The People Press bragte i april 2024 en artikel med omtale af en boligforening som en aprilsnar. Boligforeningen og tre medarbejdere klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at boligforeningen skiftede navn og logo, og at medarbejdernes udtalelser var fabrikerede. Pressenævnet fandt, at de videre rammer for frisprog var overskredet, da artiklens indhold overvejende fremstod som chikanøs omtale af enkeltpersoner. Pressenævnet udtalte på denne baggrund kritik af People Press for at bringe oplysningerne, herunder at det fejlagtigt fremstod som om, at de pågældende medarbejdere havde udtalt sig til artiklen.

Podimo bragte i februar en udsendelse i en programserie, hvor to komikere ringer sammen. I den påklagede udsendelse indgik en samtale, hvor den ene komiker fortalte om en oplevelse, hvor han var blevet kontaktet af en person, som arbejdede for et firma, der solgte hundefoder. Komikeren fortalte blandt andet, at den pågældende person havde henvendt sig til ham et utal af gange for at tilbyde ham gratis hundefoder, og at han havde forsøgt at ignorere det. Komikeren fortalte endvidere, at hundefoderet, som han endte med at takke ja til, havde gjort hans hund syg. Personen, som havde taget kontakt til komikeren, klagede til Pressenævnet over, at komikeren havde fortalt en usand historie, som var krænkende for personen. Pressenævnet fandt, at den påklagede udsendelse fremstod som et program med satiriske elementer, og at de oplysninger, som fremgik af udsendelsen, ikke havde en sådan karakter, at de kunne anses for at udgøre en krænkelse af klagers privatliv. Pressenævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at klager ikke var nævnt ved navn, ligesom de øvrige oplysninger, der indgik i udsendelse ikke for en bredere kreds kunne tjene til identificering af klager.

24syv bragte i januar en udsendelse, der drejede sig om en navngiven journalist, som selv var gæst i udsendelsen. I udsendelsen bragte 24syv et indslag, hvor værterne angiveligt ringede op til gæstens ekskones nye kæreste med det formål at få gæsten til at undskylde over for den nye kæreste. Personen, som angiveligt var den nye kæreste til gæstens ekskone, var en fiktiv karakter, som fortalte, at gæsten ikke var der nok for gæsten og dennes ekskones fælles barn, og at den nye kæreste derfor var blevet far for barnet.
Gæstens ekskone, hendes kæreste og hendes søn klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt ukorrekt information, som krænkede privatlivets fred for dem, og at der i udsendelsen ikke blev taget fornødent hensyn til sønnen.
Pressenævnet var enig med klagerne og kritiserede 24syv for at have bragt indslaget, som indeholdt ukorrekt information, der kunne krænke privatlivets fred, og som ikke havde offentlig interesse.

DR bragte i foråret en programserie, hvor de medvirkende i udsendelserne blev interviewet af en tv-vært om forskellige emner. Interviewpersonerne vidste dog ikke, at værten fik dikteret alle spørgsmål af en person med et fagligt eller personligt modsætningsforhold til de pågældende interviewpersoner. Tre personer, som havde medvirket i hver deres udsendelse i programserien, klagede til Pressenævnet, idet de mente, at de havde givet samtykke til at deltage i udsendelserne på et misvisende og vildledende grundlag. De havde inden interviewets gennemførelse bl.a. fået oplyst, at programmet ville indeholde ”satiriske elementer”. Pressenævnet var enig med klagerne i, at de ikke kunne anses for at have fået tilstrækkelig information til at kunne vurdere, hvorvidt de ville deltage i programmet. Nævnet udtalte derfor kritik af DR for at bringe de påklagede udsendelser uden klagernes samtykke.

Den Uafhængige bragte i en live-udsendelse en omtale af en happening i forbindelse med en kunstudstilling, som en dansk kunstner havde deltaget i. I forbindelse med omtalen kom studieværten ind på andre af kunstnerens tidligere kunstværker og omtalte i den forbindelse kunstneren som et ”vanvidsmenneske”.
Kunstneren klagede til Pressenævnet over, at Den Uafhængige i udsendelsen havde betegnet ham som et ”vanvidsmenneske” uden at have givet ham mulighed for at forholde sig hertil. Pressenævnet fandt, at udsagnet i sammenhængen fremstod som en satirisk vurdering og kommentar til de af kunstnerens kunstinstallationer, som blev omtalt i udsendelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af den manglende forelæggelse.

Berlingske bragte i RokokoPosten artiklen ”RokokoPosten: CEPOS: Lad overflødige mennesker dø”. Artiklen indeholdt omtale af en fiktiv pressemeddelelse fra tænketanken CEPOS, som vurderer de potentielle effekter af coronavirussygdommen Covid-19, herunder om en mulig samfundsøkonomisk fordel ved ”overflødige menneskers bortgang”. Det var ikke angivet i den trykte udgave af artiklen, at RokokoPosten indeholder satirisk omtale.

Pressenævnet (flertallet) fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved at bringe den satiriske omtale, ikke har en sådan væsentlig og principiel betydning, at der er grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift. Et mindretal fandt, at der er grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift, da spørgsmålet om, hvorvidt satirisk indhold skal deklareres, er et spørgsmål af væsentlig og principiel betydning.

Berlingske bragte i december 2018 en kommentar til debatten om julemandens køn, hvori skribenten udtrykte uenighed med en klager, som tidligere har ytret sig i debatten. Klageren mente, at kommentaren indeholdt en række fordrejende udsagn, der udgjorde et angreb på hans personlige anseelse og krænkede hans privatliv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske. Nævnet lagde vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod satiriske i sammenhængen, og at de vide rammer for frisprog i en kommentar ikke var overskredet.

Ugebladet for Møn bragte i februar 2019 et læserbrev om et medies praksis om optagelse af læserbreve. Det omtalte medie klagede til Pressenævnet over, at læserbrevet, herunder læserbrevets overskrift og en række udsagn, indeholdt skadelige oplysninger, samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt, at de vide rammer for frisprog i et læserbrev ikke var overskredet. Nævnet lagde vægt på, at læserbrevet klart fremstod som læserbrevsskribentens subjektive holdning, og at de påklagede udsagn og overskriften fremstod som satiriske kommentarer. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Randers Amtsavis bragte i december 2018 en artikel med en jule-nytårsquiz, som blandt andet omtalte en demonstration arrangeret af et politisk parti. En person klagede til Pressenævnet over, at det var ukorrekt gengivet i artiklen, at demonstrationen skete under ”stor ståhej” og på ”lavt intellektuelt niveau”, samt at der var bragt et krænkende billede af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som satiriske kommentarer, samt at billedet var taget på en offentligt tilgængelig vej, og at det i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af personens privatliv.

En mand klagede over et debatindlæg bragt på Point of View Internationals hjemmeside. Pressenævnet udtalte kritik af Point of View International for at fremstille mandens fortælling om vold som en falsk nyhed. Nævnet kritiserede også Point of View International for ikke at kontrollere krænkende oplysninger om manden inden offentliggørelsen af indlægget.

Klager og TV 2 havde aftalt, at klagers tv-optagelser kunne anvendes i programmet. Samtidig blev der imidlertid vist andre optagelser af klager selv, mens værten blandt andet omtalte klager som “terrorist”. Pressenævnet udtalte ikke kritik af omtalen, der fremstod som satiriske kommentarer.