I en artikel bragt i oktober 2023 omtalte B.T., at en tidligere forretningsmands holdingselskab var blevet erklæret konkurs, og at konkursen skyldes, at hans firma ikke kunne overholde en aftale om et byggeprojekt. Kort efter offentliggørelsen modtog B.T. en indsigelse fra forretningsmanden om, at oplysningen var ukorrekt, idet det var en kundes firma, der ikke kunne overholde en aftale om et byggeprojekt. B.T. bragte straks herefter en rettelse i artiklen. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt, at den ukorrekte oplysning om årsagen til konkursen af holdingselskabet kunne virke agtelsesforringende for forretningsmanden. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid, at der ikke var grundlag for at kritisere, at B.T. bragte den ukorrekte oplysning, og nævnet lagde i den forbindelse vægt på den korte tid, der forløb før rettelsen blev bragt.
B.T. får kritik for at bringe krænkende og ukorrekte oplysninger
13/10/2023B.T. bragte i marts en artikel, som omtalte udfaldet af en retssag, der omhandlede offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I B.T.s artikel indgik et link til Ekstra Bladets artikel, samt et citat af samme mailkorrespondance, og det fremgik endvidere af artiklen, at Ekstra Bladets afsløring af den tidligere dirigents mail endte med, at en virksomhed udbetalte erstatning til 28 tidligere kormedlemmer, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.
Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og privatlivskrænkende information, samt at B.T. ikke havde forelagt og berigtiget den ukorrekte information eller slettet linket til Ekstra Bladets artikel.
Nævnet fandt, at B.T. ved at citere den private mailkorrespondance havde krænket den tidligere dirigents privatliv, ligesom nævnet fandt, at det var i strid med god presseskik at linke til den af Pressenævnet kritiserede artikel i Ekstra Bladet. Nævnet udtalte også kritik af B.T. for at have bragt den ukorrekte og krænkende oplysning om, at afsløringen af den tidligere dirigents mail førte til, at en virksomhed betalte erstatning til tidligere kormedlemmer. Endelig kritiserede nævnet B.T. for ikke at have forelagt og have berigtiget oplysningen om sammenhængen mellem mailen og virksomhedens erstatningsudbetaling samt for ikke at hindret tilgængeligheden af linket til Ekstra Bladets artikel.
Brug af genrefoto fra fotodatabase gav anledning til kritik
25/08/2022A4 Arbejdsmiljø bragte i marts måned en artikel, hvor arbejdsmiljøet på landets apoteker blev kritiseret. Som illustration til artiklen var bragt et billede af en apoteker, der på billedet var fuldt genkendelig. Apotekeren henvendte sig herefter til A4 Arbejdsmiljø, og billedet blev samme dag fjernet og erstattet af et andet. Apotekeren klagede til Pressenævnet over, at billedet af ham var bragt uden hans samtykke. Pressenævnet fandt, at billedet kunne give det fejlagtige indtryk, at kritikken af arbejdsmiljøet på apotekerne blandt andet var rettet mod apotekeren på billedet, og udtalte kritik.
Artikler om politikers optræden på et socialt medie får ikke kritik
07/04/2022I sensommeren 2021 bragte Ekstra Bladet en række artikler, hvori en kendt politiker blev beskyldt for at have ført samtaler af grov og krænkende karakter med mindreårige på et socialt medie, som var oprettet i politikerens partis regi. Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter hans opfattelse var i strid med de presseetiske regler på en række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
Berlingske får kritik for manglende faktatjek
15/12/2021Berlingske bragte i september måned et debatindlæg, som blandt andet indeholdt nogle faktiske oplysninger om, hvad en forsker havde udtalt i en tv-udsendelse. Oplysningerne var ikke gengivet korrekt. Uanset, at Berlingske havde rettet og beklaget dette, udtalte Pressenævnet kritik af Berlingske for ikke at have kontrolleret oplysningerne, inden de blev bragt i debatindlægget.
Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for artikler om skænderi på Facebook
13/10/2021Fyens Stiftstidende omtalte i maj måned, hvordan en uoverensstemmelse vedrørende annoncering på Facebook for en grillbar havde resulteret i en truende besked til grillbar-ejeren. Personen, der havde fremsendt den truende besked til grillbar-ejeren klagede til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes omtale, som efter vedkommendes opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde handlet i overensstemmelse med god presseskik i forbindelse med omtalen og udtalte ikke kritik.
Fagbladet 3F får kritik for manglende forelæggelse af udtalelse
22/09/2021Fagbladet 3F bragte i maj måned en artikel om skattebetaling blandt en virksomheds bude. Artiklen tog udgangspunkt i oplysninger fra Skattestyrelsen, som virksomheden var blevet forelagt før offentliggørelsen af artiklen. I omtalen indgik en udtalelse fra en folketingspolitiker. Virksomheden klagede blandt andet over, at virksomheden ikke havde fået forelagt udtalelsen fra folketingspolitikeren inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet fandt, at udtalelsen fra folketingspolitikeren indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de burde være blevet forelagt for virksomheden inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet udtalte derfor kritik.
Kritik af Weekendavisen for at bringe ukorrekte oplysninger
23/04/2021En kommune klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde bragt ukorrekte oplysninger om kommunens rolle i forbindelse med projekt Dark Sky. Kommunen klagede desuden over, at det ikke fremstod klart af artiklen, hvad der var faktiske oplysninger, og hvad der var kommentarer. Weekendavisen erkendte, at den bragte omtale ikke gav et retvisende billede af kommunens rolle i forbindelse med projektet og berigtigede herefter oplysningerne. Pressenævnet fandt, at det klart fremgik, hvad der var faktiske oplysninger, men udtalte kritik af Weekendavisen for at have bragt ukorrekt information, der ikke blev berigtiget rettidigt. Pressenævnet lagde i den forbindelse vægt på oplysningernes karakter samt det tidsrum, der gik, fra Weekendavisen blev gjort bekendt med de ukorrekte oplysninger, til berigtigelsen fandt sted.
Kritik af Politikens gengivelse af krænkende Facebook-opslag
19/04/2021Politiken omtalte i en artikel i oktober 2020, at en person fra medieverdenen i et opslag på Facebook havde anklaget en højtstående politiker for i 1990’erne at have udsat hende for nærgående adfærd. Det fremgik af artiklen, at det ikke havde været muligt for Politiken at indhente yderligere kommentarer fra de involverede, blandt andet fordi den højtstående politiker sad i et vigtigt møde på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.
Den højtstående politiker klagede til Pressenævnet. Politikeren klagede navnlig over, at artiklen indeholdt krænkende beskyldninger, som han burde have haft mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen.
Pressenævnet udtalte kritik af Politiken for ikke reelt at have givet politikeren mulighed for at kommentere de alvorlige anklager. Samtidig kritiserede Pressenævnet Politiken for at have bragt en fejlagtig underrubrik, samt for ikke tilstrækkelig hurtigt og tydeligt at foretage rettelse af den efterfølgende erkendte fejl.
DAGBLADET Køge får ikke kritik for ukorrekt information
15/02/2021En person klagede til Pressenævnet over en artikel bragt i september 2020 i DAGBLADET Køge og på sn.dk. Artiklen omtalte en uoverensstemmelse mellem klager og en kvinde. Af artiklen fremgik det, at uoverensstemmelsen skyldtes, at personen skyldte kvinden penge. DAGBLADET Køge erkendte, at dette ikke stemte overens med oplysningerne i politiets døgnrapport. DAGBLADET Køge berigtigede herefter oplysningen både online og i den trykte udgave af avisen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DAGBLADET Køge og lagde i den forbindelse vægt på, at personen ikke var omtalt på en sådan måde i artiklen, at han var umiddelbart identificerbar for en videre kreds, samt at DAGBLADET Køge foretog behørig berigtigelse af oplysningen.
Berlingske får ikke kritik efter berigtigelse kort efter offentliggørelse
23/09/2020Berlingske bragte i marts 2020 omtale af, at en politisk demonstration havde fundet sted foran en muslimsk barnebegravelse. Lidt over en time efter offentliggørelsen modtog Berlingske en indsigelse fra en person om, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om, at personen havde været til stede ved den pågældende demonstration. Berlingske bragte straks herefter en rettelse i artiklen. Personen klagede til Pressenævnet over de ukorrekte oplysninger, og at der ikke var bragt et genmæle. Nævnet fandt, at den ukorrekte oplysning om, at personen var til stede og demonstrerede ved en barnebegravelse, var egnet til at være skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for ham. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid, at der ikke var grundlag for at kritisere, at Berlingske bragte den ukorrekte oplysning. Nævnet lagde i den forbindelse særligt vægt på den korte tid, der forløb, fra personen rettede henvendelse til Berlingske, til rettelsen blev bragt. Nævnet fandt derudover ikke, at personen var berettiget til at få bragt et genmæle, allerede fordi Berlingske havde bragt en rettelse, som tilnærmelsesvis lignede det genmæle, personen havde formuleret.
Ikke kritik af TV 2/Fyn for artikel om kommunes politianmeldelse af læk
11/04/2019I en artikel bragt på tv2fyn.dk i september 2018 blev det omtalt, at en kommune havde politianmeldt, at et fortroligt dokument var blevet lækket. Det fremgik af artiklen, at en journalist fra et andet medie havde modtaget det fortrolige dokument, men at kommunens borgmester havde aftalt med journalisten, at sagen, som dokumentet vedrørte, ikke ville blive omtalt, før den var faldet på plads. Det fremgik også, at journalistens medie alligevel havde omtalt sagen på et for kommunen skadeligt tidspunkt.
Det i artiklen omtalte medie klagede til Pressenævnet over, at artiklens oplysninger ikke var blevet forelagt dem inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at oplysningerne burde have været forelagt, men at der efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke var grundlag for kritik.
DR får kritik for dokumentaren ”Drabet på købmanden”
26/02/2019DR bragte i maj 2018 en dokumentar, som indeholdt en kritisk gennemgang af forløbet op til, at en købmand blev dræbt af en psykisk syg ung mand. I dokumentaren blev der fremsat kritik af en tilsynsmyndighed for, at drabet ikke havde fået konsekvenser for det opholdssted, hvor den psykisk syge unge mand boede. Tilsynsmyndigheden har klaget til Pressenævnet over, at deres svar på den fremsatte kritik var mangelfuldt gengivet i dokumentaren.
Inden dokumentaren havde tilsynsmyndigheden i et skriftligt interview med DR forholdt sig til kritikken og redegjort for, hvordan myndigheden havde ført tilsyn med opholdsstedet. Myndigheden havde da oplyst, at man over for opholdsstedet havde påpeget problematiske områder i håndteringen af stedets beboere, der skulle forbedres. Opholdsstedet havde redegjort for, hvordan det ville forbedre sig på de enkelte områder. Tilsynsmyndigheden havde herefter fulgt op over for opholdsstedet for at sikre sig, at stedet levede op til sin redegørelse. I dokumentarens gengivelse af tilsynsmyndighedens udtalelser fremgik det ikke, at myndigheden havde fulgt op over for opholdsstedet, efter opholdsstedet var kommet med sin redegørelse. Pressenævnet fandt, at DR’s gengivelse af tilsynsmyndighedens udtalelser ikke var retvisende, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke på tilstrækkelig vis at lade myndigheden besvare den fremsatte kritik.
BT får ikke kritik for omtale af persons politiske tilhørsforhold
30/11/2018En person klagede over, at BT omtalte ham som tidligere leder af en nynazistisk organisation. Da BT blev bekendt med personens klage til Pressenævnet, bragte BT en rettelse og beklagelse. BT fastholdt dog, at personen sympatiserede for Den Nordiske Modstandsbevægelse. På baggrund af personens oplysninger i klagen om, at han blandt andet havde ”liket” opslag fra Den Nordiske Modstandsbevægelse på de sociale medier, udtalte Pressenævnet ikke kritik af BT.
Jyllands-Posten omtalte forkert ejer af konkursramt selskab og kritiseres
04/08/2017En person klagede blandt andet over, at Jyllands-Posten havde skrevet, at han var gået konkurs med et selskab i 2013. Personen havde været med til at stifte selskabet i 2007 under et andet navn, men var i 2008 trådt ud af selskabet. I 2013 gik firmaet konkurs. Pressenævnet kritiserer avisen for ikke at kontrollere oplysningen tilstrækkeligt inden offentliggørelsen og for ikke at rette fejlen, da klager efterfølgende gjorde avisen opmærksom på fejlen. Herudover havde personen klaget over en række andre forhold vedrørende ham og de virksomheder, han var involveret i, herunder avisens vinkling af artiklerne. De øvrige klagepunkter fik klager ikke medhold i.
Pressenævnet kritiserer DRs rettelser på dr.dk
27/01/2017DR rettede to artikler om en politianmeldelse af udbydere af kviklån, men rettelserne kom både for sent og var heller ikke tydelige nok.
Kritik af Fugle og Natur for ikke at have bragt nævnets kendelse snarest muligt. Anmodning om genoptagelse af kendelse havde ikke suspensiv virkning/opsættende virkning. Nævnets kendelser er endelige, jf. MAL § 50. Ikke offentliggørelse af nævnets kritik.
20/12/2010Klager – en person – klagede over, at Fugle og Natur ikke havde bragt et af Pressenævnet pålagt genmæle.