I en artikel bragt i januar 2022 omtalte Dagbladet Ringkøbing-Skjern en højesteretsdom i en sag om tortgodtgørelse, som en familie havde anlagt i forlængelse af omtale i en tv-udsendelse. Den omtalte familie klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens overskrift ikke havde dækning, og at omtalen var sket på en måde, der indebar en krænkelse af privatlivets fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften fremstod som Dagbladet Ringkøbing-Skjerns sammenfatning af det fremsatte krav om godtgørelse, og at oplysningerne i artiklen ikke – for en bredere kreds – kunne tjene til identificering af klagerne.

I artikler og i et Facebook-opslag bragt i september 2020 omtalte Dagbladet Ringkøbing-Skjern et stillingsopslag som turistdirektør. I forbindelse med omtalen blev den forhenværende turistdirektørs fratrædelse nævnt. Turistdirektøren klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling, manglende forelæggelse, og at onlineartiklens overskrift ”Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” er groft krænkende. Pressenævnet udtalte kritik af Dagbladet Ringkøbing-Skjern for overskriftens misvisende formulering, som kan efterlade et indtryk af, at turistdirektøren har haft intelligensmæssige udfordringer, mens hun bestred stillingen som turistdirektør. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Dagbladet Ringkøbing-Skjern bragte i december 2017 en persons debatindlæg, hvor personen efterlyste en undskyldning fra ejeren af en hund, der havde dræbt personens kaniner. Personen klagede til Pressenævnet over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern havde afvist at slette debatindlægget, og henviste til, at det var ubehageligt, at debatindlægget fortsat var tilgængeligt, når man søgte på personens navn, og at hun ikke var blevet gjort opmærksom på, at et debatindlæg blev offentliggjort på ubestemt tid. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Dagbladet Ringkøbing-Skjern for at have afvist personens anmodning om sletning. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at personen på eget initiativ havde indsendt debatindlægget til publicering, og at der ikke var tale om følsomme eller private oplysninger af en sådan karakter, at de i sig selv talte for at hindre debatindlæggets tilgængelighed.

En person klagede over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern havde afvist at anonymisere hende i en artikel, der omtalte et kommunalt jobarrangement, hun havde deltaget i. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne betragtes som værende krænkende eller private for personen, og nævnet udtalte ikke kritik af Dagbladet Ringkøbing-Skjern for at have afvist at anonymisere artiklen.

En person klagede over Dagbladet Ringkøbing-Skjerns omtale af en straffesag, hvor hun blev dømt for medvirken til bedrageri. Personen klagede blandt andet over, at hun via artiklens oplysninger kunne identificeres, og at omtalen krænkende hendes privatliv. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager, og nævnet udtalte derfor ikke kritik.

To personer klagede over en række artikler med kritik af deres virksomhed bragt i Fyens Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Dagbladet Ringkøbing Skjern og Folkebladet Lemvig samt på theworldnews.net.

Klagen var indbragt efter udløbet af 12-ugers klagefristen i forhold til disse medier og blev derfor afvist uden nærmere behandling.
Klagen over artiklerne bragt på theworldnews.net blev afvist uden behandling, da hjemmesiden ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet, hvorfor Pressenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.