Helsingør Dagblad bragte i februar en artikel med en erhvervslejers omtale af forholdene ved et erhvervslejemål. Erhvervslejeren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens overskrift gav et ukorrekt indtryk. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Helsingør Dagblad for overskriftens formulering, idet overskriften fremstod som mediets sammenfatning af erhvervslejerens udtalelser, som havde dækning i artiklens brødtekst.

Helsingør Dagblad bragte i marts en artikel, som omhandlede en kvinde, der havde været udsat for overgreb som barn. I artiklen fremgik øverst et billede af den pågældende kvinde på en gade i byen, hvor hun boede. En virksomhed klagede til Pressenævnet over, at virksomhedens facade og udhængsskilt fremgik af billedet i artiklen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Helsingør Dagblad for brugen af det pågældende billede. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at billedet, der var taget på en offentligt tilgængelig vej, ikke viste forhold, der var egnede til at krænke virksomheden, ligesom virksomheden ikke var omtalt i artiklen.

To personer klagede til Pressenævnet over, at deres navne først blev anonymiseret fra en artikel bragt af Helsingør Dagblad i november 2021 et år efter, at dagbladet havde tilkendegivet at ville anonymisere artiklen. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, idet Helsingør Dagblad havde imødekommet klagernes anmodning om anonymisering inden klagen til Pressenævnet, således at artiklen ikke længere er tilgængelig på dagbladets netavis.

I en artikel bragt i juni måned omtalte Helsingør Dagblad Forbrugerombudsmandens politianmeldelse af seks diskoteker for overtrædelse af markedsføringsloven. I den forbindelse blev der nævnt et eksempel på en ulovlig reklame. Klager, som var et af de seks politianmeldte diskoteker, klagede til Pressenævnet over artiklens vinkling, herunder at artiklen ved at anvende et billede af klager gav et ukorrekt indtryk af, at eksemplet på den ulovlige reklame stammede fra klagers markedsføring. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger eller var misvisende, og at Helsingør Dagblad havde angivet, at eksemplet stammede fra et af de seks politianmeldte diskoteker.

En person klagede til Pressenævnet over, at Helsingør Dagblad havde bragt en artikelserie med omtale af en række konkurser, han havde været involveret i. Personen klagede blandt andet over, at avisen omtalte ham som ”konkurskongen” samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke, at omtalen krænker personens privatliv og udtalte heller ikke kritik for manglende forelæggelse, idet mediet havde foretaget gentagne forsøg på at forelægge oplysningerne for personen, som var kommet til orde i en af artiklerne.

Helsingør Dagblad omtalte i oktober 2018 en demonstration arrangeret af et politisk parti i et boligområde i Helsingør. Det fremgik af artiklen, at politiet havde oplyst, at en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen var den eneste hændelse, der havde ført til en sigtelse under demonstrationen. Lederen af det politiske parti, som på de sociale medier havde oplyst, at politiet skulle have sigtet en person for vold mod ham under demonstrationen, klagede til Pressenævnet. Efter personens opfattelse burde Helsingør Dagblad have indhentet personens kommentarer til politiets oplysning i artiklen. Pressenævnet fandt, at politiets oplysning ikke kunne anses for at være krænkende for personen, og nævnet udtalte ikke kritik af Helsingør Dagblad for ikke at have indhentet personens kommentarer forud for offentliggørelsen.

Broren til afdøde klagede over, at Helsingør Dagblad omtalte en ung mands død som en drukneulykke. Broren fandt, at omtalen var i strid med de presseetiske regler om privatlivets fred. Da den omtalte hændelse fandt sted på et offentlig sted, da der var alarmberedskab og mange vidner tilstede, og da identiteten på afdøde var tilstrækkeligt sløret, udtalte Pressenævnet ikke kritik.