Børsen omtalte i en artikelserie i 2024 en række forhold omkring en kryptofond. Der blev i artikelserien rettet en række kritikpunkter og beskyldninger mod fonden og personerne bag, herunder beskyldninger om svindel fra tidligere investorer. Fonden samt bestyrelsesformanden og den administrerende direktør klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at klagernes kommentarer på beskyldningerne ikke var bragt i sammenhæng. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at mediets valg og fravalg af information lå inden for mediets redigeringsret, og at klagerne var kommet til orde i artiklerne.
TV 2 får ikke kritik for udsendelse om LSD-forsøg
17/12/2024TV 2 bragte i november 2023 en udsendelse om LSD-forsøg på Frederiksberg Hospital i 1960’erne, herunder med omtale af en journalist og hans research på området. Journalisten klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det fejlagtigt fremstod som om, at han var ophavsmand til rygter om, at lægerne på Frederiksberg Hospital gav patienter LSD med økonomisk støtte fra CIA. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at omtalen ikke kunne anses for at efterlade seerne med et ukorrekt indtryk og lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af udsendelsen, at CIA havde lavet LSD-forsøg siden 1950’erne, og at journalisten først undersøgte påstanden i 1980’erne.
Ikke kritik af Børsen for omtale af danskers involvering i sundhedsklinik
11/11/2024Børsen omtalte i en artikelserie i november 2023, at en navngiven dansker, som tidligere havde varetaget offentlige hverv i Danmark, havde været involveret i en sundhedsklinik på Cypern. Artikelserien omtalte blandt andet, at sundhedsklinikken havde behandlet patienter med stamceller uden at have de fornødne tilladelser til dette. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, at overskrifterne var misvisende, at angreb og svar ikke var bragt i sammenhæng, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik samt over den stregtegning, avisen havde bragt som illustration. Pressenævnet fandt, at formuleringen af overskriften lå inden for mediets redigeringsret og fandt i øvrigt ikke anledning til at kritisere omtalen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den omtalte person havde haft en ikke ubetydelig rolle i den omtalte klinik, og at han var kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen. Nævnet fandt endvidere, at brugen af stregtegningen lå inden for mediets redigeringsret.
Avisen.nu får kritik for manglende forelæggelse
05/11/2024Avisen.nu bragte i februar en artikel om en forening og dennes stifter, herunder med oplysning om, at foreningens stifter var blevet anmeldt til diverse myndigheder af hans ekskærester, og med udtalelser fra stifteren herom. Ekskæresterne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at de ikke havde fået mulighed for at kommentere omtalen. Pressenævnet fandt, at omtalen havde en sådan faktisk og krænkende karakter, at ekskæresterne burde være forelagt omtalen, så de havde haft mulighed for at besvare omtalen i den sammenhæng, den blev bragt. Nævnet udtalte herefter kritik.
Ærø Dagblad får kritik for manglende forelæggelse
25/10/2024I marts bragte Ærø Dagblad en artikel med omtale af anmeldelser af borgere på Ærø, herunder at tre navngivne personer var blandt de mest aktive anmeldere. En af personerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at han ikke var blevet forelagt artiklen, og at han ikke havde fået mulighed for at kommentere denne. Nævnet fandt, at oplysningen om, at han var en af de mest aktive anmeldere af borgere på Ærø kunne anses for skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham og burde derfor være forelagt ham, således at han havde mulighed for at kommentere oplysningen i den sammenhæng, den blev bragt. Nævnet udtalte herefter kritik.
Redox får ikke kritik for ikke at bringe svar i sammenhæng
24/10/2024I april omtalte Redox i en artikel Generation Identitær, herunder at bevægelsen var ”højreekstrem”, ”nyfascistisk” og ”højreradikal”. Generation Identitær klagede til Pressenævnet over, at Redox ikke havde bragt deres svar til omtalen, og at Redox ikke havde berigtiget artiklen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Redox, da Generation Identitær ikke havde dokumenteret, at bevægelsen havde fremsendt deres svar eller krav om berigtigelse til Redox, som efter at være blevet bekendt med svaret, bragte dette i sammenhæng med omtalens beskyldninger mod bevægelsen.
Eftertryk Magasin får kritik for manglende forelæggelse
20/09/2024Eftertryk Magasin bragte i februar en analyse af DR og en militæranalytikers dækning af krigen i Ukraine. Militæranalytikeren klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt artiklen forud for offentliggørelsen, så han ikke var kommet til orde i sammenhængen. Pressenævnet fandt, at omtalen af militæranalytikeren og hans fremstillinger af krigen var udtryk for mediets vurdering, men at omtalens karakter og omfang samt artiklens samlede indtryk havde en sådan faktisk og skadelig karakter, at den burde være forelagt for militæranalytikeren. Nævnet udtalte herefter kritik.
DR får ikke kritik for dokumentarudsendelse
29/08/2024DR bragte i maj 2023 en udsendelse i programserien ”Skyggekrigen” om Ruslands strategiske brug af desinformation. I udsendelsen indgik optagelser af en person, som havde medvirket i en radioudsendelse om krigen i Ukraine, og som borgerjournalist havde deltaget i et arrangement, som omhandlede russisk fejring af afslutningen på Anden Verdenskrig. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde anvendt optagelser og stillbilleder af ham, som han mente DR ikke havde gyldigt samtykke til at bringe. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang havde gjort personen opmærksom på, hvad udsendelsen ville angå, at udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet personen i udsigt, og at de anvendte optagelser af personen ikke viste ham i en privat situation, men viste hans ageren som led i hans professionelle virke som borgerjournalist.
B.T. får ikke kritik for omtale af afgørelse
20/08/2024I en artikel bragt i november 2023 omtalte B.T., at den svenske sundhedsmyndighed Inspektionen för vård och omsorg (IVO) havde fundet, at en plastikkirurgisk klinik i Sverige ikke opfyldte gældende krav til dokumentation, da journaler manglede væsentlige oplysninger. B.T. havde i denne sammenhæng omtalt en dansk plastikkirurg, som havde været ansat på klinikken. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.T. havde bragt hans billede og nævnt hans navn i sammenhæng med omtalen af afgørelsen, selv om der i afgørelsen ikke rettes kritik mod ham og hans arbejde. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at B.T. korrekt havde gengivet, at plastikkirurgen ikke nævnes med navn i IVOs afgørelse, og at flere af de journalføringsprocedurer og metoder, der var mangelfulde, havde været gældende for alle klinikkens ansatte i den periode, som IVO havde undersøgt. Nævnet lagde også vægt på, at plastikkirurgen blev forelagt kritikken, og at hans synspunkt om, at klinikkens informationsmateriale opfylder de svenske guidelines, er gengivet i artiklen.
Redox får ikke kritik for omtale af politikers bogindkøb
30/05/2024I en artikel bragt i december 2023 omtalte Redox en politikers køb af litteratur på en webbutik, hvis kundekartotek var blevet lækket. Politikeren havde til det omtalte køb anvendt sin arbejdsmailadresse. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt oplysninger, som krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at politikeren i kraft af hans virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til, og at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger. Nævnet lagde også vægt på, at politikeren fik mulighed for at kommentere indholdet af artiklen inden offentliggørelsen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremgik af artiklen.
Frihedsbrevet får ikke kritik for omtale af bogudgivelser
27/05/2024Frihedsbrevet omtalte i oktober 2023, at en forfatter og hans forlag undrede sig over ligheder mellem hans værk og et andet. Forfatteren af det andet værk klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, der ikke i tilstrækkeligt omfang var forelagt hende, og at Frihedsbrevet ikke havde udvist den fornødne kildekritik. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt beskyldninger, der kunne anses for skadelige for klageren, men at hun i tilstrækkeligt omfang var gjort bekendt med kritikpunkterne, ligesom hun havde fået mulighed for at komme til orde. Nævnet fandt endvidere, at mediet havde givet læserne tilstrækkelig mulighed for at vurdere kildernes troværdighed og udtalte ikke kritik.
Kristeligt Dagblad får ikke kritik for omtale af sangarrangement
26/03/2024I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Kristeligt Dagblad et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, herunder kritik af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over Kristeligt Dagblads forelæggelse, og at Kristeligt Dagblad havde afvist hans anmodning om genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tidligere dirigent i tilstrækkeligt omfang var blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i omtalen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremfik af omtalen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.
B.T. får kritik for konfrontationsoptagelse
29/02/2024B.T. omtalte i en artikel- og podcastserie bragt i marts til maj 2023 en række tidligere patienters individuelle oplevelser med en plastikkirurg efter at have fået udført kosmetiske operationer af ham. I artikelserien indgik også optagelser af B.T.s konfrontation med plastikkirurgen, som skete på offentlig vej. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, at B.T. ikke have udvist tilstrækkelig kildekritik, og at B.T. havde bragt konfrontationsoptagelsen med ham uden hans samtykke. Pressenævnet kritiserede B.T.s måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål, varigheden af optagelserne og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Politiken får ikke kritik for mediekommentar
24/11/2023Politiken bragte i foråret 2023 en mediekommentar om skribentens holdning til blandt andet de etablerede nyhedsmediers manglende interesse for kritikken af en dokumentarserie. Den omtalte virksomhed, som havde produceret dokumentarserien, klagede til Pressenævnet over, at kommentaren indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en kommentar.
Redox får kritik for ukorrekt oplysning og utilstrækkelig forelæggelse
30/05/2023Redox bragte i oktober en artikel, der omhandlede en person, som var blevet idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold. I artiklen blev den dømte person blandt andet omtalt som Pegida-stifter. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at det ikke var korrekt, at han havde stiftet Pegida, og at Redox ikke havde afventet hans kommentarer til omtalen af ham i artiklen, selv om han havde givet udtryk for at ville deltage i artiklen. Pressenævnet fandt, at Redox for nævnet ikke havde dokumenteret at have haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe oplysningen om, at klager havde stiftet Pegida, og nævnet fandt endvidere, at Redox burde have afventet klagers kommentarer til artiklens omtale af ham, og udtalte på denne baggrund kritik af Redox.
Kritik af Sjællandske for sen berigtigelse og utilstrækkelig forelæggelse
01/05/2023Sjællandske omtalte i to artikler i november 2022, at en række lejere kritiserede forholdene i et privatejet ejendomsselskab. Ejendomsselskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, som avisen ikke havde berigtiget, da avisen blev gjort opmærksom på de faktuelle fejl, samt over, at avisen ikke havde forelagt de konkrete beskyldninger, der fremgik af artiklen. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt beskyldninger, som ejendomsselskabet ikke var blevet forelagt, og udtalte kritik af Sjællandske for utilstrækkelig forelæggelse og for sen berigtigelse af de faktuelle fejl.
Medier får ikke kritik for kritisk omtale af natklubejer
27/04/2023I artikler bragt i januar 2023 omtalte Politiken, B.T. og Berlingske en boykot af en københavnsk natklub, hvor en række ansatte havde opsagt deres stillinger i natklubben. I artiklerne omtales de tidligere medarbejderes oplevelser med arbejdsmiljøet på natklubben, herunder ejerens ledelsesstil. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udokumenterede påstande til skade for ham og hans virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af artiklerne, at kilderne til oplysningerne var tidligere medarbejdere, at de var kritiske over for ejeren, og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt. Nævnet lagde også vægt på, at ejeren havde fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne var gengivet i artiklerne.
Kritik af Politiken for at lade beskyldning stå uimodsagt
24/01/2023Politiken bragte i efteråret 2022 en artikel om vand på kartoner. Artiklen omtalte blandt andet forskellen mellem vand på kartoner og vand på plastikflasker. Producenten, der var den i artiklen omtalte producent af vand på kartoner, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at nogle oplysninger i artiklen ikke var forelagt for producenten, og at disse oplysninger stod uimodsagt i artiklen. Pressenævnet fandt, at omtalen var skadelig for producentens omdømme. Selv om producenten havde fået forelagt centrale elementer i kritikken, kritiserede Pressenævnet Politiken for ikke at have givet producenten tilstrækkelig mulighed for at kommentere på en rapport fra en troværdig kilde, der indgik i artiklen på en måde, så beskyldningerne mod producenten stod uimodsagt.
Ekstra Bladet får kritik for utilstrækkelig forelæggelse
17/11/2022Ekstra Bladet bragte i maj måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en virksomhed. Virksomheden klagede til Pressenævnet over, at virksomheden ikke fik rimelig tid til at besvare Ekstra Bladets forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af artiklen. Nævnet fandt grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Ekstra Bladet og virksomheden havde indgået en aftale om udsættelse af svarfristen for tre konkrete supplerende spørgsmål, og at artiklen blev offentliggjort med omtale af disse to dage før udløbet af svarfristen, uden at Ekstra Bladet havde modtaget svar fra virksomheden på de supplerende spørgsmål.
Ekstra Bladet får ikke kritik for svarfrist på 3 timer
26/08/2022Ekstra Bladet bragte i februar måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en virksomhed og dennes direktør. Virksomheden klagede til Pressenævnet over, at virksomheden ikke fik rimelig tid til at besvare Ekstra Bladets forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at spørgsmålene, som virksomheden fik en frist på godt tre timer til at svare på, var af en karakter, så spørgsmålene hovedsageligt kunne besvares uden at blive ledsaget af dokumentation, samt at virksomhedens svar var medtaget i artiklen.