I en artikel bragt i august 2023 omtalte Netavisen Pio, at en politiker havde et ”omrejsende cirkus af koranafbrændere”. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at oplysningen var ukorrekt og agtelsesforringende, hvorfor den burde være forelagt ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Netavisen Pio. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnet var udtryk for mediets subjektive vurdering af klagerens handlinger og aktiviteter, og at udsagnet ikke ud fra en almindelig sproglig forståelse havde en sådan faktisk karakter, at der burde ske forelæggelse.

Netavisen Pio bragte i maj 2022 et debatindlæg om skribentens holdning til kunstnerisk aktivisme samt en persons kunstneriske virke og happenings i den forbindelse. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at et udsagn klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at brugen af anførselstegn omkring et ord lå inden for rammerne af redaktørens redigeringsret.

I en artikel bragt i august 2021 omtalte Netavisen Pio, at forældrene til en skoleelev havde klaget til Datatilsynet over, at statsminister Mette Frederiksen havde delt et fællesbillede med en skoleklasse, hvor en af eleverne rakte finger. Datatilsynet fandt ikke anledning til at indlede en klagesag. Forældrene klagede til Pressenævnet over, at de ikke var blevet hørt forud for offentliggørelsen, og at artiklens overskrift ”Tilsyn frikender Mette Frederiksen for fuckfinger-billede” ikke havde dækning. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klagernes synspunkter til støtte for klagen til Datatilsynet var gengivet loyalt i artiklen. Nævnet fandt endvidere, at formuleringen ”frikender” måtte anses for unøjagtig i forhold til Datatilsynets afgørelse, og at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt afgørelsen havde været gengivet mere præcist, men fandt efter en samlet vurdering ikke tilstrækkelig anledning til at udtale kritik.

Netavisen Pio bragte i februar måned flere artikler om en faglig konflikt mellem en restaurantkæde og et fagforbund. En person, som havde optrådt som talsperson for en gruppe af restaurantkædens medarbejdere, klagede til Pressenævnet over en række forhold omkring artiklernes omtale af sagen og af hende. Pressenævnet udtalte kritik af Netavisen Pio for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen af den første artikel. Nævnet lagde vægt på, at Netavisen Pio to timer inden offentliggørelsen havde sendt en mail med spørgsmål til klageren. Mailen indeholdt ingen svarfrist, og artiklen blev offentliggjort, uden at Netavisen Pio havde hørt fra klageren. Den utilstrækkelige forelæggelse medførte, at Netavisen Pio bragte en forkert oplysning i den påklagede artikel. Nævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Netavisen Pio.

Netavisen Pio bragte i september 2020 en artiklen med omtale af et partis værdigrundlag som forklaring på, at partiet ikke kunne leje kursusejendommen Ankersminde. Partiet og partiets leder klagede over, at artiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Netavisen Pio for artiklen og lagde i den forbindelse vægt på, at omtalen ikke er egnet til at være skadeligt eller krænkende.

Netavisen Pio bragte i november 2019 en kritisk artikel vedrørende Ugebrevet Mandag Morgens kortlægning og dækning af konsekvenserne af ghettopakken. Mandag Morgen klagede over artiklen til Pressenævnet og henviste til, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var blevet forelagt Mandag Morgen inden offentliggørelsen, samt at underrubrikken var uden dækning. Pressenævnet udtalte kritik af manglende forelæggelse samt underrubrikkens misvisende formulering.

En person klagede over et indlæg bragt under pseudonymet ”Brix” på hjemmesiden piopio.dk. Pressenævnet fandt, at debatindlægget måtte betragtes som et redigeret indlæg og derved underlagt medieansvarslovens område og Pressenævnets kompetence. Identiteten på skribenten var ukendt for offentligheden, men kendt af redaktøren, og mediet havde godkendt og tilknyttet skribenten til mediet. Pressenævnet anså derfor indlægget som redigeret og behandlede sagen, men udtalte ikke kritik.