En person, som var tidligere sexolog og parterapeut, klagede til Pressenævnet over, at medierne Viborg Stifts Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende ikke ville slette artikler bragt i 2011. Artiklerne indeholdt omtale af personens brevkassesvar på indsendte spørgsmål om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der i sit daværende virke som brevkasseredaktør besvarede spørgsmål fra læsere om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed, at omtalen dermed angik forhold i relation til personens erhvervsmæssige virke, og at omtalen i artiklerne fortsat kunne anses at have almen interesse.

I en artikel bragt i januar 2024 omtalte Århus Stiftstidende en straffesag, hvor en person, som var tiltalt for blandt andet voldtægt, afgik ved døden kort inden domsafsigelsen. Samleveren til den afdøde tiltalte klagede til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende havde identificeret afdøde, og at artiklen var skrevet ensidigt fra anklagerens udtalelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Århus Stiftstidendes angivelse af afdødes alder, køn, frisure og fremtoning under retsmødet ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at han var den tiltalte person, og at både den forurettedes og den tiltaltes synspunkter var gengivet i artiklen.

I juli måned omtalte Århus Stiftstidende en sag om et byggeri, der havde stået ufærdigt i flere år. Ejeren af ejendommen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og udtalelser fra en tidligere samarbejdspartner, som han ikke var blevet forelagt, samt at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt, at avisen i den konkrete situation ikke havde tilsidesat god presseskik og lagde vægt på, at det for læseren fremgik tilstrækkelig tydeligt, at klager og den tidligere samarbejdspartner var parter i en verserende voldgiftssag, og at begge parters synspunkter var gengivet loyalt. Nævnet fandt videre, at mediet havde givet læserne tilstrækkelig mulighed for at vurdere kildens troværdighed og udtalte ikke kritik.

I en artikel bragt i 2016 omtalte Århus Stiftstidende en julemiddag, som var arrangeret i et samarbejde mellem mediet og Frelsens Hær. I artiklen var en mindreårig person, som deltog i julemiddagen med sin familie, omtalt og afbilledet og blandt andet citeret for at rose maden. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende havde afvist at slette artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for klager.

Århus Stiftstidende bragte i april en artikel, som navnlig omhandlede udfordringer med ulovlig beboelse i kolonihavehuse i en kommune. Artiklen gengav en for læseren anonym henvendelse til den pågældende kommune, hvor en beboer i en navngiven haveforeningen beskyldte fem ud af syv medlemmer af haveforeningens bestyrelse for at bo ulovligt hele året i deres kolonihavehuse. Denne påstand var forud for artiklens offentliggørelse forelagt foreningens bestyrelsesformand. Haveforeningens bestyrelse klagede til Pressenævnet over, at denne beskyldning ikke var forelagt hver enkelt medlem af bestyrelsen. Nævnet fandt, at beskyldningerne – henset til karakteren af oplysningerne – burde være have forelagt for samtlige medlemmer af bestyrelsen. Et mindretal fandt, at det var tilstrækkeligt, at der var sket forelæggelse for haveforeningens formand.

Århus Stiftstidende bragte i juli 2022 en artikel om en udstilling på et offentligt sted, der var blevet udsat for hærværk. Kunstneren bag udstillingen klagede til Pressenævnet over, at der i artiklen var gengivet oplysninger, som var tilvejebragt gennem en mailkorrespondance mellem kunstneren og journalisten. Kunstneren havde selv henvendt sig til avisen for at skabe omtale om udstillingen inden hærværket, og der var aftalt interview med Århus Stiftstidende. Inden selve interviewet var gennemført, blev udstillingen imidlertid udsat for hærværk, hvilket Århus Stiftstidende ønskede at dække. Kunstneren afslog herefter at medvirke, da hun ikke ønskede, at udstillingen blev dækket med fokus på hærværket. Århus Stiftstidende bragte imidlertid en oplysning fra mailkorrespondancen med kunstneren i den efterfølgende artikel. Pressenævnet fandt, at god presseskik ikke var tilsidesat. Nævnet lagde vægt på, at de gengivne oplysninger ikke kunne anses for krænkende, og at kunstneren selv tog kontakt til avisen for at skabe opmærksomhed om udstillingen.

I artikler bragt i september 2021 omtalte Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og Horsens Folkeblad et ejendomsselskabs køb af byggeretter i København. Af omtalen fremgik også, at selskabet købte byggeretterne af byggefirma, som var under mistanke for at have svindlet med betonen i fundamentet under et højhus, og som blev efterforsket af politiet for dokumentfalsk i forbindelse med svindlen. Det omtalte byggefirma klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, og at politianmeldelsen mod byggefirmaet var blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng, idet selskabet var politianmeldt for ikke at overholde en tidsfrist. Nævnet fandt blandt andet, at omtalen i sammenhængen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af politianmeldelsen mod byggefirmaet og udtalte ikke kritik.

I en artikel bragt i august 2021 omtalte Århus Stiftstidende en arvestrid. Artiklen var baseret på oplysninger fra en afdød kvindes datter. Datteren havde i flere år ikke haft kontakt til sin mor, og skifteretten udlagde boet til den afdøde kvindes niece. Af artiklen fremgik blandt andet, at datteren følte sig snydt af niecen, som blev beskyldt for at skjule værdier blandt andet en arv efter afdødes fætter. Den pågældende fætter havde imidlertid ingen arvinger. Den omtalte niece selv og på vegne af sine afdøde bedsteforældre klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Århus Stiftstidende havde anvendt billeder af dem, uden at de havde givet samtykke hertil. Nævnet udtalte kritik af Århus Stiftstidende for at bringe den krænkende og udokumenterede påstand om niecen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

En person klagede til Pressenævnet over Århus Stiftstidendes afvisning af at slette en artikel fra februar 2014. Af artiklen fremgik, at personen i januar 2013 blev idømt 30 dages betinget fængsel for bedrageri, og at dommen blev anket og behandlet i landsretten. Personen havde forud for og efter domfældelsen foretaget navneændring. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt måtte betragtes som værende særlig belastende for personen. Da artiklen ikke indeholdt oplysninger om personens nuværende eller eventuelle tidligere navne, da artiklen var afindekseret, og da omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse, fandt nævnet dog ikke anledning til at kritisere Århus Stiftstidende for at have afvist at slette artiklen.

En person klagede over, at Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville bringe omtale af en række forhold på boligområdet i Aarhus Kommune. Allerede fordi klagerne over tilsidesættelse af god presseskik ikke vedrører konkrete, offentliggjorte artikler, afviste Pressenævnets formand klagerne.

I en artikel bragt i november 2020 omtalte Århus Stiftstidende en debat om et museums navneskift foranlediget af en pressemeddelelse udsendt af museet. Debatten udspillede sig blandt andet på museets Facebook-side. Den omtalte museumsdirektør og museet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt skadelige oplysninger, som ikke blev forelagt dem forud for offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Århus Stiftstidende på tilstrækkelig vis havde gjort det klart for læseren, at oplysningerne i artiklen stammede fra dels en debat på museets Facebook-side, dels fra et åbent brev til Kulturudvalget i Aarhus Kommune om museets ønske om navneskift, og at de påklagede udsagn klart fremstod som de navngivne kritikeres vurderinger, der ikke kunne betragtes som værende skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for museumsdirektøren og museet.

En person klagede til Pressenævnet over Århus Stiftstidendes afvisning af at slette artikler fra februar 2014. Af artiklerne fremgik, at personen i januar 2013 blev idømt 30 dages betinget fængsel for bedrageri, som efterfølgende blev stadfæstet af landsretten. Personen havde forud for og efter domfældelsen fået foretaget navneændring. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger af personfølsom karakter. Da artiklerne ikke indeholdt oplysninger om personens nuværende eller eventuelle tidligere navne, og da artiklerne var afindekseret, fandt nævnet dog ikke anledning til at kritisere Århus Stiftstidende for at have afvist at slette artiklerne.

En person klagede over en artikel, der blev bragt i Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, hvoraf det fremgår, at han har afsluttet sin uddannelse om optometrist. Af artiklerne fremgår hans fulde navn og by. Personen klagede over, at Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, og lagde i den forbindelse vægt på, at artiklerne ikke indeholdt krænkende eller private oplysninger.

To personer klagede over en række artikler med kritik af deres virksomhed bragt i Fyens Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Dagbladet Ringkøbing Skjern og Folkebladet Lemvig samt på theworldnews.net.

Klagen var indbragt efter udløbet af 12-ugers klagefristen i forhold til disse medier og blev derfor afvist uden nærmere behandling.
Klagen over artiklerne bragt på theworldnews.net blev afvist uden behandling, da hjemmesiden ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet, hvorfor Pressenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.

En person klagede over artiklen ”En imponerende landmandskarriere” bragt i Århus Stiftstidende samt over, at avisen ikke ville bringe hans kommentar til artiklen. Klagen over artiklen blev afvist på grund af manglende retlig interesse. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand også klagen over avisens manglende optagelse af kommentaren.

Avisen omtalte uenigheder mellem to naboer. Til artiklen var indsat et billede af klagernes ejendom og deres garage. Der var ingen personer på billederne, og det var ikke muligt at se ind ad vinduerne. Klagerne følte, at billedet og avisens omtale krænkede deres privatliv. Pressenævnet var uenigt og udtalte ikke kritik.

Århus Stiftstidende omtalte en udsendelse fra et andet medie. I den udsendelse var klagers udtalelse klippet sammen, så det fremstod som om klager havde påstået, at han ikke havde spist siden 2013. Klager havde ikke spist i tre uger i 2013. Pressenævnet kritiserede, at Århus Stiftstidende ikke selvstændigt havde kontrolleret oplysningen inden offentliggørelse. Omtale af andre forhold blev ikke kritiseret.