Klagerne havde rettet henvendelse til Ekstra Bladet og anmodet avisen omtale en tvist om en elregning. I den forbindelse havde klagerne stillet op til fotografering i hjemmet og udtalt sig om deres børn og deres fysiske og psykiske helbredsforhold. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale familiens forhold på avisens forskellige platforme.

Faderen til en 14-årig skoleelev klagede over, at datteren var omtalt og afbildet i Dagbladet Struer, selvom han tidligere over for skolen havde gjort opmærksom på, at han generelt ikke ønskede, at hans børn fremgik af offentlige billeder. Pressenævnet udtalte ikke kritik af avisen for at bringe datterens udtalelse. Nævnet tog ikke stilling til, hvorvidt skolen burde have grebet ind på baggrund af faderens tilkendegivelse.

Politiken omtalte en adoptionssag, hvor et dansk par var taget til Kenya for at adoptere et barn. Inden adoptionen var gennemført, gjorde den biologiske mor indsigelse. Det danske par havde derfor ikke forældremyndigheden, da Politiken omtalte sagen. Parret klagede blandt andet til Pressenævnet over, at Politiken havde identificeret barnet i omtalen. Nævnet tillagde dem klageberettigelse, men kritiserede ikke omtalen. Moren havde ikke gjort indsigelse.

TV 2 bragte en programserie om forældres konflikter om forældremyndighed og samvær efter en skilsmisse. I programmet ”Med børnene som våben – krigen fortsætter” fulgte man forløbet af en konfliktfyldt skilsmisse, som endte med, at moren mistede retten til samvær med sine to børn. Pressenævnet anerkender morens ret til at fortælle sin historie, men finder ikke, at TV 2 er fritaget for at varetage hensynet til børnene gennem anonymisering. Da børnene ikke var tilstrækkeligt anonymiseret, udtaler Pressenævnet kritik af TV 2. Pressenævnet kritiserer også, at TV 2 viste uddrag fra samtaler mellem børnene og børnesagkyndige, selv om faren, som har forældremyndigheden, ikke havde givet sit samtykke.

Pressenævnet giver Ekstra Bladet alvorlig kritik for kampagne om gidselsag. Ekstra Bladet bragte blandt andet meget private og personlige oplysninger om den kaptajn, der blev holdt som gidsel i Somalia i over to år sammen med sin besætning. Derudover bragte Ekstra Bladet mange fotos af kaptajnen optaget under fangenskabet.
Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet burde have gjort klart opmærksom på, at kaptajnen ikke kunne udtale sig frit under et telefoninterview. Nævnet finder også, at Ekstra Bladet kunne have skrevet om sagen uden at fortælle de meget personlige og private ting om kaptajnen. Nævnet finder derudover, at de mange følsomme personlige oplysninger og billeder af kaptajnen kun burde være bragt, hvis han havde givet sit samtykke, efter at fangenskabet var ophørt og hans situation ”normaliseret”.