Politiken bragte i juli 2020 omtale af kvindelig kunstnere og ligestilling i kunstverdenen. En professor, der blev citeret i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var kommet tilstrækkelig til orde i forhold til de kilder, han betragtede som sine modparter, og at omtalen var tendentiøs. Pressenævnet fandt, at Politiken ikke havde overskredet de vide grænser for redigering ved at anvende et citat fra professoren givet til et andet medie end det citat, som professoren havde sendt til Politiken. Nævnet fandt ligeledes, at det falder inden for redaktørens redigeringsret at beslutte, om professoren skulle interviewes forud for omtalen. Nævnet udtalte i øvrigt ikke kritik af Politiken.

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde. Politiken bragte herefter i juli 2020 et debatindlæg om en skribents holdning til de retspolitiske forslag om ’frivillighed’ eller ’samtykke’ i de strafferetlige regler om voldtægt. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over blandt andet, at kronikken og debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, at hun ikke fik forelagt debatindlægget, og at hun ikke fik rimelig tid til at svare på kronikken. Kvinden klagede desuden over, at Politiken burde have udvist det fornødne hensyn til hende som offer for en forbrydelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Politiken på tilstrækkelig vis har forelagt de fremsatte udsagn i kronikken for kvinden, og at Politiken bragte kvindens replik i forbindelse med selve kronikteksten. Nævnet udtrykte forståelse for, at kronikken indeholdt formuleringer, der af kvinden måtte opfattes som krænkende, men fandt ikke grundlag for at fastslå, at Politiken ikke havde udvist det størst mulige hensyn over for kvinden.

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde, herunder blandt andet en ”toneangivende redaktør på et kendt netmedies” ageren i den forbindelse. Den omtalte redaktør klagede til Pressenævnet over, at kronikken indeholdt krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som kronikørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i kronik, og at personens navn ikke på noget tidspunkt i kronikken blev nævnt.

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde, herunder blandt andet en ”kommunikationsrådgivers” ageren i den forbindelse. Den omtalte kommunikationsrådgiver klagede til Pressenævnet over, at kronikken indeholdt krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som kronikørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i kronik, og at personens navn ikke på noget tidspunkt i kronikken blev nævnt.

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde, herunder blandt andet en ”anden involveret tidligere vens” ageren i den forbindelse. Den omtalte tidligere ven klagede til Pressenævnet over, at kronikken indeholdt løgnagtige og krænkende påstande, som han ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som kronikørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i kronik, og at personens navn ikke på noget tidspunkt i kronikken blev nævnt.

Politiken bragte i februar og maj 2020 tre billeder fra teaterscener med let genkendelige og navngivne skuespillere som illustration til generel omtale af behovet for intimitetskoordinatorer i teaterbranchen. Billederne er pressebilleder taget til brug for offentlig omtale af nogle teaterforestillinger. Dansk Skuespillerforbund klagede på vegne af fire af de afbildede skuespillere til Pressenævnet. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Politikens anvendelse af to af arkivbillederne uden forudgående samtykke.
På det tredje billede optræder en af skuespillerne nøgen. Ved behandlingen af dette billede var der dissens. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) udtalte kritik af Politiken for at have krænket privatlivets fred ved at bringe det særligt følsomme billede af skuespilleren, der optræder nøgen, uden forinden at indhente samtykke fra skuespilleren. De to øvrige nævnsmedlemmer udtalte ikke kritik af Politikens anvendelse af det pågældende billede uden forudgående samtykke. Da der var stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og nævnet udtalte herefter kritik af Politiken. Nævnet noterede sig, at Politiken har fjernet billedet med den nøgne skuespiller fra artiklerne på politiken.dk.

Politiken bragte i januar måned i en artikel og nyhedspodcast kritisk omtale af en dansk forretningsmand og hans selskab, der solgte klimakreditter for et forretningskoncept, som formidlede klimakreditter fra projekter, der skal reducere udledningen af CO2. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen og nyhedspodcasten indeholder ukorrekte oplysninger, og at Politiken har krænket hans privatliv ved blandt andet at bringe et billede af ham og hans tidligere navn, uden at han har givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at billedet ikke viste forretningsmanden i en krænkende situation, ligesom anvendelsen af hans tidligere navn ikke kan betragtes som krænkende.

I januar måned bragte Politiken en video som en del af Politikens artikelserie ”Klimabedraget”. I videoen, som omhandlede klimakompensation og oprettelsen af klimakreditter, blev der vist en række forskellige optagelser af blandt andet naturbilleder, herunder af en plantage og nogle personer, der opholdt sig på plantagen. En person klagede til Pressenævnet over, at videoen indeholdt optagelser af hans plantage og familie, som han ikke har givet samtykke til. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at optagelserne ikke viser forhold, der er egnede til at krænke personens privatliv, at optagelserne af plantagen vises kortvarigt, at familiemedlemmerne havde givet samtykke til optagelserne, der ikke viser familiemedlemmerne i en privat situation, men viser deres ageren som led i deres arbejde på plantagen, ligesom omtalen vedrører klimakompensation og brug af klimakreditter generelt.

Politiken bragte en leder med omtale af forholdene i forbindelse med besættelsen af Danmark i 1940 og tiden efter.
En gruppe bestående af et bestyrelsesmedlem i 3F sømændene, et medlem af Sømændene og forhenværende søfartspolitisk ordfører samt en tidligere formand for Sømændenes Forbund klagede til Pressenævnet og henviste til, at omtalen var en hån mod de danske sømænd, der sejlede i tjeneste under 2. verdenskrig. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da klagerne ikke er omtalt i lederen og derfor ikke har retlig interesse.

Politiken bragte i november 2019 omtale af en demonstration i forbindelse med en mindehøjtidelighed for ofrene for Krystalnatten, herunder en beskrivelse af arrangøren af demonstrationens ageren. Den omtalte arrangør klagede til Pressenævnet over, at Politiken i artiklen blandt andet havde angivet, at han holdt en moddemonstration, idet han rettelig holdt en støttedemonstration, samt at han ikke havde haft mulighed for at forholde sig til oplysningen forud for offentliggørelsen. Politiken bragte efter offentliggørelsen en beklagelse som en selvstædig artikel i den løbende nyhedsstrøm på Politikens netavis med et link til den påklagede artikel, som Politiken samtidig bragte en rettelse i. Nævnet fandt, at den ukorrekte oplysning om, at arrangøren holdt en moddemonstration til den omtalte mindehøjtidelighed, kan virke agtelsesforringende for ham og udtalte på den baggrund kritik af Politiken for at have bragt den ukorrekte oplysning, samt for manglende forelæggelse.

I en artikel bragt i februar måned omtalte Politiken en undersøgelse foretaget af The Guardian af Facebook og Googles algoritmer, hvorved kampagner mod vaccinationer prioriteres ved søgninger efter ordet ”vaccine”. En patientforening blev i den sammenhæng nævnt som et dansk eksempel. Den omtalte patientforening klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende udsagn, samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som Politikens vurderinger på baggrund af de oplysninger, der offentliggøres på patientforeningens hjemmeside.

En patientforening og to patienter klagede over tre artikler i Politiken, som omhandlede faren ved mobilstråling. Klagerne var ikke identificeret i artiklerne, og Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

Klagerne anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen, da de fastholdt at have retlig interesse. Pressenævnet afviste anmodningen, da klagerne hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Tre unge klagede over Politikens fremstilling af dem i forbindelse med interviews om alkoholvaner. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af den måde, Politiken fremstillede de unges udtalelser på eller af manglende forelæggelse, og lagde blandt andet vægt på, at de unge frivilligt havde stillet op til interview og fotografering. Den ene af de unge var under 18 år på tidspunktet for interviewet. Nævnet fandt ikke, at den mindreårige klagers udtalelser var af en sådan belastende karakter, at forældremyndighedsindehaverens tilladelse burde have været indhentet.

En patientforening og to af foreningens medlemmer klagede over tre artikler i Politiken, som omhandlede faren ved mobilstråling. Artiklerne omhandlede ikke klagerne personligt, og de havde derfor ikke en sådan retlig interesse, at der var grundlag for Pressenævnet til at behandle klagen. Indholdet af klagen blev derfor ikke vurderet.

En person klagede over artiklen ”Analyse: Assad sejrer og afsløres som krigsforbryder” bragt på politiken.dk i december 2018. Artiklen omhandlede den politiske situation i Syrien samt en kommissions indsamling af vidnesbyrd vedrørende krigsforbrydelser i Syrien. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i artiklen. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

Politiken, Berlingske og Kristeligt Dagblad omtalte i artikler, og DR 2 i et nyhedsindslag, bragt i januar og februar måned, at en bog vedrørende det tyske parti NSDAPs virksomhed i Danmark før og under 2. verdenskrig havde anført, at der i denne periode var nazistisk aktivitet på en skole i København. Det blev i omtalen kritiseret, at skolen, blandt andet i et festskrift udgivet i 1975, havde undladt at omtale denne aktivitet. Festskriftets beskrivelse af skolens forhold i tiden omkring 2. verdenskrig var skrevet af en tidligere, nu afdød skoleinspektør på skolen.

Den tidligere skoleinspektørs datter klagede til Pressenævnet over omtalen, som ifølge hende var ukorrekt og krænkende. Pressenævnet fandt, at omtalen havde almen interesse. Nævnet havde ikke mulighed for at tage stilling til de konkrete omstændigheder vedrørende omfanget af nazistisk aktivitet på skolen og fandt i øvrigt, at de indklagede medier ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret. Samtidig fandt nævnet, at medierne på tilstrækkelig vis havde angivet kilden til de omtalte historiske oplysninger. Pressenævnet udtalte ikke kritik.

To skattejægere, der medvirkede i en tv-serie, og tv-seriens producent klagede til Pressenævnet over Politikens artikel ”DR-serie om skattejagt på kulturarv i havet får kritik”. I artiklen udtalte to flådehistorikere sig kritisk om tv-serien. Politiken havde forelagt kritikken for DR, men Pressenævnet (flertallet) fandt, at artiklen indeholdt udsagn, der kunne være skadelige eller krænkende for klagerne. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Politiken for ikke at give klagerne mulighed for at besvare beskyldningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat.