder kunne derfor ikke få kontaktoplysninger på dem via folkeregisteret. De omtalte lejere klagede til Pressenævnet over, at de ikke var blevet forelagt oplysningerne inden offentliggørelsen. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for den manglende forelæggelse, da Sjællandske Nyheder ikke havde dokumenteret, at mediet foretog sig tilstrækkeligt for at opnå kontakt til lejerne inden offentliggørelsen af artiklen, og at Sjællandske Nyheder på anden vis burde have forelagt oplysningerne for lejerne.

Sjællandske Medier omtalte i juni måned, at brandvæsenet og politiet var rykket ud til en adresse, som grænsede op til en minigolfbane. Personen, der boede på den omtalte adresse, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt information, herunder omtale af en sigtelse, og at han var blevet fejlciteret. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere mediet og lagde vægt på, at oplysningen om sigtelsen kom fra en troværdig kilde, nemlig politiet. Der var mellem parterne uenighed om, hvorvidt klager var citeret korrekt i artiklen, og nævnet kunne ikke tage stilling til, hvilken forklaring der var den rigtige. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at klagers udtalelse ikke var gengivet som direkte citater, ligesom han var kommet til orde.

Sjællandske Medier omtalte i marts måned sæsonåbningen af en minigolfbane. Omstændighederne omkring etableringen af minigolfbanen, herunder naboens reaktioner herpå, havde tidligere været omtalt i mediet. I artiklen var det omtalt, at naboen havde anmeldt en demonstration mod minigolfbanen på dagen for sæsonåbningen, og naboens utilfredshed med minigolfbanen var gentaget. Den i artiklen omtalte nabo klagede til Pressenævnet over blandt andet vinklingen, og at mediet ikke ville bringe hans side af historien. Nævnet fandt, at naboen ved sine handlinger selv havde forhindret, at mediet kunne efterprøve de bragte oplysninger ved forelæggelse for ham. Nævnet udtalte ikke kritik.

I en artikel bragt i februar 2024 omtalte Sjællandske Nyheder en straffesag, hvor en person blev idømt en behandlingsdom. I omtalen nævnte Sjællandske Nyheder den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Sjællandske Nyheder havde nævnt hans navn i artiklen i strid med kravet om en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at offentliggøre navnet på personen, da Sjællandske Nyheder i den konkrete sag ikke havde fulgt egen fast praksis om ikke at nævne navne på personer, som idømmes behandlingsdomme. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I en artikel bragt i januar 2024 omtalte Sjællandske Nyheder en straffesag, hvor en person var blevet dømt for hæleri og fund af hælervarer i hans lagerrum. Den omtalte person, som ikke var navngivet i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Sjællandske Nyheders angivelse af personens alder, køn og bynavnet for det omtalte lagerrum, ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at han var den dømte person.

Sjællandske Medier omtalte i to artikler i oktober 2023 en nabokonflikt. Mediet havde tidligere omtalt konflikten og i den forbindelse bragt et billede af klager fra en demonstration, som han havde afholdt. Pågældende klagede til Pressenævnet over, at mediet havde bragt billedet igen i forbindelse med omtalen. Pressenævnet fandt, at anvendelsen af billedet i sammenhængen med omtalen ikke udgjorde en tilsidesættelse af god presseskik.

Sjællandske Nyheder bragte i december 2023 en artikel om en dømt person i en sag om vanvidskørsel. Der var på offentliggørelsestidspunktet nedlagt navneforbud i sagen. I artiklen om straffesagen indgik et link til Sjællandske Nyheders tidligere artikel om tiltalen mod samme person, hvoraf hans navn fremgik. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Sjællandske Nyheder havde linket til den tidligere artikel, som gjorde det muligt at identificere ham i forbindelse med omtalen af dommen mod ham. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at linke til den tidligere artikel. Nævnet udtalte ikke kritik af det øvrige klagepunkt.

Sjællandske Medier bragte i oktober 2023 tre artikler om en straffesag, hvor en dørmand efter en kontrovers med en diskoteksgæst blev dømt for vold. Den omtalte diskoteksgæst klagede til Pressenævnet blandt andet over, at to af artiklernes overskrifter var ukorrekte, at der var bragt et ukorrekt udsagn, samt at gengivelsen af hændelsesforløbet og sagens behandling i retten ikke var objektiv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at overskrifterne havde dækning i de faktiske forhold og artiklernes brødtekst, ligesom det påklagede udsagn fremstod som dørmandens udlægning af, hvad klageren havde udtalt under hændelsen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at tiltalen og dommen var omtalt i artiklernes brødtekst.

Sjællandske Medier omtalte i juni 2023, at en byrådspolitiker havde delt informationer fra et lukket møde i en gruppe på Facebook. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at de delte oplysninger var fortrolige, og at hun ikke var blevet forelagt beskyldningerne. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de skulle forelægges for klager, men nævnet fandt efter en samlet vurdering, at mediet havde dokumenteret, at der var udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til klager, selv om dette ikke var lykkedes. Nævnet fandt herefter ikke anledning til at kritisere omtalen.

Sjællandske medier omtalte i oktober måned en nabokonflikt, hvor en nabo til en nyanlagt minigolfbane var utilfreds med etableringen af denne. Mediet omtalte i den forbindelse, at den utilfredse nabo havde fået et tilhold. Naboen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet havde bragt personfølsomme oplysninger om ham ved at omtale tilholdet. Nævnet fandt, at omtalen ikke i den konkrete sammenhæng var krænkende. Nævnet lagde vægt på, at forholdene omkring nabokonflikten havde offentlig interesse, og at naboens handlinger havde været omtalt offentligt.

I en artikel bragt i november 2022 omtalte Sjællandske Medier en retssag mod en kvinde, som var tiltalt for ærekrænkelse ved i et offentligt opslag på sin Facebook-profil at have fremsat beskyldninger mod to personer. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger. Nævnet fandt, at omtalen ligger inden for rammerne af, hvad mediet kan tilkendegive, mens en retssag verserer, og nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Sjællandske Medier omtalte i foråret en række artikler om en nabostrid, hvor en nabo til en minigolfbane gav udtryk for at være utilfreds med etableringen af denne. Sjællandske bragte i den forbindelse en artikel, hvor ejeren af minigolfbanen fremsatte en række beskyldninger mod naboen. Naboen klagede til Pressenævnet over, at mediets dækning var ensidig, og at han ikke var blevet hørt. Nævnet fandt, at mediet ikke havde dokumenteret, at de konkrete beskyldninger i artiklen var blevet forelagt for naboen og kritiserede Sjællandske Medier for manglende forelæggelse.

Sjællandske Medier omtalte i maj måned indvielsen af en minigolfbane og en nabos utilfredshed med dette. Naboen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at omtalen havde karakter af personlig hetz mod ham. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning af omtalen, og at mediets valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsretten. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sjællandske Medier bragte i april måned en artikel om en demonstration, som var arrangeret af en nabo til en nyopført minigolfbane, fordi naboen var utilfreds med, at kommunen havde givet tilladelse til etableringen. Den omtalte nabo klagede over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at politiet havde været forbi demonstrationen to gange, og at der i artiklen var bragt et billede af ham. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen. Nævnet fandt herudover, at billedet af klager ikke krænkede hans privatliv, og lagde vægt på, at billedet var taget på et offentligt tilgængeligt sted, og at det var klager selv, der havde anmeldt demonstrationen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over en kommentar, der var indsat i forlængelse af hendes debatindlæg i Villabyerne. Personen klagede over, at kommentaren indeholdt ukorrekt information, som hun ikke havde fået forelagt forud for offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af den påklagede formulering og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at formuleringen klart fremstår som en subjektiv vurdering, der ikke ikke er egnet til at være skadelig eller krænkende for klager. På den baggrund fandt nævnet heller ikke anledning til udtale kritik af den manglende forelæggelse.

Sjællandske Medier omtalte i maj 2020 udfaldet af en dom ved den lokale byret. Domfældte udtalte sig i artiklen kritisk om sin advokat, der var nævnt ved navns nævnelse. Advokaten klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Medier ikke gav ham mulighed for at forholde sig til de skadelige og krænkende udsagn, inden artiklen blev bragt. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Medier for manglende forelæggelse for advokaten.