En person klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde afvist at anonymisere eller afindeksere en artikel bragt i 2024, som omhandlede en ung kvindes oplevelser og sygdomsforløb, herunder kommunens påtænkte afslag på hendes ansøgning om støtte til en handicapbil. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af JydskeVestkysten. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, at der var tale om nyere oplysninger, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

I en artikel, der blev bragt i august måned, omtalte JydskeVestkysten en kendelse i en voldgiftssag, hvor en tidligere rektor havde anlagt sag mod et gymnasium, da hun mente, at hun var blevet usagligt afskediget. Avisen omtalte i den forbindelse, at gymnasiet havde tabt sagen. Direktøren for gymnasiet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om voldgiftssagen. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for en upræcis gengivelse af voldgiftssagens faktum og udfald.

JydskeVestkysten bragte i november 2023 en artikel, som indeholdt en video med optagelser af tvangsanbringelsen af en 17-årig pige fra sit hjem. På optagelserne optrådte en socialrådgiver fra kommunen, hvis ansigt ikke var sløret på optagelserne. Socialrådgiverens ansigt blev efterfølgende sløret på optagelserne. Kommunen og socialrådgiveren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde bragt optagelser af socialrådgiveren. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for den manglende sløring, da socialrådgiveren var en ikke-ledende medarbejder. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I en artikel bragt i februar 2024 omtalte JydskeVestkysten en straffesag, hvor en tidligere dansk generalkonsul var blevet idømt fængsel for indsmugling af narkotika. JydskeVestkysten havde i artiklen også angivet personens tidligere navn. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde offentliggjort hans tidligere navn i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at JydskeVestkysten i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom i første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at JydskeVestkysten derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske retningslinjer punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på, at angivelsen af personens tidligere navn, som han havde på tidspunktet for forholdene, som dommen omfatter, havde en relevant sammenhæng med omtalen af hans straffedom.

JydskeVestkysten bragte i juli 2023 et læserbrev med et billede efterfulgt af en billedtekst, der vedrørte en navngiven person. I billedteksten omtaltes personen som “højreaktivist”, og det fremgik, at han havde brændt bibler af. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som “højreaktivist”, og at det var ukorrekt og agtelsesforringende, at det var omtalt, at han havde brændt en bibel af. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at betegnelsen “højreaktivist” fremstod som JydskeVestkystens vurdering på baggrund af personens ytringer og holdninger i det offentlige rum. Med hensyn til oplysningen om, at han havde brændt bibler af, fandt nævnet, at JydskeVestkysten havde foretaget en behørig berigtigelse, så snart mediet fik kendskab til den fejlagtige oplysning.

JydskeVestkysten bragte i juli en artikel om en retssag mod en mand, som var tiltalt for handel med narko. Den tiltalte havde tilknytning til et værested i en navngiven by, og artiklen var ledsaget af et billede fra indvielsen af det omtalte værested, hvor blandt andet et lokalt band spillede. To af bandets medlemmer klagede til Pressenævnet over brugen af billedet, som de mente var krænkende og misvisende, da indholdet af artiklen og billedet ikke havde noget med hinanden at gøre. Pressenævnet fandt, at valget af billedet lå inden for redaktørens redigeringsret, og at brugen derfor ikke udgjorde en krænkelse efter de presseetiske regler. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af billedteksten, at personerne på billedet ikke havde noget at gøre med den retssag, som artiklen omhandlede, og at der var tale om et arkivfoto.

JydskeVestkysten bragte i maj en artikel, som omhandlede et par, der fraflyttede en navngiven by, og som omtalte, at deres byhus skulle sælges. I den forbindelse fremgik der af artiklen flere billeder fra byhuset, som var taget af det ejendomsmæglerfirma, som havde ejendommen til salg. Byhuset var på tidspunktet for artiklen lejet ud, og lejeren af byhuset klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten uden hendes samtykke havde offentliggjort billeder fra boligen. Nævnet fandt, at billederne fra lejerens bolig ikke i presseetisk forstand udgjorde en krænkelse af privatlivets fred og lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke indgik personer på de påklagede billeder, og at indholdet af disse billeder ikke kunne anses for at være krænkende for lejeren.

JydskeVestkysten omtalte i april et møde mellem en gårdejer og kommunen, repræsenteret ved borgmesteren og en række embedsmænd. Gårdejeren havde selv rettet henvendelse til avisen og fortalt om mødet, og under mødet havde han oplyst avisen om, at han ikke ville med på et billede. Avisen bragte et billede fra mødet, hvor pågældende stod med ryggen til sammen med borgmesteren og embedsmændene. Gårdejeren klagede til Pressenævnet over det bragte billede. Nævnet fandt, at billedet ikke i presseetisk forstand udgjorde en krænkelse af privatlivets fred, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at fastslå, at der var indgået en aftale mellem parterne om, at avisen ikke skulle bringe et billede fra mødet, hvor han var fotograferet bagfra på et offentligt sted.

JydskeVestkysten bragte i januar måned et læserbrev, der indeholdt nogle beskyldninger af faktisk karakter mod avisen. Avisen besvarede disse i en kommentar til læserbrevet. Skribenten bag læserbrevet klagede til Pressenævnet over, at der var bragt en kommentar med ukorrekte oplysninger til læserbrevet. Pressenævnet fandt, at kommentaren tydeligt var angivet som chefredaktørens konkrete svar på de beskyldninger, der var fremsat i læserbrevet, og at det lå inden for mediets redigeringsret at bringe en kommentar i forlængelse af læserbrevet.

JydskeVestkysten bragte i november 2022 en artikel om en kvindes arbejdsliv og private forhold, herunder hvordan hun mødte sin nye partner og om sit tidligere ægteskab. Kvindens tidligere ægtefælle var ikke nævnt ved navn i artiklen. Den tidligere ægtefælle klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde omtalt ham i artiklen, og at omtalen forstyrrede hans privatliv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne ikke kunne tjene til identificering af ham, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at han var den tidligere ægtefælle.

JydskeVestkysten bragte i februar måned en række artikler om dårligt vedligeholdte ejendomme. Ejerne af ejendommene klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde udeladt væsentlige oplysninger i artiklerne, og at der var bragt billeder af deres private bolig. Pressenævnet fandt, at avisens valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsretten, og at anvendelsen af billederne af klagernes private ejendom ikke indebar en krænkelse af deres privatliv. Nævnet udtalte ikke kritik.

JydskeVestkysten bragte i december 2021 omtale af en bolighandel. Det fremgik, at omtalen, som bl.a. nævnte adresse og handelspris, samt sælgernes og købernes fulde navne, var skrevet af Ritzaus tekstrobot. Køberne af boligen klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde omtalt dem ved navn i artiklen uden forinden at have indhentet deres samtykke hertil. Køberne klagede også over, at JydskeVestkysten efterfølgende havde afvist at anonymisere deres navne i artiklen, som fortsat er tilgængelig på jv.dk. Pressenævnet fandt, at JydskeVestkysten ikke havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen. Nævnet lagde vægt på, at oplysningen om, hvem der ejer den omtalte bolig, er offentligt tilgængelige, hvorfor offentliggørelsen heraf ikke var krænkende i presseetisk forstand. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere JydskeVestkysten for at have afvist at anonymisere klagerne i artiklen på jv.dk.

JydskeVestkysten bragte i juli måned en artikel om en ung mand, der havde valgt at lade sig sterilisere. I artiklen blev der rettet en række grove beskyldninger mod moren til drengen. Moren klagede over, at oplysningerne ikke var korrekte, og at de ikke var blevet forelagt for hende inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de burde være blevet forelagt for moren inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet udtalte derfor kritik.

JydskeVestkysten bragte en artikel med omtale af en golfklub, hvor et medlem var blevet tildelt en disciplinærstraf af klubbens ordens- og amatørudvalg. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen var skadende for det omtalte medlem, og at artiklen ikke havde offentlig interesse. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i artiklen, og derfor ikke har retlig interesse.

JydskeVestkysten bragte i januar måned et mindeord i tre dele over en person, som havde været offentligt kendt i sit lokalområde. Mindeordet indeholdt bl.a. private og krænkende oplysninger om den afdødes familie, herunder om hans afdøde far, og om hans helbredsmæssige forhold. Den afdødes bror klagede til Pressenævnet over mindeordets omfang og indhold. Pressenævnet udtalte kritik af JydskeVestkysten for at have bragt oplysninger om den afdøde og hans far, som anses for at udgøre en krænkelse af privatlivets fred.

I en artikel bragt i 2004 omtalte JydskeVestkysten en syvårig dreng, som på daværende tidspunkt var et talentfuldt musikskolebarn, der drømte om at blive koncertpianist. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde afvist at slette artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for personen.

JydskeVestkysten bragte i april 2020 omtale af et annulleret samarbejde mellem en læge og en kommune, herunder det økonomiske tab, dette havde medført for kommunen. Den omtalte læge klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde bragt ukorrekt og skadelig information om hende, som ikke var forelagt for hende forud for offentliggørelsen, og at JydskeVestkysten havde afvist at bringe hendes genmæle. Nævnet fandt, at der var faktuel dækning for oplysningerne i artiklen, men udtalte kritik af JydskeVestkysten for den manglende forelæggelse og lagde i den forbindelse vægt på, at omtalen var egnet til at være krænkende, skadelig eller agtelsesforringende for lægen. Nævnet fandt ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om genmæle.

JydskeVestkysten bragte i august 2019 en portrætartikel om klagers udgivelse af en erindringsroman om bl.a. klagers opvækst præget af fysiske og psykiske overgreb, samt om klagers tid på Hærens Officersskole. Klager klagede over artiklens vinkling, og at JydskeVestkysten har afvist at slette artiklen fra jv.dk. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af den valgte vinkling. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger, og at klagers budskab fra interviewet ikke fremstod forvansket i artiklen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for at have afvist at slette artiklen. Nævnet lagde vægt på, at klager frivilligt havde udtalt sig til JydskeVestkysten, og at klager selv har offentliggjort oplysninger om det i artiklen omtalte, herunder blandt andet i sin seneste erindringsroman.

En person klagede over en nekrolog bragt af JydskeVestkysten, idet der var anvendt udtrykket ”den sidste kommunist” om den afdøde. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i nekrologen, og uanset, at klageren som medlem af Danmarks Kommunistiske Parti måtte have en generel interesse i omtalen af partiet, afviste Pressenævnet derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.