Nordjyske Stiftstidende bragte i februar måned en artikel om den hospitalsbehandling, en patient havde fået, før han var gået bort. De pårørende til patienten fortalte om behandlingen til avisen, og der blev i den forbindelse taget et billede fra den afdøde patients gravsted. Selv om det efterfølgende var aftalt med de pårørende, at billedet fra gravstedet ikke skulle bringes i avisen, blev billedet bragt ved en fejl, og de pårørende klagede til Pressenævnet over dette. Nævnet fandt, at billedet ikke udgjorde en krænkelse af de pårørendes privatliv, men fandt samtidig, at de pårørende, på baggrund af aftalen med avisen, havde en berettiget forventning om, at billedet ikke ville blive bragt. Nævnet udtalte derfor kritik. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at pålægge Nordjyske Stiftstidende at offentliggøre kritikken.

To personer klagede til Pressenævnet over en artikel i Nordjyske Stiftstidende, hvor en sag om tvangsfjernelse af deres børn var omtalt. Klagerne mente, at der var tale om en krænkelse af deres privatliv, og klagede desuden over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde blandt andet vægt på, at der ikke var bragt andre oplysninger, der kunne tjene til identifikation af de to klagere end antallet af tvangsfjernede børn. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt lejlighed til at udtale kritik af Nordjyske Stifttidende og lagde vægt på, at udtalelserne om de to klagere klart fremstod som en kildes subjektive vurdering.

I en artikel bragt i februar måned omtalte NORDJYSKE Stiftstidende en tidligere ejers drift af et opholdssted. Den tidligere ejer på det omtalte opholdssted klagede til Pressenævnet over, at NORDJYSKE Stiftstidende havde omtalt hans drift af opholdsstedet som ”pengemaskine” og ”lederfusk”, og at han var ”berygtet inden for branchen.” Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som NORDJYSKE Stiftstidendes vurderinger på baggrund af de faktiske omstændigheder.

En person klagede over, at Nordjyske Stiftstidende havde afvist at hindre tilgængeligheden af en artikel på nordjyske.dk fra 2012, som omhandlede en episode, hvor personen var blevet overfuset i trafikken. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Nordjyske Stiftstidende. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at personen frivilligt havde medvirket i artiklen, og at artiklen ikke indeholdt krænkende eller private oplysninger.

En person klagede til Pressenævnet over, at NORDJYSKE Stiftstidende havde bragt en artikel med omtale af en række virksomheder, konkurser og en skattesag, som personen havde været involveret i. Personen klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekte, skadelige og krænkende oplysninger, at overskriften var uden dækning samt over manglede forelæggelse. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at både artikel og overskrift har dækning i såvel de faktiske forhold som omtalen i artiklen, og at oplysningerne blandt andet er bragt på baggrund af oplysninger fra en offentlig stævning og en retsbog.

En person klagede over, at flere medier havde afvist at slette artikler fra 2018 vedrørende en betinget dom, han havde modtaget. Pressenævnet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at slette eller anonymisere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at dommen vedrørte et forhold, der blev begået, mens personen var i tjeneste i en ledende stilling i forsvaret, og at omtalen fortsat kunne anses for at have en almen interesse.

En bilforhandler klagede over artiklerne ”Tjek af bilen kræver ja tak til spam” og ”Bilforhandler vil spamme dig før de ser på bilen” bragt i NORDJYSKE Stiftstidende og på nordjyske.dk/plus. Af artiklerne, som omhandlede bilforhandlerens elektroniske kommunikation med sine kunder, fremgik det, at bilforhandlerens kunder skal acceptere at modtage markedsføringsmateriale, hvis kunderne vil modtage automatiske indkaldelser til service af bil mv. Det fremgik også, at kunder, som ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale, selv kan bestille tid til service hos bilforhandleren. Det er således ikke korrekt, at bilforhandleren kræver, at kunderne skal modtage elektronisk kommunikation, før bilforhandleren vil udføre kontrol og service af kundernes biler, og Pressenævnet udtalte derfor kritik af overskrifterne.

Et medlem af regionsrådet i Region Nordjylland klagede til Pressenævnet over placeringen af en rettelse af en artikel bragt i NORDJYSKE Stiftstidende. Personen ønskede en udtalelse fra Pressenævnet om, hvorvidt NORDJYSKE Stiftstidende i den konkrete sag havde håndteret og placeret rettelsen korrekt. Pressenævnet afviser at behandle klagen, fordi klager hverken direkte eller indirekte er nævnt i artiklen og derfor ikke har retlig interesse.