Et smykkefirma klagede til Pressenævnet over, at Radio24syv under et indslag i radioprogrammet ”Det, vi taler om” havde bragt ukorrekte og udokumenterede oplysninger om smykkefirmaets fraflytning fra et lejemål. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at Radio24syv inden offentliggørelsen loyalt havde oplyst smykkefirmaets direktør om indholdet af den forestående udsendelse og givet direktøren lejlighed til at forholde sig til fremsatte beskyldninger, hvorefter direktørens svar herpå loyalt var blevet gengivet i udsendelsen.

I en artikel i december 2018 om et medlem af en politisk ungdomsbevægelse bragte Redox kritiske udsagn om ungdomsbevægelsen. Ungdomsbevægelsen klagede til Pressenævnet over artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklens kritiske udsagn fremstod som faktiske oplysninger, og nævnet udtalte kritik af Redox for ikke at have forelagt udsagnene for ungdomsbevægelsen inden offentliggørelsen. Nævnet fandt samtidig ikke grundlag for at udtale kritik af Redox for at have afvist at slette de påklagede udsagn fra artiklen, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at imødekomme ungdomsbevægelsens anmodning om genmæle.

I en artikel bragt i december 2018 omtalte Redox et lokaludvalgsmedlems arbejde i et lokaludvalg og i en ungdomsbevægelse, som af Redox betegnes som fascistisk. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, som krænkede hendes privatliv, samt over manglende forelæggelse. Personen klagede desuden over Redox’ afvisning af at slette artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af omtalen eller Redox’ afvisning af at slette artiklen. Nævnet lagde vægt på, at omtalen har klar almen interesse. Nævnet fandt endvidere, at omtalen kan være krænkende for klager og udtalte på den baggrund kritik af Redox for manglende forelæggelse.

To tidligere bestyrelsesmedlemmer klagede over, at Saab Klub Danmark medlemsbladet ”9’eren” i januar 2019 havde bragt omtale af dem, uden de forinden var forelagt oplysningerne. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt udsagn, der kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne. Det havde derfor været hensigtsmæssigt, såfremt klagerne havde fået mulighed for at kommentere beskyldningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat. Idet klagerne var fremkommet med deres bemærkninger til emnet på klubbens hjemmeside, og dermed var kommet til orde i foreningens regi, fandt nævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af ”9’eren”.

En kommune klagede til Pressenævnet over JydskeVestkystens omtale i december 2018 af en omstridt vejsag, herunder en udvalgsformands rolle i sagen. Kommunen klagede over, at artiklen gengav et læserbrev fra en anonym borger, og at JydskeVestkysten ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik over for den anonyme borger. Kommunen klagede også over, at artiklen ikke indeholdt en oplysning om, at udvalgsformanden havde afvist at kommentere artiklens indhold. Da udsagnene i læserbrevet var udtryk for den anonyme borgers subjektive holdning til udvalgsformandens rolle i kommunen, der var sket forelæggelse, og JydskeVestkysten efterfølgende har bragt en beklagelse med udvalgsformandens kommentar, fandt nævnet efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik.

Berlingske bragte i august 2018 en artikel om ejeren af flere caféer i København. Der blev i artiklen fremsat beskyldninger fra tidligere medarbejdere om, at der foregår sort aflønning på caféerne, og at medarbejderne bliver overvåget gennem caféernes overvågningskameraer. Caféejeren klagede til Pressenævnet over artiklens indhold og over Berlingskes handlemåde i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde handlet i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at pålægge Berlingske at slette artiklen i medfør af lov om massemediers informationsdatabaser.

En chefpolitiinspektør klagede til Pressenævnet over, at B.T. havde bragt en kritisk lederartikel om chefpolitiinspektørens rolle om at sikre tryghed. Chefpolitiinspektøren klagede over, at lederartiklen indeholdt krænkende og skadelige oplysninger, manglende forelæggelse, samt at B.T. havde selekteret og fordrejet chefpolitiinspektørens udsagn fra et interview. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. Nævnet lagde vægt på, at lederartiklen klart fremstod som B.T.s subjektive holdning, og at de vide rammer for frisprog i en lederartikel ikke var overskredet.

En række personer klagede til Pressenævnet over en artikel i Grenaa Bladet, hvor en tidligere elev udtaler sig kritisk om et ophold på en meditationsskole. Personerne klagede blandt andet over ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse. Klagen blev afvist i forhold til de personer, der ikke er omtalt ved navn i artiklen grundet manglende retlig interesse. For så vidt angår de to personer, der er omtalt ved navn i artiklen, udtalte nævnet kritik af Grenaa Bladet for ikke at have givet de pågældende personer mulighed for at besvare beskyldningerne mod dem i sammenhæng med, at de blev fremsat.

BT omtalte i artikler bragt i november 2018 en sigtelse for medvirken til frihedsberøvelse. Den sigtede person, som i en anden sag er sigtet for hæleri, klagede til Pressenævnet over omtalen samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af omtalen. Nævnet lagde vægt på, at omtalen har en vis almen interesse i forbindelse med sagen om hæleri. Nævnet fandt endvidere, at omtalen kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager og udtalte på den baggrund kritik af BT for manglende forelæggelse.

En person klagede over en artikel i Jyllands-Posten i september 2018, der omtalte en retssag, hvor han var tiltalt for adskillige overtrædelser af færdselsloven. Personen klagede over, at omtalen indeholdt krænkende udsagn fra en politiassistent og fra anklageren i sagen, og at gengivelsen af retssagen ikke var objektiv. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af artiklen, idet nævnet navnlig lagde vægt på, at personen var anonymiseret i artiklen.

En motorcykelklub klagede til Pressenævnet over BTs omtale i november 2018 af salg af narkotika i Telia Parken organiseret af personer med tilknytning til klubben. Motorcykelklubben klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger på baggrund af anonyme kilder, og at BT ikke havde indhentet motorcykelklubbens kommentarer inden offentliggørelsen. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af BTs brug af anonyme kilder og af den manglende forelæggelse. Nævnet lagde vægt på, at de anonyme kilders oplysninger var efterprøvet, at oplysningerne angår en bandegruppering, hvis medlemmer og tilknyttede i en lang række tilfælde er dømt for narkotikakriminalitet, at oplysningerne ikke angår enkeltpersoner, og at BT efter henvendelse fra motorcykelklubbens advokat skrev en artikel med en anonym talsmands kommentarer til oplysningerne.

I en artikel bragt på tv2fyn.dk i september 2018 blev det omtalt, at en kommune havde politianmeldt, at et fortroligt dokument var blevet lækket. Det fremgik af artiklen, at en journalist fra et andet medie havde modtaget det fortrolige dokument, men at kommunens borgmester havde aftalt med journalisten, at sagen, som dokumentet vedrørte, ikke ville blive omtalt, før den var faldet på plads. Det fremgik også, at journalistens medie alligevel havde omtalt sagen på et for kommunen skadeligt tidspunkt.
Det i artiklen omtalte medie klagede til Pressenævnet over, at artiklens oplysninger ikke var blevet forelagt dem inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at oplysningerne burde have været forelagt, men at der efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke var grundlag for kritik.

Lokalavisen Aarhus omtalte i en artikel bragt i oktober 2018 en demonstration afholdt af et politisk parti i en bydel i Aarhus. Artiklen indeholdt også en generel omtale af partiformandens tiltag for at udbrede sine budskaber. Partiformanden klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Lokalavisen Aarhus ikke havde indhentet partiformandens kommentarer inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, der burde have været forelagt for partiformanden inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over, at Helsingør Dagblad havde bragt en artikelserie med omtale af en række konkurser, han havde været involveret i. Personen klagede blandt andet over, at avisen omtalte ham som ”konkurskongen” samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke, at omtalen krænker personens privatliv og udtalte heller ikke kritik for manglende forelæggelse, idet mediet havde foretaget gentagne forsøg på at forelægge oplysningerne for personen, som var kommet til orde i en af artiklerne.

Berlingske bragte i juli 2018 en artikel, hvor en ung kvinde udtaler sig om hendes opvækst samt brud med nære familiemedlemmer. Én af de omtalte personer klagede til Pressenævnet, idet personen fandt, at artiklen er en krænkelse af privatlivets fred. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse.

Pressenævnet fandt, at oplysningerne er af en sådan karakter, at de kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for personen og udtalte på den baggrund kritik af Berlingske for manglende forelæggelse.

Lørdagsavisen Køge bragte i en lederartikel i august 2018 kritiske kommentarer til en persons læserbreve i andre lokale aviser. Personen klagede til Pressenævnet over lederartiklen. Pressenævnet fandt, at indholdet af lederartiklen overordnet fremstod som skribentens subjektive vurderinger, som ikke overskred de vide rammer for frisprog i lederartikler. Nævnet fandt dog, at ét af lederartiklens udsagn fremstod som en faktisk oplysning, som kunne være skadelig og krænkende for klageren. Nævnet udtalte kritik af Lørdagsavisen Køge for ikke at have givet klageren mulighed for at forholde sig til den i udsagnet indeholdte beskyldning inden offentliggørelsen.

DR bragte i maj 2018 en dokumentar, som indeholdt en kritisk gennemgang af forløbet op til, at en købmand blev dræbt af en psykisk syg ung mand. I dokumentaren blev der fremsat kritik af en tilsynsmyndighed for, at drabet ikke havde fået konsekvenser for det opholdssted, hvor den psykisk syge unge mand boede. Tilsynsmyndigheden har klaget til Pressenævnet over, at deres svar på den fremsatte kritik var mangelfuldt gengivet i dokumentaren.

Inden dokumentaren havde tilsynsmyndigheden i et skriftligt interview med DR forholdt sig til kritikken og redegjort for, hvordan myndigheden havde ført tilsyn med opholdsstedet. Myndigheden havde da oplyst, at man over for opholdsstedet havde påpeget problematiske områder i håndteringen af stedets beboere, der skulle forbedres. Opholdsstedet havde redegjort for, hvordan det ville forbedre sig på de enkelte områder. Tilsynsmyndigheden havde herefter fulgt op over for opholdsstedet for at sikre sig, at stedet levede op til sin redegørelse. I dokumentarens gengivelse af tilsynsmyndighedens udtalelser fremgik det ikke, at myndigheden havde fulgt op over for opholdsstedet, efter opholdsstedet var kommet med sin redegørelse. Pressenævnet fandt, at DR’s gengivelse af tilsynsmyndighedens udtalelser ikke var retvisende, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke på tilstrækkelig vis at lade myndigheden besvare den fremsatte kritik.

Sundhedspolitisk Tidsskrift udsendte i en periode fra marts 2017 til februar 2018 flere kritiske artikler om en professor. Professoren klagede til Pressenævnet over en lang række forhold i artikelserien.

Under Pressenævnssagen erkendte Sundhedspolitisk Tidsskrift, at mediet havde bragt faktuelt forkerte oplysninger i nogle af artiklerne. Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte i den anledning en berigtigelse på sin hjemmeside. Pressenævnet fandt, at den foretagne berigtigelse var utilstrækkelig, og nævnet udtalte kritik. Nævnet kritiserede også Sundhedspolitisk Tidsskrift for i en enkelt af artiklerne unødvendigt at have bragt helbredsoplysninger vedrørende professoren, samt for ikke at have forelagt kritiske udsagn for professoren forud for offentliggørelsen af en anden af de påklagede artikler.

Pressenævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Medicinsk Tidsskrift bragte i marts måned en kommentar, som indeholdt kritik af en professors lederskab af et forskningscenter. I kommentaren rettede Medicinsk Tidsskrift specifik kritik mod professoren for afholdelsen af et seminar. Professoren klagede til Pressenævnet over artiklen. Pressenævnet fandt, at omtalen af seminaret indeholdt ukorrekte oplysninger, som var skadelige og krænkende for professoren. Da oplysningerne ikke var blevet forelagt professoren, så han fik mulighed for at kommentere de skadelige udsagn og i sammenhæng hermed besvare beskyldningerne, udtalte nævnet kritik af Medicinsk Tidsskrift.

En professor klagede over artiklen ”Håret i den medicinske suppe” bragt af Weekendavisen. I artiklen blev der fra flere kilder rettet kritik mod professoren. Der blev klaget over flere udsagn i artiklen samt manglende forelæggelse og utilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet kritiserede Weekendavisen for manglende forelæggelse af én kildes udsagn samt for ikke at indsætte klagerens svar i sammenhæng med en anden kildes udsagn.