I en artikel bragt i december 2023 omtalte Jyllands-Posten ophøret af et samarbejde om håndtering af tekstilaffald mellem to virksomheder samt forløbet forud herfor. En af virksomhederne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Jyllands-Posten havde bragt en ukorrekt oplysning om, at virksomheden modtog betaling for at modtage tekstilaffald fra den anden virksomhed, som Jyllands-Posten ikke havde berigtiget tilstrækkeligt, og at omtalen gav et negativt og fejlagtigt billede af virksomheden. Pressenævnet udtalte kritik af Jyllands-Posten for at have bragt den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig berigtigelse heraf samt for at give læserne et ukorrekt indtryk af virksomheden. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Medier får ikke kritik for at afvise sletning eller anonymisering af artikler
21/08/2024En person klagede til Pressenævnet over, at medierne TV2 ØST, Folketidende, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville slette eller anonymisere artikler bragt i 2016 og 2017. Artiklerne omtalte en straffesag, hvor blandt andet personen blev idømt fængsel for at have solgt 20 kilo amfetamin og for at have importeret yderligere 20 kilo amfetamin. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens alvorlige karakter, herunder at der var tale om grove forhold, og straffens længde sammenholdt med den tid, der var gået. Nævnet lagde også vægt på, at personen stadig afsonede sin straf, og at omtalen fortsat kunne anses at have offentlig interesse.
Jyllands-Posten skal ikke slette artikel fra 2021
21/06/2024En virksomhed klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten ikke ville slette en artikel bragt i 2021 med omtale af en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen, der advarede mod køb af kosttilskud fra virksomheden. Nævnet fandt, at omtalen indeholdt oplysninger, der kunne anses for belastende for virksomheden, men at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv kunne tale for at hindre artiklens tilgængelighed. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
Person får hindret tilgængeligheden af artikler fra 2005 (Dissens)
30/05/2022En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.
Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.
Jyllands-Posten får ikke kritik for at afvise at bringe omtale af en straffesags afslutning
17/05/2022Jyllands-Posten bragte i november 2018 et fødselsdagsportræt af en departementschef. I den forbindelse omtalte Jyllands-Posten blandt andet et læk fra ministeriet til Politiken, som ifølge omtalen stammede fra ”en fjendtlig medarbejder, der nu er politianmeldt”. Den omtalte medarbejder blev sigtet for tyveri, samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Jyllands-Posten ikke direkte havde omtalt straffesagen, og at omtalen ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C.3 om retsreportage.
Medier skal ikke hindre tilgængeligheden af artikler om ugebladssagen
17/03/2022En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021. Artiklerne omtalte
ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.
Medier får genoptaget sager om afindeksering
10/03/2022Brancheorganisationen Danske Medier anmodede på vegne af række medier Pressenævnet om at få genoptaget behandlingen af seks sager, hvor nævnet udtalte kritik af medierne for ikke at afindeksere artikler fra 2005. Danske Medier henviste, at det er mediernes opfattelse, at nævnet havde lagt en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig. Med Danske Mediers oplysninger på vegne af medierne er der tilgået sagen nye oplysninger om grundlaget for afgørelserne om afindeksering og virkningen heraf. Nævnet besluttede at genoptage behandlingen af klagesagerne, da det ikke kunne udelukkes, at de nye oplysninger om den tekniske virkning af en afindeksering kunne have været af betydning for sagernes afgørelse. Klagesagerne skal derfor realitetsbehandles på ny af nævnet.
Person får afindekseret artikler fra 2005 (Dissens)
02/11/2021En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor personen var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Personen fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.
Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage afindeksering af artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.
Aviser var ikke forpligtet til at bringe bestemt omtale
12/05/2021En person klagede over, at Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville bringe omtale af en række forhold på boligområdet i Aarhus Kommune. Allerede fordi klagerne over tilsidesættelse af god presseskik ikke vedrører konkrete, offentliggjorte artikler, afviste Pressenævnets formand klagerne.
Ikke kritik af Jyllands-Posten for omtale af anklager om krænkelser
19/04/2021Jyllands-Posten omtalte i artikler i oktober 2020, at flere kvinder anklagede en højtstående politiker for seksuelle krænkelser.
Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten på flere punkter havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af artiklerne. Klagen angik Jyllands-Postens handlemåde forud for artiklernes offentliggørelse, avisens brug af anonyme kilder, samt at forelæggelsen efter klagerens opfattelse havde været utilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at Jyllands-Postens artikler var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
Ikke kritik af kritisk kommentar om ledelsen i konkursramt selskab
16/04/2021Jyllands-Posten bragte i oktober 2020 en artikelserie, som omtalte følgerne af flere forsikringsselskabers konkurs. Det fremgik af artikelserien, at forsikringsselskabernes konkurser havde medført store tab, som grundet den nuværende lovgivning risikerer i sidste ende at skulle dækkes af private, danske forsikringstagere. I artikelserien rettede flere kilder kritik mod ledelsen af navnlig ét konkursramt forsikringsselskab. Det fremgik også, at kurator havde indstillet tre af dette forsikringsselskabs bestyrelsesmedlemmer til at blive idømt konkurskarantæne. Artikelserien blev efterfulgt af en kommentar fra Jyllands-Postens chefredaktør, som udtalte sig kritisk om det pågældende forsikringsselskabs ledelse og om den nuværende lovgivning på området.
Ét af bestyrelsesmedlemmerne fra det konkursramte forsikringsselskab klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten i chefredaktørens kommentar havde bragt ukorrekte oplysninger og nedsættende udsagn, der udgjorde et angreb på hans personlige anseelse. Pressenævnet fandt, at oplysningerne i kommentaren havde dækning i den forudgående artikelserie, som personen ikke havde klaget over. Da kommentaren samtidig ikke overskred de vide rammer for frisprog i lederartikler og debatindlæg, udtalte nævnet ikke kritik.
Kritik af Jyllands-Posten for at afvise afindeksering af artikel fra 2010
15/04/2021En person klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens afvisning af at afindeksere en artikel fra 2010. Artiklen indeholdt omtale af en efterlysning af klager, som var flygtet fra arresten, hvor han sad varetægtsfængslet i forbindelse med en røverisag. Personen henviste i klagen navnlig til, at artiklen påvirkede hans mulighed for at få et arbejde, og at han i dag er i gang med at uddanne sig til cand.merc.jur. og har stiftet familie. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden af omtalen af efterlysningen af klager ved at foretage afindeksering af artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på klagers unge alder, da han i 2010 flygtede fra sin varetægtsfængsling, sammenholdt med der er gået 11 år, siden der faldt dom i sagen, at klager efter de foreliggende oplysninger ikke har begået kriminalitet siden den omtalte sag i 2010, og at klager ikke indtog en betroet eller fremtrædende stilling i samfundet. Nævnet udtalte på den baggrund kritik af Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten får kritik for misvisende overskrift og brug af citat
11/02/2021Jyllands-Posten bragte i august 2020 omtale af en families beslutning i forhold til overvejelser om flytning af en ældre dement plejehjemsbeboer på plejehjem forud for, at familien havde aftalt med en tv-station, at der skulle gennemføres skjulte optagelser på plejehjemmet for at kunne dokumentere forholdene på plejehjemmet. Det familiemedlem, der var udvalgt som værge for den ældre plejehjemsbeboer, blev interviewet af Jyllands-Posten forud for omtalen, og værgens citater indgik et vidt omfang i omtalen. Værgen og sønnen til plejehjemsbeboeren klagede til Pressenævnet over blandt andet tendentiøs og misvisende omtale. Eftersom der var udpeget en værge, der kunne klage på vegne af plejehjemsbeboeren, fandt Pressenævnet, at sønnen ikke kunne anses for at være klageberettiget på sin mors vegne.
Pressenævnet udtalte kritik af Jyllands-Posten for at bringe en misvisende overskrift og for at anvende et af værgens citater på en måde, så det ukorrekt giver indtryk af, at familien afviste et konkret tilbud fra kommunen om at flytte plejehjemsbeboeren forud for de skjulte tv-optagelser.
Jyllands-Posten får ikke kritik for redigering af læserbrev
10/02/2021En læserbrevsskribent klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens redigering af hans læserbrev, og at læserbrevet blev bragt med Jyllands-Postens ændringer uden hans godkendelse. Nævnet fandt, at de vide rammer for redigering ikke var overskredet. Nævnet lagde vægt på, at budskabet i læserbrevet ikke fremstod forvansket på grund af Jyllands-Postens opsætning og redigering, og at der ikke var indgået en aftale mellem Jyllands-Posten og læserbrevsskribenten om, at læserbrevsskribenten skulle godkende den redigerede udgave af læserbrevet forud for offentliggørelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
Jyllands-Posten skal ikke slette artikel om straffedom fra 2006
17/12/2020En person klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens afvisning af at slette eller anonymisere en artikel fra december 2006. Af artiklen fremgik, at personen i december 2006 som 24-årig blev idømt tre års fængsel for vidnetrusler. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at udtale kritik af Jyllands-Posten for at afvise anmodningen om sletning eller anonymisering.
Jyllands-Posten skal ikke slette en persons navn
20/11/2020I en artikel bragt i 2001 omtalte Jyllands-Posten et konsulentfirma, som tilbød gratis kontorer og rådgivning til iværksættere, herunder at konsulentfirmaets direktør havde købt sig ind med en fjerdedel i et nyt firma. En person, som var medejer af det omtalte nye firma, klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten havde afvist at slette hans navn fra artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for personen.
En person får ikke slettet kronik fra 2018.
22/06/2020Jyllands-Posten bragte i november 2018 en persons kronik om forbehold ved at spise kød for kulinarisk nydelse. Personen klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten havde afvist at hindre tilgængeligheden af kronikken, og henviste til, at hun ikke længere ønsker at være forbundet med den. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Jyllands-Posten for ikke at hindre tilgængeligheden af kronikken. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at personen på eget initiativ havde indsendt kronikken til publicering, og at der ikke var tale om følsomme eller private oplysninger af en sådan karakter, at de i sig selv talte for at hindre kronikkens tilgængelighed.
Ej kritik af Jyllands-Posten for omtale af injuriesag
22/06/2020En person, der havde anlagt injuriesag mod sine to brødre, klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens omtale af sagen. Personen klagede blandt andet over, at Jyllands-Posten blot har angivet, at personens ene bror blev frifundet for injurier, men ikke har anført på hvilken baggrund broren blev frifundet. Pressenævnet fandt – blandt andet med henvisning til mediets redigeringsret – ikke anledning til at udtale kritik af Jyllands-Posten.
Kritik af Jyllands-Posten for at afvise anonymisering af artikel fra 2007
27/04/2020En person klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens afvisning af at afindeksere, anonymisere eller slette en artikel fra 2007. Af artiklen fremgik, at klager som 18-årig blev idømt 3 års fængsel for narkotikakriminalitet, efter han som en tjeneste havde forsøgt at smugle narkotika mod at få en rejse med alt betalt til Sunny Beach. Personen henviste i klagen navnlig til, at artiklen påvirkede hans mulighed for at få et arbejde og starte egen virksomhed, ligesom hans nærmeste var påvirkede af, at artiklen fortsat var tilgængelig. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Jyllands-Posten for at afvise anmodningen om sletning. Nævnet fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage anonymisering af klagers navn i artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på klagers unge alder, da han i 2007 blev dømt for et forhold, der efter de foreliggende oplysninger måtte anses for enkeltstående, at der var gået mere end 12 år, siden der faldt dom i sagen, samt at klager ikke indtog en betroet eller fremtrædende stilling i samfundet. Nævnet udtalte på den baggrund kritik af Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af personer bag ny fodboldklub
19/12/2019En person klagede over en artikel i Jyllands-Posten, hvor han blev omtalt som en af personerne bag en ny fodboldklub. Personen klagede over, at han ikke havde fået oplysningerne om ham forelagt, inden artiklen blev offentliggjort. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen og lagde i den forbindelse vægt på, at bestyrelsesformanden for den omtalte klub havde fået forelagt oplysningerne og havde oplyst, at hans udtalelse til avisen var ”clearet” med de øvrige bestyrelsesmedlemmer.