En person klagede over, at B.T. havde bragt et billede af ham på B.T.s hjemmeside samt på forsiden af den trykte udgave af avisen, da det krænkede hans privatliv. Personen klagede desuden over billedteksten, der indeholdt et citat, der ikke var af ham. På billedet var personen den eneste genkendelige person, og billedet blev bragt til en historie om sexkrænkelser, som han ikke var indvolveret i. Pressenævnet fandt billedteksten misvisende i forbindelse med B.T.s brug af billedet og udtalte kritik heraf.

TV 2 bragte et indslag optaget med skjult kamera, hvor en journalist fra TV 2 havde indfundet sig på området foran en persons hus i et forsøg på at få svar på nogle oplysninger om overførsler af store pengebeløb. Personen klagede til Pressenævnet over, at TV 2 bragte indslaget, selvom hun havde modsat sig dette. Nævnet fandt, at oplysningen om overførsler af store pengebeløb har offentlig interesse, men nævnet fandt imidlertid ikke, at oplysningerne, som blev tilvejebragt via de skjulte optagelser, havde bragt sådanne nye oplysninger til sagen, at TV 2 havde dokumenteret, at det var berettiget til at bringe dem uden samtykke. Nævnet udtalte derfor kritik af TV 2.

Lederen af en religiøs bevægelse klagede til Pressenævnet over en dokumentar, som han havde medvirket i på TV 2. Lederen klagede over, at dokumentaren ikke havde det indhold, han havde aftalt med TV 2, og at han først blev opmærksom på dokumentarens reelle indhold, da den blev offentliggjort. Lederen klagede også over, at TV 2 i dokumentaren havde fremstillet ham og hans bevægelse på en misvisende måde. Pressenævnet fandt, at TV 2 ikke havde oplyst lederen af den religiøse bevægelse nok om dokumentarens reelle indhold, og nævnet udtalte kritik. Nævnet fandt herudover ikke anledning til at udtale kritik af dokumentaren.

B.T. bragte i december 2018 et interview med en kvinde, som fortalte om sit forhold til en stofmisbruger. I interviewet fortalte hun blandt andet om, hvordan den pågældende døde i hendes arme. Afdødes forældre og søskende klagede til Pressenævnet over, at afdøde i artiklen blev omtalt ved sit fulde navn, at artiklen indeholdt billeder af ham, som var taget kort efter hans død, samt et billede af hans åbne kiste taget ved familiens afsked med ham, og at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Klagerne klagede desuden over B.T.s afvisning af at bringe et genmæle og slette et billede og enkelte afsnit i artiklen. Nævnet fandt det krænkende for klagerne, at B.T. uden klagernes samtykke havde bragt billederne, og udtalte kritik af B.T. for ikke at have udvist tilstrækkeligt hensyn over for klagerne. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. for at have afvist klagernes anmodning om genmæle og sletning.

TV 2 bragte i november 2018 et indslag i magasinet Go’ Morgen Danmark om, at flere influencere køber sig til at få mange følgere og likes på Instagram. En person klagede til Pressenævnet over, at indslaget indeholdt ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger om hende, samt at hendes Instagram-profil blev vist i indslaget uden hendes samtykke. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af visningen af Instagram-profilen. Nævnet lagde vægt på, at TV 2 havde sikret en effektiv sløring af personens Instagram-profil, idet det alene var Instagram-profilens antal opslag, følgere og fulgte, der kunne ses.

I en tv-udsendelse bragt på DR1 i oktober 2018 fortalte udsendelsens hovedperson om, hvordan hans forbrug af alkohol og stoffer havde påvirket hans familieliv. Hovedpersonen fortalte, at hans børns mor ikke ville udlevere børnene til samvær med ham, og i udsendelsen fulgte man ham på vej til et møde i fogedretten, hvor han forsøgte at få børnene udleveret.

Børnenes mor klagede til Pressenævnet over udsendelsen. Hun klagede blandt andet over, at DR ikke havde taget hensyn til børnene ved at omtale fogedretssagen, og at DR burde have givet hende mulighed for at forholde sig til oplysningerne i udsendelsen. Pressenævnet fandt, at DR burde have orienteret moderen om udsendelsen inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke at have forelagt moderen udsendelsens oplysninger om fogedretssagen.

En person klagede over, at Redox.dk havde bragt en artikel, hvor der uden hans samtykke var indsat billeder af ham.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Redox.dk for at have bragt billederne uden at have indhentet samtykke fra klageren. Nævnet lagde vægt på, at billederne var taget på offentligt tilgængelige steder, og at de i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af klagerens privatliv.

Fyns Amts Avis bragte i november 2018 et interview med en person, som udtalte sig om sin ansøgning om at få offentlig støtte til et erhvervsprojekt. Personen klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis i interviewet havde indsat et billede af hende, uden at hun var blevet orienteret herom på forhånd. Personen klagede også over, at Fyns Amts Avis efterfølgende havde afvist at slette billedet fra artiklen på fyens.dk. Det påklagede billede var et arkivbillede taget i forbindelse med en artikel bragt i 2013, hvor personen også havde udtalt sig om sin erhvervsvirksomhed. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyns Amts Avis for at have bragt billedet uden at have indhentet samtykke fra klageren, ligesom Fyns Amts Avis ikke fik kritik for efterfølgende at have afvist at slette billedet. Nævnet lagde vægt på, at billedet viste klager som led i sit erhvervsmæssige virke, og at billedet ikke kunne anses for krænkende, følsomt eller privat.

Ekstra Bladet bragte i september 2018 et interview med søsteren til en person, som i 2016 blev dømt for drab i en sag, der fik massiv omtale i medierne. I artiklen blev der gengivet oplysninger om drabssagen.

Den drabsdømte klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet ikke havde indhentet vedkommendes kommentarer hertil inden offentliggørelsen. Den drabsdømte klagede også over, at der i artiklen var bragt fire billeder af vedkommende, herunder to småbørnsbilleder. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at artiklens oplysninger vedrørende drabssagen ikke var forelagt for den drabsdømte inden offentliggørelsen, ligesom nævnet ikke fandt, at Ekstra Bladet havde krænket den drabsdømtes privatliv ved at bringe billeder af vedkommende uden dennes samtykke.

Zetland bragte i august 2018 en artikel om en person, som havde lavet en hyldestvideo, der var blevet delt på Donald Trumps Twitter-profil. Artiklen var blevet til på baggrund af et interview med personen, hvorefter interviewet i artiklen var skrevet som en fortælling i 1. person ud fra personens perspektiv. Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen var blevet offentliggjort uden personens godkendelse, og at artiklens gengivelse af personens udsagn var misvisende. Personen klagede også over, at Zetland havde afvist at slette artiklen fra zetland.dk.

Pressenævnet fandt det ikke dokumenteret, at personen og Zetland på forhånd havde aftalt, at personen skulle godkende artiklen inden offentliggørelsen. Nævnet fandt endvidere, at Zetland havde oplyst personen, at det afholdte interview ville blive omskrevet i artiklen, og at de foretagne omskrivninger ikke havde overskredet de vide rammer for redaktørens redigeringsret. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen, ligesom nævnet ikke kritiserede Zetland for at have afvist at slette artiklen fra zetland.dk.

Tre unge klagede over Politikens fremstilling af dem i forbindelse med interviews om alkoholvaner. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af den måde, Politiken fremstillede de unges udtalelser på eller af manglende forelæggelse, og lagde blandt andet vægt på, at de unge frivilligt havde stillet op til interview og fotografering. Den ene af de unge var under 18 år på tidspunktet for interviewet. Nævnet fandt ikke, at den mindreårige klagers udtalelser var af en sådan belastende karakter, at forældremyndighedsindehaverens tilladelse burde have været indhentet.

DR bragte i maj 2018 kritisk omtale, hvor et stort pladeselskab blev beskyldt for at bruge mindreårige influencers på musik-appen Musical.ly til at lave skjult reklame rettet mod børn i strid med markedsføringsloven. Forældrene til to 14-årige klagede til Pressenævnet over, at DR på trods af, at der var tale om mindreårige, og forældrene ikke havde givet samtykke, i forbindelse med omtalen viste en video fra de to 14-åriges profil på Musical.ly som et konkret eksempel på skjult reklame. Den anvendte video var offentlig tilgængelig på en åben platform, og de to 14-årige havde på offentliggørelsestidspunktet et kommercielt samarbejde med et professionelt managementbureau.

Pressenævnet (flertallet) fandt, at den bragte omtale var krænkende grundet de fremsatte beskyldninger om lovovertrædelser sammen med oplysninger om pigernes identitet. Pressenævnet udtalte derfor kritik af DR for at anvende videoen uden nærmere anonymisering af de to 14-årige på trods af deres og forældrenes indsigelse mod offentliggørelse af videoen. Et mindretal var uenig i vurderingen og mente, at DR ikke kunne kritiseres for at have bragt et kort videoklip fra en af pigernes i forvejen mange offentlig tilgængelige videoer.

En person medvirkede i programmet Nattevagten, som sendes live på Radio24syv fra midnat til kl. 03.00. Personen klagede til Pressenævnet over, at hun ved sin henvendelse til Radio24syv ikke var blevet oplyst om, at udsendelsen efterfølgende ville blive gjort tilgængelig som podcast på Radio24syvs hjemmeside, og at hun ikke havde givet gyldigt samtykke hertil.
Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Radio24syv. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at personen frivilligt havde medvirket i live-udsendelsen, og at hun i den forbindelse var klar over i hvilken sammenhæng, hendes udtalelser ville indgå, og at udsendelsen ville blive offentliggjort. Idet det må forventes, at et radioprogram bliver optaget og vil kunne bringes i mediet på senere tidspunkter, fandt nævnet, at personen stiltiende havde givet samtykke til, at udsendelsen med udtalelserne kunne bringes efterfølgende i mediet i en sammenhæng svarende til den i live-udsendelsen – i dette tilfælde som podcast.

Weekendavisen bragte i juni måned en artikel om en journalists skolegang og byudviklingen på Vesterbro. I artiklen blev der gengivet et møde, som journalisten havde haft med sine klassekammerater fra folkeskoletiden. I artiklen var indsat et klassebillede fra den omtalte folkeskoleklasse. En person, som var med til det omtalte møde, og som fremgik af artiklen og klassebilledet, klagede til Pressenævnet. Nævnet kritiserede Weekendavisen for ikke at have indhentet samtykke forud for brugen af klassebilledet samt for manglende forelæggelse af artiklens oplysninger vedrørende klageren.

TV 2 bragte på zulu.tv2.dk i marts måned en artikel vedrørende et dating-program med nøgne deltagere. I artiklen gav en makeup-artist tips til, hvordan man få sit ansigt til at stå skarpere.

Makeup-artisten klagede til Pressenævnet over artiklen, fordi hun ikke havde været klar over, at hendes udtalelser indgik i en artikel, der omtalte et dating-program med nøgne deltagere. Pressenævnet udtalte kritik af TV 2 for ikke at sikre sig, at makeup-artisten var klar over den sammenhæng, hendes udtalelser indgik i. Nævnet udtalte endvidere kritik af TV 2 for at have afvist at anonymisere makeup-artisten i artiklen.

TV ØST bragte i juli og august 2017 omtale vedrørende et kommunalt plejecenter. I omtalen, der var kritisk over for plejecenteret, blev der afspillet lydoptagelser, som en dement beboers pårørende havde foretaget på plejecenteret uden plejecenterets viden. Ansatte på plejecenteret klagede til Pressenævnet, idet det var de ansattes opfattelse, at det var i strid med god presseskik at bringe lydoptagelserne i indslagene. De ansatte klagede blandt andet også over, at TV ØST ikke havde været tilstrækkeligt kritiske over for den demente beboers pårørendes oplysninger.
Pressenævnet fandt, at afspilningen af de skjulte lydoptagelser var berettiget. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af indslagene.

En erhvervsdrivende klagede over Sjællandskes omtale af hans erhvervsmæssige aktiviteter, herunder konkursen af hans seneste virksomhed. Klager klagede blandt andet over, at artiklen var en krænkelse af privatlivets fred samt over Sjællandskes forelæggelse. Nævnet fandt, at omtalen var i offentlighedens interesse. I forhold til Sjællandskes forelæggelse, der ifølge klager alene vedrørte konkursen af hans seneste virksomhed, fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis samtlige af de skadelige og krænkende oplysninger var blevet forelagt for klager. Efter en samlet vurdering, herunder oplysningernes karakter, fandt nævnet imidlertid, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af forelæggelsen.

En offentlig kendt indsat klagede over SE og HØRs omtale af blandt andet hans samværssag og navneændring samt brug af en række private billeder af ham. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre, samt at klager tidligere selv har offentliggjort oplysninger om sit liv som indsat og private forhold.

Nævnet fandt herefter, at oplysningerne om samværssagen og klager, der afsoner en livstidsdom, har offentlig interesse og fandt ikke grundlag for at udtale kritik af hverken omtalen eller offentliggørelsen af de private billeder af klager. Klager klagede desuden over forelæggelsen, der var sket for hans advokater. Nævnet udtalte ikke kritik heraf, da klager er indsat i et lukket fængsel.

I en udsendelse om nabostridigheder fortalte to beboere i en boligforening om deres uoverensstemmelser. En af beboerne klagede til Pressenævnet over, at DR havde fremstillet konflikten ensidigt. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DRs redigering, selvom DR ikke havde omtalt, at boligforeningen flere gange havde henstillet til, at den anden beboer skulle dæmpe sig.