Sjællandske omtalte i to artikler i november 2022, at en række lejere kritiserede forholdene i et privatejet ejendomsselskab. Ejendomsselskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, som avisen ikke havde berigtiget, da avisen blev gjort opmærksom på de faktuelle fejl, samt over, at avisen ikke havde forelagt de konkrete beskyldninger, der fremgik af artiklen. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt beskyldninger, som ejendomsselskabet ikke var blevet forelagt, og udtalte kritik af Sjællandske for utilstrækkelig forelæggelse og for sen berigtigelse af de faktuelle fejl.

Sjællandske Slagelse bragte i september en forsideartikel med omtale af en kommunes økonomi. Dagen efter offentliggørelsen af artiklen bragte Sjællandske Slagelse en rettelse til artiklen i en spalte på avisens side 2. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at det er vildledende journalistisk ikke at bringe rettelsen med samme eksponering som artiklen. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i artiklen, og derfor ikke har retlig interesse.

Direktøren for en lægeklinik klagede til Pressenævnet over Sjællandskes omtale af klinikken. Artiklen omtalte en række klager fra utilfredse patienter, som havde ytret sig i en lokal Facebook-gruppe. Direktøren klagede over, at Sjællandske ikke havde udvist den fornødne kildekritik samt over manglende forelæggelse. Direktøren klagede desuden over, at der ikke var dækning for artiklens overskrift. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Sjællandske for brugen af kilder eller for manglende forelæggelse, og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at det klart fremgik af artiklen, at denne var skrevet på baggrund af utilfredse patienters ytringer på Facebook, samt at klager forud for artiklen havde fået tilsendt link til den omtalte Facebook-tråd og fik mulighed for at komme til orde. Pressenævnet fandt også, at der var tilstrækkelig dækning for overskriftens formulering om, at der var tale om ”mange” utilfredse patienter.

Sjællandske omtalte i tre artikler i oktober 2020, at to mødre beskyldte en kendt person for at tillade mindreårige at tage narkotika til fester på hendes ejendom og for at forsøge at hverve mindreårige til at lave pornofilm. Det fremgik af artiklerne, at Sjællandske over telefonen havde forelagt den kendte person beskyldningen om indtagelse af narkotika. Det havde hun tilbagevist, hvorefter hun havde afbrudt forbindelsen. Sjællandske havde herefter ikke kontaktet den kendte person yderligere.

Personen klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske ikke tilstrækkeligt havde efterprøvet de ukorrekte og krænkende beskyldninger om lovovertrædelser inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at den kendte person også burde have fået mulighed for at forholde sig til beskyldningen om, at hun forsøger at hverve mindreårige til pornofilm. Nævnet udtalte derfor kritik af Sjællandske for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at forelægge denne beskyldning for klageren.

I artikler bragt i august 2020 omtalte Sjællandske tiltalen mod to personer i en dobbeltdrabssag. Det fremgik af artiklerne, at den ene af de to tiltalte i sagen tidligere var dømt for vold med døden til følge og drabsforsøg. Den ene af de to tiltalte klagede til Pressenævnet over, at han ikke har begået de i artiklerne anførte tidligere begåede strafbare forhold. Sjællandske bragte efter offentliggørelsen en rettelse som en selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm og fjernede samme dag onlineartiklen fra netavisen sn.dk. Sjællandske bragte herefter samme rettelse som en selvstændig artikel i den trykte udgave. Nævnet fandt, at de ukorrekte oplysninger om de tidligere begåede strafbare forhold er af særligt agtelsesforringende og skadelig karakter og udtalte på den baggrund kritik af Sjællandske for at have bragt de ukorrekte oplysninger.

Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over, at Sjællandske havde afvist at bringe hans læserbrev ”Næstved kommunes 17 synder”. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse. Personen mente, at nævnet ikke fuldt ud havde taget stilling til hans klage ved ikke at forholde sig til læserbrevet ”Myndighedernes vennetjenester”, idet ”Næstved kommunes 17 synder” blot var vedlagt til orientering. Da læserbrevet ”Myndighedernes vennetjenester” ikke var indgået i nævnets behandling af personens klage, imødekom Pressenævnet anmodningen om genoptagelse. Under den fornyede behandling afviste Pressenævnet at behandle klagen med henvisning til, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad der bringes i avisen.

I artikler bragt i november 2019 omtalte Sjællandske repressalier mod et medlem af et ældreråd som følge af en ytring i et opslag på Facebook. Formanden for det pågældende ældreråd klagede til Pressenævnet over Sjællandskes omtale og henviste til, at Sjællandske havde udeladt at oplyse, at artiklerne tog udgangspunkt i et Facebook-opslag, der senere var blevet redigeret. Nævnet fandt, at det tydeligt fremgik af de påklagede artikler, hvilket Facebook-opslag de gengivne oplysninger kom fra, og at oplysningerne fra Facebook-opslaget var loyalt gengivet. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

I en række artikler bragt i juli 2019 omtalte Sjællandske politianmeldelsen af en tidligere medarbejder på en friskole, herunder kritik af skolens håndtering af sagen. Den omtalte tidligere medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske i artiklen blandt andet havde angivet, at han blev ”bortvist” fra sin arbejdsplads, idet han rettelig blev hjemsendt efter aftale. Klager klagede desuden over manglende forelæggelse, ensidig omtale af sagen, og at Sjællandske havde identificeret ham som den omtalte tidligere medarbejder. Nævnet udtalte kritik af Sjællandske for at have bragt den ukorrekte oplysning om bortvisning, men nævnet udtalte ikke kritik af klagers øvrige klagepunkter.

En person klagede over Sjællandskes omtale af en kommunes ageren i en sag vedrørende etableringen af en omfartsvej. Personen klagede over to artikler, som var blevet offentliggjort i henholdsvis 2010 og 2012. Pressenævnet afviste at behandle klagen over artiklerne, da klagen var indgivet efter klagefristens udløb. Personen klagede videre over, at Sjællandskes omtale af sagen havde været utilstrækkelig. Pressenævnet afviste ligeledes denne del af klagen, fordi den ikke vedrørte konkrete, offentliggjorte artikler.

Sjællandske omtalte i december 2016, at et kunstnerpar var fraflyttet en tildelt legatbolig før udløbet af legatperioden. Kunstnerparret var ikke enige i avisens beskrivelse af forløbet omkring fraflytningen. Pressenævnet kritiserer Sjællandske for ikke at indhente en kommentar fra kunstnerparret vedrørende årsagen til fraflytningen. Da Sjællandske havde rettet fejlen på mediets platforme, blev avisen ikke pålagt at offentliggøre nævnets kritik.

En borger klagede til Pressenævnet, efter Sjællandske på sin hjemmesiden havde omtalt, at han havde sagsøgt kommunens centerchef for ærekrænkende udtalelser. Borgeren mente, at søgsmålet var beskrevet forkert og ønskede samtidig artiklen slettet fra sn.dk. Nævnet udtalte ikke kritik og kritiserede heller ikke, at sn.dk ikke havde imødekommet anmodningen om sletning.

Sydsjællands Tidende klagede over en artikel bragt i Sjællandske, hvor det fremgik, at Sydsjællands Tidende angiveligt skulle have ændret en annonce til en redaktionel artikel om et borgermøde. Oplysningen, som kunne være skadelig, blev ikke forelagt Sydsjællands Tidende forud for offentliggørelsen. Pressenævnet udtaler kritik af Sjællandske, men fordi Sjællandske efterfølgende bragte en rettelse, er der ikke pålagt offentliggørelse af nævnets kritik.

Sjællandske omtalte en landsretsdom og omtalte den dømte som ”chikanemand”. Pressenævnet har tidligere taget stilling til, hvorvidt Sjællandske kunne anvende øgenavnet om klager i forbindelse med avisens omtale af byretsdommen. Ved nævnets tidligere kendelse kritiserede nævnet ikke omtalen. Henset til, at Sjællandske ved omtalen af landsretsdommen har anvendt øgenavnet i samme forbindelse som tidligere, afviser Pressenævnet at behandle klagen.