Politiken.dk bragte i november 2023 en artikel med kritisk omtale af Rudolf Steiner og Steiner-ideologien. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at artiklen virker krænkende over for Rudolf Steiner og nuværende Steiner-institutioner, da Rudolf Steiner blandt andet omtales som racistisk og kritiseres for sit syn på videnskab. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse.
Politiken får ikke kritik for omtale af forening
22/12/2023I artikler bragt i april og maj 2023 omtalte Politiken en forenings projekt om monitorering og videns-opbygning om overlevere af drabsforsøg, som der var planlagt at blive udmøntet et tilskud på finansloven til. Det fremgik af omtalen, at projektet ifølge foreningens oplysninger skulle ske i samarbejde med flere politikredse, men at Politiken havde fået oplyst, at politiet ikke havde hørt om eller godkendt projektet. Direktøren for foreningen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Politiken havde udeladt oplysninger og bevidst havde brugt oplysninger i en upræcis sammenhæng, og at der forelå en interessekonflikt, idet journalisten afdækkede viden om partnerdrab for Politiken og for nyligt havde udgivet en bog om selvsamme emne. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at foreningen blev forelagt kritikken, at foreningens synspunkter var gengivet i artiklerne, og at journalistens arbejde med partnerdrab og hendes bogudgivelse tidligere er blevet omtalt i Politiken.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse og behandles ikke af egen drift
06/12/2023Dansk Palæstinensisk Venskabsforening indrykkede i november en annonce i Politiken med omtale af konflikten mellem Israel og Palæstina. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at der var bragt urigtig og vildledende information, og at foreningen brugte propaganda, som Politiken medvirkede til, ved at bringe annoncen. Pressenævnets formand afviste personens klage over annoncen på grund af manglende retlig interesse, da personen ikke var omtalt eller afbildet i annoncen.
Personen anmodede efterfølgende om, at Pressenævnet behandler hans klage over annoncen med henvisning til nævnets praksis om udvidet retlig interesse grundet klagens samfundsmæssige interesse, eller Pressenævnets mulighed for at behandle klagen af egen drift, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i annoncen, og selv om klageren, der er jøde og medlem af Mosaisk Trossamfund, har en generel interesse i omtalen, blev klagen afvist på grund af manglende retlig interesse. Tilsvarende rejste omtalen i den pågældende annonce ikke i en presseetisk henseende spørgsmål af en sådan principiel eller væsentlig karakter, at der var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.
Politiken får ikke kritik for mediekommentar
24/11/2023Politiken bragte i foråret 2023 en mediekommentar om skribentens holdning til blandt andet de etablerede nyhedsmediers manglende interesse for kritikken af en dokumentarserie. Den omtalte virksomhed, som havde produceret dokumentarserien, klagede til Pressenævnet over, at kommentaren indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en kommentar.
Klage afvist på grund af manglende retlig interesse
14/11/2023Politiken bragte i oktober og november en række artikler om konflikten mellem Israel og Palæstina i den trykte udgave af Politiken. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at Politikens mediedækning er uetisk og dermed vildleder læseren. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i videoen, og selv om klageren, der er jøde og medlem af Mosaisk Trossamfund, har en generel interesse i omtalen, afviste Pressenævnet at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
05/10/2023Politiken bragte i september 2023 en nekrolog om en afdød persons politiske bedrifter og selvmord, herunder med gengivelse af dele af den afdødes afskedsbrev efter hans eget ønske. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen potentielt kunne påvirke psykisk sårbare med politiske agendaer eller selvmordstanker til at begå selvmord. Personen, der klagede, var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at klagen ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende retlige interesse.
Medier får ikke kritik for omtale af politiker
03/07/2023I artikler bragt i marts 2023 omtalte B.T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Se og Hør og Viborg Stifts Folkeblad, at en politiker var blevet udelukket fra at indrejse i Storbritannien på grund af planer om koranafbrænding i en britisk by. I artiklerne omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik i fem af artiklerne, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet at have ført hetz mod en folkegruppe. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at det var ukorrekt, at han var blevet sigtet i Sverige, idet han alene var ”misstänkt”.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at benævnelsen ”aktivist” fremstod som mediernes vurdering på baggrund af politikerens handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum. I forhold til oplysningen om sigtelsen fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist. Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.
Politiken får ikke kritik for at afvise sletning af kritiseret artikel
28/04/2023En virksomhed, som var blevet omtalt i en artikel i Politiken i 2022, klagede til Pressenævnet over Politikens afvisning af at slette artiklen. Artiklen indeholdt kritisk omtale af virksomheden, og Pressenævnet havde i januar 2023 udtalt kritik af Politiken for tilsidesættelse af de presseetiske regler om forelæggelse. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt omtale, der var belastende for virksomheden, men fandt samtidig, at omtalen, der angår erhvervsmæssige forhold, havde almen interesse, ligesom det fremgår af artiklen, at nævnet har udtalt kritik for tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet kritiserede derfor ikke Politiken for at afvise anmodningen om sletning.
Medier får ikke kritik for kritisk omtale af natklubejer
27/04/2023I artikler bragt i januar 2023 omtalte Politiken, B.T. og Berlingske en boykot af en københavnsk natklub, hvor en række ansatte havde opsagt deres stillinger i natklubben. I artiklerne omtales de tidligere medarbejderes oplevelser med arbejdsmiljøet på natklubben, herunder ejerens ledelsesstil. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udokumenterede påstande til skade for ham og hans virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af artiklerne, at kilderne til oplysningerne var tidligere medarbejdere, at de var kritiske over for ejeren, og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt. Nævnet lagde også vægt på, at ejeren havde fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne var gengivet i artiklerne.
Politiken får kritik for misvisende overskrift
27/04/2023I artikler bragt i august 2022 omtalte Politiken, at en kunsthal ikke fulgte forvaltningslovens principper om inhabilitet i en kommende udstilling, idet kurator på udstillingen var søster til en af de udstillende kunstnere. En af artiklerne, der blev bragt både trykt og online, havde ved publiceringen overskriften ”Eksperter slår fast: Berømt kunsthal følger ikke loven, som direktøren ellers påstår”. Kunsthallens direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Politiken ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, samt over artiklernes overskrift, som hun mente var misvisende og groft krænkende. Pressenævnet fandt, at overskriften kunne efterlade læserne med det indtryk, at kunsthallen havde begået lovbrud, som ikke havde ikke dækning i de faktiske forhold, og nævnet udtalte kritik af Politiken for overskriftens misvisende formulering. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
16/02/2023Politiken bragte i januar 2023 en artikel om, hvordan stramhed i bindevævet har indflydelse på smerter og stivhed i kroppen. En vidensportal klagede til Pressenævnet navnlig over en forskers omtale af bindevævets påvirkning på langvarige gener ved hjernerystelse. Vidensportalen var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om vidensportalen omhandler hjernerystelse og aktivt beskæftiger sig med patientgruppen, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse.
Kritik af Politiken for at lade beskyldning stå uimodsagt
24/01/2023Politiken bragte i efteråret 2022 en artikel om vand på kartoner. Artiklen omtalte blandt andet forskellen mellem vand på kartoner og vand på plastikflasker. Producenten, der var den i artiklen omtalte producent af vand på kartoner, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at nogle oplysninger i artiklen ikke var forelagt for producenten, og at disse oplysninger stod uimodsagt i artiklen. Pressenævnet fandt, at omtalen var skadelig for producentens omdømme. Selv om producenten havde fået forelagt centrale elementer i kritikken, kritiserede Pressenævnet Politiken for ikke at have givet producenten tilstrækkelig mulighed for at kommentere på en rapport fra en troværdig kilde, der indgik i artiklen på en måde, så beskyldningerne mod producenten stod uimodsagt.
Politiken får kritik for misvisende overskrift og underrubrik
13/10/2022Politiken bragte i marts måned en artikel om den ukrainske ambassadørs opfordring til danske selskaber om at indstille samarbejdet med Rusland. Artiklen indeholdt blandt andet en udtalelse fra ambassadøren om, at danske firmaer får ukrainske børns blod på ærmerne, hvis de fortsætter handlen med Rusland. Et dansk selskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det fremgik af artiklens overskrift og underrubrik, at selskabets produkter solgtes videre i Rusland, og at det efterlod læseren med det fejlagtige indtryk, at ambassadørens udtalelser havde en særlig sammenhæng med selskabet. Pressenævnet fandt, at overskriften og underrubrikken var misvisende og udtalte kritik.
Politiken får kritik for at afvise at bringe tilstrækkelig omtale af en påtaleopgivelse
13/10/2022Politiken bragte i 2017 en række artikler om Advokatrådets politianmeldelse af en tidligere advokat samt en skiftesag om at fratage den tidligere advokats mor, som han var fuldmagtshaver for, rådighed over fællesejet i et uskiftet bo. Den tidligere advokat blev sigtet for bedrageri, og Rigsadvokaten opgav efterfølgende sigtelsen. Skiftesagen blev afsluttet uden kritik af morens dispositioner under det uskiftede bo. Politiken indsatte herefter noter om påtaleopgivelsen i slutningen af artiklerne på netavisen. Den tidligere advokat klagede til Pressenævnet over, at Politiken havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af påtaleopgivelsen og skiftesagens afslutning. Pressenævnet udtalte kritik af Politiken for at have afvist at bringe tilstrækkelig omtale af påtaleopgivelsen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Politiken havde bragt en omfattende dækning af politianmeldelsen, og at omtalen af sagens afslutning ikke blev bragt som en selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm. Nævnet fandt, at omtalen i forhold til skiftesagen ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C.3 og udtalte ikke kritik på dette punkt.
Ikke kritik af Politiken, da overskrift havde dækning i faktiske forhold
24/06/2022Politiken bragte i februar måned en artikel om nogle politikere, der havde råbt ”Sieg Heil” på en bar. Tre af de omtalte politikere klagede til Pressenævnet over, at forklaringen om, at ordene ”Sieg Heil” var udtalt som led i gengivelsen af en anti-nazistisk sketch, ikke fremgik tilstrækkelig tydeligt af hverken overskriften, underrubrikken eller indledningen af artiklen. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning i artiklen for overskriftens formulering, og at det lå inden for redaktørens redigeringsret at gengive hændelsesforløbet, som det var beskrevet i artiklen. Pressenævnet lagde vægt på, at ingen af klagerne havde bestridt at have udtalt ordene. Nævnet udtalte ikke kritik.
Medier måtte gerne omtale mistænkeliggjort schweizisk advokat ved navn
03/03/2022I oktober 2021 bragte DR, Politiken og Berlingske artikler, som de tre medier havde samarbejdet om, der omtalte, at en stor dansk bank i mange år havde haft en sydamerikansk storkunde, som mistænkes for økonomisk kriminalitet. Det fremgik af artiklerne, at mistanken bl.a. skyldtes, at den sydamerikanske kunde havde samarbejdet med en schweizisk advokat, som er dømt for skattesvindel.
Den schweiziske advokat klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i mediernes artikler. I sin klage fremhævede advokaten bl.a., at hans engagement med den sydamerikanske kunde lå otte år tilbage i tiden, og at han er en privat borger uden offentlig interesse i Danmark. Pressenævnet fandt, at forholdet mellem advokaten og den sydamerikanske kunde havde været af en sådan karakter, at medierne var berettiget til at nævne advokatens navn i artiklerne, og nævnet udtalte ikke kritik.
Afvisning af klage over Politiken på grund af fristoverskridelse
18/02/2022En person klagede over Politikens redigering af hans læserbrev, som blev bragt i januar 2021. Klagen var indbragt for Pressenævnet efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Klager henviste blandt andet til, at han først havde modtaget svar fra Politiken fire måneder efter hans klage til mediet. Pressenævnet afviste klagen uden nærmere behandling med bemærkning om, at der efter medieansvarsloven ikke er hjemmel til at dispensere fra klagefristen.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
09/11/2021Politiken bragte i perioden fra den 19. marts til den 3. oktober 2021 en række artikler om arbejdsforholdene hos et onlinesupermarked. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at Politiken ikke før den 3. oktober 2021 deklarerede, at Politiken er ejet af en konkurrent til det omtalte onlinesupermarked. Selv om personen, der klagede, har arbejdet mange år i transportbranchen og er kunde hos onlinesupermarkedet, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da personen ikke var omtalt eller afbildet i artiklerne, og derfor ikke har retlig interesse.
Politiken får kritik for ikke at forelægge indhold af private annoncer
14/05/2021Politiken bragte i november 2020 flere annoncer, som var blevet indrykket af en privat person. I to af annoncerne blev der rettet konkrete beskyldninger om lovovertrædelser mod en navngiven advokat.
Advokaten klagede til Pressenævnet over, at Politiken havde bragt annoncerne uden nærmere efterprøvelse, herunder ved forelæggelse for ham. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne mod advokaten var af en sådan karakter, at de skulle have været forelagt for ham inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik.
Kritik af Politikens gengivelse af krænkende Facebook-opslag
19/04/2021Politiken omtalte i en artikel i oktober 2020, at en person fra medieverdenen i et opslag på Facebook havde anklaget en højtstående politiker for i 1990’erne at have udsat hende for nærgående adfærd. Det fremgik af artiklen, at det ikke havde været muligt for Politiken at indhente yderligere kommentarer fra de involverede, blandt andet fordi den højtstående politiker sad i et vigtigt møde på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.
Den højtstående politiker klagede til Pressenævnet. Politikeren klagede navnlig over, at artiklen indeholdt krænkende beskyldninger, som han burde have haft mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen.
Pressenævnet udtalte kritik af Politiken for ikke reelt at have givet politikeren mulighed for at kommentere de alvorlige anklager. Samtidig kritiserede Pressenævnet Politiken for at have bragt en fejlagtig underrubrik, samt for ikke tilstrækkelig hurtigt og tydeligt at foretage rettelse af den efterfølgende erkendte fejl.