Din Avis og Din Avis Norddjurs bragte i juni 2024 en citathistorie fra TV2 Østjylland, der omhandlede hærværk i en lille by. Artiklerne indeholdt et interview med blandt andet en kvinde, som havde delt et Facebook-opslag om hærværket i en offentlig Facebook-gruppe. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklens vinkling. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kvindens budskab fra interviewet og baggrunden for hendes offentlige Facebook-opslag ikke fremstod forvansket i artiklen, og at interviewet ikke var bragt ude af den kontekst, hvori det oprindeligt var bragt.