En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021. Artiklerne omtalte
ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.
Medier får genoptaget sager om afindeksering
10/03/2022Brancheorganisationen Danske Medier anmodede på vegne af række medier Pressenævnet om at få genoptaget behandlingen af seks sager, hvor nævnet udtalte kritik af medierne for ikke at afindeksere artikler fra 2005. Danske Medier henviste, at det er mediernes opfattelse, at nævnet havde lagt en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig. Med Danske Mediers oplysninger på vegne af medierne er der tilgået sagen nye oplysninger om grundlaget for afgørelserne om afindeksering og virkningen heraf. Nævnet besluttede at genoptage behandlingen af klagesagerne, da det ikke kunne udelukkes, at de nye oplysninger om den tekniske virkning af en afindeksering kunne have været af betydning for sagernes afgørelse. Klagesagerne skal derfor realitetsbehandles på ny af nævnet.
DR får kritik for misvisende klipning i dokumentar
03/03/2022DR bragte i september 2021 en dokumentarudsendelse om en tidligere borgmester gennem blandt andet interviews med personer, som kendte ham. I udsendelsen viste DR klip fra en PR-film produceret til kommunen. I et klip udtalte speaken sig – som citat af borgmesteren – om kommunens likvide kassebeholdning og stigningen af denne. Personen, som havde lagt stemme til speaken i PR-filmen, klagede til Pressenævnet over, at DR havde bortredigeret i citatet, så det fejlagtigt fremstod som hans udsagn og ikke som borgmesterens citat. Pressenævnet fandt, at udsagnet fremstod forvansket, idet klager kunne fremstå som afsender af oplysningen om kommunens økonomi, og nævnet udtalte kritik af DR for klipningen og redigeringen.
Medier måtte gerne omtale mistænkeliggjort schweizisk advokat ved navn
03/03/2022I oktober 2021 bragte DR, Politiken og Berlingske artikler, som de tre medier havde samarbejdet om, der omtalte, at en stor dansk bank i mange år havde haft en sydamerikansk storkunde, som mistænkes for økonomisk kriminalitet. Det fremgik af artiklerne, at mistanken bl.a. skyldtes, at den sydamerikanske kunde havde samarbejdet med en schweizisk advokat, som er dømt for skattesvindel.
Den schweiziske advokat klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i mediernes artikler. I sin klage fremhævede advokaten bl.a., at hans engagement med den sydamerikanske kunde lå otte år tilbage i tiden, og at han er en privat borger uden offentlig interesse i Danmark. Pressenævnet fandt, at forholdet mellem advokaten og den sydamerikanske kunde havde været af en sådan karakter, at medierne var berettiget til at nævne advokatens navn i artiklerne, og nævnet udtalte ikke kritik.
Ej kritik af DR for omtale af avisartiklers kritik i Deadline-udsendelse
02/03/2022I en Deadline-udsendelse i sommeren 2021 bragte DR et indslag, som omhandlede en artikelserie fra Ekstra Bladet tidligere samme sommer, hvor der var blevet rejst kritik af en psykologs arbejdsmetoder i forbindelse med udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser i tvangsfjernelsessager. I indslaget i Deadline medvirkede psykologen og journalisten bag Ekstra Bladets artikler samt en kommunaldirektør. Psykologen klagede til Pressenævnet over indslaget, som efter hans opfattelse indeholdt en uberettiget og ensidig kritik af ham. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DR, idet nævnet lagde vægt på, at DR i indslaget klart havde redegjort for baggrunden for den fremsatte kritik, ligesom psykologen både før og under optagelserne havde fået tilstrækkelig mulighed for at besvare kritikken.
DR får kritik for et afsnit af podcastserien ”Mors afskedsbrev”
19/11/2021DR bragte i sommer podcastserien ”Mors afskedsbrev”, som omhandler en journalists søgen i sin egen familiehistorie. De pårørende til en afdød kvinde, som omtales i podcastseriens tredje afsnit, klagede til Pressenævnet over, at afsnittet indeholder grove og udokumenterede beskyldninger mod kvinden, der døde i 1962, og som var klagernes mor og mormor. Pressenævnet fandt, at DR ikke havde taget det fornødne hensyn til klagerne som efterladte, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke at have givet klagerne mulighed for at forholde sig til udsendelsens beskyldninger mod deres mor og mormor, inden udsendelsen blev bragt. Pressenævnet kritiserede også DR for, hvordan kvindens dødsulykke er beskrevet i den påklagede udsendelse.
Person får afindekseret artikler fra 2005 (Dissens)
02/11/2021En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor personen var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Personen fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.
Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage afindeksering af artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
28/10/2021DR bragte i oktober 2021 et indslag i ”Aftenshowet” med omtale af blandt andet en håndboldprofils nye bog. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at der var tale om skjult reklame, når kendte personer medvirker i programmer for at tale om deres bøger. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i indslaget, og derfor ikke har retlig interesse.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
30/08/2021DR bragte i juni 2021 en udsendelse som en del af en serie om danske mordsager. Den påklagede udsendelse omhandler mordet på Kaj Munk under 2. verdenskrig. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at der var tale om en fejlfremstilling af Kaj Munk. Selv om personen, der klagede, blandt andet som forfatter til flere bøger om Kaj Munk har en stor viden om ham, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da personen ikke var omtalt eller afbildet i udsendelsen, og derfor ikke har retlig interesse.
DR får ikke kritik for udsendelse om momssvindel med leasingbiler
23/08/2021DR bragte i februar 2021 en udsendelse om en række nu konkursramte selskabers import af luksusbiler i forbindelse med deres senere straffesag, herunder selskabernes ejerkredse. En tidligere direktør for og ejer af et af de omtalte selskaber klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke havde haft mulighed for at forsvare sig over for den kritik, der blev fremsat i udsendelsen, og at DR havde anvendt billeder og optagelser af ham fra hans sociale medier, uden at han havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde klager bekendt med kritikpunkterne i udsendelsen, at han fik fornøden mulighed for at kommentere udsendelsens indhold, og at anvendelsen af billederne og optagelserne af ham – som efter det oplyste var offentliggjort på hans åbne Facebook- og Instagram-profil – ikke fremstod forvansket eller var bragt ude af den kontekst, hvori de oprindeligt var delt.
DR får ikke kritik for at afslå genmæle
20/08/2021DR bragte i december 2020 en kritisk udsendelse om blandt andet markedsføringen af tre produkter til at bekæmpe coronavirus. Selskabet bag et af de omtalte produkter klagede til Pressenævnet og henviste til, at DR havde afvist at bringe selskabets genmæle over for en række faktuelt forkerte oplysninger om produktets virkning, som udsendelsen indeholdt. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DR for at have afvist at bringe selskabets genmæle. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn fremstod som vurderinger, og at oplysningerne af faktisk karakter, som ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, ikke var egnede til at påføre selskabet skade af betydning.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
05/08/2021DR bragte i juni 2021 en video om baggrunden for konflikten mellem Israel og Palæstina på DR Nyheders YouTube-kanal. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at DRs kildevalg var ensidig. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i videoen, og selv om klageren, der er jøde og medlem af det mosaiske trossamfund, har en generel interesse i omtalen, afviste Pressenævnet at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
01/07/2021DR bragte i maj 2021 en artikel om konflikten mellem Rusland og Ukraine. Artiklen indeholder en video med omtale af bl.a. Ruslands overtagelse af den ukrainske halvø Krim. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at omtalen var udtryk for fake news. Selv om personen, der klagede, som journalist har beskæftiget sig med emnet og har udgivet en bog herom, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da personen ikke var omtalt eller afbildet i artiklen eller videoen, og derfor ikke har retlig interesse.
DR skal ikke slette artikel fra 2003
28/06/2021I en artikel bragt i 2003 omtalte DR, at en kommune risikerede at miste deres sportsplads og fodboldbane. Af artiklen fremgik, at den daværende kommunaldirektør havde skrevet for mange matrikelnumre på et skøde forud for salget af en nedlagt skole i kommunen. Den daværende kommunaldirektør klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne angik forhold i relation til klagers professionelle virke, at klager ikke var identificeret ved navn, og at DR havde afindekseret artiklen.
DR får ikke kritik for kritisk omtale af skønhedskonkurrence
12/03/2021I en podcastserie og artikler bragt i november 2019 omtalte DR en række unge kvinders individuelle oplevelser som deltagere i en skønhedskonkurrence, herunder kritik af deltagerkontrakten, organisationen bag skønhedskonkurrencen og dennes direktør. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at podcastserien og artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af podcastserien og artiklerne, hvem kilderne var, at de var kritiske over for skønhedskonkurrencen og direktøren, og at direktøren har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom direktørens afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af podcastserien og artiklerne.
DR skal ikke slette billede fra artikel
11/03/2021DR bragte i november 2020 en artikel om brugen af minkpels i modebranchen og den fremtidige efterspørgsel på pels i lyset af smitten med coronavirus blandt minkbesætninger. En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette et billede af hende, som var indsat i artiklen. På billedet, som var taget i forbindelse med et offentligt modeshow i 2011, ses personen gående på en catwalk iført en kreation fremstillet af pels. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at have afvist at slette billedet. Nævnet lagde vægt på, at billedet ikke kan anses for følsomt eller privat og dermed ikke særlig belastende for klageren.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
11/02/2021DR P1 bragte i september 2020 en radioudsendelse som en del af en serie om menneskets anatomiske evolution. Den påklagede udsendelse omhandler omskæring, herunder blandt andet forhudens funktion og anatomi ud fra et videnskabeligt perspektiv samt forskning om konsekvenserne af omskæring. En forening, der deltager i debatten om omskæring, klagede til Pressenævnet og henviste til, at udsendelsen indeholder en lang række udokumenterede og urigtige påstande, som præsenteres for lytterne som videnskab. Foreningen var ikke omtalt i udsendelsen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om foreningen har til formål at fremme evidensbaseret viden om drengeomskæring, findes klagen – henset til programmets indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende retlige interesse.
DR får ikke kritik for omtale af 5G og mobilstråling
18/01/2021I artikler bragt i november og december 2019 omtalte DR sammenhængen mellem mobilbrug og hjernekræft ud fra overordnede cancerstatistikker, herunder præsentation af holdninger i forbindelse hermed. En af de omtalte forskere klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, og at hun ikke fik rimelig tid at besvare DRs forelæggelse af den ene artikel. Forskeren klagede endvidere over, at DR ikke havde udvist den fornødne kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene havde tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst, at det fremgik klart af artiklens brødtekst, hvem kilderne var, og at udsagnene ikke kunne betragtes som værende krænkende, skadelige eller agtelsesforringende for forskeren.
DR skal ikke slette persons navn fra artikel og Kontant-program
15/01/2021En person klagede til Pressenævnet over DRs afvisning af at slette hans navn fra en artikel og et Kontant-program fra december 2019. Personen klagede også over, at DR havde tilsidesat god presseskik. Af artiklen og programmet fremgik personens rolle i to selskaber, der blev kritisk omtalt i DR’s omtale.
Pressenævnet fandt, at klagen over god presseskik var indsendt for sent. Denne del af klagen blev derfor afvist. I forhold til anmodningen om sletning efter punkt B.8 i de vejledende regler om god presseskik fandt nævnet, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde for, at DR burde have imødekommet anmodningen om at slette personens navn i artiklen og Kontant-programmet. Nævnet lagde vægt på, at personen alene er nævnt i forhold til sin erhvervsmæssige tilknytning til selskaberne, og at oplysningerne var offentligt tilgængelige forud for omtalen.
DRs artikel om reglerne om at bære mundbind behandles ikke af egen drift
08/01/2021DR bragte i december 2020 en artikel med omtale af reglerne om at bære mundbind, herunder om udfordringerne for de personer, der er fritaget for kravet om at bære mundbind. Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt DR havde tilsidesat god presseskik ved at bringe den pågældende omtale, ikke kunne anses for at være et spørgsmål af væsentlig eller principiel betydning.