I artikler bragt i august 2023 omtalte Altinget, Berlingske, B.T., Herning Folkeblad og NORDJYSKE udfaldet af en højesteretsdom, hvor en person blev pålagt at betale en godtgørelse for at have krænket en andens ære i forbindelse med en demonstration. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og agtelsesforringende oplysninger fremsat af forurettedes advokat, som ikke var forelagt klager, samt at parternes synspunkter ikke var gengivet objektivt og ligeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen var udtryk for advokatens faglige og subjektive vurdering af dommens udfald og klagerens ageren i offentligheden, samt at medierne havde handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at fremhæve advokatens udtalelser.

Altinget bragte i februar 2023 en artikel, som navnlig omhandlede kommunikationen mellem en borgmester og hendes forvaltning om et socialt projekt, som kommunen samarbejdede med nogle organisationer om. Artiklen gengav blandt en korrespondance mellem kommunens socialforvaltning og Socialstyrelsen om projektet, og det fremgik heraf, at forvaltningen udtrykte utilfredshed med en af de organisationer, som deltog i samarbejdet. Den omtalte organisation klagede til Pressenævnet over, at Altinget undlod at bringe eller omtale de fulde citater, som organisationen havde givet som svar på Altingets forelæggelse af blandt andet den kritiske korrespondance. Nævnet fandt, at Altinget ikke havde forpligtet sig til at bringe de konkrete citater, og nævnet fandt ikke grundlag for kritisere Altinget for at have redigeret i organisationens citater.

Altinget bragte i juni måned en artikel om arbejdsmiljøet i en forening, efter en række tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer i et åbent brev fra marts måned havde kritiseret arbejdsmiljøet. I omtalen indgik en udtalelse fra et medlem af Socialudvalget i en kommune, som ville stille en række spørgsmål til Socialforvaltningen om kommunens samarbejde med foreningen. Foreningen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at foreningen ikke havde fået forelagt oplysningerne om de politiske reaktioner. Pressenævnet fandt, at oplysningerne havde en sådan karakter, at de burde være forelagt for foreningen inden offentliggørelsen af artiklen, og nævnet udtalte derfor kritik.

Altinget bragte i juni måned en artikel om arbejdsmiljøet i en forening, efter en række tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer i et åbent brev fra marts måned havde kritiseret arbejdsmiljøet. I artiklen var der bragt dele af en skjult lydoptagelse fra slutningen af 2020, hvor foreningens daværende bestyrelsesformand, nu menigt medlem af bestyrelsen, udtalte sig kritisk om foreningens direktør. Foreningen og den daværende bestyrelsesformand klagede til Pressenævnet over, at lydoptagelsen var bragt uden deres samtykke. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at offentliggørelsen af den skjulte lydoptagelse var berettiget. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at lydoptagelsen er anvendt til at illustrere den daværende bestyrelsesformands kendskab til arbejdsmiljøproblemerne i foreningen, som havde aktuel samfundsmæssig interesse, og at Altinget forud for offentliggørelsen havde forsøgt at få de pågældende oplysninger bekræftet hos den daværende bestyrelsesformand.

Altinget bragte i efteråret en kronik, hvori skribenten rettede kritik mod et afsluttet forskningsprojekt. Efter kronikkens offentliggørelse valgte Altinget at slette et udsagn i kronikken og tilføje en note i forlængelse af kronikken, hvor den foretagne rettelse blev forklaret. Skribenten klagede til Pressenævnet over Altingets ændring af hans kronik. Pressenævnet fandt, at Altinget havde handlet inden for redaktørens redigeringsret, og nævnet udtalte ikke kritik.