Kristeligt Dagblad omtalte i april 2024, at nødhjælp til Gaza, indsamlet af private indsamlere, kunne havne hos Hamas. I artiklen blev blandt andet en navngiven mindre dansk NGO og dennes samarbejdspartnere omtalt. NGOen klagede herefter til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om NGOens samarbejdspartnere, selv om organisationen forinden havde oplyst journalisten om, hvem NGOen havde samarbejde med. Nævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen og lagde blandt andet vægt på, at organisationen på sin hjemmeside havde oplyst om en samarbejdspartner, og at journalisten på forespørgsel ikke kunne få yderligere oplysninger om den omtalte samarbejdspartner.
Kristeligt Dagblad var berettiget til at afvise kronik
20/08/2024En person klagede over, at Kristeligt Dagblad ikke bragte hendes kronik. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.
Kristeligt Dagblad får ikke kritik for omtale af sangarrangement
26/03/2024I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Kristeligt Dagblad et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, herunder kritik af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over Kristeligt Dagblads forelæggelse, og at Kristeligt Dagblad havde afvist hans anmodning om genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tidligere dirigent i tilstrækkeligt omfang var blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i omtalen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremfik af omtalen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.
Kristeligt Dagblad får ikke kritik for billedbrug
27/10/2023Kristeligt Dagblad bragte i maj 2023 et debatindlæg om modstanden mod rewilding og naturnationalparker, herunder oplevelsen af hetz og chikane mod personer, som arbejder med naturbeskyttelse. I debatindlægget var indsat et billede fra en demonstration, hvor en forenings medlemmer deltog, og hvor foreningens navn fremgik af et banner. Formanden for foreningen klagede til Pressenævnet over, at Kristeligt Dagblad havde bragt billedet i en misvisende og krænkende sammenhæng. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at billedet var taget til en demonstration, der omhandlede det tema, som også var omdrejningspunktet for indholdet af debatindlægget, og at teksten på banneret i den konkrete sammenhæng fremstod som en meningstilkendegivelse i forbindelse med demonstrationen og ikke som identifikation af den konkrete forening.
Ikke kritik af Kristeligt Dagblad for redigering af læserbrev
20/01/2023Kristeligt Dagblad bragte i september måned et læserbrev, der blandt andet handlede om, hvorvidt Putin er fascist eller ej. Skribenten bag læserbrevet klagede herefter til Pressenævnet over, at avisen havde redigeret og forkortet læserbrevet på en måde, så budskabet fremstod forvansket. Nævnet fandt, at redigeringen lå inden for avisens redigeringsret, og at klagers synspunkter fortsat kommer til udtryk i læserbrevet, og udtalte derfor ikke kritik.
Kristeligt Dagblad var berettiget til at afvise læserbrev
27/10/2022En person klagede over, at Kristeligt Dagblad ikke bragte hans læserbrev. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Kristeligt Dagblad flere gange i de senere år havde afvist at bringe personens læserbreve.
Person får hindret tilgængeligheden af artikler fra 2005 (Dissens)
30/05/2022En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.
Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.
Medier skal ikke hindre tilgængeligheden af artikler om ugebladssagen
17/03/2022En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021. Artiklerne omtalte
ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.
Medier får genoptaget sager om afindeksering
10/03/2022Brancheorganisationen Danske Medier anmodede på vegne af række medier Pressenævnet om at få genoptaget behandlingen af seks sager, hvor nævnet udtalte kritik af medierne for ikke at afindeksere artikler fra 2005. Danske Medier henviste, at det er mediernes opfattelse, at nævnet havde lagt en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig. Med Danske Mediers oplysninger på vegne af medierne er der tilgået sagen nye oplysninger om grundlaget for afgørelserne om afindeksering og virkningen heraf. Nævnet besluttede at genoptage behandlingen af klagesagerne, da det ikke kunne udelukkes, at de nye oplysninger om den tekniske virkning af en afindeksering kunne have været af betydning for sagernes afgørelse. Klagesagerne skal derfor realitetsbehandles på ny af nævnet.
Person får afindekseret artikler fra 2005 (Dissens)
02/11/2021En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor personen var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Personen fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.
Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage afindeksering af artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.
Ikke kritik af artikler og nyhedsindslag om nazistisk fortid på skole
20/12/2018Politiken, Berlingske og Kristeligt Dagblad omtalte i artikler, og DR 2 i et nyhedsindslag, bragt i januar og februar måned, at en bog vedrørende det tyske parti NSDAPs virksomhed i Danmark før og under 2. verdenskrig havde anført, at der i denne periode var nazistisk aktivitet på en skole i København. Det blev i omtalen kritiseret, at skolen, blandt andet i et festskrift udgivet i 1975, havde undladt at omtale denne aktivitet. Festskriftets beskrivelse af skolens forhold i tiden omkring 2. verdenskrig var skrevet af en tidligere, nu afdød skoleinspektør på skolen.
Den tidligere skoleinspektørs datter klagede til Pressenævnet over omtalen, som ifølge hende var ukorrekt og krænkende. Pressenævnet fandt, at omtalen havde almen interesse. Nævnet havde ikke mulighed for at tage stilling til de konkrete omstændigheder vedrørende omfanget af nazistisk aktivitet på skolen og fandt i øvrigt, at de indklagede medier ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret. Samtidig fandt nævnet, at medierne på tilstrækkelig vis havde angivet kilden til de omtalte historiske oplysninger. Pressenævnet udtalte ikke kritik.
Fond får ret til genmæle i Kristeligt Dagblad
10/08/2018Kristeligt Dagblad omtalte i artikler i oktober og november 2017, at en fond var etableret af en religiøs bevægelse, og at fonden fortsat havde forbindelser hertil. Fonden ønskede genmæle over for disse oplysninger. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at give fonden genmæle i forhold til oplysningen om, at den fortsat havde forbindelser til bevægelsen. Da nævnet ikke fandt det dokumenteret som utvivlsomt korrekt, at fonden som juridisk person var etableret af den religiøse bevægelse, gav nævnet fonden ret til genmæle i forhold til denne oplysning.
FORSKERforum har krav på genmæle over for omtale i Kristeligt Dagblad
08/02/2018FORSKERforum klagede til Pressenævnet over Kristeligt Dagblads artikel ”Er klimaforskningen den nye inkvisition?”. Kristeligt Dagblads artikel giver et forkert indtryk af, at FORSKERforum mod bedre vidende skulle have citeret en klimaforsker for at have at have udtalt, at en anden klimaforsker ikke er rigtig klimaforsker. FORSKERforum havde ikke citeret klimaforskeren for en sådan udtalelse. Pressenævnet fandt derfor, at FORSKERforum var berettiget til at få bragt et genmæle.
Klage over lederartikel om SU-modtagere behandles ikke
01/09/2016En person har klaget over en lederartikel i Kristeligt Dagblad, der generelt omtaler modtagere af Statens Uddannelsesstøtte. Da klager ikke selv er nævnt ved navn i artiklen, afvises klagen på grund af manglende retlig interesse.
To anonymiserede personer fik sag behandlet
15/04/2016En præst fortalte i artiklen ”Chikanerede præster mangler hjælp” sin egen oplevelse med chikane. I den forbindelse henviste han til, at chikanen var udført af ”to personer fra sin tidligere valgmenighed i Kolding”. De to personer klagede til Pressenævnet over omtalen, da de mente, at de kunne identificeres. Pressenævnet fandt dem berettiget til at klage over omtalen (havde retlig interesse), men udtalte ikke kritik af omtalen, da omtalen havde dækning i de faktiske forhold, og de to personer var tilstrækkeligt anonymiseret i artiklen.
Klaget for sent over internetbrevkasse
01/03/2016En mand mente, han ikke var sløret tilstrækkeligt i et indlæg til brevkassen ”Spørg om livet”. Indlægget var offentliggjort i september 2015, men der var først klaget i januar 2016. Det var efter udløbet af 12-ugers klagefristen, hvorfor Pressenævnet afviser sagen uden behandling.
Ingen kritik af omtale af Pressenævnets kendelse
25/02/2016Kristeligt Dagblad bragte en kort notits i ”Avisen under lup. Kristeligt Dagblads redaktionelle årsrapport 2015” om en tidligere kendelse fra Pressenævnet. Der blev klaget til Pressenævnet over, at notitsen ikke var dækkende for Pressenævnets tidligere kendelse. Pressenævnet udtaler ikke kritik, da den meget kortfattede notits i tilstrækkeligt omfang beskriver Pressenævnets tidligere kendelse.
Bibelfortolkning er ikke møntet på ekskæresten.
25/09/2014Kristeligt Dagblad skrev artiklen ”Fjendekærligheden har taget overhånd”. En tidligere præst udtaler sig generelt om samværs- og forældremyndighedssager. Ekskæresten har klaget til nævnet, der ikke mener, at hun udtaler sig konkret om sine og ekskærestens tvister.