DR omtalte i oktober 2023 et forsøg med fysioterapi af personer, der var henvist til vurdering af behov for en knæoperation. Tre læger med speciale inden for det omtalte område klagede til Pressenævnet over, at de bragte overskrifter var misvisende, og at indslaget indeholdt ukorrekt information og gav et misvisende indtryk af, at operationer kunne undgås, hvis man i stedet valgte fysioterapi. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis overskrifterne have været formuleret mere præcist, således at de gav et mere retvisende billede af resultaterne af det omtalte forskningsforsøg, men fandt efter en samlet vurdering, at formuleringen af overskrifterne – som de blev vist samtidig med nyhedsværtens udtalelser – ikke overskred mediets redigeringsret. Nævnet fandt herudover, at DRs valg og fravalg af informationer lå inden for mediets redigeringsret og udtalte ikke kritik.
DR får ikke kritik for dokumentarudsendelse
29/08/2024DR bragte i maj 2023 en udsendelse i programserien ”Skyggekrigen” om Ruslands strategiske brug af desinformation. I udsendelsen indgik optagelser af en person, som havde medvirket i en radioudsendelse om krigen i Ukraine, og som borgerjournalist havde deltaget i et arrangement, som omhandlede russisk fejring af afslutningen på Anden Verdenskrig. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde anvendt optagelser og stillbilleder af ham, som han mente DR ikke havde gyldigt samtykke til at bringe. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang havde gjort personen opmærksom på, hvad udsendelsen ville angå, at udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet personen i udsigt, og at de anvendte optagelser af personen ikke viste ham i en privat situation, men viste hans ageren som led i hans professionelle virke som borgerjournalist.
DR får kritik for ukorrekt oplysning og manglende forelæggelse
04/06/2024I en artikel samt radioindslag i programmet ”P1 Morgen” bragt i marts 2023 omtalte DR et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, hvor flere sognepræster havde rejst kritik af valget af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Det fremgik også af omtalen, at den tidligere dirigent inden for de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser, og at hans tidligere arbejdsgiver havde undskyldt til de krænkede i sagen. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forelagt beskyldningerne for ham, at oplysningen om undskyldningen var ukorrekt, og at DR havde afvist hans anmodning om genmæle. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den ukorrekte oplysning om undskyldningen og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Klage afvist på grund af manglende kompetence
03/06/2024En person klagede til Pressenævnet over, at DR har udelukket hans adgang til at debattere på DRs platforme. Debatsider, hvor udefrakommende kan skrive brugerkommentarer, hører som udgangspunkt ikke under medieansvarsloven og dermed heller ikke Pressenævnets kompetence, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation. Pressenævnet afviste derfor at behandle sagen og bemærkede, at det også ligger uden for nævnets kompetence at pålægge DR at ophæve en blokering af en debattør.
DR får ikke kritik for at afvise sletning af artikler
27/05/2024Ejeren af en jordemodervirksomhed klagede til Pressenævnet over, at DR ikke ville slette en række artikler bragt i 2023 med kritisk omtale af virksomheden, herunder at virksomheden havde haft sager om konkrete fødselsforløb, der førte til kritik fra sundhedsmyndighederne. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for ejeren, men nævnet fandt imidlertid, at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv talte for at hindre tilgængeligheden af artiklerne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen angik erhvervsmæssige forhold, at ejeren havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og ejer af virksomheden, og at omtalen i artiklerne fortsat kunne anses at have almen interesse.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
14/05/2024DR bragte i februar måned et radioindslag med omtale af blandt andet en sag mellem på den ene side et australsk mineselskab og på den anden side Danmark og Grønland om et erstatningskrav på knap 80 millioner. Miljøorganisationen NOAH klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at indslaget indeholdt ukorrekte oplysninger, der ikke var efterprøvet. NOAH eller organisationens medlemmer var ikke omtalt i indslaget og havde derfor ikke retlig interesse.
Klage afvist på grund af manglende retlig interesse
26/04/2024DR bragte i januar 2024 en artikel med omtale af blandt andet en sag anlagt af Sydafrika mod Israel ved Den Internationale Domstol. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at DR ikke tog hans klage om, at mediet udelukker relevant information, alvorligt, og at han som licensbetaler havde retlig interesse. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i artiklen og derfor ikke havde retlig interesse.
Kritik af DR for utilstrækkelig forelæggelse (dissens)
07/03/2024DR omtalte i en artikel i marts 2023, at mediet havde fået afslag på aktindsigt i Vurderingsstyrelsens test af det nye ejendomsvurderingssystem. I artiklen kritiserede to forskere begrundelsen for afslaget på aktindsigt. Vurderingsstyrelsen klagede til Pressenævnet over, at styrelsen ikke var blevet forelagt kritikken fra eksperterne, da DR alene havde forelagt et enkelt citat fra den ene ekspert. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) udtalte kritik af DR for utilstrækkelig forelæggelse. De to øvrige nævnsmedlemmer udtalte ikke kritik af DR for utilstrækkelig forlæggelse. Da der var stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og nævnet udtalte herefter kritik af DR.
Klage afvist på grund af manglende retlig interesse
23/02/2024DR bragte i februar 2024 en artikel med omtale af et knivangreb i Paris. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at det fremgår af artiklen, at knivangrebet ikke er relateret til terror, idet han mener, at der er klare indikationer på, at angrebet i Paris var et muligt terrorangreb. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse.
DR får ikke kritik for kritisk omtale af isoleringsfirmaer
30/01/2024DR bragte i april 2023 en Kontant-udsendelse og et nyheds- og radioindslag om efterisolering af hulmure. I udsendelsen vises der eksempler på udført isoleringsarbejde fra fire forskellige firmaer, hvor efterisoleringen i konkrete tilfælde af bygningssagkyndige vurderes mangelfulde. Der sættes i udsendelsen fokus på to firmaer. Et af isoleringsfirmaerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at en bygningssagkyndigs vurdering af det udførte isoleringsarbejde kunne være påvirket af DR. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne i omtalen stammede fra, at isoleringsfirmaet havde fået lejlighed til at forholde sig til kritikken, og at isoleringsfirmaets synspunkter var gengivet i udsendelsen. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at DR skulle have påvirket den bygningssagkyndiges udtalelser.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
22/12/2023DR bragte i juni 2023 en udsendelse i radioprogrammet ”Sara & Monopolet” på P4. En virksomhed klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger. Virksomheden var ikke omtalt i udsendelsen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at virksomhedens klage ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til virksomheden, uanset den manglende retlige interesse.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
30/11/2023DR bragte i oktober et radioindslag i P1 Morgen med omtale af blandt andet konflikten mellem Israel og Palæstina. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at DRs dækning var ensidig partisk. Klageren var ikke omtalt i radioindslaget og havde derfor ikke retlig interesse.
DR får ikke kritik for at afvise sletning af artikel
22/11/2023DR bragte i 2018 en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en navngiven virksomhed for at anvende såkaldte abonnementsfælder. Direktøren for den omtalte virksomhed, som senere var gået konkurs, var også nævnt ved navn i artiklen og klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette artiklen. Direktøren henviste til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, som var vildledende og belastende for ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af DR for ikke at imødekomme klagerens anmodning om sletning af artiklen. Nævnet lagde navnlig vægt på, at artiklen angik klagerens erhvervsmæssige virksomhed, at klager havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for virksomheden, og at artiklen ikke kunne siges at indeholde oplysninger, der måtte anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de var særligt belastende for klager.
DR får ikke kritik for brug af skjulte optagelser
25/10/2023DR bragte i april 2023 en udsendelse i programmet Pengejægerne, som omhandlede det alternative pengeoverførelsessystem ”hawala”, herunder hvilken rolle systemet spiller i forbindelse med hvidvask i Danmark. I udsendelsen indgik skjulte og slørede optagelser af DRs journalists henvendelse til en medarbejder i en restaurant under dække af at ville foretage en hawala-overførsel. Ejeren af restauranten klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde anvendt skjult kamera, uden at han har givet samtykke hertil, og at DRs sløring var utilstrækkelig. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at optagelserne gav indtryk af, at der tidligere har kunnet foretages hawala-overførsler i restauranten, at optagelserne ikke viste private forhold, at restaurantens navn var sløret i udsendelsen, og at det måtte anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for muligheden for at foretage en hawala-overførsel uden brug af skjult kamera henset til hawala-systemets karakter.
DR får kritik for utilstrækkelig sløring og manglende forelæggelse
05/09/2023I en artikel samt radio- og nyhedsindslag bragt i januar omtalte DR udfordringerne med det manglende efterværn til kvinder, som forlader et krisecenter efter endt ophold. I omtalen medvirkede en kvinde, som havde været på krisecenter, og som fortalte, at hun i et tidligere forhold var blevet udsat for blandt andet psykisk vold. Kvindens stemme var ikke sløret i indslagene. Kvindens forhenværende partner klagede til Pressenævnet over, at han er identificerbar i DRs omtale, som krænker hans privatliv, at DR ikke havde forelagt beskyldningen for ham, og at DR havde bragt en ensidig skildring af sagen. Pressenævnet kritiserede DR for den utilstrækkelige sløring og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
24/08/2023DR bragte i januar 2023 en artikel om et politisk initiativ om statslig tildeling af midler til voldsramte kvinder og mænd. Interesseorganisationen Foreningen Far klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Foreningen Far var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at Foreningen Fars klage ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til Foreningen Far, uanset den manglende retlige interesse.
Anmodning om genoptagelse afvist
28/06/2023Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over DRs afvisning af en klage over en udsendelse, da klagen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Personen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med henvisning til, hun ikke var klagevejledt i forbindelse med optagelserne til udsendelsen. Pressenævnets formand fandt, at personen ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnets formand at genoptage sagen.
DR får ikke kritik for at afvise sletning
23/06/2023En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette hendes fødselsår og alder fra en artikel på dr.dks kunstnerside. Af artiklen fremgik desuden hendes navn og kunstneriske beskæftigelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at afvise klagers anmodning om at slette hendes fødselsår og alder fra artiklen. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om fødselsår og alder ikke kunne anses for særligt belastende for klager, og at de var offentliggjort i relation til klagers professionelle virke.
DR får ikke kritik for børneudsendelse om folketingsvalg
31/05/2023DR bragte i november 2022 en udsendelse i programmet Ultra Nyt om betydningen af forskellige ord og begreber relateret til folketingsvalg. I udsendelsen forklarede DR blandt andet begrebet ”sofavælger”, hvor der blev vist en række korte klip, herunder af en person, som sad i en sofa. Dette klip var oprindeligt optaget og vist i et nyhedsindslag i TV Avisen i 2011, hvor den viste person blev ukorrekt fremstillet som et eksempel på en sofavælger, der på grund af manglende engagement ikke ville stemme ved folketingsvalget. Personen på klippet klagede til Pressenævnet over, at DR havde brugt dette klip med ham i en ukorrekt og krænkende sammenhæng. Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klippet, der kun blev vist kortvarigt i udsendelsen, ikke viste personen i en privat situation, ligesom personen ikke blev nævnt ved navn i udsendelsen eller i øvrigt blev omtalt nærmere i udsendelsen.
Afvisning af klage over DR på grund af fristoverskridelse
17/05/2023En klager klagede over DRs afvisning af en klage over en udsendelse. Klagen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Klager henviste til, at klager ikke var gjort opmærksom på den 12-ugers klagefrist, og at udsendelsen fortsat var tilgængelig på dr.dk. Pressenævnet afviste klagen uden nærmere behandling med bemærkning om, at der efter medieansvarsloven ikke er hjemmel til at dispensere fra klagefristen, og at det forhold, at en udsendelse efterfølgende er tilgængelig for streaming, ikke kan føre til, der gælder en ny klagefrist.