I en fødselsdagsomtale bragt i juli 2023 omtalte Ritzau blandt andet en fond, der var stiftet af fødselaren, og at denne fond var blevet kendt for at betale advokatsalær til en navngiven advokat i en konkret sag. Advokaten klagede til Pressenævnet over navnlig, at oplysningen om, at fonden havde betalt hans salær ikke var korrekt eller relevant i sammenhængen, og at mediet havde afvist at berigtige fejlen. Pressenævnet fandt, at Ritzau ikke havde tilsidesat god presseskik ved at gengive oplysningen om advokatsalæret, som flere år tidligere havde været omtalt i en række andre medier. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningen i sammenhængen ikke fremstod skadelig, krænkende eller agtelsesforringende, ligesom oplysningen i den kontekst, den var gengivet, fremstod mindre væsentlig. Pressenævnet bemærkede endvidere, at Ritzau korrigerede oplysningen om advokatsalæret, efter et af de andre medier, der var kilde til oplysningen, også havde korrigeret denne.

Ritzau bragte i november 2023 en artikel med omtale af praktiserende lægers udskrivning af lægemidlet Ozempic. I artiklerne udtalte blandt andet to ekspertkilder sig herom, og den ene ekspertkilde klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt den anden ekspertkildes udtalelser. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Ritzau og lagde blandt andet vægt på, at klagers udtalelse ikke fremstod forvansket, og at den anden ekspertkildes udtalelse ikke indeholdt oplysninger, der var krænkende, skadelige eller kunne virke agtelsesforringende for klager.

Ritzau bragte i april et telegram, der omtalte landsrettens afgørelsen i en sag mod en kunstner, der var dømt for blandt andet overtrædelse af navneforbud. Kunstneren klagede til Pressenævnet over, at omtalen indeholdt en række faktuelle fejl om indholdet af dommen. Uanset Ritzau havde berigtiget de ukorrekte oplysninger, fandt Pressenævnet det kritisabelt, at Ritzau havde bragt oplysningerne uden forinden at have kontrolleret, om de var korrekte.

Ritzaus Bureau udsendte i september 2017 et telegram, som omhandlede Advokatrådets politianmeldelse af en tidligere advokat. Den tidligere advokat blev sigtet for bedrageri. Rigsadvokaten opgav efterfølgende sigtelsen, og Ritzaus Bureau udsendte herefter et telegram herom. Den tidligere advokat klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ritzaus Bureau havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af, at han blev definitivt frifundet, idet Rigsadvokatens afgørelse ikke blev omgjort. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandet andet vægt på, at Ritzaus Bureau havde udsendt et selvstændigt telegram i den løbende nyhedsstrøm, og at læserne således havde fået klar mulighed for at blive gjort bekendt med sagens afslutning.

Ritzaus Bureau bragte i november 2021 en artikel, som gengav oplysninger fra en udsendelse bragt på 24syv (daværende Radio Loud) dagen forinden. Det fremgik af artiklen, at en kunstner havde modtaget støtte fra Statens Kunstfond til at føre valgkamp i forbindelse med kommunalvalget, som blev afholdt samme dag, som artiklen blev offentliggjort. Kunstneren klagede til Pressenævnet, som udtalte kritik af, at artiklen havde indeholdt forkerte oplysninger, og at Ritzaus Bureau ikke havde forelagt artiklens oplysninger for kunstneren inden offentliggørelsen.

Forud for klagen til Pressenævnet havde kunstneren rettet henvendelse til Ritzaus Bureau, som havde udsendt en korrektion til artiklen. Pressenævnet fandt, at Ritzaus Bureau i den korrigerede artikel havde redegjort korrekt for sagens faktisk forhold. Da Ritzaus Bureau samtidig havde gjort tilstrækkeligt for at gøre sine kunder opmærksomme på rettelserne til artiklen, pålagde nævnet ikke Ritzaus Bureau at offentliggøre nævnets kritik.

Ritzau bragte i april 2022 en artikel om, at ventetiden hos Familieretshuset er nedbragt. En forening klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen fremstod som ”plantet” af enten Socialdemokratiet eller Familieretshuset, og at de lovgivningsmæssige ventetider fortsat ikke overholdes i henhold til lovgivningen. Foreningen var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om foreningen blandt andet har til formål at virke for, at børn i videst muligt omfang kan have en tæt kontakt til begge forældre, findes klagen – henset til artiklens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende retlige interesse.

Ritzau udsendte i august 2019 to telegrammer om en borgmesters sygdomsperiode og dennes løn under sygdom. Borgmesterens parti klagede til Pressenævnet over, at de ikke fik rimelig tid til at besvare Ritzaus opfølgende spørgsmål forud for offentliggørelsen, og at partiets svar ikke var blevet bragt i sammenhæng med angrebene. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de opfølgende spørgsmål havde en karakter, som det for partiet burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, og at partiets synspunkter og svar på de øvrige spørgsmål var afspejlet i telegrammerne.

En advokat klagede over et telegram bragt af Ritzau som led i en større telegramserie (i alt 26 telegrammer) vedrørende en retssag, hvor 23 irakere havde sagsøgt Forsvarsministeriet for danske soldaters behandling af dem under ”Operation Green Dessert” i 2004. Det påklagede telegram gengav loyalt, hvad retsformanden havde udtalt til advokaten under retsmødet. Advokaten klagede blandt andet over, at han ikke havde fået mulighed for at komme med sine kommentarer til retsformandens kritik af ham. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ritzau og bemærkede, at en advokat, der under udførelse af sin advokatgerning i retten kritiseres af retsformanden for netop denne udførelse, må forvente eventuel medieomtale af det hændte i retssalen.

Ritzaus Bureau udsendte i januar måned et telegram vedrørende en byretssag, hvor en advokat var blevet kendt skyldig i dokumentfalsk, bedrageri og mandatsvig. Advokaten klagede til Pressenævnet, som udtalte kritik af, at telegrammet indeholdt forkerte oplysninger om dommen, og at det ikke fremgik af telegrammet, at advokaten nægtede sig skyldig, og at sagen var anket til landsretten.

Forud for klagen til Pressenævnet havde advokaten rettet henvendelse til Ritzaus Bureau, som havde udsendt et korrigeret telegram og et ”infoflash” til sine kunder, hvor de faktuelle fejl var blevet rettet, og et nyt afsnit vedrørende advokatens stillingtagen til skyldsspørgsmål og anke var blevet tilføjet. Pressenævnet fandt herefter, at Ritzaus Bureau havde gjort tilstrækkeligt for at gøre sine kunder opmærksomme på rettelserne til telegrammet, som herefter fandtes at være i overensstemmelse med god presseskik. Nævnet pålagde derfor ikke Ritzaus Bureau at offentliggøre nævnets kritik.

I et telegram udsendt i november 2017 omtalte Ritzaus Bureau en retssag, hvor en person blev idømt seks års ubetinget fængsel for menneskehandel. Det fremgik af telegrammet, at personen omtales som ”Den Fede” i kriminelle kredse. Personen klagede til Pressenævnet over omtalen af øgenavnet, som vedkommende fandt krænkende og uden faktisk belæg. Set i sammenhæng med, at telegrammet omhandlede personens dom for menneskehandel, fandt Pressenævnet ikke, at omtalen ved øgenavnet kunne anses for krænkende, og da Ritzaus Bureau samtidig efterfølgende havde udsendt en ny version af telegrammet, hvor øgenavnet udgik, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Ritzaus Bureau udsendte et telegram, som omhandlede en retssag, hvor en person ved byretten var blevet kendt skyldig i blandt andet mandatsvig og forsøg på bedrageri. Personen, som blev idømt 60 dages betinget fængsel, og som havde udbedt sig betænkningstid med hensyn til spørgsmålet om anke, klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i telegrammet. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ritzaus Bureau for at have nævnt personens navn. Nævnet lagde blandt andet vægt på karakteren af de forhold, klageren var blevet dømt for, samt at de blev begået, mens han var i tjeneste i en højtstående stilling i Forsvaret.

Ritzaus Bureau udsendte telegrammet ”Byret halverer sag om smugleri af hash til 500 kilo”. Hashkuréren klager og vil have sit navn slettet fra artiklen godt to måneder efter dommen. Nævnet finder ikke grund til at kritisere, at Ritzaus Bureau har afvist at slette artiklen.