Frihedsbrevet bragte i april 2024 en artikel med kritisk omtale af formanden for en organisation, som hjælper sårbare og udsatte kvinder. Det fremgik af omtalen, at flere havde rettet beskyldninger mod formanden om udnyttelse, trusler og kontrol. Frihedsbrevet bragte også en annoncevideo som en del af Frihedsbrevets kampagne ”Operation 5000” om kampagnemål for nye medlemmer. I videoen udtalte Frihedsbrevets ansvarshavende chefredaktør, at formanden ”udsætter kvinder for social kontrol” og ”gerne lige [vil] have massage af dem”. Den omtalte formand og organisationen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Frihedsbrevet havde bragt ukorrekte og krænkende oplysninger, som mediet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet. Pressenævnet kritiserede Frihedsbrevet for at bringe udsagnene i annoncevideoen, som indeholdt journalistisk materiale, og som havde en faktisk og grov karakter og dermed overskred de vide rammer for annoncer. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Kritik af Frihedsbrevet for redigering og udeladelse af oplysninger
20/12/2024Frihedsbrevet bragte i maj måned en kritisk artikel om, hvorvidt en virksomhed, der havde modtaget støtte fra Erhvervsstyrelsen til et projekt, der skulle hjælpe kvindelige iværksættere i gang, levede op til kravene for modtagelse af støtte. Virksomheden klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om deltagerne i projektet og deres virksomheder, at mediet havde redigeret i et citat, og at væsentlige oplysninger var udeladt. Pressenævnet fandt, at mediet havde overskredet rammerne for redigering ved at omtale en vurdering fra en tidligere afgørelse fra Erhvervsstyrelsen uden i sammenhængen at omtale resultatet af afgørelsen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik på de øvrige klagepunkter.
Frihedsbrevet får ikke kritik for omtale af bogudgivelser
27/05/2024Frihedsbrevet omtalte i oktober 2023, at en forfatter og hans forlag undrede sig over ligheder mellem hans værk og et andet. Forfatteren af det andet værk klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, der ikke i tilstrækkeligt omfang var forelagt hende, og at Frihedsbrevet ikke havde udvist den fornødne kildekritik. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt beskyldninger, der kunne anses for skadelige for klageren, men at hun i tilstrækkeligt omfang var gjort bekendt med kritikpunkterne, ligesom hun havde fået mulighed for at komme til orde. Nævnet fandt endvidere, at mediet havde givet læserne tilstrækkelig mulighed for at vurdere kildernes troværdighed og udtalte ikke kritik.
Ikke kritik af Frihedsbrevets brug af kilder
23/11/2023I en artikel bragt af Frihedsbrevet i marts 2023 blev arbejdsforholdene på et museum omtalt. To navngivne kilder samt en række anonyme kilder rettede kritik af en konkret person i ledelsen. Denne klagede til Pressenævnet blandt andet over brugen af anonyme kilder og mediets kontrol af de beskyldninger, kilderne rettede mod ham. Pressenævnet fandt, at læserne havde mulighed for at vurdere troværdigheden af kilderne, og at mediet havde gjort tilstrækkeligt for at efterprøve kildernes udsagn. Nævnet udtalte ikke kritik.
Kritik af Frihedsbrevet for manglende forelæggelse
23/11/2023Frihedsbrevet omtalte i marts måned arbejdsforholdene på et museum. I artiklen optrådte en række kilder, herunder en navngiven kilde, som kritiserede en museumschef for at have ansat flere familiemedlemmer. Kilden refererede en episode, hvor denne havde talt med museumschefens mor. Moren klagede til Pressenævnet over, at kilden havde fremsat beskyldninger mod hende, som hun ikke var blevet forelagt. Nævnet kritiserede Frihedsbrevet for ikke at forelægge beskyldningerne for moren inden offentliggørelsen.
Frihedsbrevet får kritik for misvisende overskrift
27/10/2023I en artikel bragt af Frihedsbrevet i februar 2023 fremgik af overskriften, at en museumschef var chef for sin mor, svoger og fætter. Den omtalte museumschef klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften var misvisende, idet han ikke var chef for sin mor. Frihedsbrevet rettede efterfølgende overskriftens formulering. Pressenævnet fandt, at den oprindelige overskrift kunne efterlade læserne med et misvisende indtryk af, at museumschefen var chef for sin mor og kritiserede Frihedsbrevet for at bringe overskriften.
Kritik af Frihedsbrevet for citathistorie
27/06/2023Frihedsbrevet omtalte i januar måned forvaltningen af en organisation, der bekæmper madspild. Organisationen klagede til Pressenævnet over omtalen, herunder at overskriften var misvisende, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at foreningen gang på gang havde indsendt dokumentation for sent til Indsamlingsnævnet, og at Frihedsbrevet ikke havde forelagt indholdet af en citathistorie. Pressenævnet fandt, at overskriften var misvisende, at der ikke var tilstrækkelig dækning i omtalen af indsendelse af dokumentation, og at beskyldningerne i en citathistorie burde være blevet forelagt for organisationen og udtalte kritik.
Frihedsbrevet får ikke kritik for at afvise sletning af artikler
25/05/2023En person, som var direktør for en række virksomheder, klagede til Pressenævnet over, at Frihedsbrevet ikke ville slette en række artikler bragt i 2022, som indeholdt kritisk omtale af personen med beskyldninger om en mistænkelig og mulig ulovlig forvaltning af offentlige midler, som hendes virksomheder modtog. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Frihedsbrevet. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personen havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for virksomheder, der havde udført opgaver på vegne af offentlige myndigheder, sagens karakter, alvor og aktualitet.
Frihedsbrevet får ikke kritik for omtale af lukning af lokalradio
03/05/2023Frihedsbrevet bragte i december 2022 en artikel om en lokalradio, der fik inddraget deres sendetilladelse. Frihedsbrevet omtalte i den forbindelse en straffesag mod en af de personer, der stod bag radioen. Et bestyrelsesmedlem klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at mediet havde optaget en telefonsamtale med hende og anvendt indholdet i artiklen, selv om hun ikke havde indvilget i at deltage i et interview. Pressenævnet fandt, at omtalen havde dækning i faktiske forhold, herunder i en afgørelse fra Radio og tv-nævnet og i en straffedom, og udtalte derfor ikke kritik. Nævnet kritiserede heller ikke brugen af lydoptagelsen.
Ikke kritik af Frihedsbrevet for omtale af forretningsmand
07/04/2022Frihedsbrevet bragte i december 2021 to artikler om en forretningsmand og dennes selskaber. Artiklerne indeholdt en række beskyldninger mod selskabernes metode at drive forretning på. Forretningsmanden og to selskaber klagede til Pressenævnet over blandt andet vinklingen af artiklerne og over, at artiklerne indeholdt en række ukorrekte påstande. Pressenævnet fandt, at vinklingen lå inden for redaktørens redigeringsret og bemærkede, at klager havde fået lejlighed til at kommentere beskyldningerne i artiklerne. Pressenævnet udtalte ikke kritik.