En person klagede over en artikel i Jyllands-Posten i september 2018, der omtalte en retssag, hvor han var tiltalt for adskillige overtrædelser af færdselsloven. Personen klagede over, at omtalen indeholdt krænkende udsagn fra en politiassistent og fra anklageren i sagen, og at gengivelsen af retssagen ikke var objektiv. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af artiklen, idet nævnet navnlig lagde vægt på, at personen var anonymiseret i artiklen.
Jyllands-Posten får ikke kritik af omtale på temaside
23/05/2019Jyllands-Posten havde fra 2014 til 2018 bragt over 100 artikler vedrørende regnskabsmæssige problemer i en større dansk virksomhed. Virksomhedens stifter klagede til Pressenævnet over en artikel vedrørende virksomheden bragt i juli 2018, som han mente var i strid med god presseskik, og som han ønskede genmæle over for. Stifteren klagede også over en tekstboks på en temaside på jyllands-posten.dk, hvor Jyllands-Posten havde samlet sine artikler om virksomheden. Stifteren ønskede, at Pressenævnet vurderede klagen i lyset af Jyllands-Postens samlede omtale af virksomheden, som stifteren mente udgjorde en pressehetz.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at foretage en vurdering af Jyllands-Postens samlede omtale af sagen, som stifteren ikke tidligere havde klaget over. Nævnet fandt samtidig ikke grundlag for at udtale kritik for overtrædelse af god presseskik, ligesom der ikke var grundlag for genmæle.
Artikel om virksomheds utilfredshed med SKAT skal ikke anonymiseres
22/05/2019En person klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten havde afvist at anonymisere en artikel fra 2013, som omhandlede skattemyndighedernes håndtering af personens familievirksomhed. I artiklen medvirkede personen og personens ægtefælle, der udtalte sig om, hvordan virksomheden følte sig uretfærdigt behandlet af SKAT. Pressenævnet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at anonymisere artiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at ægteparret selv havde medvirket i artiklen, og at omtalen fortsat havde almen interesse.
Klager får ikke genoptaget sag om genmæle vedr. anklagers udsagn
15/01/2019En person anmodede Pressenævnet om at få genoptaget behandlingen af en sag, hvor Jyllands-Posten havde omtalt et retsmøde i Københavns Byret i en straffesag, hvor personen blev straffet med fængsel og udvisning. Personen anmodede nævnet om at genoptage sagen på baggrund af uddybende oplysninger, der underbyggede personens oplysning om, at anklagerens udsagn i retten ikke var korrekt. Pressenævnet bemærkede, at Jyllands-Posten i omtalen gengav, hvad anklageren havde sagt i retten, og at Jyllands-Postens gengivelse ikke var bestridt. Dertil anførte nævnet, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, om anklagerens udsagn i retten var korrekt. Nævnet afslog derfor at genoptage sagen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Jyllands-Posten får ikke kritik for at afvise anonymisering
22/11/2018En person klagede over Jyllands-Postens afvisning af anonymisering af en artikel fra 2013 vedrørende sikkerhedsvagtsuddannelsen. Det var efter Pressenævnets opfattelse ikke godtgjort, at artiklen skulle indeholde oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for personen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Jyllands-Posten for at afvise anmodningen om anonymisering.
En persons anmodning om genoptagelse afvist
12/04/2018Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over Jyllands-Postens afvisning af at bringe hans kronik ”Dokumentet, der sendte Danmark i krig”, da redaktøren måtte anses for berettiget til at beslutte ikke at bringe kronikken. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, da personen mente, at nævnet ikke havde taget stilling til hans egentlige spørgsmål til nævnet. Spørgsmålet gik på, om et dokument, der omtales i kronikken, kan klassificeres blandt ”informationer af væsentlig betydning for offentligheden”. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Redigeringsret. Jyllands-Posten var berettiget til at afvise kronik
20/02/2018En person klagede over, at Jyllands-Posten ikke bragte hans kronik ”Dokumentet, der sendte Danmark i krig”, der ifølge personen indeholder oplysninger af væsentlig betydning for offentligheden. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand at behandle klagen.
En læser var ikke klageberettiget
14/11/2017En person klagede over artiklen ”DF-spidskandidat vil forbyde læger med ’stort skæg’”. Personen var ikke selv omtalt i artiklen og var derfor ikke klageberettiget. Pressenævnets formand afviste derfor klagen uden nærmere behandling.
KLAGEFRIST. En person får behandlet klage over en artikel fra 2016
09/08/2017En indsat i fængslet havde indleveret en klage over en artikel (et brev) til fængselspersonalet. Kvitteringen fra fængselspersonalet var dateret fire dage, inden klagefristen efter medieansvarsloven udløb. Brevet nåede imidlertid ikke frem, så klageren genfremsendte brevet efter, at klagefristen var udløbet. Under hensyn til fremsendelsesproceduren behandlede nævnet klagen. En anden klage var indleveret til personalet efter klagefristens udløb og blev ikke behandlet af Pressenævnet.
Jyllands-Posten omtalte forkert ejer af konkursramt selskab og kritiseres
04/08/2017En person klagede blandt andet over, at Jyllands-Posten havde skrevet, at han var gået konkurs med et selskab i 2013. Personen havde været med til at stifte selskabet i 2007 under et andet navn, men var i 2008 trådt ud af selskabet. I 2013 gik firmaet konkurs. Pressenævnet kritiserer avisen for ikke at kontrollere oplysningen tilstrækkeligt inden offentliggørelsen og for ikke at rette fejlen, da klager efterfølgende gjorde avisen opmærksom på fejlen. Herudover havde personen klaget over en række andre forhold vedrørende ham og de virksomheder, han var involveret i, herunder avisens vinkling af artiklerne. De øvrige klagepunkter fik klager ikke medhold i.
Pressenævnet genoptager ikke afvisningssag om au pair
23/06/2017Pressenævnet afviste at behandle en klage, hvor en person klagede over Jyllands-Postens omtale. Klagen blev afvist pga. klagers manglende retlige interesse. Klager anmodede efterfølgende om at få sagen genoptaget, da han anså sig klageberettiget. Anmodningen om genoptagelse afvises.
En læser kunne ikke klage over Jyllands-Postens omtale af au pair
09/06/2017En person klagede over Jyllands-Posten omtale af, at en au pair angiveligt levede ”illegalt”. Klager havde selv haft en lignende situation og mente derfor ikke, at forholdet kunne omtales som ”illegalt”. Da klager ikke selv var omtalt i artiklen, var han imidlertid ikke omfattet af den kreds af personer, der kunne klage over omtalen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for omtale ifm. klagers anmodning om sletning
31/03/2017En person anmodede Ekstra Bladet om at slette nogle artikler fra 2010 og 2011. Artiklerne omtalte en straffesag tilbage i 2010, hvor kvinden var blevet idømt en bøde på 20.000 kroner. Avisen omtalte anmodningen og beskrev samtidig dommen igen. Pressenævnet (flertallet) udtalte kritik af avisens omtale i 2017. Dissens.
Pressenævnet fandt derimod ikke grundlag for at kritisere medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne fra 2010 og 2011. Nævnet lagde ved vurderingen navnlig vægt på, at kvinden selv havde udtalt sig offentligt om dommen i 2010, at hun også herefter har optrådt i medierne, og at hun må anses for at være en offentlig kendt person. Det bemærkes, at BT og dagbladet Børsen selv valgte at henholdsvis afindeksere og anonymisere nogle artikler. En række andre medier var også anmodet om at slette lignende artikler fra perioden 2010 – 2013. Kendelserne kan læses nedenfor.
SE OG HØR kritiseres for på ny at omtale en syv år gammel bøde
31/03/2017En person klagede over, at SE OG HØR på ny omtalte klagers syv år gamle bøde i en artikel om ”De ti kendte krimikvinder”. Klager var i 2010 blevet idømt en bøde på 20.000 kroner. De øvrige ni kvinder i artiklen havde begået betydeligt alvorligere kriminalitet. Pressenævnet udtaler kritik af SE OG HØR for på ny at omtale dommen i den krænkende sammenhæng.
Personen havde også klaget over, at en række medier havde afvist at slette artikler fra 2010 – 2013. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere medierne for ikke at slette disse artikler. Nævnet lagde ved vurderingen navnlig vægt på, at kvinden selv har udtalt sig offentligt om dommen i 2010, at hun også herefter har optrådt i medierne, og at hun må anses for at være en offentlig kendt person. Det bemærkes, at BT og dagbladet Børsen selv valgte at henholdsvis afindeksere og anonymisere nogle artikler. Kendelserne kan læses nedenfor.
En offentlig kendt person får ikke slettet omtale af syv år gammel bøde
31/03/2017En kvinde klagede over, at en række medier ikke ville slette en række artikler fra 2010 – 2013. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2010, hvor kvinden var blevet idømt en bøde på 20.000 kroner for at have købt kokain til eget forbrug. Pressenævnet har ikke fundet grundlag for at kritisere medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne. Nævnet har ved vurderingen navnlig lagt vægt på, at kvinden selv udtalte sig offentligt om dommen i 2010, at hun også herefter har optrådt i medierne, og at hun må anses for at være en offentlig kendt person. Det bemærkes, at BT og dagbladet Børsen selv valgte at henholdsvis afindeksere og anonymisere nogle artikler.
Pressenævnet har i to af sagerne udtalt kritik af SE OG HØR og Ekstra Bladet for artikler bragt i 2017.
Pressenævnet kritiserer jp.dk for ikke at slette hemmelig adresse i læserbrev fra 2005
03/03/2017En læserbrevsskribent fik i 2005 optaget et læserbrev i Jyllands-Posten. Efterfølgende fik hun navne- og adressebeskyttelse og anmodede i 2017 jp.dk om at slette adressen, som fremgik af indlægget. Pressenævnet udtaler kritik af jp.dk for ikke at anonymisere adressen i læserbrevet, men finder ikke grundlag for at kritisere jp.dk for ikke at slette hele debatindlægget.
Jyllands-Posten får ikke kritik for en upræcis gengivelse af rettens begrundelse i en afvisningsdom
19/12/2016En tidligere agent klagede over Jyllands-Postens gengivelse af nogle retssager, bl.a. en afvisningsdom fra Københavns Byret. I gengivelsen kunne det have fremgået tydeligere, at avisen refererede sagsøgtes afvisningspåstand og ikke rettens begrundelse. Pressenævnet fandt imidlertid, at uklarhederne ikke havde væsentlig betydning, og udtalte derfor ikke kritik.
En borgers klage over Jyllands-Postens omtale af PSO-afgiften behandles ikke
16/12/2016En borger klagede over forskellige mediers omtale af PSO-afgiften (Public Service Obligations-afgift), som har betydning for størrelsen på forbrugeres elregning. Borgeren var ikke personligt omtalt i artiklerne og var derfor ikke klageberettiget. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen.
Jyllands-Posten ses ikke at have fejlciteret direktør
27/10/2016Direktøren for en hudplejeklinik klagede over, at han skulle være fejlciteret og fremlagde en optagelse af en del af et interview med Jyllands-Posten. Pressenævnet fandt, at der var dækning for citatet i avisen og fandt ikke grundlag for at kritisere avisens gengivelse af direktørens udtalelse.
Jyllands-Posten bragte et Facebook-opslag i misvisende kontekst
26/10/2016Administratoren og fire mødre, der havde skrevet på Facebook-gruppen ”Veganske mødres” væg klagede over en omtale i Jyllands-Posten. En af mødrene klagede blandt andet over, at den Facebook-tråd, som hendes citat var hentet fra, var gengivet forkert. Pressenævnet var enigt med klager, men udtalte ikke kritik, da fejlen ikke var tilstrækkelig krænkende, da klageren var anonymiseret i artiklen.