En person klagede over, at en SE OG HØR-artikel var tilgængelig i Infomedias arkiv over offentliggjorte artikler. Infomedia.dk havde i 2002 anmeldt sig til Pressenævnet som offentligt tilgængelig informationsdatabase, men havde i 2017 afmeldt sig. Infomedia.dk var derfor ikke anmeldt til Pressenævnet, da Infomedia offentliggjorde artiklen, og infomedia.dk var heller ikke efterfølgende blevet genanmeldt til Pressenævnet. Nævnet havde derfor ikke længere kompetence til at behandle klagen.

Artiklen i papirudgaven af SE OG HØR er automatisk omfattet af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence. Klagen over SE OG HØR behandles.