I en artikel samt radioindslag i programmet ”P1 Morgen” bragt i marts 2023 omtalte DR et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, hvor flere sognepræster havde rejst kritik af valget af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Det fremgik også af omtalen, at den tidligere dirigent inden for de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser, og at hans tidligere arbejdsgiver havde undskyldt til de krænkede i sagen. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forelagt beskyldningerne for ham, at oplysningen om undskyldningen var ukorrekt, og at DR havde afvist hans anmodning om genmæle. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den ukorrekte oplysning om undskyldningen og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Berlingske får ikke kritik for podcastudsendelse
27/03/2024Berlingske bragte i april 2023 en udsendelse i podcastserien ”Pilestræde”, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af en tidligere dirigent i forbindelse med hans ansættelse som vært på en tv-kanal. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, og at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at enkelte udsagn var udtryk for Berlingskes subjektive vurderinger. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.
Kristeligt Dagblad får ikke kritik for omtale af sangarrangement
26/03/2024I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Kristeligt Dagblad et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, herunder kritik af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over Kristeligt Dagblads forelæggelse, og at Kristeligt Dagblad havde afvist hans anmodning om genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tidligere dirigent i tilstrækkeligt omfang var blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i omtalen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremfik af omtalen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.
B.T. får kritik for indslag om retssag
23/11/2023B.T. bragte i februar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om”, der blandt andet indeholdt et indslag om en retssag, som en tidligere dirigent havde anlagt mod en person, efter at Ekstra Bladet havde offentliggjort to mails skrevet af den tidligere dirigent. I indslaget blev det omtalt, at den ene offentliggjorte mailkorrespondance var en udveksling mellem to operachefer, og at den tidligere dirigents mail om en operasangerinde var fremkommet på baggrund af en mail om, hvorvidt den pågældende operasangerinde kunne være et emne til en pris. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at disse oplysninger var forkerte, samt at B.T. ikke havde berigtiget oplysningerne. Den tidligere dirigent klagede også over manglende sletning, og at B.T. havde afvist at bringe hans genmæle over for indslagets omtale af indholdet af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Pressenævnet fandt, at der var tale om urigtige oplysninger, som burde være berigtiget og udtalte på denne baggrund kritik af B.T. Pressenævnet fandt endvidere, at den tidligere dirigent burde have haft genmæle over for indslagets omtale af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Forening får ret til genmæle i Weekendavisen
25/08/2023Weekendavisen bragte i september 2022 en kommentar om forbindelsen mellem ”wokeismen” og islam, hvor en forening i Danmark blev nævnt som et eksempel på en rettighedsfokuseret organisation, der har et ”woke” udtryk. Det fremgik af kommentaren, at en tyrkisk tænketank har været tidligere samarbejdspartner til foreningen, og at foreningen har et personoverlap med den tyrkiske tænketank. Weekendavisen bragte en rettelse af oplysningen om personoverlappet med tænketanken ved en opdatering af online-artiklen og med en rettelse i den trykte udgave.
Den omtalte forening klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde afvist at bringe et fyldestgørende genmæle over for en række oplysninger, som foreningen mener er faktuelt forkerte, at Weekendavisen havde foretaget en utilstrækkelig berigtigelse, og at Weekendavisen ikke havde forelagt oplysningerne for foreningen.
Pressenævnet fandt grundlag for at give foreningen delvist genmæle over for skadelige oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige. Nævnet udtalte også kritik af Weekendavisen for utilstrækkelig rettelse og manglende forelæggelse, fordi Weekendavisen ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at kommentaren var blevet rettet, og fordi Weekendavisen ikke havde forelagt foreningen de skadelige oplysninger.
Alvorlig kritik for at bringe særdeles krænkende påstande uden grundlag
28/02/2023Dkdox.tv bragte i august 2022 to udsendelser, som navnlig drejede sig om kritik af en forenings regnskab. I udsendelserne blev der fremsat en række udtalelser om foreningen og et medlem af foreningens bestyrelse. Disse klagede begge efterfølgende til Pressenævnet over, at programmerne indeholdt påstande om pædofili og mandatsvig i forhold til klagerne samt manglende genmæle. Pressenævnet fandt, at omtalen var særdeles skadelig og krænkende for foreningen samt det omtalte bestyrelsesmedlem, og at dkdox.tv ikke havde dokumenteret at have grundlag for at offentliggøre de særdeles krænkende og skadelige oplysninger. Nævnet udtalte på denne baggrund alvorlig kritik af dkdox.tv for at bringe de påklagede udsendelser. Pressenævnet fandt desuden grundlag for at give foreningen og det omtalte bestyrelsesmedlem delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige.
Kritik af Berlingske og ret til genmæle
27/02/2023Berlingske bragte i juli måned en række artikler med kritisk omtale af en erhvervsleder og dennes forretningsførelse. Erhvervslederen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet en skadelig oplysning, og at Berlingske havde afslået at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved ikke at have foretaget tilstrækkelig efterprøvelse af en konkret beskyldning. Nævnet fandt herudover, at klager havde ret til genmæle for så vidt angik en oplysning af faktisk karakter, som ikke var dokumenteret som utvivlsom rigtig af Berlingske.
Ritzaus Bureau får ikke kritik for referat af en straffesags afslutning
13/10/2022Ritzaus Bureau udsendte i september 2017 et telegram, som omhandlede Advokatrådets politianmeldelse af en tidligere advokat. Den tidligere advokat blev sigtet for bedrageri. Rigsadvokaten opgav efterfølgende sigtelsen, og Ritzaus Bureau udsendte herefter et telegram herom. Den tidligere advokat klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ritzaus Bureau havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af, at han blev definitivt frifundet, idet Rigsadvokatens afgørelse ikke blev omgjort. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandet andet vægt på, at Ritzaus Bureau havde udsendt et selvstændigt telegram i den løbende nyhedsstrøm, og at læserne således havde fået klar mulighed for at blive gjort bekendt med sagens afslutning.
Anmodning om genoptagelse afvist
07/02/2022Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.T i en sag, hvor en person blandt andet klagede over, at denne ikke var kommet til orde i artiklen. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, fordi Pressenævnet ikke havde behandlet sagen som en anmodning om genmæle. Pressenævnet fandt, at det citat, personen ønskede at få behandlet som et genmæle, og som mediet havde afvist at redigere ind i artiklen, i presseetisk forstand ikke var at betragte som genmæle. Pressenævnet afviste derfor anmodningen om genoptagelse.
Imam får ret til genmæle i Berlingske
23/09/2021I artikler bragt i september 2020 omtalte Berlingske en imams rolle i faciliteringen af en skilsmisse mellem to parter og udarbejdelsen af parternes skilsmissekontrakt. Den omtalte imam klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle over for en række oplysninger, som han mener er faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt grundlag for at give imamen delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, da Berlingske havde ønsket at opretholde kildebeskyttelsen ved ikke at fremlægge skilsmissekontrakten. Nævnet udtalte også kritik af Berlingskes forelæggelse af den ene artikel, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
DR får ikke kritik for at afslå genmæle
20/08/2021DR bragte i december 2020 en kritisk udsendelse om blandt andet markedsføringen af tre produkter til at bekæmpe coronavirus. Selskabet bag et af de omtalte produkter klagede til Pressenævnet og henviste til, at DR havde afvist at bringe selskabets genmæle over for en række faktuelt forkerte oplysninger om produktets virkning, som udsendelsen indeholdt. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DR for at have afvist at bringe selskabets genmæle. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn fremstod som vurderinger, og at oplysningerne af faktisk karakter, som ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, ikke var egnede til at påføre selskabet skade af betydning.
Ikke kritik af Ekstra Bladet for omtale af overfald under demonstration
14/05/2021En partileder klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets omtale af partiets demonstration. Personen klagede over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet afviste at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde blandt andet vægt på, at omtalen fremstod som mediets subjektive vurdering, samt at de upræcise oplysninger ikke var væsentlige i sammenhængen. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af mediet for at afvise at bringe et genmæle.
Berlingske får ikke kritik for at afslå genmæle
15/01/2021En ungdomsbevægelse klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde afvist at bringe ungdomsbevægelsens genmæle. Ungdomsbevægelsen anførte, at Berlingskes artikel indeholdt ukorrekte oplysninger om bevægelsens politik. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Berlingske for at have afvist at bringe genmælet, idet ungdomsbevægelsen havde anmodet om genmæle for oplysninger, der ikke fremgår af Berlingskes artikel. Nævnet fandt videre, at oplysningerne i artiklen fremstår som Berlingskes fortolkning og vurdering af ungdomsbevægelsens politik og ikke som faktiske oplysninger.
Ekstra Bladet får kritik for ukorrekt oplysning og utilstrækkelig forelæggelse
04/11/2020I artikler fra juni 2019 bragte Ekstra Bladet kritisk omtale af en persons og hans virksomheds forvaltning af en klients aktiver. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger om dem, herunder at Ekstra Bladet fejlagtigt havde skrevet, at personen har modtaget et Rolex ur fra sin klient. Personen klagede desuden over artiklens kritik ikke blev forelagt ham på et efter omstændighederne fyldestgørende grundlag og i rimelig tid, samt afvisning på sletning og genmæle. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig forelæggelse, men udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
TV 2 får ikke kritik for kritisk dokumentar om daginstitutioner
04/06/2020TV 2 bragte i maj 2019 en kritisk dokumentarudsendelse om forholdene for børnene i to daginstitutioner, som navnlig var indhentet med skjult kamera under TV 2s muldvarps virke som pædagog. En række medarbejdere i en af daginstitutionerne klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde bragt optagelserne uden at have indhentet deres samtykke hertil, og at TV 2 havde afvist at bringe deres genmæle. En af medarbejderne klagede desuden over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, det har klar samfundsmæssig interesse at belyse pædagogisk kvalitet og normeringer i daginstitutioner, at hensynet til medarbejderne ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for kritisable forhold i den omtalte daginstitution uden brug af skjult kamera, samt at TV 2 har sikret en effektiv sløring af medarbejderne. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik for den manglende forelæggelse og lagde i den forbindelse vægt på, at optagelsen ikke kunne betragtes som værende krænkende, skadelig eller agtelsesforringende over for medarbejderen. Nævnet fandt derudover ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om genmæle.
Ej kritik af Berlingske for at redigere debatindlæg og afslå genmæle
03/06/2020En forsker klagede til Pressenævnet over Berlingskes håndtering af hans debatindlæg og anmodning om genmæle. Forskeren klagede over, at Berlingske har redigeret i hans debatindlæg vedrørende en artikel, der blev bragt i Berlinske primo september 2019. Forskeren klagede desuden over, at Berlingske har afvist at bringe hans genmæle vedrørende en anden artikel, der blev bragt ultimo september 2019. Begge artikler er en del af en række af debatindlæg. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for at have bragt klagers debatindlæg i redigeret form og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager forud for hans debatindlæg blev bragt, var i dialog med Berlingske om redigeringen. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske for at have afvist at bringe klagers genmæle, idet klages genmæletekst ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.
TV 2 får ikke kritik for omtale af ”Operation Greed”-sag
24/04/2020I en artikel bragt i november 2019 omtalte TV 2 ”Operation Greed”-sagen om skattesvindel og hvidvask, herunder blev nævnt faktureringsbeløb fra 103 selskaber. Et af selskaberne og direktøren herfor klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det i artiklen fremstår som om, at klagerne er ”involveret” i den omtalte svindelsag, samt afvisning på sletning og genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnet ”involveret” klart fremstod som TV 2s vurdering på baggrund af de faktiske omstændigheder, og at klagerne har fået lejlighed til at forholde sig til oplysningerne, ligesom klagernes svar er gengivet i artiklen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at imødekomme klagernes anmodning om sletning og genmæle.
Kommunikationschef får ret til genmæle i Berlingske
03/04/2020I artikler bragt i august 2019 omtalte Berlingske Konkurrencerådets afgørelse om, at en ambulancevirksomhed misbrugte sin dominerende stilling til at ekskludere en konkurrerende ambulancevirksomhed, herunder en tidligere kommunikationschefs rolle. Berlingske oplyste i den forbindelse, at kommunikationschefen ”bidrog til ulovlighederne”. Den omtalte kommunikationschef klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske bragte redaktionelle bemærkninger i umiddelbar forbindelse med hans genmæle, samt at der ikke var sket forelæggelse i rimelig tid. Pressenævnet fandt grundlag for at give kommunikationschefen genmæle i forhold til oplysningen om, at han bidrog til ulovlighederne”. Nævnet lagde vægt på, at oplysningen har karakter af en faktisk oplysning, som ikke af Berlingske var dokumenteret som utvivlsomt rigtig, og som var egnet til at påføre kommunikationschefen skade af betydning, samt at det af Berlingske bragte indlæg ikke opfyldte kravene i medieansvarsloven til et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at give kommunikationschefen genmæle over for de øvrige oplysninger. Nævnet udtalte endvidere kritik af den korte svarfrist i forbindelse med forelæggelsen.
DR får ikke kritik for kritisk omtale af tidligere elitechef
20/12/2019I en artiklen og et nyhedsindslag bragt i maj måned omtalte DR trænermetoderne på svømmelandsholdet, herunder offentlige vejninger og nedladende træneradfærd, og at den tidligere elitechef i en årrække var advaret om trænermetoderne, men undlod at agere. Den omtalte tidligere elitechef klagede til Pressenævnet over, at der i nyhedsindslaget blev bragt en ukorrekt gengivelse af hans svar til DR, samt at han ikke forud for offentliggørelsen fik forelagt den konkrete kritik mod ham med angivelse af kildernes navne. Elitechefen klagede desuden over DRs afvisning af at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, elitechefen har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom elitechefens afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklen og nyhedsindslaget. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at imødekomme elitechefens anmodning om genmæle.
Ikke genmæle efter en joke var blevet omtalt som racistisk
11/11/2019Ekstra Bladet omtalte i en artikel i april måned, at en person havde skrevet en racistisk joke på sin Facebook-side. Personen var uenig i, at joken var racistisk, og han ønskede derfor at få bragt et genmæle i Ekstra Bladet, der slog fast, at joken ikke var racistisk. Pressenævnet fandt, at det klart var udtryk for Ekstra Bladets subjektive vurdering, at joken var racistisk. Nævnet afviste derfor genmæleanmodningen, da den ikke angik oplysninger af faktisk karakter.