B.T. bragte i marts en artikel, som omtalte udfaldet af en retssag, der omhandlede offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I B.T.s artikel indgik et link til Ekstra Bladets artikel, samt et citat af samme mailkorrespondance, og det fremgik endvidere af artiklen, at Ekstra Bladets afsløring af den tidligere dirigents mail endte med, at en virksomhed udbetalte erstatning til 28 tidligere kormedlemmer, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.
Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og privatlivskrænkende information, samt at B.T. ikke havde forelagt og berigtiget den ukorrekte information eller slettet linket til Ekstra Bladets artikel.
Nævnet fandt, at B.T. ved at citere den private mailkorrespondance havde krænket den tidligere dirigents privatliv, ligesom nævnet fandt, at det var i strid med god presseskik at linke til den af Pressenævnet kritiserede artikel i Ekstra Bladet. Nævnet udtalte også kritik af B.T. for at have bragt den ukorrekte og krænkende oplysning om, at afsløringen af den tidligere dirigents mail førte til, at en virksomhed betalte erstatning til tidligere kormedlemmer. Endelig kritiserede nævnet B.T. for ikke at have forelagt og have berigtiget oplysningen om sammenhængen mellem mailen og virksomhedens erstatningsudbetaling samt for ikke at hindret tilgængeligheden af linket til Ekstra Bladets artikel.
Avisen Danmark får ikke kritik for udeladelse af oplysning
06/10/2023Avisen Danmark bragte i april en artikel, som omhandlede en retssag, hvor en politiker var tiltalt for hensynsløs kørsel ved at have foretaget hasarderede overhalinger. Det fremgik af artiklen, at en af den tiltalte politikers livvagter i retten blandt andet havde forklaret, at overhalingen af en lastbil i en højrekurve var dybt uforsvarlig.
Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet navnlig over, at det ikke fremgik af artiklen, at livvagten i retten ændrede sin forklaring, da livvagten blev konfronteret med sin egen rapport om hændelsen, hvor han havde skrevet, at det var overhalingen af den fjerde personbil, der var kritisabel og ikke overhalingen af lastbilen. Politikeren klagede også over, at Avisen Danmark havde afslået at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Avisen Danmark. Nævnet lagde vægt på, at udeladelsen af den påklagede oplysning i den konkrete sammenhæng udgjorde en mindre væsentlig udeladelse, herunder at der var tale om gengivelse af en vidneforklaring. Det kunne endvidere ikke anses for afgørende for artiklen, at livvagten ændrede forklaring til, at det var en personbil bag lastbilen og ikke lastbilen, som livvagten mente, at politikeren havde overhalet på uforsvarlig vis. Det fremgik således med tilstrækkelig klarhed, at politikeren var tiltalt for hensynsløs kørsel ved at have foretaget hasarderede overhalinger. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Avisen Danmark for at have afvist at bringe politikerens genmæle.
Medier får ikke kritik for omtale af politiker
03/07/2023I artikler bragt i marts 2023 omtalte B.T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Se og Hør og Viborg Stifts Folkeblad, at en politiker var blevet udelukket fra at indrejse i Storbritannien på grund af planer om koranafbrænding i en britisk by. I artiklerne omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik i fem af artiklerne, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet at have ført hetz mod en folkegruppe. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at det var ukorrekt, at han var blevet sigtet i Sverige, idet han alene var ”misstänkt”.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at benævnelsen ”aktivist” fremstod som mediernes vurdering på baggrund af politikerens handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum. I forhold til oplysningen om sigtelsen fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist. Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.
Nordjyske.dk må gerne kalde test for fup
24/05/2013Under rubrikken ”Prisbelønnet firma sælger fup-test” bragte nordjyske.dk en artikel fra 24timer om et firma, der tester, om kunden kan tåle forskellige medvarer. I artiklen kalder forskere testen for ubrugelig og plattenslageri. Pressenævnet giver ikke kritik, dels fordi der er tale om vurderinger, dels fordi nordjyske i relevant omfang har gengivet direktørens kommentarer.
Ritzaus Citattjeneste – uddrag af årsberetning 2006
01/05/20071.5 Ritzaus Citattjeneste