Ekstra Bladet bragte i februar måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en virksomhed og dennes direktør. Virksomheden klagede til Pressenævnet over, at virksomheden ikke fik rimelig tid til at besvare Ekstra Bladets forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at spørgsmålene, som virksomheden fik en frist på godt tre timer til at svare på, var af en karakter, så spørgsmålene hovedsageligt kunne besvares uden at blive ledsaget af dokumentation, samt at virksomhedens svar var medtaget i artiklen.
TV 2 får ikke kritik for Operation-X udsendelse om konkursfinter
25/08/2022TV 2 bragte i maj 2021 en udsendelse i Operation X om et håndværkerfirma, herunder en række kunders erfaringer med firmaet, og firmaets konkurs og overførsel af aktiver til et nyt selskab. Den omtalte direktør for håndværkerfirmaet klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens vinkling, og at TV 2 ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at direktøren fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om kritikken fremsat af blandt andre tidligere kunder hos håndværkerfirmaet, og at det fremgik klart af udsendelsen, hvilken relation en omtalt kilde havde haft til håndværkerfirmaet.
TV 2 får ikke kritik for Operation-X udsendelse om konkursfinter
25/08/2022TV 2 bragte i maj 2021 en udsendelse i Operation X, hvor TV 2s journalist under dække af at være direktør i et nødlidende selskab henvendte sig til en konkursrådgiver med henblik på at få rådgivning om sine muligheder. I rådgivningen udpegede konkursrådgiveren en vurderingsmand til at foretage en vurdering af det fiktive selskabs aktiver. Den omtalte konkursrådgiver klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens vinkling, og at TV 2 mødte uanmeldt op og foretog et tv-interview med ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at konkursrådgiveren fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om den overordnede kritik vedrørende sin rådgivning, at konkursrådgiveren under konfrontationen, der foregik på en neutral lokalitet, valgte at svare på visse spørgsmål, samt den samfundsmæssige interesse i afdækningen.
Artikler om politikers optræden på et socialt medie får ikke kritik
07/04/2022I sensommeren 2021 bragte Ekstra Bladet en række artikler, hvori en kendt politiker blev beskyldt for at have ført samtaler af grov og krænkende karakter med mindreårige på et socialt medie, som var oprettet i politikerens partis regi. Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter hans opfattelse var i strid med de presseetiske regler på en række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
NORDJYSKE får ikke kritik for omtale af aktindsigter
05/04/2022I en artikel bragt i november 2021 omtalte NORDJYSKE en kommunes skønnede tidsforbrug i forbindelse med behandlingen af anmodninger om aktindsigt i særlig to sagskomplekser. Et selskab, som var omtalt som et af sagskomplekserne, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at tidsforbruget ikke var gengivet korrekt i artiklen, og at NORDJYSKE ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik over for kommunen, som havde en interesse i at stille selskabet i et dårligt lys. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at tidsforbruget klart fremstod som kommunens skønnede tidsforbrug for behandlingen af aktindsigtsanmodningerne, og at udtalelserne fra kilderne fremstod som kildernes vurderinger af blandt andet den øgede mængde af anmodninger om aktindsigt i kommunen efter vurderinger fra forvaltningerne.
Hverdagsnyt får ikke kritik for omtale af boligsalg
04/03/2022Lokalmediet Hverdagsnyt bragte i november 2021 en artikel om køb og salg af en ejerlejlighed i en mindre by på Sjælland. Artiklen indeholdt beskyldninger mod en køber af boligen. Køberen klagede herefter til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke havde fået mulighed for at komme til orde i artiklen, og at vinklingen var politisk motiveret. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, da der var foretaget tilstrækkelig forelæggelse. Nævnet bemærkede endvidere, at det forhold, at omtalen måtte være politisk motiveret, ikke i sig selv var kritisabelt.
Ej kritik af DR for omtale af avisartiklers kritik i Deadline-udsendelse
02/03/2022I en Deadline-udsendelse i sommeren 2021 bragte DR et indslag, som omhandlede en artikelserie fra Ekstra Bladet tidligere samme sommer, hvor der var blevet rejst kritik af en psykologs arbejdsmetoder i forbindelse med udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser i tvangsfjernelsessager. I indslaget i Deadline medvirkede psykologen og journalisten bag Ekstra Bladets artikler samt en kommunaldirektør. Psykologen klagede til Pressenævnet over indslaget, som efter hans opfattelse indeholdt en uberettiget og ensidig kritik af ham. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DR, idet nævnet lagde vægt på, at DR i indslaget klart havde redegjort for baggrunden for den fremsatte kritik, ligesom psykologen både før og under optagelserne havde fået tilstrækkelig mulighed for at besvare kritikken.
Ekstra Bladet får ikke kritik for kritiske artikler om psykolog
24/01/2022Ekstra Bladet bragte i sommeren 2021 en række artikler, hvori der blev rejst kritik af en psykolog for vedkommendes arbejde med at foretage såkaldte forældrekompetenceundersøgelser i tvangsfjernelsessager. Psykologen klagede til Pressenævnet over en række forhold i forbindelse med artiklerne. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
Kritik af Weekendavisen for ikke at forelægge krænkende og private udsagn
17/12/2021Weekendavisen bragte i september måned en artikel, hvori dele af en advokatundersøgelse af anklager mod en politiker om seksuelle overgreb og krænkelser blev offentliggjort. Tre kvinder, som havde medvirket i advokatundersøgelsen, klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde offentliggjort dele af deres forklaringer afgivet i forbindelse med undersøgelsen. Kvinderne klagede også over Weekendavisens vinkling af artiklen, og at de ikke havde fået forelagt artiklens indhold, herunder politikerens bemærkninger til deres forklaringer, inden offentliggørelsen.
Pressenævnet fandt, at Weekendavisen i sin udvælgelse og gengivelse af uddragene fra advokatundersøgelsen havde fremstillet klagerne på en måde, som kunne være skadende og krænkende for dem. Pressenævnet kritiserede derfor Weekendavisen for at have bragt politikerens kommentarer om kvinderne, som vedrører meget private forhold, uden at have givet klagerne mulighed for at forholde sig hertil inden offentliggørelsen.
Kritik af Radio4 for at gengive ikke-retvisende kritik af bosted
15/10/2021Radio4 omtalte i radioindslag og i en artikel i marts måned kritik rettet mod et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser. I omtalen rettede tidligere medarbejdere og pårørende til en nuværende og en tidligere beboer kritik af bostedet for dets håndtering af de unge. Bostedet klagede til Pressenævnet over, at Radio4 ikke havde foretaget en tilstrækkelig efterprøvelse af den fremsatte kritik. Bostedet fremhævede, at kritikken var udokumenteret og fremsat af en gruppe personer, som ønskede at skade bostedet. Pressenævnet udtalte kritik af Radio4 for i omtalen at have gengivet konkret kritik vedrørende bostedets håndtering af én af sine beboere, selvom beboerens mor havde bestridt kritikken over for Radio4 inden offentliggørelsen.
Forsøg på forelæggelse 26 minutter før offentliggørelse får kritik
15/10/2021Netavisen Gribskov bragte i marts måned en artikel, som omtalte, at der var blevet rejst kritik mod et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser. Artiklen var en citathistorie fra Radio4. 26 minutter inden offentliggørelsen havde Netavisen Gribskov forgæves forsøgt telefonisk at indhente en kommentar fra bostedet til den rejste kritik. Pressenævnet fandt, at Netavisen Gribskov ikke havde gjort nok for at forelægge oplysningerne for bostedet i rimelig tid inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik.
Fagbladet 3F får kritik for manglende forelæggelse af udtalelse
22/09/2021Fagbladet 3F bragte i maj måned en artikel om skattebetaling blandt en virksomheds bude. Artiklen tog udgangspunkt i oplysninger fra Skattestyrelsen, som virksomheden var blevet forelagt før offentliggørelsen af artiklen. I omtalen indgik en udtalelse fra en folketingspolitiker. Virksomheden klagede blandt andet over, at virksomheden ikke havde fået forelagt udtalelsen fra folketingspolitikeren inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet fandt, at udtalelsen fra folketingspolitikeren indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de burde være blevet forelagt for virksomheden inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet udtalte derfor kritik.
Netavisen Pio får kritik for utilstrækkelig forelæggelse uden tidsfrist
21/09/2021Netavisen Pio bragte i februar måned flere artikler om en faglig konflikt mellem en restaurantkæde og et fagforbund. En person, som havde optrådt som talsperson for en gruppe af restaurantkædens medarbejdere, klagede til Pressenævnet over en række forhold omkring artiklernes omtale af sagen og af hende. Pressenævnet udtalte kritik af Netavisen Pio for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen af den første artikel. Nævnet lagde vægt på, at Netavisen Pio to timer inden offentliggørelsen havde sendt en mail med spørgsmål til klageren. Mailen indeholdt ingen svarfrist, og artiklen blev offentliggjort, uden at Netavisen Pio havde hørt fra klageren. Den utilstrækkelige forelæggelse medførte, at Netavisen Pio bragte en forkert oplysning i den påklagede artikel. Nævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Netavisen Pio.
Weekendavisen får ikke kritik for manglende forelæggelse
21/09/2021I artikler bragt i januar 2021 omtalte Weekendavisen Den Hirschsprungske Samlings køb af et portræt som Danmarks hidtil dyreste maleri af en kvindelig kunstner, foranlediget af en pensioneret kunsthistorikers kritik af købet på Facebook. Den omtalte kunsthistoriker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var blevet hørt forud for offentliggørelsen af den ene artikel. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at artiklens omtale ikke kunne betragtes som værende skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringede for kunsthistorikeren, og at oplysningerne taget fra hans Facebook-profil ikke var bragt ude af den kontekst, som de oprindelig var skrevet.
NORDJYSKE får ikke kritik for chefredaktørs kommentar til læserbrev
23/08/2021NORDJYSKE bragte i juni måned et læserbrev, som indeholdt kritik af NORDJYSKEs dækning af en sag, hvor en kommune blev beskyldt for at have flyttet en ældre kvinde på plejehjem mod kvindens vilje. I forlængelse af læserbrevet bragte NORDJYSKE en kommentar fra den ansvarshavende chefredaktør, som forsvarede avisens dækning af sagen. Den omtalte kommune klagede til Pressenævnet over chefredaktørens svar, som ifølge kommunen indeholdt en faktuelt forkert gengivelse af sagen. Pressenævnet fandt, at svaret med tilstrækkelig klarhed fremstod som chefredaktørens og NORDJYSKEs subjektive vurdering af den omtalte sag, og nævnet udtalte ikke kritik.
Redox får kritik for at fremstille person som højreekstremist
20/08/2021Redox omtalte i februar måned en demonstration, der havde fundet sted i København. Én af personerne, som ifølge artiklen havde været til stede ved demonstrationen, klagede til Pressenævnet over artiklen. Personen klagede bl.a. over, at Redox i artiklen havde omtalt ham som højreekstremist.
Pressenævnet fandt, at det i artiklen fremstod som et uomtvistet faktum, at personen er højreekstremist. Da Redox var vidende om, at personen ikke betragter sig selv som højreekstremist, udtalte nævnet kritik af Redox for at have anvendt den krænkende betegnelse om personen.
Redox får ikke kritik for omtale af beskyldninger mod politiker
17/05/2021Redox omtalte i en artikel i oktober 2020 en politisk aktiv persons konflikter med forskellige andre personer. Artiklen indeholdt blandt andet omtale af beskyldninger, som den politisk aktive person, navnlig i videoer på YouTube, havde rettet mod en anden politiker. Den anden politiker klagede til Pressenævnet over artiklen, som efter hans opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Redox’ forelæggelse forud for artiklen havde været tilstrækkelig, og at der var dækning for artiklens formuleringer om klageren, og nævnet udtalte ikke kritik.
Ej kritik af Sjællandske for at omtale utilfredshed med lægeklinik
14/05/2021Direktøren for en lægeklinik klagede til Pressenævnet over Sjællandskes omtale af klinikken. Artiklen omtalte en række klager fra utilfredse patienter, som havde ytret sig i en lokal Facebook-gruppe. Direktøren klagede over, at Sjællandske ikke havde udvist den fornødne kildekritik samt over manglende forelæggelse. Direktøren klagede desuden over, at der ikke var dækning for artiklens overskrift. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Sjællandske for brugen af kilder eller for manglende forelæggelse, og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at det klart fremgik af artiklen, at denne var skrevet på baggrund af utilfredse patienters ytringer på Facebook, samt at klager forud for artiklen havde fået tilsendt link til den omtalte Facebook-tråd og fik mulighed for at komme til orde. Pressenævnet fandt også, at der var tilstrækkelig dækning for overskriftens formulering om, at der var tale om ”mange” utilfredse patienter.
Ikke kritik af Fagbladet Journalisten for deres omtale af nichemedie
14/05/2021Fagbladet Journalisten bragte i november 2020 en artikel, som omhandlede en stigende mistro til myndighederne og til de traditionelle medier. I artiklen blev der omtalt et nichemedie, som skriver kritisk om det nye 5G-mobilnetværk. Artiklen indeholdt et interview med personen bag nichemediet samt en kommentar om nichemediet fra en journalist fra et andet medie.
Journalisten bag nichemediet klagede til Pressenævnet over artiklen. Journalisten klagede navnlig over, at han inden offentliggørelsen ikke havde fået mulighed for at forholde sig til den anden journalists kommentarer om hans medie. Pressenævnet fandt, at der i artiklens interview med klageren fremgik svar på den kritik, som blev rejst af den anden journalist. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Fagbladet Journalisten for ikke at have forelagt den anden journalists kommentarer for klageren inden offentliggørelsen.
Indblik.net får kritik for utilstrækkelig forelæggelse i artikelserie
14/05/2021Indblik.net bragte i efteråret 2020 tre artikler, som omtalte en journalists researcharbejde vedrørende spørgsmålet om en potentiel retssag mod Radio- og tv-nævnet for at have udråbt Radio Loud som vinder af udbuddet om en DAB-kanal. Der blev i artiklerne rejst tvivl om, hvorvidt journalisten, som arbejdede for et andet medie, havde handlet ud fra personlige frem for professionelle interesser i forbindelse med sin research.
Pressenævnet udtalte kritik af Indblik.net for at have bragt flere krænkende og skadelige udsagn om journalisten, som han ikke havde fået mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at et medie ikke er fritaget fra sin forelæggelsespligt, selvom en omtalt person tidligere har afvist at kommentere andre forhold i sagen.