DR | Pressenævnet

En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

DR Kontant bragte i august 2021 en udsendelse med kritisk omtale af en værkstedskæde, som beskyldes for at sælge unødvendige reparationer til kunderne. I udsendelsen viste DR en række kundeoplevelser om dyre og unødvendige bilreparationer, og DR omtalte en værkstedstest på flere af værkstedskædens værksteder, som indgik i en retssag om værkstedskædens markedsføring. Ejerne af kæden klagede til Pressenævnet over, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om værkstedstesten, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at DR havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt blandt andet, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om de omtalte værkstedstests og udtalte kritik af DR for redigeringen og for at bringe ukorrekte oplysninger. Nævnet udtalte også kritik af DR for utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet fandt desuden grundlag for at give ejerne et genmæle over for en oplysning.

Andre love end medieansvarsloven (herunder fogedforbud, navneforbud, immaterielle rettigheder, straffeloven, etc.)Forelæggelse Genmæle Kildekritik Kilder Kompetence Korrekt information Korrekt, faktisk oplysning Personlig anseelse Privatlivets fred Skade af betydning DR Realitetsbehandlet - taget helt eller delvist til følge med sanktion

DR bragte i juni 2019 en artikel, som omhandlede politiets efterforskning af et muligt brud på tavshedspligten i forbindelse med et læk af en klimaplan fra regeringen, som blev bragt i Politiken i 2018. Den omtalte kilde blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR havde bragt en begrænset omtale af politiets efterforskning, at DR ikke have omtalt forholdet om tyveri, og at DR havde indsat opfølgninger i begyndelsen af artiklen, så læsere kunne blive gjort bekendt med sagernes afslutning.

Citathistorie Noninformation Politianmeldelse Retsreportage Sigtet/tiltalt DR Realitetsbehandlet - ikke taget til følge

DR bragte i januar måned en programserie om et lille vandværks kamp for at sikre rent drikkevand til forbrugerne, efter der var blevet konstateret et for højt niveau af pesticider i drikkevandet. Et bestyrelsesmedlem fra vandværket klagede til Pressenævnet over, at DR i programserien havde omtalt vandet fra vandværket som giftigt, selv om myndighederne havde slået fast, at vandet ikke var sundhedsskadeligt.

Pressenævnet (flertallet) fandt, at betegnelsen ”giftigt vand” tilstrækkeligt tydeligt fremstod som DRs vurdering af myndighedernes fund af pesticidrester i vandet. Da DR i programserien samtidig havde redegjort korrekt for sagens faktiske forhold, udtalte nævnet ikke kritik. Et mindretal fandt, at programseriens titel var ukorrekt og uden dækning i de påklagede udsendelser og fandt grundlag for at udtale kritik.

Korrekt information Overskrifters dækning DR Realitetsbehandlet - ikke taget til følge

DR bragte i december 2015 en artikel om VM i kvindehåndhold. En af spillerne klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette en video af hende, som var indsat i artiklen. Videoen indeholdt et interview med spilleren, og videoen var optaget i den såkaldte mixed zone efter en kamp til turneringen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at have afvist at slette videoen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at videoen ikke kan anses for følsom eller privat i en sådan grad, at den er særligt belastende for personen.

Afpublicering Sletning – punkt B.8 DR Realitetsbehandlet - ikke taget til følge

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021. Artiklerne omtalte
ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

Afindeksering - punkt B.8 Andre love end medieansvarsloven (herunder fogedforbud, navneforbud, immaterielle rettigheder, straffeloven, etc.)Anonymisering Kompetence Omtale af domme Sletning – punkt B.8 Søgemaskiner (eks. Google) Avisen.dk DR Jyllands-Posten Kristeligt Dagblad MediaWatch TV 2 TV 2 Lorry Realitetsbehandlet - ikke taget til følge

Brancheorganisationen Danske Medier anmodede på vegne af række medier Pressenævnet om at få genoptaget behandlingen af seks sager, hvor nævnet udtalte kritik af medierne for ikke at afindeksere artikler fra 2005. Danske Medier henviste, at det er mediernes opfattelse, at nævnet havde lagt en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig. Med Danske Mediers oplysninger på vegne af medierne er der tilgået sagen nye oplysninger om grundlaget for afgørelserne om afindeksering og virkningen heraf. Nævnet besluttede at genoptage behandlingen af klagesagerne, da det ikke kunne udelukkes, at de nye oplysninger om den tekniske virkning af en afindeksering kunne have været af betydning for sagernes afgørelse. Klagesagerne skal derfor realitetsbehandles på ny af nævnet.

Genoptagelse Genoptaget Nye oplysninger DR Fyens Stiftstidende Jyllands-Posten Kristeligt Dagblad Nordjyske TV 2 Formalitetskendelse

DR bragte i september 2021 en dokumentarudsendelse om en tidligere borgmester gennem blandt andet interviews med personer, som kendte ham. I udsendelsen viste DR klip fra en PR-film produceret til kommunen. I et klip udtalte speaken sig – som citat af borgmesteren – om kommunens likvide kassebeholdning og stigningen af denne. Personen, som havde lagt stemme til speaken i PR-filmen, klagede til Pressenævnet over, at DR havde bortredigeret i citatet, så det fejlagtigt fremstod som hans udsagn og ikke som borgmesterens citat. Pressenævnet fandt, at udsagnet fremstod forvansket, idet klager kunne fremstå som afsender af oplysningen om kommunens økonomi, og nævnet udtalte kritik af DR for klipningen og redigeringen.

Andre love end medieansvarsloven (herunder fogedforbud, navneforbud, immaterielle rettigheder, straffeloven, etc.)Kompetence Redigering Retlig interesse DR Realitetsbehandlet - taget helt eller delvist til følge med sanktion

I oktober 2021 bragte DR, Politiken og Berlingske artikler, som de tre medier havde samarbejdet om, der omtalte, at en stor dansk bank i mange år havde haft en sydamerikansk storkunde, som mistænkes for økonomisk kriminalitet. Det fremgik af artiklerne, at mistanken bl.a. skyldtes, at den sydamerikanske kunde havde samarbejdet med en schweizisk advokat, som er dømt for skattesvindel.
Den schweiziske advokat klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i mediernes artikler. I sin klage fremhævede advokaten bl.a., at hans engagement med den sydamerikanske kunde lå otte år tilbage i tiden, og at han er en privat borger uden offentlig interesse i Danmark. Pressenævnet fandt, at forholdet mellem advokaten og den sydamerikanske kunde havde været af en sådan karakter, at medierne var berettiget til at nævne advokatens navn i artiklerne, og nævnet udtalte ikke kritik.

Almen interesse Anonymisering Anonymisering Omtale af domme Privatlivets fred Sletning – punkt B.8 Straffedom Berlingske DR Politiken Realitetsbehandlet - ikke taget til følge

I en Deadline-udsendelse i sommeren 2021 bragte DR et indslag, som omhandlede en artikelserie fra Ekstra Bladet tidligere samme sommer, hvor der var blevet rejst kritik af en psykologs arbejdsmetoder i forbindelse med udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser i tvangsfjernelsessager. I indslaget i Deadline medvirkede psykologen og journalisten bag Ekstra Bladets artikler samt en kommunaldirektør. Psykologen klagede til Pressenævnet over indslaget, som efter hans opfattelse indeholdt en uberettiget og ensidig kritik af ham. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DR, idet nævnet lagde vægt på, at DR i indslaget klart havde redegjort for baggrunden for den fremsatte kritik, ligesom psykologen både før og under optagelserne havde fået tilstrækkelig mulighed for at besvare kritikken.

Forelæggelse Generel forelæggelse (ikke konkretiseret)Interview Kildekritik Kilder Korrekte meddelelser Mediernes handlemåde Spørgeramme Svar i sammenhæng Vinkling DR Realitetsbehandlet - ikke taget til følge

DR bragte i sommer podcastserien ”Mors afskedsbrev”, som omhandler en journalists søgen i sin egen familiehistorie. De pårørende til en afdød kvinde, som omtales i podcastseriens tredje afsnit, klagede til Pressenævnet over, at afsnittet indeholder grove og udokumenterede beskyldninger mod kvinden, der døde i 1962, og som var klagernes mor og mormor. Pressenævnet fandt, at DR ikke havde taget det fornødne hensyn til klagerne som efterladte, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke at have givet klagerne mulighed for at forholde sig til udsendelsens beskyldninger mod deres mor og mormor, inden udsendelsen blev bragt. Pressenævnet kritiserede også DR for, hvordan kvindens dødsulykke er beskrevet i den påklagede udsendelse.

Afdød Forelæggelse Generel forelæggelse (ikke konkretiseret)Hensyn til ofre og efterladte Kildekritik Kilder Korrekt information Parforhold (eks. bryllup, kæresteforhold og utroskab)Partsevne Personlig anseelse Privatlivets fred Retlig interesse DR Realitetsbehandlet - taget helt eller delvist til følge med sanktion

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor personen var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Personen fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage afindeksering af artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

Afindeksering Afpublicering Anonymisering Omtale af domme Omtale af sygdom Sletning – punkt B.8 Søgemaskiner (eks. Google) DR Fyens Stiftstidende Jyllands-Posten Kristeligt Dagblad Nordjyske TV 2 Realitetsbehandlet - taget helt eller delvist til følge uden sanktion

DR bragte i oktober 2021 et indslag i ”Aftenshowet” med omtale af blandt andet en håndboldprofils nye bog. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at der var tale om skjult reklame, når kendte personer medvirker i programmer for at tale om deres bøger. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i indslaget, og derfor ikke har retlig interesse.

Retlig interesse DR Formalitetskendelse

DR bragte i juni 2021 en udsendelse som en del af en serie om danske mordsager. Den påklagede udsendelse omhandler mordet på Kaj Munk under 2. verdenskrig. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at der var tale om en fejlfremstilling af Kaj Munk. Selv om personen, der klagede, blandt andet som forfatter til flere bøger om Kaj Munk har en stor viden om ham, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da personen ikke var omtalt eller afbildet i udsendelsen, og derfor ikke har retlig interesse.

Retlig interesse DR Formalitetskendelse

DR bragte i februar 2021 en udsendelse om en række nu konkursramte selskabers import af luksusbiler i forbindelse med deres senere straffesag, herunder selskabernes ejerkredse. En tidligere direktør for og ejer af et af de omtalte selskaber klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke havde haft mulighed for at forsvare sig over for den kritik, der blev fremsat i udsendelsen, og at DR havde anvendt billeder og optagelser af ham fra hans sociale medier, uden at han havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde klager bekendt med kritikpunkterne i udsendelsen, at han fik fornøden mulighed for at kommentere udsendelsens indhold, og at anvendelsen af billederne og optagelserne af ham – som efter det oplyste var offentliggjort på hans åbne Facebook- og Instagram-profil – ikke fremstod forvansket eller var bragt ude af den kontekst, hvori de oprindeligt var delt.

Afpublicering Almen interesse Andre love end medieansvarsloven (herunder fogedforbud, navneforbud, immaterielle rettigheder, straffeloven, etc.)Anonymisering Billedbrug Forelæggelse Forsøg Identificering Inden domfældelse Kompetence Privatlivets fred Retsreportage Sigtet/tiltalt Sletning – punkt B.8 DR Realitetsbehandlet - ikke taget til følge

DR bragte i december 2020 en kritisk udsendelse om blandt andet markedsføringen af tre produkter til at bekæmpe coronavirus. Selskabet bag et af de omtalte produkter klagede til Pressenævnet og henviste til, at DR havde afvist at bringe selskabets genmæle over for en række faktuelt forkerte oplysninger om produktets virkning, som udsendelsen indeholdt. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DR for at have afvist at bringe selskabets genmæle. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn fremstod som vurderinger, og at oplysningerne af faktisk karakter, som ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, ikke var egnede til at påføre selskabet skade af betydning.

Genmæle Ingen skade af betydning Korrekt, faktisk oplysning Medieansvarslovens § 38 Vurdering DR Realitetsbehandlet - ikke taget til følge

DR bragte i juni 2021 en video om baggrunden for konflikten mellem Israel og Palæstina på DR Nyheders YouTube-kanal. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at DRs kildevalg var ensidig. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i videoen, og selv om klageren, der er jøde og medlem af det mosaiske trossamfund, har en generel interesse i omtalen, afviste Pressenævnet at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

Retlig interesse DR Formalitetskendelse

DR bragte i maj 2021 en artikel om konflikten mellem Rusland og Ukraine. Artiklen indeholder en video med omtale af bl.a. Ruslands overtagelse af den ukrainske halvø Krim. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at omtalen var udtryk for fake news. Selv om personen, der klagede, som journalist har beskæftiget sig med emnet og har udgivet en bog herom, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da personen ikke var omtalt eller afbildet i artiklen eller videoen, og derfor ikke har retlig interesse.

Retlig interesse DR Formalitetskendelse

I en artikel bragt i 2003 omtalte DR, at en kommune risikerede at miste deres sportsplads og fodboldbane. Af artiklen fremgik, at den daværende kommunaldirektør havde skrevet for mange matrikelnumre på et skøde forud for salget af en nedlagt skole i kommunen. Den daværende kommunaldirektør klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne angik forhold i relation til klagers professionelle virke, at klager ikke var identificeret ved navn, og at DR havde afindekseret artiklen.

Sletning – punkt B.8 DR Realitetsbehandlet - ikke taget til følge

I en podcastserie og artikler bragt i november 2019 omtalte DR en række unge kvinders individuelle oplevelser som deltagere i en skønhedskonkurrence, herunder kritik af deltagerkontrakten, organisationen bag skønhedskonkurrencen og dennes direktør. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at podcastserien og artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af podcastserien og artiklerne, hvem kilderne var, at de var kritiske over for skønhedskonkurrencen og direktøren, og at direktøren har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom direktørens afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af podcastserien og artiklerne.

Kildekritik Kilder Kilders vurderinger Kompetence Korrekt information DR Realitetsbehandlet - ikke taget til følge

Person får hindret tilgængeligheden af artikler fra 2005 (Dissens)

DR får kritik for udsendelse om værkstedskæde

DR får ikke kritik for at afvise at bringe omtale af en straffesags afslutning

DR får ikke kritik for programserie om kamp for rent vand (Dissens)

DR skal ikke slette video fra artikel om VM i kvindehåndbold 2015

Medier skal ikke hindre tilgængeligheden af artikler om ugebladssagen

Medier får genoptaget sager om afindeksering

DR får kritik for misvisende klipning i dokumentar

Medier måtte gerne omtale mistænkeliggjort schweizisk advokat ved navn

Ej kritik af DR for omtale af avisartiklers kritik i Deadline-udsendelse

DR får kritik for et afsnit af podcastserien ”Mors afskedsbrev”

Person får afindekseret artikler fra 2005 (Dissens)

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

DR får ikke kritik for udsendelse om momssvindel med leasingbiler

DR får ikke kritik for at afslå genmæle

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

DR skal ikke slette artikel fra 2003

DR får ikke kritik for kritisk omtale af skønhedskonkurrence

Kontakt

Hvad er Pressenævnet?

Nyhedsbrev

Årsrapport

Kommende møder

Webtilgængelighed

Seneste nyt

Kontakt

Hvad er Pressenævnet?

Nyhedsbrev

Årsrapport

Kommende møder

Webtilgængelighed