En person klagede til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende ikke ville anonymisere en lederartikel fra 2009, som omhandlede højreorienterede grupperinger i en by, herunder at en navngiven ung person havde armen strakt ud i en nazihilsen, og at han havde overvåget og filmet et antiracistisk fodboldoptog. Pressenævnet kritiserede Århus Stiftstidende for at afvise anonymisering af lederartiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på personens unge alder, da han var aktiv i det omtalte miljø, sammenholdt med, at der var gået næsten 16 år, siden de beskrevne aktiviteter fandt sted. Nævnet lagde endvidere vægt på, at personen ikke indtog en særlig betroet eller fremtrædende stilling i samfundet, og at han ikke var en offentlig person.

En person klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde afvist at anonymisere eller afindeksere en artikel bragt i 2024, som omhandlede en ung kvindes oplevelser og sygdomsforløb, herunder kommunens påtænkte afslag på hendes ansøgning om støtte til en handicapbil. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af JydskeVestkysten. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, at der var tale om nyere oplysninger, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

En person klagede over, at TV 2 Kosmopol havde afvist at hindre tilgængeligheden af oplysninger om ham bragt i en kritisk omtale om hans fremlejevirksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet der ikke var tale om private eller følsomme oplysninger, der i sig selv talte for at hindre tilgængeligheden.

The People Press bragte i april 2024 en artikel med omtale af en boligforening som en aprilsnar. Boligforeningen og tre medarbejdere klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at boligforeningen skiftede navn og logo, og at medarbejdernes udtalelser var fabrikerede. Pressenævnet fandt, at de videre rammer for frisprog var overskredet, da artiklens indhold overvejende fremstod som chikanøs omtale af enkeltpersoner. Pressenævnet udtalte på denne baggrund kritik af People Press for at bringe oplysningerne, herunder at det fejlagtigt fremstod som om, at de pågældende medarbejdere havde udtalt sig til artiklen.

I en podcastudsendelse og en artikel bragt i juni 2024 omtalte B.T. en dokumentar om sexisme, herunder kilders udsagn om, at en musiker selv skulle have sat en seksuel tone med en eksplicit fortælling om hendes sexliv. Produktionsselskabet bag dokumentaren og musikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at B.T. ikke havde forelagt udsagnet om musikeren. Pressenævnet fandt, at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse af udsagnet og lagde blandt andet vægt på udsagnets eksplicitte karakter, og at B.T. ikke i tilstrækkelig grad havde gjort det klart for musikeren, hvad hun konkret skulle have fortalt. Nævnet udtalte kritik.

En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad havde afvist at slette eller afindeksere hans navn og billede i en artikel bragt i 2023 med omtale af embedsværket i en loge. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Horsens Folkeblad. Nævnet lagde vægt på, at logen til Horsens Folkeblad havde indsendt billedet og en pressemeddelelse, hvor hans navn og logetitel fremgik, samt offentliggjort dette på logens hjemmeside.

En person klagede over, at Randers Amtsavis ikke ville slette et billede af ham bragt i en navneomtale i 2008, som var taget i anledning af hans bryllup. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at billedet ikke kunne anses for følsomt eller privat, og at billedet blev taget på et offentligt tilgængeligt sted af en fotograf fra en fotovirksomhed, som herefter sendte billedet til Randers Amtsavis. Det forhold, at personen efterfølgende blev skilt fra sin ægtefælle, kunne ikke føre til en anden vurdering.

En person klagede til Pressenævnet over, at Folketidende ikke ville slette en artikel bragt i 2022, som omhandlede personens straffedom på 15 måneders fængsel for med vold eller trussel om vold at have tvunget en person til at forsøge at overføre penge samt for røveri eller røveriforsøg. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Folketidende for at afvise anmodningen om sletning.

En person klagede til Pressenævnet over, at TV 2 ikke ville slette eller anonymisere en artikel bragt i 2015, som omhandlede personens straffedom på tre års fængsel for flere røverier og tyverier. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af karakter og alvor sammenholdt med den tid, der var gået, ikke anledning til at udtale kritik af TV 2 for at afvise anmodningen om sletning eller anonymisering.

Politiken bragte i marts 2014 på politiken.dk et debatindlæg på baggrund af en kommentar, der var givet i forbindelse med en tidligere bragt artikel i den trykte avis. Personen bag kommentaren klagede til Pressenævnet over Politikens afvisning af at slette debatindlægget. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt det rimeligt at hindre tilgængeligheden af debatindlægget, idet kommentaren var taget ud af den kontekst, den oprindeligt var bragt i, således at kommentaren fremstod som et selvstændigt debatindlæg indsendt af klageren, og fandt derfor anledning til at udtale kritik. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt efter en samlet vurdering ikke anledning til at kritisere Politiken for at afvise sletning af debatindlægget. Da der var stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og nævnet udtalte herefter kritik af Politiken for ikke at have imødekommet klagerens anmodning om sletning.

Ekstra Bladet bragte i maj en artikel med omtale af en flytteforretnings salg af en kundes ejendele på en ansats Facebook-profil. Ejeren af flytteforretningen og den ansatte klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Ekstra Bladet ikke havde kontaktet den ansatte forud for artiklens offentliggørelse. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt oplysninger, der kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for den ansatte. Nævnet fandt imidlertid, at ejeren, der tillige var den ansattes ægtefælle, var kommet til orde i artiklen og havde forholdt sig til den ansattes salg af kundens ejendele. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at slette eller afindeksere en artikel bragt i 2013. Artiklen indeholdt omtale af personens dom for smugling af narkotika. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende. Nævnet lagde vægt på sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der var gået.

BPNL.dk bragte i februar en artikel med billeder fra en brandulykke. En af de afbildede personer klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var sløret på billedet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af BPLN.dk og lagde blandt andet vægt på, at billedet var taget på offentlig vej og ikke kunne anses for at indebære en krænkelse af hendes privatliv, idet hun ikke var impliceret i brandulykken, og billedet ikke viste forhold, der i sig selv kunne anses for krænkende for hende.

I en artikel fra februar omtalte Fyens Stiftstidende Nordfyn Kommunes brug af en ekstern konsulent til vurdering af, hvorvidt kommunen havde begået sagsbehandlingsfejl. Det fremgik af omtalen, at konsulenten havde en privat relation med en teamleder ansat i kommunen, hvis sagsbehandling konsulenten havde vurderet. I den forbindelse bragte mediet et billede af teamlederen og konsulenten fra teamlederens private Facebook-profil. Nordfyns Kommune og teamlederen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende havde bragt billedet.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidendes brug af billedet, da det i den konkrete sammenhæng havde offentlig interesse at dokumentere karakteren af teamlederen og konsulentens relation ved brug af billedet, og da billedet ikke indeholdt private, følsomme eller krænkende oplysninger.

En person, som var tidligere sexolog og parterapeut, klagede til Pressenævnet over, at medierne Viborg Stifts Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende ikke ville slette artikler bragt i 2011. Artiklerne indeholdt omtale af personens brevkassesvar på indsendte spørgsmål om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der i sit daværende virke som brevkasseredaktør besvarede spørgsmål fra læsere om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed, at omtalen dermed angik forhold i relation til personens erhvervsmæssige virke, og at omtalen i artiklerne fortsat kunne anses at have almen interesse.

En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad havde afvist at slette hans adresse fra en artikel bragt i 2023 med omtale af hans boligkøb. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Horsens Folkeblad. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om offentligt tilgængelige oplysninger, der ikke kunne anses for krænkende, private eller af en karakter, der i sig selv talte for at hindre tilgængeligheden af dem.

JydskeVestkysten bragte i november 2023 en artikel, som indeholdt en video med optagelser af tvangsanbringelsen af en 17-årig pige fra sit hjem. På optagelserne optrådte en socialrådgiver fra kommunen, hvis ansigt ikke var sløret på optagelserne. Socialrådgiverens ansigt blev efterfølgende sløret på optagelserne. Kommunen og socialrådgiveren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde bragt optagelser af socialrådgiveren. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for den manglende sløring, da socialrådgiveren var en ikke-ledende medarbejder. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

En person klagede til Pressenævnet over, at medierne TV2 ØST, Folketidende, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville slette eller anonymisere artikler bragt i 2016 og 2017. Artiklerne omtalte en straffesag, hvor blandt andet personen blev idømt fængsel for at have solgt 20 kilo amfetamin og for at have importeret yderligere 20 kilo amfetamin. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens alvorlige karakter, herunder at der var tale om grove forhold, og straffens længde sammenholdt med den tid, der var gået. Nævnet lagde også vægt på, at personen stadig afsonede sin straf, og at omtalen fortsat kunne anses at have offentlig interesse.

Ekstra Bladet bragte i december 2021 en artikel om arbejdsmiljøet i et idrætsforbunds kommercielle afdeling og om den forhenværende kommercielle direktørs ledelsesstil. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette, afindeksere eller anonymisere artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet og lagde blandt andet vægt på, at omtalen havde offentlig interesse og angik direktørens erhvervsmæssige virke, samt at der var tale om nyere oplysninger.

I en artikel bragt i februar 2024 omtalte JydskeVestkysten en straffesag, hvor en tidligere dansk generalkonsul var blevet idømt fængsel for indsmugling af narkotika. JydskeVestkysten havde i artiklen også angivet personens tidligere navn. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde offentliggjort hans tidligere navn i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at JydskeVestkysten i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom i første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at JydskeVestkysten derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske retningslinjer punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på, at angivelsen af personens tidligere navn, som han havde på tidspunktet for forholdene, som dommen omfatter, havde en relevant sammenhæng med omtalen af hans straffedom.