En person klagede over klummen ”Debat: Kulturmændenes pikkultur er på retur” bragt i den trykte udgave af Politiken og på politiken.dk under overskriften ”Status på #MeToo: Alfahannerne står sammen mod de frigide kællinger, der ikke forstår kunsten og det erotiske spil”. Klager blev i klummen bl.a. betegnet blandt ”alfahannerne, der skriver med pikken”. Selvom der var tale om groft sprogbrug, fandt nævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse de vide rammer for frisprog i en klumme for at være overskredet, og da Politiken efterfølgende bragte Klagers modsvar, udtalte nævnet ikke kritik. Nævnet udtalte heller ikke kritik af Politikens redigering af klagers modsvar.
REDIGERINGSRET. Ikke kritik af Politikens redigering af ”læserbrevs-digt”
16/03/2018En person klagede over, at Politiken havde redigeret hans læserbrev, der var udformet som et digt, sådan at det ikke længere rimede og fremstod uforståeligt. Pressenævnet fandt, at budskabet i læserbrevet ikke fremstod forvansket på grund af Politikens opsætning og redigering, og at Politiken ikke havde overskredet de vide rammer for redigering. Pressenævnet udtalte ikke kritik og fandt heller ikke grundlag for genmæle.
Politiken udviste ikke det størst mulige hensyn over for et vidne og får kritik
07/02/2018Et vidne klagede over en artikel bragt i Politiken vedrørende en skudepisode på Nørrebro. Af artiklen fremgik vidnets fulde navn. Pressenævnet fandt, at Politiken ikke havde udvist det størst mulige hensyn over for vidnet. Nævnet udtalte derfor kritik af Politiken for at bringe vidnets navn.
Pressenævnet genoptager ikke behandlingen af sag om en artikels tilgængelighed
10/01/2018En person anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag, hvor Politiken havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen ”Kreditorer anklager Sundown-arrangør for fup” fra 2012. På baggrund af anmodningen berigtigede nævnet enkelte formuleringer i kendelsen. Da nævnet ikke fandt væsentlige sagsbehandlingsfejl, blev anmodningen om genoptagelse afvist.
Redigeringsret. Politiken var berettiget til at afvise læserbrev
11/12/2017En person klagede over, at Politiken ikke bragte hans læserbrev, der ifølge personen indeholder oplysninger af væsentlig betydning for offentligheden. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand at behandle klagen.
Politiken kritiseres for artikel med plagiatbeskyldninger
01/11/2017Virksomheden Ronald A/S og direktøren har klaget til Pressenævnet over en kommentar om designkopier i Politiken. I artiklen beskyldes virksomheden blandt andet for plagiat af en vindhætte.
Plagiatbeskyldningerne i artiklen var baseret på det forhold, at der i februar 2017 blev afholdt et møde mellem en opfinder og Ronald A/S’ direktør. Netto begyndte i juni 2017 at sælge en vindhætte produceret af Ronald A/S. Imidlertid blev aftalen mellem Netto og Ronald A/S indgået i sommeren 2016. En ordrebekræftelse fra august 2016 viser, at vindhætterne skulle leveres til Netto senest i januar 2017.
Pressenævnet finder således, at Politiken har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere, hvornår den pågældende ordre blev givet. Nævnet har også kritiseret andre forhold i artiklen.
Artikel fra 2012 skal ikke slettes fra politiken.dk
31/10/2017Politiken.dk bragte i august 2012 artiklen ”Kreditorer anklager Sundown-arrangør for fup”. Den omtalte Sundown-koncertarrangør klagede til Pressenævnet i 2017 og oplyste, at alle kreditorer fik refunderet deres penge.
Pressenævnet fandt, at artiklen fortsat havde en vis almen interesse, uanset at der forud for artiklen var betalt et beløb til en af kreditorerne. Da der heller ikke var tale om private oplysninger, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere Politiken for at undlade at slette artiklen eller på anden måde hindre tilgængeligheden.
Børsen, Ekstra Bladet og Politiken tilmelder sociale medier til Pressenævnet efter medieansvarsloven
12/07/2017Børsen, Ekstra Bladet og Politiken har som andre medier også valgt at anmelde sine Facebook-, Twitter- og Instagram-sider til Pressenævnet efter medieansvarsloven.
Politiken får ikke kritik for omtale af Socialdemokratiets skattepolitik
25/04/2017Politiken omtalte en politisk debat om ejendomsværdibeskatningen. I den forbindelse omtalte avisen Socialdemokratiets udmelding som en ”ekstraskat” og en ”boligtopskat”. Pressenævnet fandt, at formuleringerne i artiklen skulle læses i forhold til regeringens udspil, der også var omtalt i artiklen, og ikke i forhold til den eksisterende ejendomsværdibeskatning, hvor der allerede eksisterede en ”boligtopskat”.
Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for omtale ifm. klagers anmodning om sletning
31/03/2017En person anmodede Ekstra Bladet om at slette nogle artikler fra 2010 og 2011. Artiklerne omtalte en straffesag tilbage i 2010, hvor kvinden var blevet idømt en bøde på 20.000 kroner. Avisen omtalte anmodningen og beskrev samtidig dommen igen. Pressenævnet (flertallet) udtalte kritik af avisens omtale i 2017. Dissens.
Pressenævnet fandt derimod ikke grundlag for at kritisere medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne fra 2010 og 2011. Nævnet lagde ved vurderingen navnlig vægt på, at kvinden selv havde udtalt sig offentligt om dommen i 2010, at hun også herefter har optrådt i medierne, og at hun må anses for at være en offentlig kendt person. Det bemærkes, at BT og dagbladet Børsen selv valgte at henholdsvis afindeksere og anonymisere nogle artikler. En række andre medier var også anmodet om at slette lignende artikler fra perioden 2010 – 2013. Kendelserne kan læses nedenfor.
SE OG HØR kritiseres for på ny at omtale en syv år gammel bøde
31/03/2017En person klagede over, at SE OG HØR på ny omtalte klagers syv år gamle bøde i en artikel om ”De ti kendte krimikvinder”. Klager var i 2010 blevet idømt en bøde på 20.000 kroner. De øvrige ni kvinder i artiklen havde begået betydeligt alvorligere kriminalitet. Pressenævnet udtaler kritik af SE OG HØR for på ny at omtale dommen i den krænkende sammenhæng.
Personen havde også klaget over, at en række medier havde afvist at slette artikler fra 2010 – 2013. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere medierne for ikke at slette disse artikler. Nævnet lagde ved vurderingen navnlig vægt på, at kvinden selv har udtalt sig offentligt om dommen i 2010, at hun også herefter har optrådt i medierne, og at hun må anses for at være en offentlig kendt person. Det bemærkes, at BT og dagbladet Børsen selv valgte at henholdsvis afindeksere og anonymisere nogle artikler. Kendelserne kan læses nedenfor.
En offentlig kendt person får ikke slettet omtale af syv år gammel bøde
31/03/2017En kvinde klagede over, at en række medier ikke ville slette en række artikler fra 2010 – 2013. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2010, hvor kvinden var blevet idømt en bøde på 20.000 kroner for at have købt kokain til eget forbrug. Pressenævnet har ikke fundet grundlag for at kritisere medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne. Nævnet har ved vurderingen navnlig lagt vægt på, at kvinden selv udtalte sig offentligt om dommen i 2010, at hun også herefter har optrådt i medierne, og at hun må anses for at være en offentlig kendt person. Det bemærkes, at BT og dagbladet Børsen selv valgte at henholdsvis afindeksere og anonymisere nogle artikler.
Pressenævnet har i to af sagerne udtalt kritik af SE OG HØR og Ekstra Bladet for artikler bragt i 2017.
Klage over ændring i gammel artikel og anmodning om genoptagelse afvises
08/02/2017Foreningen Far klagede over, at politiken.dk i januar 2017 ændrede titlen på personen bag debatindlægget ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor” oprindelig bragt på politiken.dk i oktober 2016. Foreningen anmodede også at få genoptaget sagen, hvor Pressenævnet tog stilling til debatindlægget. Pressenævnet afviste at behandle både klagen og genoptagelsesanmodningen.
En borgers klage over Politikens omtale af PSO-afgiften behandles ikke
16/12/2016En borger klagede over forskellige mediers omtale af PSO-afgiften (Public Service Obligations-afgift), som har betydning for størrelsen på forbrugeres elregning. Borgeren var ikke personligt omtalt i artiklerne og var derfor ikke klageberettiget. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen.
Politiken får ikke kritik for sin udvælgelse af læserbreve
22/11/2016Foreningen Far klagede over Politikens afslag på at bringe foreningens debatindlæg, over indholdet i et bragt debatindlæg samt linket ”LÆS OGSÅ Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor”. Pressenævnet udtalte ikke kritik i sagen, blandt andet med henvisning til, at der i debatindlæg og den debat, der opstår som følge heraf, må være vide rammer.
Partiet Dansk Samling får ikke krav på en rettelse
27/10/2016Dansk Samling klagede over Politikens overskrift ”Kampen om den yderste højrefløj”, idet partiet mener, at det ikke tilhører den yderste højrefløj.
Pressenævnet fandt, at overskriften var et udtryk for Politikens vurdering af Dansk Samling. Da overskriften var en vurdering, er Dansk Samling ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
Ingen kritik af Politikens omtale af webshop
27/10/2016Et netapotek klagede over omtalen ”Netapotek stopper ulovligt salg”, idet hjemmesiden mente, at Politiken gav indtryk af, at en verserende sag hos Lægemiddelstyrelsen var afgjort, og at Politiken ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik over for organisationen Dansk Erhverv, der havde anmeldt hjemmesiden til styrelsen. Selskabskonstruktionen var omtalt som kreativ og ulovlig. Nævnet udtalte ikke kritik.
Klage var indgivet to dage for sent og afvises
06/10/2016Faren til to døtre klagede over Politikens artikel ”Søstre fra Brøndby Strand frygtes at være flygtet til IS”. Klagefristen udløb lørdag den 24. september, men blev forlænget efter de forvaltningsretlige regler til mandag den 26. september. Da klagen først var indgivet til Pressenævnet onsdag den 28. september, var klagen indgivet efter 12-ugers klagefristen. Klagen blev derfor afvist uden nærmere behandling.
Sag om adoption behandles ikke igen
11/06/2016Pressenævnet afgjorde i marts måned en sag, hvor et dansk forældrepar klagede over Politikens omtale af en kenyansk pige, som de ønskede at adoptere, og som de havde haft i pleje. Pressenævnet antog, at det var den biologiske, kenyanske mor, der havde forældremyndigheden. De danske plejeforældre har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, da det var børnehjemmet, der havde forældremyndigheden. Uanset, om det var den biologiske mor eller børnehjemmet, der havde forældremyndigheden over barnet, var det ikke det danske par. Nævnet afviser derfor at genoptage behandlingen af sagen.
Plejeforældre kunne klage over omtale af barn i adoptionssag
18/03/2016Politiken omtalte en adoptionssag, hvor et dansk par var taget til Kenya for at adoptere et barn. Inden adoptionen var gennemført, gjorde den biologiske mor indsigelse. Det danske par havde derfor ikke forældremyndigheden, da Politiken omtalte sagen. Parret klagede blandt andet til Pressenævnet over, at Politiken havde identificeret barnet i omtalen. Nævnet tillagde dem klageberettigelse, men kritiserede ikke omtalen. Moren havde ikke gjort indsigelse.