En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021. Artiklerne omtalte
ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.
Medier måtte gerne omtale mistænkeliggjort schweizisk advokat ved navn
03/03/2022I oktober 2021 bragte DR, Politiken og Berlingske artikler, som de tre medier havde samarbejdet om, der omtalte, at en stor dansk bank i mange år havde haft en sydamerikansk storkunde, som mistænkes for økonomisk kriminalitet. Det fremgik af artiklerne, at mistanken bl.a. skyldtes, at den sydamerikanske kunde havde samarbejdet med en schweizisk advokat, som er dømt for skattesvindel.
Den schweiziske advokat klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i mediernes artikler. I sin klage fremhævede advokaten bl.a., at hans engagement med den sydamerikanske kunde lå otte år tilbage i tiden, og at han er en privat borger uden offentlig interesse i Danmark. Pressenævnet fandt, at forholdet mellem advokaten og den sydamerikanske kunde havde været af en sådan karakter, at medierne var berettiget til at nævne advokatens navn i artiklerne, og nævnet udtalte ikke kritik.
Artikel på fyens.dk om dom for chikane skal ikke afindekseres
02/03/2022En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at afindeksere en artikel på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Personens straf var i landsretten efterfølgende blevet formildet til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om afindeksering, og nævnet udtalte ikke kritik.
Person får ikke slettet artikel fra 2020
19/11/2021I en artikel bragt i oktober 2020 omtalte Ekstra Bladet en straffesag, hvor tre personer med tilknytning til rockergruppen Bandidos blev sigtet for drabsforsøg. En af de sigtede klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette artiklen. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have afvist anmodningen om sletning. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og aktualitet, og at personens navn ikke fremgår af artiklen.
Person får afindekseret artikler fra 2005 (Dissens)
02/11/2021En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor personen var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Personen fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.
Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage afindeksering af artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.
Person får ikke slettet artikel om straffedom fra 2013
25/06/2021En person klagede til Pressenævnet over Århus Stiftstidendes afvisning af at slette en artikel fra februar 2014. Af artiklen fremgik, at personen i januar 2013 blev idømt 30 dages betinget fængsel for bedrageri, og at dommen blev anket og behandlet i landsretten. Personen havde forud for og efter domfældelsen foretaget navneændring. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt måtte betragtes som værende særlig belastende for personen. Da artiklen ikke indeholdt oplysninger om personens nuværende eller eventuelle tidligere navne, da artiklen var afindekseret, og da omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse, fandt nævnet dog ikke anledning til at kritisere Århus Stiftstidende for at have afvist at slette artiklen.
Fyens.dk skal ikke hindre tilgængelighed af artikel om dom for chikane
15/04/2021En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere eller afindeksere en artikel på fyens.dk fra 2018, som omtalte, at personen i byretten var blevet idømt ét års fængsel i en straffesag vedrørende flere forhold af stalking og chikane. Personens straf blev i landsretten nedsat til det halve.
På baggrund af sagens karakter og alvor udtalte Pressenævnet ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at have afvist at hindre artiklens tilgængelighed godt to år efter dommens afsigelse.
Ej kritik af retsrapport.dk for at bringe detaljeret omtale af straffedom
18/12/2020En person klagede til Pressenævnet over en artikel fra juni 2020 bragt på retsrapport.dk med detaljeret omtale af personens straffedom. Personen klagede over, at artiklens omtale samt portrætbillede af ham krænker hans privatliv. Personen klagede desuden over, at artiklen indeholder ukorrekt information, samt at retsrapport.dk ikke har imødekommet hans anmodning om sletning. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde i den forbindelse navnlig vægt på straffelovsovertrædelsens karakter og dommens længde. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af retsrapport.dk for at have afvist at slette artiklen.
Ekstra Bladet skal ikke slette persons navn fra artikel
17/12/2020En person klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets afvisning af at slette hans navn fra en artikel fra december 2017. Af artiklen fremgik, at personen i december 2017 blev idømt tre år og ni måneders fængsel for grov voldtægt og frihedsberøvelse. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at afvise personens anmodning om at slette sit navn fra artiklen.
Jyllands-Posten skal ikke slette artikel om straffedom fra 2006
17/12/2020En person klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens afvisning af at slette eller anonymisere en artikel fra december 2006. Af artiklen fremgik, at personen i december 2006 som 24-årig blev idømt tre års fængsel for vidnetrusler. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at udtale kritik af Jyllands-Posten for at afvise anmodningen om sletning eller anonymisering.
Person får ikke slettet artikler om straffedom fra 2013
25/06/2020En person klagede til Pressenævnet over Århus Stiftstidendes afvisning af at slette artikler fra februar 2014. Af artiklerne fremgik, at personen i januar 2013 blev idømt 30 dages betinget fængsel for bedrageri, som efterfølgende blev stadfæstet af landsretten. Personen havde forud for og efter domfældelsen fået foretaget navneændring. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger af personfølsom karakter. Da artiklerne ikke indeholdt oplysninger om personens nuværende eller eventuelle tidligere navne, og da artiklerne var afindekseret, fandt nævnet dog ikke anledning til at kritisere Århus Stiftstidende for at have afvist at slette artiklerne.
Berlingske skal ikke slette artikel om chikane mod advokat
20/12/2019Berlingske bragte i marts måned et interview med en advokat, som fortalte om en sag, hvor hun var blevet chikaneret af sin klients modpart. Klientens modpart klagede til Pressenævnet over artiklen. Personen klagede blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om sagen, og at Berlingske havde afvist at slette artiklen. Klagen blev modtaget i Pressenævnet efter udløbet af den i medieansvarsloven fastsatte klagefrist. Pressenævnet kunne derfor alene tage stilling til den del af klagen, som vedrørte sletning af artiklen. Klageren var ikke nævnt ved navn eller på anden måde identificerbar i artiklen, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for at have afvist at slette artiklen.
Artikler om dom for bl.a. chikane skal ikke slettes eller anonymiseres
20/12/2019En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at slette eller anonymisere artikler på fyens.dk om en byretsdom, hvor personen var blevet idømt ét års fængsel for blandt andet chikane. Straffen var i landsretten efterfølgende blevet formildet og nedsat til et halvt års fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger af personfølsom karakter. På grund af sagens karakter og alvor fandt nævnet dog ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for at have afvist at slette eller anonymisere artiklerne omkring ét år efter byretsdommens afsigelse.
Udlandsdansker får ikke slettet biografisk artikel om udrejsetidspunkt
30/10/2019En person klagede til Pressenævnet over, at netmediet Udvandrerne.dk havde bragt en biografisk artikel, som blandt andet indeholdt oplysninger om tidspunktet for personens flytning fra Danmark, uden personen havde været vidende om artiklens offentliggørelse. Personen klagede også over, at Udvandrerne.dk havde afvist at slette artiklen fra sin hjemmeside. Klagen til Pressenævnet var indgivet efter udløbet af den i medieansvarsloven fastsatte klagefrist på 12 uger. Pressenævnet kunne derfor kun tage stilling til den del af klagen, som vedrørte sletning af artiklen. Nævnet fandt, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, som kunne anses for særligt belastende for personen, og nævnet udtalte derfor ikke kritik af Udvandrerne.dk for at have afvist personens anmodning om sletning.
Ikke kritik for på ny at omtale navnestrid mellem café og forlag
13/09/2019I en artikel fra november 2018 omtalte ekstrabladet.dk, at en københavnsk café havde tabt en retssag mod et fransk forlag om retten til at opkalde caféen efter en fransk tegneseriefigur. Det fremgik også af artiklen, at caféen tidligere havde haft problemer med sin hygiejne. Ekstra Bladet havde også omtalt caféen i en artikel i januar 2017, som ligeledes omhandlede caféens hygiejneproblemer og navnestriden med det franske forlag. I en kendelse vedrørende artiklen fra januar 2017 udtalte Pressenævnet blandt andet kritik af overskriften, som var delvist ukorrekt.
Caféen klagede også til Pressenævnet over artiklen fra november 2018. Det var caféens opfattelse, at Ekstra Bladet med sin fornyede omtale af sagen havde tilsidesat Pressenævnets tidligere fremsatte kritik. Nævnet fandt, at omtalen i artiklen fra november 2018 var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
Ekstra Bladet skal ikke anonymisere ældre artikel om selskabstømning
13/09/2019En person klagede over, at Ekstra Bladet havde afvist at anonymisere hans navn i en artikel fra 2001. Artiklen omtalte en dom, hvor klageren og tre andre navngivne personer blev idømt fængselsstraffe for selskabstømning. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ekstra Bladet for at have afvist at anonymisere eller at afindeksere artiklen. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på længden af den straf, klageren var blevet idømt, at sagen fortsat havde almen interesse, samt at klageren selv havde omtalt sagen ved et nyligt afgivet interview med et andet medie.
B.T. får kritik for artikel om afdød person
24/06/2019B.T. bragte i december 2018 et interview med en kvinde, som fortalte om sit forhold til en stofmisbruger. I interviewet fortalte hun blandt andet om, hvordan den pågældende døde i hendes arme. Afdødes forældre og søskende klagede til Pressenævnet over, at afdøde i artiklen blev omtalt ved sit fulde navn, at artiklen indeholdt billeder af ham, som var taget kort efter hans død, samt et billede af hans åbne kiste taget ved familiens afsked med ham, og at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Klagerne klagede desuden over B.T.s afvisning af at bringe et genmæle og slette et billede og enkelte afsnit i artiklen. Nævnet fandt det krænkende for klagerne, at B.T. uden klagernes samtykke havde bragt billederne, og udtalte kritik af B.T. for ikke at have udvist tilstrækkeligt hensyn over for klagerne. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. for at have afvist klagernes anmodning om genmæle og sletning.
Artikler om betinget dom til tidligere chef i Forsvaret skal ikke slettes
20/06/2019En person klagede over, at flere medier havde afvist at slette artikler fra 2018 vedrørende en betinget dom, han havde modtaget. Pressenævnet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at slette eller anonymisere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at dommen vedrørte et forhold, der blev begået, mens personen var i tjeneste i en ledende stilling i forsvaret, og at omtalen fortsat kunne anses for at have en almen interesse.
Ikke kritik af Radio24syv for at gøre udsendelse tilgængelig som podcast
17/01/2019En person medvirkede i programmet Nattevagten, som sendes live på Radio24syv fra midnat til kl. 03.00. Personen klagede til Pressenævnet over, at hun ved sin henvendelse til Radio24syv ikke var blevet oplyst om, at udsendelsen efterfølgende ville blive gjort tilgængelig som podcast på Radio24syvs hjemmeside, og at hun ikke havde givet gyldigt samtykke hertil.
Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Radio24syv. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at personen frivilligt havde medvirket i live-udsendelsen, og at hun i den forbindelse var klar over i hvilken sammenhæng, hendes udtalelser ville indgå, og at udsendelsen ville blive offentliggjort. Idet det må forventes, at et radioprogram bliver optaget og vil kunne bringes i mediet på senere tidspunkter, fandt nævnet, at personen stiltiende havde givet samtykke til, at udsendelsen med udtalelserne kunne bringes efterfølgende i mediet i en sammenhæng svarende til den i live-udsendelsen – i dette tilfælde som podcast.
Ritzaus Bureau får kritik for fejl og mangler i retsreportage
09/08/2018Ritzaus Bureau udsendte i januar måned et telegram vedrørende en byretssag, hvor en advokat var blevet kendt skyldig i dokumentfalsk, bedrageri og mandatsvig. Advokaten klagede til Pressenævnet, som udtalte kritik af, at telegrammet indeholdt forkerte oplysninger om dommen, og at det ikke fremgik af telegrammet, at advokaten nægtede sig skyldig, og at sagen var anket til landsretten.
Forud for klagen til Pressenævnet havde advokaten rettet henvendelse til Ritzaus Bureau, som havde udsendt et korrigeret telegram og et ”infoflash” til sine kunder, hvor de faktuelle fejl var blevet rettet, og et nyt afsnit vedrørende advokatens stillingtagen til skyldsspørgsmål og anke var blevet tilføjet. Pressenævnet fandt herefter, at Ritzaus Bureau havde gjort tilstrækkeligt for at gøre sine kunder opmærksomme på rettelserne til telegrammet, som herefter fandtes at være i overensstemmelse med god presseskik. Nævnet pålagde derfor ikke Ritzaus Bureau at offentliggøre nævnets kritik.