DR bragte i september 2022 forbrugerprogrammet Kontant. I programmet medvirkede en række kunder, der var utilfredse med en virksomhed, som sælger kostplaner og online coaching. De medvirkende kunder udtalte sig blandt andet kritisk om virksomhedens direktør, som også var personlig træner/coach. Virksomheden, herunder blandt andre virksomhedens direktør, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik navnlig i forhold til valg af faglig ekspert, og at udsendelsen stillede ham i et dårligt lys. Pressenævnet fandt, at DR havde udvist tilstrækkelig kildekritik, idet kildens udtalelser blandt fremstod som kildens faglige vurdering, og at omtalen af virksomheden mv. lå inden for mediets redigeringsret.
DR får kritik for redigering af citat
23/02/2023DR bragte i september 2022 et indslag i radioprogrammet P1 Morgen om to elevers utilfredshed med et undervisningsforløb i idræt på deres gymnasium, hvor eleverne blandt andet blev bedt om at veje sig. Undervisningsforløbet blev gennemført med afsæt i en lærebog om idræt. I indslaget udtalte radioværten, at en af bogens forfattere havde sendt et skriftligt svar til DR om, at det kræver viden og selvindsigt at kunne tage oplyste, reflekterede, aktive livsvalg, og at man blandt andet kan få den viden ved at måle og veje sig selv. Det omtalte forlag til lærebogen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DRs dækning var ensidig, og at DR havde manipuleret et citat fra forlaget i indslaget. Pressenævnet fandt, at DRs redigering af citatet fik citatet til at fremstå forvansket i indslaget i forhold til forlagets synspunkt, og at DR over for lytterne gav et misvisende indtryk af forlagets svar på kritikken, og nævnet udtalte kritik af DR for redigeringen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
DR får ikke kritik for redigering af radioudsendelse
23/02/2023DR bragte i august måned en udsendelse, der tegnede et portræt af en politiker. Under udsendelsen var der gæster i studiet, og der blev afspillet et lydklip med et interview med en talsperson fra en forening, der kritiserede politikeren. Foreningen klagede herefter til Pressenævnet over blandt andet, at DR havde tilsidesat aftalen om præmisserne for interviewet, og at DR havde redigeret i interviewet på en måde, så væsentlige dele var udeladt. Nævnet kunne ikke tage stilling til, hvilken aftale, der var indgået mellem parterne, og fandt herudover, at redigeringen af interviewet lå inden for redigeringsretten. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
DR skal ikke slette artikel fra 2014
23/02/2023En person klagede til Pressenævnet over, at DR ikke ville slette en artikel bragt i 2014, som omhandlede personens oplevelser med at være kristen og homoseksuel på Færøerne. Personens fulde navn fremgik af artiklen, og der var også indsat et billede af ham. DR fjernede i 2022 personens efternavn og billedet af ham fra artiklen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DR. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse, og at DR havde fjernet både personens efternavn og billedet af ham fra artiklen.
DR får kritik for at bringe udsendelser uden informeret samtykke
15/12/2022DR bragte i foråret en programserie, hvor de medvirkende i udsendelserne blev interviewet af en tv-vært om forskellige emner. Interviewpersonerne vidste dog ikke, at værten fik dikteret alle spørgsmål af en person med et fagligt eller personligt modsætningsforhold til de pågældende interviewpersoner. Tre personer, som havde medvirket i hver deres udsendelse i programserien, klagede til Pressenævnet, idet de mente, at de havde givet samtykke til at deltage i udsendelserne på et misvisende og vildledende grundlag. De havde inden interviewets gennemførelse bl.a. fået oplyst, at programmet ville indeholde ”satiriske elementer”. Pressenævnet var enig med klagerne i, at de ikke kunne anses for at have fået tilstrækkelig information til at kunne vurdere, hvorvidt de ville deltage i programmet. Nævnet udtalte derfor kritik af DR for at bringe de påklagede udsendelser uden klagernes samtykke.
DRs tilrettelæggelse af radioindslag var inden for redigeringsretten
15/12/2022DR bragte i juli måned et radioindslag, der handlede om en frivillig ansat, der havde fået medhold i en klage ved Ligebehandlingsnævnet, fordi denne var blevet afskediget fra sin arbejdsplads. I indslaget medvirkede også en vicedirektør fra arbejdspladsen i et live-interview. Den tidligere ansatte klagede til Pressenævnet over, at udtalelserne fra vicedirektøren ikke var korrekte, og at hun ikke havde fået mulighed for at forholde sig til dem. Nævnet fandt, at udtalelserne fra vicedirektøren fremstod som arbejdspladsens subjektive kommentar til sagen, og at DRs valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsretten.
DR får ikke kritik for kritisk omtale af forsikringsselskaber
22/11/2022DR Kontant bragte i august 2021 en udsendelse og en artikel om tre forskellige forsikringskunders oplevelser med deres respektive forsikringsselskaber, hvor de af kunderne anmeldte beløb ikke blev erstattet af selskaberne. Et af forsikringsselskaberne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forholdt sig kritisk over for forsikringstager, og at selskabet ikke fik tilstrækkelig mulighed for at komme til orde i udsendelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af udsendelsen og artiklen, hvem kilden var, og hvilken relation kilden havde til selskabet, at selskabet fik fornøden mulighed for at kommentere udsendelsens indhold, og at selskabets afvisning af kritikken tydeligt fremgik af udsendelsen og artiklen.
DR får ikke kritik for omtale af ankesag
22/11/2022DR bragte i april 2022 en artikel med omtale af DRs lytternes og seernes redaktørs udtalelse om DRs overholdelse af DRs etiske retningslinjer i en konkret sag med et resumé af sagen. Brugeren i den omtalte sag klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om sagens status. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var korrekt gengivet, at brugeren fik delvist medhold i sin klage for så vidt angår DRs klagehåndtering, ligesom det fremgik, at den omtalte DR-analyse efter brugerens opfattelse var mangelfuld, partisk og uærlig.
DR får kritik for redigering af vagtlægeopkald
17/11/2022DR bragte i september 2021 en programserie om patienters og de pårørendes oplevelser med for sen diagnosticering og behandling af den sjældne og livstruende infektionssygdom kødædende bakterier. I udsendelserne afspillede DR blandt andet lydoptagelser af vagtlægeopkald, hvor lægernes stemmer var uslørede. Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation og to af de medvirkende læger klagede til Pressenævnet over blandt andet, at DR havde anvendt vagtlægeopkaldene uden at have sløret de medvirkende lægers stemmer, og at optagelserne efter deres opfattelse skulle sidestilles med skjulte optagelser. De klagede også over, at DR havde klippet i et vagtlægeopkald i et omfang, der fik vagtlægen til at fremstå uempatisk og forhastet. Nævnet fandt, at DRs redigering af det ene vagtlægeopkald over for seerne gav et misvisende indtryk af vagtlægens håndtering af opkaldet, og nævnet udtalte kritik af DR for redigeringen.
I forhold til lydoptagelserne fandt nævnet, at disse ikke udgjorde skjulte optagelser i de presseetiske regler punkt B.7s forstand. Nævnet udtalte ikke kritik af DR for at anvende lydoptagelserne og lagde blandt andet vægt på, at disse blev anvendt til at illustrere de medvirkende patienters kritiske sygdomsforløb og møde med autoriserede sundhedspersoner, at lydoptagelserne ikke indeholdt private eller følsomme oplysninger om lægerne, og at lægerne ikke kunne anses for at have en sådan underordnet stilling, at sløring af deres stemmer burde være sket.
DRs nyhedsindslag om situationen i Ukraine behandles ikke af egen drift
09/11/2022DR bragte i oktober måned et indslag i nyhedsudsendelsen ”21 SØNDAG” om blandt andet regeringens beslutning om at øge Danmarks bidrag af våben til Ukraine. Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt DR havde tilsidesat god presseskik ved at bringe indslaget, ikke kunne anses for at være et spørgsmål af væsentlig eller principiel betydning, hvorfor der ikke var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
14/10/2022DR bragte i oktober måned i et indslag i 21 SØNDAG et interview med den danske forsvarsminister om blandt andet regeringens beslutning om at øge Danmarks bidrag af våben til Ukraine. En person klagede til Pressenævnet over navnlig DRs dækning af regeringens holdning til krigen i Ukraine. Selv om klager oplyste, at han har en personlig interesse i sagen, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da klageren ikke var omtalt eller afbildet i udsendelsen, og derfor ikke har retlig interesse.
Ikke kritik af Kontant-udsendelse på DR
28/09/2022DR bragte i januar 2022 forbrugerprogrammet Kontant. I programmet medvirkede en række kunder, der var utilfredse med en kommissionssælgers håndtering af handler med brugte biler. Kommissionssælgeren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelsen indeholdt forkert information, der ikke var blevet efterprøvet, og at redigeringen af programmet stillede ham i et dårligt lys. Pressenævnet fandt, at omtalen havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at præsentationen og omtalen af forløbet lå inden for mediets redigeringsret. Nævnet lagde herudover også vægt på, at kommissionssælgeren havde fået mulighed for at forholde sig til kritikken.
Pressenævnet behandler klage over omtale af afgørelse fra brugernes redaktør
26/08/2022DR bragte i april 2022 en artikel med omtale af DRs lytternes og seernes redaktørs udtalelse om DRs overholdelse af DRs etiske retningslinjer i en konkret sag med et resumé af sagen. Artiklen blev bragt på DRs netavis dr.dk under bjælken ”BRUGERNES REDAKTØR”. Brugeren i den omtalte sag klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Pressenævnet fandt, at artiklen måtte betragtes som et redigeret indlæg, og at der var tale om en offentliggørelse omfattet af Pressenævnets kompetence, jf. medieansvarslovens § 1, nr. 3.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
25/08/2022DR bragte i januar 2022 et indslag i TV Avisen om et tysk vandinitiativ og grundvandsbeskyttelse i Danmark, hvor der blev foretaget en sammenkobling af dansk og tysk drikkevand, herunder i forhold til vandkvaliteten og regelgrundlaget herfor. Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at indslaget indeholdt ukorrekte oplysninger, og at DR ikke havde foretaget en tilstrækkelig berigtigelse. Landbrug & Fødevarer var ikke omtalt i indslaget og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at Landbrug & Fødevarer ikke havde en sådan interesse i sagen, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til Landbrug & Fødevarer, uanset den manglende retlige interesse.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
30/06/2022DR bragte i perioden fra marts til maj 2022 fire radioudsendelser som en del af en programserie om bibelfortællinger samt en artikel om en journalist, som havde mistet livet efter beskydning fra israelske soldater. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at DR fremfører antisemitisk propaganda blandt andet i forhold til jøder. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, hverken var omtalt i radioudsendelserne eller artiklen, og derfor ikke har retlig interesse.
Person får hindret tilgængeligheden af artikler fra 2005 (Dissens)
30/05/2022En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.
Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.
DR får kritik for udsendelse om værkstedskæde
25/05/2022DR Kontant bragte i august 2021 en udsendelse med kritisk omtale af en værkstedskæde, som beskyldes for at sælge unødvendige reparationer til kunderne. I udsendelsen viste DR en række kundeoplevelser om dyre og unødvendige bilreparationer, og DR omtalte en værkstedstest på flere af værkstedskædens værksteder, som indgik i en retssag om værkstedskædens markedsføring. Ejerne af kæden klagede til Pressenævnet over, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om værkstedstesten, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at DR havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt blandt andet, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om de omtalte værkstedstests og udtalte kritik af DR for redigeringen og for at bringe ukorrekte oplysninger. Nævnet udtalte også kritik af DR for utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet fandt desuden grundlag for at give ejerne et genmæle over for en oplysning.
DR får ikke kritik for at afvise at bringe omtale af en straffesags afslutning
17/05/2022DR bragte i juni 2019 en artikel, som omhandlede politiets efterforskning af et muligt brud på tavshedspligten i forbindelse med et læk af en klimaplan fra regeringen, som blev bragt i Politiken i 2018. Den omtalte kilde blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR havde bragt en begrænset omtale af politiets efterforskning, at DR ikke have omtalt forholdet om tyveri, og at DR havde indsat opfølgninger i begyndelsen af artiklen, så læsere kunne blive gjort bekendt med sagernes afslutning.
DR får ikke kritik for programserie om kamp for rent vand (Dissens)
11/05/2022DR bragte i januar måned en programserie om et lille vandværks kamp for at sikre rent drikkevand til forbrugerne, efter der var blevet konstateret et for højt niveau af pesticider i drikkevandet. Et bestyrelsesmedlem fra vandværket klagede til Pressenævnet over, at DR i programserien havde omtalt vandet fra vandværket som giftigt, selv om myndighederne havde slået fast, at vandet ikke var sundhedsskadeligt.
Pressenævnet (flertallet) fandt, at betegnelsen ”giftigt vand” tilstrækkeligt tydeligt fremstod som DRs vurdering af myndighedernes fund af pesticidrester i vandet. Da DR i programserien samtidig havde redegjort korrekt for sagens faktiske forhold, udtalte nævnet ikke kritik. Et mindretal fandt, at programseriens titel var ukorrekt og uden dækning i de påklagede udsendelser og fandt grundlag for at udtale kritik.
DR skal ikke slette video fra artikel om VM i kvindehåndbold 2015
11/05/2022DR bragte i december 2015 en artikel om VM i kvindehåndhold. En af spillerne klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette en video af hende, som var indsat i artiklen. Videoen indeholdt et interview med spilleren, og videoen var optaget i den såkaldte mixed zone efter en kamp til turneringen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at have afvist at slette videoen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at videoen ikke kan anses for følsom eller privat i en sådan grad, at den er særligt belastende for personen.