Weekendavisen omtalte i maj 2024 en injuriesag, anlagt af en journalist mod en debattør. Weekendavisen anmodede i den forbindelse debattøren om en kommentar. Debattøren informerede journalisten om, at det ikke var muligt for hende at komme med en kommentar inden den fastsatte tidsfrist, og artiklen blev bragt uden en kommentar fra debattøren. Denne debatør klagede efterfølgende til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og anklager, som avisen ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet. Pressenævnet fandt, at Weekendavisen i den konkrete situation i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort debattøren bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at hun havde fået fornøden mulighed for at kommentere disse. Pressenævnet lagde blandt andet vægt på, at spørgsmålene havde en karakter, som det for debattøren burde have været muligt at besvare uden længere forberedelsestid.
B.T. får ikke kritik for omtale af afgørelse
20/08/2024I en artikel bragt i november 2023 omtalte B.T., at den svenske sundhedsmyndighed Inspektionen för vård och omsorg (IVO) havde fundet, at en plastikkirurgisk klinik i Sverige ikke opfyldte gældende krav til dokumentation, da journaler manglede væsentlige oplysninger. B.T. havde i denne sammenhæng omtalt en dansk plastikkirurg, som havde været ansat på klinikken. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.T. havde bragt hans billede og nævnt hans navn i sammenhæng med omtalen af afgørelsen, selv om der i afgørelsen ikke rettes kritik mod ham og hans arbejde. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at B.T. korrekt havde gengivet, at plastikkirurgen ikke nævnes med navn i IVOs afgørelse, og at flere af de journalføringsprocedurer og metoder, der var mangelfulde, havde været gældende for alle klinikkens ansatte i den periode, som IVO havde undersøgt. Nævnet lagde også vægt på, at plastikkirurgen blev forelagt kritikken, og at hans synspunkt om, at klinikkens informationsmateriale opfylder de svenske guidelines, er gengivet i artiklen.
Berlingske får ikke kritik for utilstrækkelig forlæggelse
26/02/2024Berlingske omtalte i august 2023 en sag om en tidligere formand for en forening, som var blevet beskyldt for at havde udvist upassende adfærd over for en række yngre underordnede. Berlingske omtalte i artiklen, at den tidligere formand i et interview i et andet medie havde udtalt, at beskyldningerne ikke var sande. De personer, der havde fremsat beskyldningerne mod formanden, var i artiklen i Berlingske citeret for at have udtalt, at den tidligere formand var løgnagtig. Den tidligere formand klagede over, at Berlingske ikke på tilstrækkelig vis havde forelagt denne beskyldning, og at forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid. Pressenævnet fandt, at Berlingske ved at forelægge gennem den forening, som klager tidligere havde været formand for samt ved at forsøge at kontakte den tidligere formand via Facebook i den konkrete sag havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den tidligere formand. Nævnet lagde vægt på, at forelæggelse tidligere var sket gennem foreningen, og at omtalen var reaktion på et interview, som klager havde givet til et andet medie to dage før publiceringen af den digitale udgave af artiklen, hvorfor den tidligere formand måtte have kunnet forvente, at udtalelserne hurtigt kunne blive genstand for behandling i den løbende nyhedsstrøm.
Ikke kritik af Sjællandske Medier for omtale af Facebook-opslag
29/01/2024Sjællandske Medier omtalte i juni 2023, at en byrådspolitiker havde delt informationer fra et lukket møde i en gruppe på Facebook. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at de delte oplysninger var fortrolige, og at hun ikke var blevet forelagt beskyldningerne. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de skulle forelægges for klager, men nævnet fandt efter en samlet vurdering, at mediet havde dokumenteret, at der var udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til klager, selv om dette ikke var lykkedes. Nævnet fandt herefter ikke anledning til at kritisere omtalen.
Kritik for manglende forelæggelse af citathistorie
27/06/2023IT Watch bragte i februar måned en artikel om et selskab, der var under tvangsopløsning. I artiklen var henvist til omtale af sagen fra andre medier, og det var i den forbindelse gengivet, at der havde været beskyldninger mod selskabet om kunder, der ikke fandtes. Selskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at denne beskyldning ikke var blevet forelagt for selskabet. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af faktisk karakter mod selskabet, som burde være blevet forelagt. Nævnet kritiserede på den baggrund den manglende forelæggelse af de konkrete beskyldninger om manglende kunder.
Licitationen får kritik for utilstrækkelig forelæggelse (Dissens)
28/04/2023Licitationen bragte i november 2022 en artikel om ændringerne i ledelsen og ejerstrukturen i et entreprenørfirma. Det fremgik af artiklen, at entreprenøren udtrådte som henholdsvis administrerende direktør og medlem af bestyrelsen i firmaet, og at han nu var den ultimative ejer af selskabet, efter at han havde købt sine fire partnere ud. Det fremgik også af artiklen, at entreprenøren i juni 2022 blev dømt for bestikkelse i forbindelse med et milliardbyggeri i Københavns Nordhavn. Forud for offentliggørelsen af artiklen havde Licitationen forsøgt at indhente en kommentar fra entreprenøren uden dog at nævne straffedommen og uden angivelse af svarfrist. Den omtalte entreprenør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hans straffedom var omtalt i artiklen, selv om dette ikke havde noget med de selskabsretlige ændringer at gøre, og at Licitationen ikke havde forelagt artiklens indhold for ham.
Pressenævnet (flertallet) fandt anledning til at udtale kritik af Licitationen for utilstrækkelig forelæggelse. Et mindretal fandt på baggrund af Licitationens henvendelser til entreprenøren og artiklens indhold ikke grundlag for at kritisere Licitationen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Kritik af Politiken for at lade beskyldning stå uimodsagt
24/01/2023Politiken bragte i efteråret 2022 en artikel om vand på kartoner. Artiklen omtalte blandt andet forskellen mellem vand på kartoner og vand på plastikflasker. Producenten, der var den i artiklen omtalte producent af vand på kartoner, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at nogle oplysninger i artiklen ikke var forelagt for producenten, og at disse oplysninger stod uimodsagt i artiklen. Pressenævnet fandt, at omtalen var skadelig for producentens omdømme. Selv om producenten havde fået forelagt centrale elementer i kritikken, kritiserede Pressenævnet Politiken for ikke at have givet producenten tilstrækkelig mulighed for at kommentere på en rapport fra en troværdig kilde, der indgik i artiklen på en måde, så beskyldningerne mod producenten stod uimodsagt.
Ekstra Bladet får ikke kritik for svarfrist på 3 timer
26/08/2022Ekstra Bladet bragte i februar måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en virksomhed og dennes direktør. Virksomheden klagede til Pressenævnet over, at virksomheden ikke fik rimelig tid til at besvare Ekstra Bladets forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at spørgsmålene, som virksomheden fik en frist på godt tre timer til at svare på, var af en karakter, så spørgsmålene hovedsageligt kunne besvares uden at blive ledsaget af dokumentation, samt at virksomhedens svar var medtaget i artiklen.
Weekendavisen får ikke kritik for kritisk omtale af tidligere advokat
04/03/2022I en artikel bragt i juli 2021 omtalte Weekendavisen Advokatnævnets afgørelser mod en tidligere advokat, herunder hans ageren i konkrete sager. Den tidligere advokat klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at forelæggelsen ikke fandt sted i rimelig tid. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, at det burde have været muligt at besvare Weekendavisens henvendelse uden længere forberedelsestid, og at Weekendavisen havde gengivet dele af den tidligere advokats synspunkter i artiklen
Imam får ret til genmæle i Berlingske
23/09/2021I artikler bragt i september 2020 omtalte Berlingske en imams rolle i faciliteringen af en skilsmisse mellem to parter og udarbejdelsen af parternes skilsmissekontrakt. Den omtalte imam klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle over for en række oplysninger, som han mener er faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt grundlag for at give imamen delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, da Berlingske havde ønsket at opretholde kildebeskyttelsen ved ikke at fremlægge skilsmissekontrakten. Nævnet udtalte også kritik af Berlingskes forelæggelse af den ene artikel, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
Kritik af Politikens gengivelse af krænkende Facebook-opslag
19/04/2021Politiken omtalte i en artikel i oktober 2020, at en person fra medieverdenen i et opslag på Facebook havde anklaget en højtstående politiker for i 1990’erne at have udsat hende for nærgående adfærd. Det fremgik af artiklen, at det ikke havde været muligt for Politiken at indhente yderligere kommentarer fra de involverede, blandt andet fordi den højtstående politiker sad i et vigtigt møde på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.
Den højtstående politiker klagede til Pressenævnet. Politikeren klagede navnlig over, at artiklen indeholdt krænkende beskyldninger, som han burde have haft mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen.
Pressenævnet udtalte kritik af Politiken for ikke reelt at have givet politikeren mulighed for at kommentere de alvorlige anklager. Samtidig kritiserede Pressenævnet Politiken for at have bragt en fejlagtig underrubrik, samt for ikke tilstrækkelig hurtigt og tydeligt at foretage rettelse af den efterfølgende erkendte fejl.
Kommunikationschef får ret til genmæle i Berlingske
03/04/2020I artikler bragt i august 2019 omtalte Berlingske Konkurrencerådets afgørelse om, at en ambulancevirksomhed misbrugte sin dominerende stilling til at ekskludere en konkurrerende ambulancevirksomhed, herunder en tidligere kommunikationschefs rolle. Berlingske oplyste i den forbindelse, at kommunikationschefen ”bidrog til ulovlighederne”. Den omtalte kommunikationschef klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske bragte redaktionelle bemærkninger i umiddelbar forbindelse med hans genmæle, samt at der ikke var sket forelæggelse i rimelig tid. Pressenævnet fandt grundlag for at give kommunikationschefen genmæle i forhold til oplysningen om, at han bidrog til ulovlighederne”. Nævnet lagde vægt på, at oplysningen har karakter af en faktisk oplysning, som ikke af Berlingske var dokumenteret som utvivlsomt rigtig, og som var egnet til at påføre kommunikationschefen skade af betydning, samt at det af Berlingske bragte indlæg ikke opfyldte kravene i medieansvarsloven til et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at give kommunikationschefen genmæle over for de øvrige oplysninger. Nævnet udtalte endvidere kritik af den korte svarfrist i forbindelse med forelæggelsen.
Ekstra Bladet får ej kritik for forelæggelse: 24 timer var ”rimelig tid”
25/02/2020En person klagede til Pressenævnet over en artikel, der omtalte hans tidligere dom og ”konkurskarantæne”. Af artiklen fremgik det også, at klager har etableret en ny virksomhed. Personen klagede over, at artiklen indeholder ukorrekt information samt over, at han ikke fik rimelig tid til at besvare en række spørgsmål forud for offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet, hverken af artiklens formuleringer eller tidsfrisen i forbindelse med forelæggelse, idet nævnet fandt, at 24 timer var rimelig tid til at besvare de fremsendte spørgsmål.
Ritzau får ikke kritik for svarfrist
25/02/2020Ritzau udsendte i august 2019 to telegrammer om en borgmesters sygdomsperiode og dennes løn under sygdom. Borgmesterens parti klagede til Pressenævnet over, at de ikke fik rimelig tid til at besvare Ritzaus opfølgende spørgsmål forud for offentliggørelsen, og at partiets svar ikke var blevet bragt i sammenhæng med angrebene. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de opfølgende spørgsmål havde en karakter, som det for partiet burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, og at partiets synspunkter og svar på de øvrige spørgsmål var afspejlet i telegrammerne.
Finans får ikke kritik for kritisk artikel om britisk finansmand
30/12/2019Finans bragte i marts måned en artikel, hvori der blev rejst kritik af en britisk finansmands troværdighed. Finansmanden klagede til Pressenævnet over artiklen. Klagen omhandlede navnlig, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at Finans’ forelæggelse forud for artiklens offentliggørelse ikke havde været rimelig eller tilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at klageren havde fået rimelig tid til at forholde sig til den fremsatte kritik, og nævnet udtalte ikke kritik af Finans’ forelæggelse inden offentliggørelsen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at udtale kritik af selve artiklen, idet nævnet lagde vægt på, at artiklen indeholdt en loyal gengivelse af den britiske hvidvaskjægers synspunkter og af den fremsatte kritik heraf.
Ikke kritik af svarfrist på 3 timer
14/04/2016DanaWeb blev om formiddagen ringet op kl. 10 af Computerworld.dk, der gerne ville have en udtalelse inden kl. 13. DanaWeb anmodede om at få forlænget svarfristen til kl. 17. Computerworld.dk offentliggjorde artiklen kl. 14.15. Blandt andet under hensyn til, at det ikke var en større mængde data, DanaWeb blev anmodet om at forholde sig til, fandt Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for kritik af svarfristen.