Vejle Amts Folkeblad bragte i august en artikel, som gengav en række kommentarer, som forskellige personer havde fremsat på baggrund af Vejle Amts Folkeblads opslag på Facebook om et grønt visionstillæg til en mobilitetsplan i den navngivne kommune. I artiklen var en kommentar fra en konkret person gengivet, ligesom der var tilføjet en redaktionel oplysning om, hvor den pågældende arbejdede. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Vejle Amts Folkeblad i omtalen af hendes kommentar til en Facebook-debat om et trafikforslag havde nævnt hendes stilling som kommunikationsansvarlig i teknisk forvaltning i den navngivne kommune. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Vejle Amts Folkeblad og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager var citeret for en kommentar til et offentligt opslag på et medies Facebook-side, samt at klager havde kommenteret forhold, som måtte anses for at have en vis sammenhæng med hendes stilling. Nævnet lagde endvidere vægt på, at den måde, hvorpå oplysningen om klagers stilling var tilføjet artikel, sammenholdt med form og indhold i hendes kommentar, ikke efterlod læseren med et indtryk af, at klager havde kommenteret på mediets Facebook-opslag på vegne af den navngivne kommune. Nævnet udtalte ikke kritik.
Berlingske får ikke kritik for utilstrækkelig forlæggelse
26/02/2024Berlingske omtalte i august 2023 en sag om en tidligere formand for en forening, som var blevet beskyldt for at havde udvist upassende adfærd over for en række yngre underordnede. Berlingske omtalte i artiklen, at den tidligere formand i et interview i et andet medie havde udtalt, at beskyldningerne ikke var sande. De personer, der havde fremsat beskyldningerne mod formanden, var i artiklen i Berlingske citeret for at have udtalt, at den tidligere formand var løgnagtig. Den tidligere formand klagede over, at Berlingske ikke på tilstrækkelig vis havde forelagt denne beskyldning, og at forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid. Pressenævnet fandt, at Berlingske ved at forelægge gennem den forening, som klager tidligere havde været formand for samt ved at forsøge at kontakte den tidligere formand via Facebook i den konkrete sag havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den tidligere formand. Nævnet lagde vægt på, at forelæggelse tidligere var sket gennem foreningen, og at omtalen var reaktion på et interview, som klager havde givet til et andet medie to dage før publiceringen af den digitale udgave af artiklen, hvorfor den tidligere formand måtte have kunnet forvente, at udtalelserne hurtigt kunne blive genstand for behandling i den løbende nyhedsstrøm.
Ikke kritik af Sjællandske Medier for omtale af Facebook-opslag
29/01/2024Sjællandske Medier omtalte i juni 2023, at en byrådspolitiker havde delt informationer fra et lukket møde i en gruppe på Facebook. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at de delte oplysninger var fortrolige, og at hun ikke var blevet forelagt beskyldningerne. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de skulle forelægges for klager, men nævnet fandt efter en samlet vurdering, at mediet havde dokumenteret, at der var udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til klager, selv om dette ikke var lykkedes. Nævnet fandt herefter ikke anledning til at kritisere omtalen.
Frihedens Stemme får kritik for at bringe omtale uden fornøden dækning
23/01/2023Frihedens Stemme bragte i september måned to artikler, som begge omtalte Rigshospitalet og to navngivne medarbejdere på Rigshospitalet. Frihedens Stemme havde i den ene artikel bl.a. omtalt, at en medarbejder iført hovedtørklæde, der optrådte på et billede på Rigshospitalets hjemmeside og sociale medier, promoverede islam og sharia. I den anden artikel havde Frihedens Stemme med henvisning til et opslag på Rigshospitalets sociale medier, der omtalte en behandlingsmetode, skrevet, at islamiseringen af det danske sundhedsvæsen er omfattende, og at opslaget udgør en form for islampropaganda. Rigshospitalet og de to omtalte medarbejdere klagede til Pressenævnet bl.a. over, at Frihedens Stemme bragte ukorrekte og krænkende oplysninger. Nævnet fandt, at de påklagede forhold havde karakter af Frihedens Stemmes vurderinger, men at disse vurderinger ikke havde den fornødne dækning i de faktiske forhold og de oplysninger, som i øvrigt fremgår af artiklerne. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af Frihedens Stemme for at bringe disse vurderinger.
Artikler om politikers optræden på et socialt medie får ikke kritik
07/04/2022I sensommeren 2021 bragte Ekstra Bladet en række artikler, hvori en kendt politiker blev beskyldt for at have ført samtaler af grov og krænkende karakter med mindreårige på et socialt medie, som var oprettet i politikerens partis regi. Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter hans opfattelse var i strid med de presseetiske regler på en række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
Medier måtte gerne omtale like af opslag på privat Facebook-profil
16/12/2021I august måned omtalte Ekstra Bladet og Berlingske, at en dommer havde liket et opslag på en persons Facebook-profil. I opslaget forholdte personen bl.a. sig til en dom, som dommeren havde været retsformand i, og som var blevet afsagt dagen inden, at opslaget var blevet lagt på Facebook. Personen klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet og Berlingske havde omtalt hans Facebook-opslag, da opslaget var blevet delt på hans lukkede, private Facebook-profil. Pressenævnet lagde ved sin afgørelse bl.a. vægt på, at dommeren havde liket Facebook-opslaget mindre end 24 timer efter, at den omtalte dom var blevet afsagt, hvorfor nævnet fandt, at omtalen havde offentlig interesse. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Ekstra Bladet og Berlingske for at have omtalt det ellers private Facebook-opslag.
Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for artikler om skænderi på Facebook
13/10/2021Fyens Stiftstidende omtalte i maj måned, hvordan en uoverensstemmelse vedrørende annoncering på Facebook for en grillbar havde resulteret i en truende besked til grillbar-ejeren. Personen, der havde fremsendt den truende besked til grillbar-ejeren klagede til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes omtale, som efter vedkommendes opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde handlet i overensstemmelse med god presseskik i forbindelse med omtalen og udtalte ikke kritik.
Netavisen Pio får kritik for utilstrækkelig forelæggelse uden tidsfrist
21/09/2021Netavisen Pio bragte i februar måned flere artikler om en faglig konflikt mellem en restaurantkæde og et fagforbund. En person, som havde optrådt som talsperson for en gruppe af restaurantkædens medarbejdere, klagede til Pressenævnet over en række forhold omkring artiklernes omtale af sagen og af hende. Pressenævnet udtalte kritik af Netavisen Pio for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen af den første artikel. Nævnet lagde vægt på, at Netavisen Pio to timer inden offentliggørelsen havde sendt en mail med spørgsmål til klageren. Mailen indeholdt ingen svarfrist, og artiklen blev offentliggjort, uden at Netavisen Pio havde hørt fra klageren. Den utilstrækkelige forelæggelse medførte, at Netavisen Pio bragte en forkert oplysning i den påklagede artikel. Nævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Netavisen Pio.
Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for omtale af Facebook-opslag
20/09/2021I en artikel bragt i juli måned omtalte Fyens Stiftstidende et opslag, som en person havde delt i en Facebook-gruppe. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ikke havde indhentet hendes samtykke til at bringe omtalen, og at hun ikke havde haft mulighed for at give sin version af sagen. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde omtalt personens Facebook-opslag på en ikke krænkende måde. Da personen samtidig ikke var identificerbar ud fra artiklen, udtalte nævnet ikke kritik af Fyens Stiftstidende.
Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af læge
20/08/2021Ekstra Bladet bragte i april 2021 en artikel med omtale af en læge, der på de sociale medier havde reklameret for attester, der kan undtage personer for test af Covid-19, og en mulig politianmeldelse i den forbindelse. Lægen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som Ekstra Bladet ikke havde berigtiget. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på oplysningerne om lægens reklamation for fritagelsesattesterne havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Nævnet fandt endvidere, at den mulige politianmeldelse som udgangspunkt ikke burde omtales, men da beskyldningen relaterede sig til erhvervsmæssigt virke i forbindelse med forhold af offentlig interesse, var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Nævnet bemærkede, at lægen havde kommenteret oplysningerne i omtalen, herunder afvist beskyldningerne om en mulig politianmeldelse.
Ikke kritik af Frihedens Stemme for at gengive oplysninger fra Facebook
25/06/2021I to artikler fra januar måned gengav Frihedens Stemme oplysninger, som en person havde delt på forskellige måder på Facebook. Personen klagede til Pressenævnet over, at Frihedens Stemme ikke havde indhentet hendes samtykke til at gengive indholdet af hendes Facebook-opslag i artiklerne. Pressenævnet fandt, at Frihedens Stemme havde omtalt personens Facebook-aktivitet på en ikke krænkende måde. Da personen samtidig ikke var identificerbar ud fra artiklerne, udtalte nævnet ikke kritik af Frihedens Stemme.
Redox får ikke kritik for omtale af beskyldninger mod politiker
17/05/2021Redox omtalte i en artikel i oktober 2020 en politisk aktiv persons konflikter med forskellige andre personer. Artiklen indeholdt blandt andet omtale af beskyldninger, som den politisk aktive person, navnlig i videoer på YouTube, havde rettet mod en anden politiker. Den anden politiker klagede til Pressenævnet over artiklen, som efter hans opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Redox’ forelæggelse forud for artiklen havde været tilstrækkelig, og at der var dækning for artiklens formuleringer om klageren, og nævnet udtalte ikke kritik.
Århus Stiftstidende får ikke kritik for omtale af et museums navneskift
12/03/2021I en artikel bragt i november 2020 omtalte Århus Stiftstidende en debat om et museums navneskift foranlediget af en pressemeddelelse udsendt af museet. Debatten udspillede sig blandt andet på museets Facebook-side. Den omtalte museumsdirektør og museet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt skadelige oplysninger, som ikke blev forelagt dem forud for offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Århus Stiftstidende på tilstrækkelig vis havde gjort det klart for læseren, at oplysningerne i artiklen stammede fra dels en debat på museets Facebook-side, dels fra et åbent brev til Kulturudvalget i Aarhus Kommune om museets ønske om navneskift, og at de påklagede udsagn klart fremstod som de navngivne kritikeres vurderinger, der ikke kunne betragtes som værende skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for museumsdirektøren og museet.
Artikel om konspirationsteorier måtte gerne omtale anden kritik på SoMe
11/02/2021I en artikel bragt på tv2.dk i august 2020 omtalte TV 2 kritik rettet mod en kendt influencer, som på de sociale medier havde delt konspirationsteorier vedrørende coronavaccinen. I artiklen blev der nævnt andre eksempler på tilfælde, hvor offentlige personer havde modtaget kritik for opslag, de havde delt på sociale medier. Ét af eksemplerne vedrørte en læge, som havde udtalt sig kritisk omkring regeringens håndtering af coronavirussen. Lægen klagede til Pressenævnet over at være blevet associeret med de konspirationsteorier, der blev omtalt i artiklen. Pressenævnet fandt, at TV 2 havde handlet inden for mediets redigeringsret ved at vælge at omtale lægen i artiklen. Da det samtidig fremstod klart, at lægen ikke havde delt konspirationsteorier, udtalte nævnet ikke kritik.
Sjællandske får ikke kritik for artikel om kommunalvalg
26/10/2020Sjællandske bragte i februar 2020 omtale af nogle kommunalpolitiske forhold. En forhenværende formand for kredsbestyrelsen i den pågældende kommune, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om ham, og at artiklens omtale var en krænkelse af hans privatliv. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Sjællandske for at bringe oplysningerne og lagde blandt andet vægt på, at Facebook-opslaget, som Sjællandske havde gengivet i artiklen, var taget fra personens åbne Facebook-profil, hvor personen selv havde ”tagget” journalisten i opslaget.
Ikke kritik for omtale af offentligt ansattes ytringsfrihed
23/06/2020JydskeVestkysten bragte i januar 2020 en artikel vedrørende en kommunal medarbejders aktivitet på Facebook.
Personen havde ”liket” en kritisk kommentar fra en anden kommunal medarbejder. Personen klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var blevet forelagt oplysningerne i artiklen, samt over at JydskeVestkysten havde afvist at slette artiklen.
Nævnet fandt ikke, at oplysningerne i artiklen var egnede til at være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for personen, og lagde i den forbindelse vægt på, at hun ikke var identificeret i artiklen.
Af samme grund fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for ikke at imødekomme anmodningen om sletning.
Ikke kritik af DR for omtale af forskers kronik
29/05/2020I en artiklen bragt i december 2019 omtalte DR en forskers kronik, herunder hvorvidt det er en myte, at lavere ydelser får flere i job. Den omtalte forsker klagede til Pressenævnet blandt andet over den måde, som DR havde inddraget hendes kronik i artiklen, samt over, at hun ikke havde fået tilstrækkelig mulighed for at svare på den kritik, der i artiklen blev rettet mod hendes kronik og forskning. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR loyalt havde oplyst personen om artiklens indhold inden offentliggørelsen og gengivet hendes svar herpå i artiklen.
DR får ikke kritik for satirisk indslag
29/05/2020DR bragte i november 2019 et indslag i et ugeaktuelt satireprogram, der omhandlede, at flere medlemmer af et politisk parti følte sig krænket over brugen af ordet ”vinter ” i stedet for ordet ”jul” i forskellige sammenhænge – blandt andet benævnelsen af ”vinterbolle” i stedet for ”julebolle”. En person, der havde skrevet et opslag på Facebook om dette, klagede til Pressenævnet over blandt andet den måde Facebook-opslaget blev omtalt af værten i indslaget, herunder at værten kommenterede, at der var grammatiske fejl i Facebook-opslaget. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at programværtens udtalelser fremstod som satiriske kommentarer, og at de vide rammer for satiriske kommentarer ikke var overskredet.
Ikke kritik af Sjællandske for omtale af Facebook-opslag
27/04/2020I artikler bragt i november 2019 omtalte Sjællandske repressalier mod et medlem af et ældreråd som følge af en ytring i et opslag på Facebook. Formanden for det pågældende ældreråd klagede til Pressenævnet over Sjællandskes omtale og henviste til, at Sjællandske havde udeladt at oplyse, at artiklerne tog udgangspunkt i et Facebook-opslag, der senere var blevet redigeret. Nævnet fandt, at det tydeligt fremgik af de påklagede artikler, hvilket Facebook-opslag de gengivne oplysninger kom fra, og at oplysningerne fra Facebook-opslaget var loyalt gengivet. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af færdselsuheld
23/04/2020I en artikel bragt i februar måned omtalte Fyens Stiftstidende et færdselsuheld på Lillebæltsbroen. Fyens Stiftstidende havde i den forbindelse uden navns nævnelse gengivet et Instagram-opslag fra den i færdselsuheldet implicerede passager, som var blevet delt som et skærmbillede i en offentlig Facebook-gruppe. Den omtalte passager klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, idet hun blev betegnet som ”bilist”, og at Fyens Stiftstidende har ikke udvist hensyn til hende som offer for den omtalte ulykke. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den ukorrekte betegnelse af klager som ”bilist” ikke kunne anses for skadelig for klager, at Fyens Stiftstidende straks rettede fejlen, da de blev gjort opmærksom herpå, og at Fyens Stiftstidendes angivelse af klager som passager i færdselsuheldet og gengivelse af hendes Instagram-opslag ikke kunne tjene til identificering af hende.