En 14-årig og hendes forældre klagede til Pressenævnet over en artikel fra september 2020 i NORDJYSKE, som omtalte en sag om mobning. I artiklen blev pigen omtalt som en del af en gruppe, der mobbede sine klassekammerater. Pigen klagede over, at NORDJYSKE ikke havde rettet henvendelse til hende eller hendes forældre inden offentliggørelsen, og at der i artiklen var indsat et krænkende billede af klageren, hvor hun var let genkendelig. Pressenævnet udtalte kritik af NORDJYSKE for ikke at have givet pigen eller hendes forældre mulighed for at forholde sig til beskyldningerne i artiklen inden offentliggørelsen. Nævnet kritiserede også, at NORDJYSKE havde bragt det krænkende billede af pigen uden at have indhentet hendes forældres samtykke hertil.

I artikler bragt i februar 2020 omtalte Journalisten en række fotografers kritik af en fototjeneste, herunder fototjenestens fotografers adfærd på ulykkessteder, udstedelsen og anvendelsen af pressekort og kreditering af billeder. Inden offentliggørelsen fik fototjenesten deres citater til gennemsyn. Fototjenesten klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling, herunder at artiklerne indeholdt urigtige og udokumenterede påstande, og at Journalisten ikke imødekom fototjenestens anmodning om at bringe deres citater uforkortet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at fototjenesten forud for offentliggørelsen fik lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom deres afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklerne. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det ikke var dokumenteret over for nævnet, at parternes aftale om, at fototjenesten ville få deres citater til gennemsyn, ligeledes indebar en ret for fototjenesten til at godkende artiklernes indhold, herunder betinge sig, at citaterne skulle bringes uforkortet.

Frihedens Stemme bragte i maj en artikel, hvori der spekuleredes i, hvorvidt en politisk aktiv person skulle stå bag en voldelig hændelse.
Personen klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt de beskyldninger, der var rettet mod ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at oplysninger i artiklen var af krænkende og skadelig karakter, og udtalte kritik for ikke at have foretaget tilstrækkelige udfoldelser for at forelægge oplysningerne i artiklerne inden offentliggørelsen, således at personen kunne kommentere de skadelige udsagn og i sammenhæng hermed besvare beskyldningerne.

DR bragte i februar 2020 en artikel og et indslag i TV-Avisen om et stigende antal genoptagelsessager i forlængelse af tvangsanbringelser. Moren til en dreng, der var interviewet i forbindelse med omtalen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen og indslaget indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om hende, og at DR havde bragt interviewet med hendes søn uden hendes samtykke. Pressenævnet udtalte ikke kritik af DR og lagde blandt andet vægt på, at moren ikke var nævnt ved navn og forud for offentliggørelsen havde fået mulighed for at kommentere på kritikken. Nævnet fandt videre, at der i den foreliggende sag var en så almen interesse knyttet til omtalen, at der var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at børn ikke kan medvirke i en publikation uden deres forældres samtykke.

Fyens Stiftstidende bragte i januar 2020 en artikel om forholdene i en svømmeklub, herunder kritik af svømmeklubbens formand. Formanden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var blevet forelagt den kritik, som var rettet mod ham i artiklen, og at han ikke havde fået mulighed for at udtale sig i sammenhængen. Nævnet fandt, at oplysningerne i artiklen var egnede til at være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for formanden og udtalte kritik af den manglende forelæggelse. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at Fyens Stiftstidende to dage efter havde bragt et interview med formanden, idet han skulle have haft mulighed for at besvare kritikken i sammenhæng med, at den blev fremsat.

I en artiklen bragt i december 2019 omtalte DR en forskers kronik, herunder hvorvidt det er en myte, at lavere ydelser får flere i job. Den omtalte forsker klagede til Pressenævnet blandt andet over den måde, som DR havde inddraget hendes kronik i artiklen, samt over, at hun ikke havde fået tilstrækkelig mulighed for at svare på den kritik, der i artiklen blev rettet mod hendes kronik og forskning. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR loyalt havde oplyst personen om artiklens indhold inden offentliggørelsen og gengivet hendes svar herpå i artiklen.

A4 Nu bragte i november 2019 omtale af stridigheder i en forening. Formanden for foreningen udtalte, at flere personer var ekskluderet som følge af trusler og chikane. En person, som i artiklen var omtalt som et af foreningens ’tidligere medlemmer’, klagede til Pressenævnet. Personen var ikke omtalt ved navn i artiklen, men var nævnt i et opslag af formanden i foreningens Facebook-gruppe. Personen klagede over, at artiklen ikke indeholdt korrekt information, samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt, at A4 Nu på tilstrækkelig vis havde gjort det klart, at de påklagede udsagn var formandens subjektive vurderinger afgivet under et interview med avisen. Da klager derudover ikke var direkte identificeret i artiklen, fandt Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at udtale kritik af A4 Nu.

Et tidligere medlem af Saab Klub Danmark klagede til Pressenævnet over, at han er omtalt i klubbens medlemsblad ”9’eren”. Personen er omtalt i et referat fra klubbens generalforsamling, og af referatet fremgår det blandt andet, at personen har indklaget klubben for Datatilsynet. Personen klagede over, at omtalen udgør en krænkelse af hans privatliv samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke, at der er tale om en krænkelse af personens privatliv og lagde i den forbindelse blandt vægt på, at der er tale om en uredigeret gengivelse af referatet, at klubben selv er part i den omtalte klagesag, og at klagen ikke omhandler private forhold. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik for manglende forelæggelse.

B.T. bragte i august 2019 omtale af en borgmesters sygdomsperiode, hvortil en række medlemmer af borgerrepræsentationen udtalte sig kritiske om et politisk parti mulige rolle i forbindelse med sygemeldingen. Det omtalte politiske parti klagede til Pressenævnet over, at B.T. ikke havde bragt partiets svar på angreb i samme omfang og på samme måde som angrebene. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at partiets svar på angreb i rimeligt omfang var refereret i artiklen i sammenhæng med angrebene, herunder at partiet havde afvist enhver involvering i sygdomsperioden.

Ritzau udsendte i august 2019 to telegrammer om en borgmesters sygdomsperiode og dennes løn under sygdom. Borgmesterens parti klagede til Pressenævnet over, at de ikke fik rimelig tid til at besvare Ritzaus opfølgende spørgsmål forud for offentliggørelsen, og at partiets svar ikke var blevet bragt i sammenhæng med angrebene. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de opfølgende spørgsmål havde en karakter, som det for partiet burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, og at partiets synspunkter og svar på de øvrige spørgsmål var afspejlet i telegrammerne.

Finans bragte i marts måned en artikel, hvori der blev rejst kritik af en britisk finansmands troværdighed. Finansmanden klagede til Pressenævnet over artiklen. Klagen omhandlede navnlig, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at Finans’ forelæggelse forud for artiklens offentliggørelse ikke havde været rimelig eller tilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at klageren havde fået rimelig tid til at forholde sig til den fremsatte kritik, og nævnet udtalte ikke kritik af Finans’ forelæggelse inden offentliggørelsen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at udtale kritik af selve artiklen, idet nævnet lagde vægt på, at artiklen indeholdt en loyal gengivelse af den britiske hvidvaskjægers synspunkter og af den fremsatte kritik heraf.

DR Kontant bragte i maj måned omtale af vandindholdet i slagtekyllinger. Til brug for omtalen havde DR fået Fødevarestyrelsen til at foretage en analyse af vandindholdet i forskellige pakker kyllingekød købt i danske supermarkeder. Med udgangspunkt i analysen blev der rejst kritik af to store kyllingeslagterier, da analysen viste, at størstedelen af de undersøgte pakker kyllingekød indeholdt mere vand, end hvad der var deklareret på emballagen. Kyllingeslagteriernes interesseorganisation, som i omtalen udtalte sig på vegne af slagterierne, klagede til Pressenævnet. Interesseorganisationen klagede over, at DRs gengivelse af Fødevarestyrelsens analyse ikke var fyldestgørende, og at DR uretmæssigt havde beskyldt kyllingeslagterierne for snyd. Interesseorganisationen klagede også over, at DR i omtalen havde betegnet visse af de undersøgte pakker kyllingekød som ulovlige. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet nævnet blandt andet lagde vægt på, at der var dækning for DRs gengivelse af Fødevarestyrelsens analyse, og at Fødevarestyrelsen i omtalen havde udtalt, at de stod inde for resultaterne af den foretagne analyse.

En person klagede over en artikelserie i Randers Amtsavis, der omhandlede hans erhvervsmæssige virke, herunder konkurs af en virksomhed. Personen klagede over, at omtalen krænkede hans privatliv samt indeholdt ukorrekt information. Pressenævnet fandt ikke, at der var tale om en krænkelse af privatlivets fred og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var tale om oplysninger om personens virke i forbindelse med de omtalte virksomheder. Pressenævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af artikelserien.

To personer klagede til Pressenævnet over en række artikler, der var blevet bragt i JydskeVestkysten, som de mente indeholdt forkerte og skadelige oplysninger om dem og deres virksomhed. Otte af de påklagede artikler var blevet bragt i juli 2018, mens den sidste blev bragt i december 2018. Kun artiklen fra december 2018 blev modtaget i Pressenævnet inden for klagefristen på 12 uger, mens klagefristen for artiklerne fra juli 2018 var overskredet med omkring fem måneder. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen over artiklerne fra juli 2018. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen fra december 2018.

Horsens Folkeblad omtalte i en artikel i april måned en butikslukning i lokalområdet. Det fremgik af artiklen, at indehaveren af butikken havde opsagt lejemålet, hvor butikken havde ligget, fordi hun ikke mente, at udlejeren havde levet op til sine forpligtelser. Artiklen indeholdt ligeledes et interview med udlejeren, som afviste beskyldningerne fra butiksindehaveren og fremkom med sin udlægning af sagen. Butiksindehaveren klagede til Pressenævnet over artiklen, som hun mente indeholdt en urigtig og ensidig fremstilling af sagen til fordel for udlejeren. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af artiklen, at parternes udtalelser var udtryk for deres respektive opfattelser af den omtalte sag.

B.T. omtalte i artikler i april måned, at en forvaltning i en kommune har indkøbt advokatydelser i strid med udbudsreglerne. I en af artiklerne blev der rejst kritik af en kommunal chefs rolle i sagen. Som dokumentation for kritikken mod den kommunale chef blev der i artiklen blandt andet henvist til udsagn fra en anonym kilde og til et internt dokument. Forvaltningen og den kommunale chef klagede til Pressenævnet. Der blev blandt andet klaget over, at B.T. ikke havde forelagt den anonyme kildes udsagn og indholdet af det interne dokument for klagerne inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at klagerne burde have fået mulighed for at forholde sig hertil inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik.

I en artikel bragt i marts måned omtalte Berlingske afskedigelsen af en tidligere overlæge, som var uenig med den daværende hospitalsledelse i en række forhold. En forhenværende hospitalsdirektør på det omtalte hospital klagede til Pressenævnet over, at Berlingske ikke havde forelagt ham samtlige beskyldninger, at alle hans svar på angreb ikke var medtaget, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som kildernes vurderinger, som ikke kunne betragtes som værende krænkende for klager, at klager har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom klagers afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklen.

En person klagede over en artikelserie i Økonomisk Ugebrev, der indeholdt kritisk omtale af hans erhvervsmæssige engagementer, herunder finansielle udfordringer i den forbindelse. Personen klagede navnlig over, at artiklerne krænker hans privatliv, samt over manglende forelæggelse. Personen klagede desuden over, at Økonomisk Ugebrev ikke ville imødekomme hans anmodning om sletning af artiklerne. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at omtalen gik på personens erhvervsmæssige engagementer, samt at personen havde været i løbende dialog med mediet. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Økonomisk Ugebrev for ikke at have imødekommet personen anmodning om sletning af artiklerne, da disse ikke fandtes at indeholde oplysninger af følsom eller privat karakter.

kommunen.dk bragte i februar måned en artikel, som indeholdt kritik af, hvordan en brancheorganisation havde rådgivet sine medlemmer, efter kommunen.dk havde anmodet medlemmerne om aktindsigt i deres håndtering af udbud og indkøb. Brancheorganisationen klagede til Pressenævnet over artiklens overskrift og underrubrik. Pressenævnet fandt, at overskriften og underrubrikken havde dækning i de faktiske forhold, der var beskrevet i artiklens brødtekst, og nævnet udtalte ikke kritik.