Børsen bragte i perioden fra maj til juli 2023 en artikelserie med kritisk omtale af seks ejerpartnere i et revisionsselskab, som havde ydet finansiering til selskaber i en ejendomskoncern. Det fremgik af omtalen, at to tidligere dømte ejendomsspekulanter, som havde foretaget navneændring, spillede en central rolle i ejendomskoncernen. I artikelserien var indsat grafiske illustrationer af blandt andet de omtalte ejerpartnere. Ejerpartnerne, deres selskaber og revisionsselskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling, herunder at Børsens illustrationer antydede, at ejerpartnerne var i ledtog med tidligere dømte kriminelle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at illustrationerne havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og i artiklerne, at klagerne blev forelagt kritikken, og at deres synspunkter var gengivet i artiklerne.

Børsen bragte i august måned en artikel med omtale af en bedragerisag, hvor blandt andet en advokat var omtalt. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at Børsen havde afvist at slette en del af advokatens efternavn. Selv om klager og hendes børn efter det oplyste er de eneste personer, der juridisk bærer det pågældende efternavn, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da klager ikke var omtalt eller afbildet i artiklen, og derfor ikke har retlig interesse.

En person klagede til Pressenævnet over, at Børsen havde slettet hans debatopslag i Facebook-gruppen ”Børsens Aktienetværk”. Debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg/kommentarer, hører ikke under medieansvarsloven og dermed heller ikke under Pressenævnets kompetence, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation. Det samme gælder sletning af sådanne debatindlæg. Pressenævnet afviste derfor at behandle sagen.

Børsen omtalte i marts måned en netop afholdt generalforsamling i en stor bank. Omtalen indeholdt bl.a. en gennemgang af generalforsamlingens afvikling af valget af bestyrelsesmedlemmer til bankens bestyrelse. En bestyrelseskandidat, som ikke var blevet valgt til bestyrelsen, klagede til Pressenævnet over, at omtalen af bestyrelsesvalget var ukorrekt og mangelfuld. Pressenævnet fandt, at Børsens gengivelse af generalforsamlingens forløb var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

Børsen bragte i oktober og november 2019 flere artikler om det, som Børsen betegnede som en ”webshopkarrusel” og politiets efterforskning af et sagskompleks med 50 politianmeldelser vedrørende internethandel. Børsen omtalte og navngav i den forbindelse blandt andre to personer, ligesom Børsen omtalte de to personers selskaber og webshops. De to personer klagede til Pressenævnet over omtalen og anmodede i den forbindelse også om at få bragt et genmæle i forhold til en række af oplysningerne i omtalen. De to personer afviste, at de eller deres selskaber skulle være en del af det omtalte sagskompleks. Pressenævnet fandt, at et sagskompleks med 50 politianmeldelser vedrørende internethandel er af væsentlig almen interesse af hensyn til de mange forbrugere, der gør brug af internethandel. Efter en samlet vurdering udtalte Pressenævnet heller ikke kritik af Børsen for at nævne de to personer og deres selskaber i tilknytning til omtalen, blandt andet fordi det fremgik af omtalen, at hverken Børsen eller politiet var bekendt med, om de to personer og deres selskaber var en del af omtalte sagskompleks på 50 politianmeldelser. Pressenævnet fandt heller ikke, at de to personer var berettiget til at få bragt et genmæle i forhold til Børsens omtale.

Børsen bragte i en periode fra september 2017 til juni 2018 en række kritiske artikler om et amerikansk IT-firma, som har en dansk ejer. IT-firmaet klagede til Pressenævnet over Børsens samlede omtale af firmaet, som IT-firmaet på flere områder mente var i strid med god presseskik. Størstedelen af artiklerne var ikke påklaget rettidigt i forhold til klagefristen, og Pressenævnet fandt ikke, at den samlede omtale havde en sådan tids- og indholdsmæssig sammenhæng, at der var grundlag for at inddrage de for sent påklagede artikler i nævnets vurdering. Nævnet fandt endvidere, at de rettidigt påklagede artikler var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik af Børsen.

En hotelportal klagede til Pressenævnet over Børsens omtale af portalens rabatangivelser. Hotelportalen klagede navnlig over, at Børsens omtale, herunder artiklens overskrift ”Hotelportal lokker med falske rabatter”, gav indtryk af, at portalen bevidst oplyser forkerte rabatter, som kan opnås ved at booke hoteller via denne fremfor andre hotelportaler. I forbindelse med omtalen havde Børsen foretaget en prisundersøgelse, som havde konstateret i hvert fald to fejlagtige rabatangivelser på hotelportalens hjemmeside. På den baggrund, og fordi hotelportalen i artiklen havde fået lejlighed til at redegøre for de fundne fejl, fandt Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at udtale kritik af Børsens omtale.

En person klagede over Børsens afvisning af at slette en artikel fra 2014 i ”Nyt om navne”. Af artiklen fremgår klagers navn, stilling, ansættelsessted samt tidligere ansættelsessteder.
Det var efter Pressenævnets opfattelse ikke godtgjort, at artiklen skulle indeholde oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for personen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Børsen for at afvise anmodningen om sletning.

Dagbladet Børsen omtalte i april og maj 2018 en kendelse fra Advokatnævnet vedrørende en advokats brug af fuldmagt fra et ægtepar. Advokatnævnet udtalte kritik af advokaten for at have handlet i strid med god advokatskik. Advokatnævnets kendelse blev indbragt for Københavns Byret. Det forhold omtalte Børsen alene i den første artikel, som blev bragt den 25. april 2018, men ikke i de følgende artikler, hvor Pressenævnet udtalte kritik. Pressenævnet udtalte også kritik af Børsen for ikke at lade klager komme tilstrækkeligt til orde i omtalen samt for manglende forelæggelse af en skadelig oplysning.