I en artikel bragt i januar 2024 omtalte Sjællandske Nyheder en straffesag, hvor en person var blevet dømt for hæleri og fund af hælervarer i hans lagerrum. Den omtalte person, som ikke var navngivet i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Sjællandske Nyheders angivelse af personens alder, køn og bynavnet for det omtalte lagerrum, ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at han var den dømte person.

Sjællandske Medier omtalte i to artikler i oktober 2023 en nabokonflikt. Mediet havde tidligere omtalt konflikten og i den forbindelse bragt et billede af klager fra en demonstration, som han havde afholdt. Pågældende klagede til Pressenævnet over, at mediet havde bragt billedet igen i forbindelse med omtalen. Pressenævnet fandt, at anvendelsen af billedet i sammenhængen med omtalen ikke udgjorde en tilsidesættelse af god presseskik.

Sjællandske Nyheder bragte i december 2023 en artikel om en dømt person i en sag om vanvidskørsel. Der var på offentliggørelsestidspunktet nedlagt navneforbud i sagen. I artiklen om straffesagen indgik et link til Sjællandske Nyheders tidligere artikel om tiltalen mod samme person, hvoraf hans navn fremgik. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Sjællandske Nyheder havde linket til den tidligere artikel, som gjorde det muligt at identificere ham i forbindelse med omtalen af dommen mod ham. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at linke til den tidligere artikel. Nævnet udtalte ikke kritik af det øvrige klagepunkt.

Sjællandske Medier bragte i oktober 2023 tre artikler om en straffesag, hvor en dørmand efter en kontrovers med en diskoteksgæst blev dømt for vold. Den omtalte diskoteksgæst klagede til Pressenævnet blandt andet over, at to af artiklernes overskrifter var ukorrekte, at der var bragt et ukorrekt udsagn, samt at gengivelsen af hændelsesforløbet og sagens behandling i retten ikke var objektiv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at overskrifterne havde dækning i de faktiske forhold og artiklernes brødtekst, ligesom det påklagede udsagn fremstod som dørmandens udlægning af, hvad klageren havde udtalt under hændelsen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at tiltalen og dommen var omtalt i artiklernes brødtekst.

Sjællandske Medier omtalte i juni 2023, at en byrådspolitiker havde delt informationer fra et lukket møde i en gruppe på Facebook. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at de delte oplysninger var fortrolige, og at hun ikke var blevet forelagt beskyldningerne. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de skulle forelægges for klager, men nævnet fandt efter en samlet vurdering, at mediet havde dokumenteret, at der var udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til klager, selv om dette ikke var lykkedes. Nævnet fandt herefter ikke anledning til at kritisere omtalen.

Sjællandske medier omtalte i oktober måned en nabokonflikt, hvor en nabo til en nyanlagt minigolfbane var utilfreds med etableringen af denne. Mediet omtalte i den forbindelse, at den utilfredse nabo havde fået et tilhold. Naboen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet havde bragt personfølsomme oplysninger om ham ved at omtale tilholdet. Nævnet fandt, at omtalen ikke i den konkrete sammenhæng var krænkende. Nævnet lagde vægt på, at forholdene omkring nabokonflikten havde offentlig interesse, og at naboens handlinger havde været omtalt offentligt.

I en artikel bragt i november 2022 omtalte Sjællandske Medier en retssag mod en kvinde, som var tiltalt for ærekrænkelse ved i et offentligt opslag på sin Facebook-profil at have fremsat beskyldninger mod to personer. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger. Nævnet fandt, at omtalen ligger inden for rammerne af, hvad mediet kan tilkendegive, mens en retssag verserer, og nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Sjællandske Medier omtalte i foråret en række artikler om en nabostrid, hvor en nabo til en minigolfbane gav udtryk for at være utilfreds med etableringen af denne. Sjællandske bragte i den forbindelse en artikel, hvor ejeren af minigolfbanen fremsatte en række beskyldninger mod naboen. Naboen klagede til Pressenævnet over, at mediets dækning var ensidig, og at han ikke var blevet hørt. Nævnet fandt, at mediet ikke havde dokumenteret, at de konkrete beskyldninger i artiklen var blevet forelagt for naboen og kritiserede Sjællandske Medier for manglende forelæggelse.

Sjællandske Medier omtalte i maj måned indvielsen af en minigolfbane og en nabos utilfredshed med dette. Naboen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at omtalen havde karakter af personlig hetz mod ham. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning af omtalen, og at mediets valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsretten. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sjællandske Medier bragte i april måned en artikel om en demonstration, som var arrangeret af en nabo til en nyopført minigolfbane, fordi naboen var utilfreds med, at kommunen havde givet tilladelse til etableringen. Den omtalte nabo klagede over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at politiet havde været forbi demonstrationen to gange, og at der i artiklen var bragt et billede af ham. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen. Nævnet fandt herudover, at billedet af klager ikke krænkede hans privatliv, og lagde vægt på, at billedet var taget på et offentligt tilgængeligt sted, og at det var klager selv, der havde anmeldt demonstrationen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over en kommentar, der var indsat i forlængelse af hendes debatindlæg i Villabyerne. Personen klagede over, at kommentaren indeholdt ukorrekt information, som hun ikke havde fået forelagt forud for offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af den påklagede formulering og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at formuleringen klart fremstår som en subjektiv vurdering, der ikke ikke er egnet til at være skadelig eller krænkende for klager. På den baggrund fandt nævnet heller ikke anledning til udtale kritik af den manglende forelæggelse.

Sjællandske Medier omtalte i maj 2020 udfaldet af en dom ved den lokale byret. Domfældte udtalte sig i artiklen kritisk om sin advokat, der var nævnt ved navns nævnelse. Advokaten klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Medier ikke gav ham mulighed for at forholde sig til de skadelige og krænkende udsagn, inden artiklen blev bragt. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Medier for manglende forelæggelse for advokaten.

Sjællandske Medier bragte i november 2019 en artikel om en virksomheds ulovlige oplag af dæk. Avisen havde fået aktindsigt i et påbud, som virksomheden havde modtaget fra kommunen. Den omtalte virksomhed klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at der var bragt et billede af virksomheden uden samtykke. Nævnet lagde til grund, at artiklens oplysninger var faktuelt korrekte, og da det anvendte billede ikke viste forhold, der var egnede til at krænke virksomheden, udtalte nævnet ikke kritik.

En person klagede over, at det fremgår af en nekrolog i Sjællandske Medier, at den afdøde spillede en en aktiv rolle for at vælte klager som borgmesterkandidat. Klager, der er nævnt ved fuldt navn i nekrologen, har klaget over, at han ikke har fået forelagt oplysningerne om ham. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Sjællandske Medier for den manglende forelæggelse og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at oplysningerne angår klagers politiske virke.

Broren til afdøde klagede over, at Sjællandske Medier omtalte en ung mands død som en drukneulykke. Broren fandt, at omtalen var i strid med de presseetiske regler om privatlivets fred. Da den omtalte hændelse fandt sted på et offentlig sted, da der var alarmberedskab og mange vidner tilstede, og da identiteten på afdøde var tilstrækkeligt sløret, udtalte Pressenævnet ikke kritik.

En person klagede over Sjællandske Mediers omtale af en straffesag, hvor han blev dømt for trusler om vold mod to betjente i en parkeringskælder. Personen klagede blandt over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at han via artiklens oplysninger kunne identificeres. Sjællandske Medier havde af egen drift berigtiget en række oplysninger i artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager. Nævnet fandt desuden, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Sjællandske Medier i den oprindelige artikel havde beskrevet forløbet mere præcist, men fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik heraf.

En erhvervsdrivende klagede over Sjællandskes omtale af hans erhvervsmæssige aktiviteter, herunder konkursen af hans seneste virksomhed. Klager klagede blandt andet over, at artiklen var en krænkelse af privatlivets fred samt over Sjællandskes forelæggelse. Nævnet fandt, at omtalen var i offentlighedens interesse. I forhold til Sjællandskes forelæggelse, der ifølge klager alene vedrørte konkursen af hans seneste virksomhed, fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis samtlige af de skadelige og krænkende oplysninger var blevet forelagt for klager. Efter en samlet vurdering, herunder oplysningernes karakter, fandt nævnet imidlertid, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af forelæggelsen.

Selskaberne The Mansion ApS og TWC Denmark ApS samt en bryllupsplanlægger klagede til Pressenævnet over Sjællandske Medier. The Mansion ApS forpagter Næsbyholm Slot. Sjællandske Medier omtalte bryllupsplanlæggerens konkursramte selskab i sammenhæng med Næsbyholm Slot. Også omtalen af bryllupsplanlæggerens private forhold til direktøren for The Mansion ApS var omtalt og påklaget. Pressenævnet fandt, at Sjællandske Medier ikke havde krænket bryllupsplanlæggerens privatliv, da omtalen af hendes konkursramte selskab og den begrænsede private omtale skete i relation til hendes nuværende erhvervsmæssige forhold. Nævnet udtalte i øvrigt ikke kritik af omtalen eller af Sjællandske Mediers afvisning af at slette artiklerne fra hjemmesiden sn.dk.

Sn.dk omtalte en politiaktion på en privat ejendom. Beboeren på ejendommen blev anholdt og senere løsladt efter afhøring. Beboeren klagede til Pressenævnet og anførte, at han kunne identificeres ud fra sn.dks oplysninger. Af artiklen fremgik bynavnet, beboerens alder og et (forkert) vejnavn. Pressenævnet fandt, at politiets arbejde havde almen interesse, og at klager ikke kunne identificeres ud fra oplysningerne i artiklen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at klager var den afhørte person. Nævnet udtalte derfor ikke kritik. Avisen havde selv rettet ordet ”konfiskeret” til ”beslaglagt”.

Klagen er behandlet sammen med sag nr. 2017-80-0011.