Sn.dk omtalte en politiaktion på en privat ejendom. Beboeren på ejendommen blev anholdt og senere løsladt efter afhøring. Beboeren klagede til Pressenævnet og anførte, at han kunne identificeres ud fra sn.dks oplysninger. Af artiklen fremgik bynavnet, beboerens alder og et (forkert) vejnavn. Pressenævnet fandt, at politiets arbejde havde almen interesse, og at klager ikke kunne identificeres ud fra oplysningerne i artiklen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at klager var den afhørte person. Nævnet udtalte derfor ikke kritik. Avisen havde selv rettet ordet ”konfiskeret” til ”beslaglagt”.

Klagen er behandlet sammen med sag nr. 2017-80-0011.

Ejeren af en udlejningsejendom klagede over Vandpostens omtale. Ejeren havde forud for omtalen fået medhold i en sag anlagt mod et vandværk. Vandposten mente, at dommen var forkert og omtalte dommen. Vandposten mente, at dommen var forkert, og at der ikke var tale om ”en ny retstilstand”. Nævnet fandt som udgangspunkt ejeren berettiget til et genmæle over for Vandpostens udsagn om retstilstanden. Da udfaldet af dommen imidlertid fremgik af artiklen, ville et genmæle være en gentagelse af artiklens gengivelse af dommen. Pressenævnet pålagde derfor ikke offentliggørelse.

I en artikel vedrørende personer, der var rejst til udlandet med skattegæld, oplyste TV 2 følgende:
”Advokaten Jeffrey Peter Galmond valgte ifølge SKAT at flytte alle sine aktiver fra Danmark til Schweiz, da han anede, at en skattekontrol var undervejs. En påstand som Jeffrey Peter Galmond dog senere har bestredet”

Pressenævnet har kritiseret TV 2 for ikke at gøre det klart for læserne af artiklen, at der alene var tale om et synspunkt fra SKAT fra en tidligere afsagt kendelse, og at landsretten ikke udtrykkeligt tog stilling til synspunktet i sin begrundelse. Nævnet gav videre klageren ret til at få bragt et genmæle.

Klagen vedrørte tillige spørgsmålet om offentliggørelse af billeder af klager og luftfotos af hans ejendom.

En sigtet person klagede over Ekstra Bladets omtale af hans anholdelse. I Ekstra Bladets omtale på netavisen ekstrabladet.dk fremgik det, at klager nægtede sig skyldig. I avisens papirudgave fremgik klagers stillingtagen imidlertid ikke. Nævnet kritiserer Ekstra Bladet på dette punkt, men nævnet udtaler ikke kritik af klagers øvrige klagepunkter.

En indsat i fængslet havde indleveret en klage over en artikel (et brev) til fængselspersonalet. Kvitteringen fra fængselspersonalet var dateret fire dage, inden klagefristen efter medieansvarsloven udløb. Brevet nåede imidlertid ikke frem, så klageren genfremsendte brevet efter, at klagefristen var udløbet. Under hensyn til fremsendelsesproceduren behandlede nævnet klagen. En anden klage var indleveret til personalet efter klagefristens udløb og blev ikke behandlet af Pressenævnet.

Kolding Ugeavis bragte en artikelserie om en iværksætter og flere af de virksomheder, han var medstifter af. Tidligere medarbejdere og leverandører var kritisk i artiklerne og var citeret for, at iværksætteren skyldte dem penge. Nævnet udtalte ikke kritik af ugeavisen for at bringe omtalen og fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at avisen havde afvist at slette artiklerne på netavisen ugeavisen.dk.

En forsker klagede over, at FORSKERforum havde omtalt hans forskning kritisk. Det fremgik blandt andet af artiklen, at Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) i en afgørelse havde fundet, at forskeren havde begået videnskabelig uredelighed. UVVUs afgørelse var imidlertid senere blevet indbragt for – og omgjort af – Vestre Landsret. Nævnet udtalte kritik af FORSKERforum for ikke at omtale den endelige dom fra 2016, men kritiserede ikke den øvrige omtale.

Midtjyllands Avis omtalte en straffesag, hvor klagers tidligere ægtefælle var tiltalt for vold mod klager. Klager mente, at hun burde have været hørt i større omfang i forbindelse med avisens omtale. Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik, blandt andet fordi retssagens parter – anklagemyndigheden og den tiltaltes – synspunkter fremgik af omtalen.

En person klagede over avisens vinkling i en artikel om kommunens sagsbehandling og nogle politianmeldelser. Personen havde givet avisens journalist tilladelse til at indhente sagens akter hos kommunen. Pressenævnet fandt hverken grundlag for at kritisere avisen for at omtale indholdet af sagsakterne eller, at avisen ikke havde sikret en effektiv sløring af klager på billederne til artiklen.

En forælder til en 16-årig klagede over, at Fyens Stiftstidende ikke ville anonymisere sønnens navn i en artikel fra januar 2017. Sønnen var i januar 2017 idømt to års ubetinget fængsel for voldtægt. Pressenævnet fandt på baggrund af kriminalitets karakter og sagens aktualitet hverken grund til at kritisere Fyens Stiftstidende for at nævne den 16-årige ved navn i artiklen eller for at afvise at anonymisere den dømte på fyens.dk.

Tre klagere – en domfældt person og vedkommendes forældre – klagede over artiklerne ”Dømt for overgreb mod steddatter” og ”Sex-dømt stedfar ville lokke misbrugt datter i chat-fælde” i Frederiksborg Amts Avis, på frederiksborgamtsavis.dk og på dagbladetonline.dk.