Fagbladet 3F bragte i november 2023 to artikler med kritisk omtale af en forretningsmands økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af hans virksomhed samt omtale af hans private bilsamling. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og private oplysninger om hans dispositioner og bilsamling. Nævnet fandt, at omtalen ikke gav læserne et ukorrekt indtryk af sagen og lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne stammede fra. Nævnet fandt endvidere, at oplysningen om forretningsmandens bilsamling var offentligt kendt og relevant i sammenhængen. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fagbladet 3F ikke ville slette et billede af ham bragt i en artikel i 2023, som omhandlede en række selskaber, der ikke havde tegnet overenskomst. Personen var blandt andet direktør for og medejer af de omtalte selskaber. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at billedet, der var taget på en offentlig tilgængelig vej, ikke kunne anses for følsomt eller privat, at omtalen angik forhold i personens erhvervsmæssige virke, at han havde indtaget en fremtrædende rolle i selskaberne, og at omtalen i artiklen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Fagbladet 3F bragte i maj måned en artikel om skattebetaling blandt en virksomheds bude. Artiklen tog udgangspunkt i oplysninger fra Skattestyrelsen, som virksomheden var blevet forelagt før offentliggørelsen af artiklen. I omtalen indgik en udtalelse fra en folketingspolitiker. Virksomheden klagede blandt andet over, at virksomheden ikke havde fået forelagt udtalelsen fra folketingspolitikeren inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet fandt, at udtalelsen fra folketingspolitikeren indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de burde være blevet forelagt for virksomheden inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet udtalte derfor kritik.

Fagbladet 3F omtalte i december 2020 en retssag vedrørende aflønning af en østeuropæisk chauffør for arbejde, han havde udført i Norden som led i sin ansættelse hos et transportfirma. Chaufføren havde blandt andet kørt varer mellem en stor virksomheds lagre i Norden, og i den påklagede artikels overskrift blev chaufføren omtalt som ”Navnet på den store virksomhed”-chauffør. Den store virksomhed klagede til Pressenævnet over artiklens overskrift. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere overskriften, idet nævnet lagde vægt på, at sagens faktiske forhold, som var ubestridte, fremgik klart af overskriften og af artiklens brødtekst.

Fagbladet 3F bragte i august 2020 omtale af, at samtaler, der som følge af corona-nedlukning ikke var blevet afholdt, alligevel skulle gennemføres i kommunens jobcentre. I omtalen udtalte to kilder – en professor og formanden for sagsbehandlernes faglige organisation – at det ville komme til at gå ud over sagsbehandlingen i jobcentrene. Kort efter offentliggørelsen modtog Fagbladet 3F en indsigelse fra kommunen og kommunens borgmester. Fagbladet 3F rettede hurtigt artiklen, så borgmesterens kommentar blev bragt i sammenhæng med kritikken, ligesom Fagbladet 3F sidst i artiklen gjorde opmærksom på fejlen og beklagede denne. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at der ikke var grundlag for at kritisere Fagbladet 3F. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på offentliggørelsestidspunktet, omtalens karakter og den korte tid, der forløb, fra Fagbladet 3F blev bekendt med fejlen, til rettelsen blev bragt.

Fagbladet 3F bragte i marts 2020 en artikel om, at flere faglige retssager, som følge af COVID-19, var blevet udskudt på ubestemt tid i Arbejdsretten.
En virksomhed klagede over artiklens vinkling, idet virksomheden var fremhævet som eksempel. Nævnet udtalte ikke kritik af Fagbladet 3F for at bringe omtalen og lagde blandt andet vægt på redaktørens redigeringsret, samt at artiklen ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger.

I artiklen ”Lønfest i PostNord: Topchefer fik millionbonus trods fyringsrunder og underskud” havde Fagbladet 3F sammenkædet underskud i det danske selskab, Post Danmark A/S (selskabet hedder også PostNord A/S), med lønudbetalinger og fratrædelsesgodtgørelser til direktører i det svenske moderselskab, PostNord AB. Omtalen gav derfor uberettiget indtryk af, at Post Danmark havde udbetalt store lønbonusser til chefer i Post Danmark, mens selskabet samtidig havde haft underskud og afskediget medarbejdere. Det er ikke korrekt.

Fratrædelsesgodtgørelserne var tillige omtalt som bonusser og medregnet som en del af lønnen. De gennemsnitlige månedslønninger og lønstigningerne kom derved til at fremstå uforholdsmæssigt store. På en række punkter har Pressenævnet udtalt kritik af artiklen og af den efterfølgende rettelse.